Baggrund
Læsetid: 6 min.

»At fjerne Alex Jones minder mig om ’1984’, hvor man kan fjerne erindringen om folk«

Apple, Facebook, Spotify og YouTubes forbud af konspirationsteoretikeren Alex Jones understreger, hvor stor magt de har over den offentlige samtale på internettet. Det er dybt kritisabelt, påpeger flere eksperter, for techgiganterne er ikke underlagt nogen demokratiske spilleregler
Dagen efter at Alex Jones blev udelukket fra diverse sociale medier, udsendte han en fire timer lang video på hjemmesiden Infowars.

Dagen efter at Alex Jones blev udelukket fra diverse sociale medier, udsendte han en fire timer lang video på hjemmesiden Infowars.

Ilana Panich-Linsman

Udland
11. august 2018

Det tog ét døgn. Så havde størstedelen af de amerikanske techgiganter blokeret den verdensberømte konspirationsteoretiker Alex Jones fra deres platforme.

Alex Jones har kaldt terrorangrebet 11. september 2001 for et inside job og beskyldt det demokratiske parti for et drive et pædofilt netværk på et pizzeria. Sagen blev kendt som Pizzagate og fik en ung mand til at opsøge pizzeriaet og skyde løs. Men han er især berømt for at påstå, at Sandy Hook-massakren – det skoleskyderi i USA, hvor flest døde – var iscenesat af venstrefløjen med det formål at legitimere strammere våbenlovgivning. En påstand, som han er blevet trukket i retten for, anklaget for injurier. Sagerne mod ham er endnu ikke afgjort.

Radioprogrammet The Alex Jones Show og hjemmesiden Infowars, hvor Alex Jones spreder sine konspirationsteorier om verdens tilstand til millioner af følgere, har tidligere været tilgængelige i Apples podcastapp og på Facebook, Spotify og YouTube. Men ikke længere.

Efter 24 timers dominoeffekt i begyndelsen af denne uge forsvandt Alex Jones’ radioudsendelser, youtubekanal og facebooksider fra techgiganternes platforme. Deres argument var det samme: Hans ytringer brød med deres retningslinjer for hadtale.

»Vi har fjernet det (Alex Jones’ facebooksider, red.), fordi det glorificerer vold, hvilket overtræder vores retningslinjer for grafisk vold, og fordi det bruger et dehumaniserende sprog til at beskrive personer, som er transkønnede, muslimer og immigranter, hvilket overtræder vores retningslinjer for hadtale,« skrev Facebook eksempelvis i en udtalelse om beslutningen.

Men Apple, Facebook, Spotify og YouTubes forbud mod konspirationsteoretikeren handler om mere end hadefulde ytringer. Det udstiller det dilemma, som opstår, når den demokratisk sikrede ytringsfrihed potentielt skader demokratiet. Og det viser techgiganternes stadig voksende magt som kommercielle virksomheder, der forvalter grundlæggende demokratiske rettigheder såsom fri adgang til information uden selv at være underlagt demokratisk kontrol.

Som Alex Jones selv udtrykker det i en fire timer lang video, der blev udgivet på Infowars’ hjemmeside dagen efter techgiganternes forbud af ham: »Når I ser mig blive ødelagt, så husk på Infowars, husk på ytringsfriheden.«

At slukke for Alex Jones

Det er uvist, hvorfor Alex Jones bliver fjernet fra de populære sociale medier netop nu, for hans hadefulde retorik har været tilgængelig i mange år uden at falde for techgiganternes retningslinjer for hadtale.

Beslutningen er da også allerede blevet kritiseret fra flere sider.

Aftalt spil af »Big Tech« kalder Alex Jones’ fans det. Også den tidligere republikanske præsidentkandidat Ted Cruz forsvarer konspirationsteoretikeren – der ellers gentagne gange har anklaget Cruz’ far for at stå bag mordet på John F. Kennedy.

»Jeg er ingen fan af Jones (…). Men hvordan i helvede blev Facebook dommer over, hvordan man må ytre sig politisk? Ytringsfrihed inkluderer synspunkter, man er uenig med,« tweeter Ted Cruz.

Som private virksomheder er Apple, Facebook, Spotify og YouTube i deres fulde ret til at forbyde indhold eller personer på deres platforme. De er ikke underlagt samme forfatningsmæssige krav om eksempelvis ytrings- eller religionsfrihed som offentlige institutioner eller myndigheder er.

Men techgiganternes dobbeltrolle som både kommercielle virksomheder og platforme for grundlæggende demokratiske rettigheder er problematisk, mener Rikke Frank Jørgensen, der er seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

»Hele den frie meningsdannelse – at søge information, ytre sig og meningsudveksle – bliver privatiseret og foregår pludselig inden for rammerne af private virksomheder, der selvfølgelig er drevet af kommercielle interesser,« siger hun.

Apple, Facebook, Spotify og YouTube kan således forbyde Alex Jones som person i stedet for at vurdere hans enkelte ytringer – uden at falde for nogen censurlovgivning. Techgiganterne behøver heller ikke en retslig vurdering af, hvorvidt Alex Jones’ raserianfald og konspirationsteorier er decideret hadtale og dermed ulovligt. Det kan de selv afgøre efter deres egne firmapolitikker.

»Den retssikkerhed og beskyttelse af grundlæggende rettigheder, som vi forbinder med et demokrati, eksisterer ikke på techgiganternes platforme, hvor store dele af den offentlige samtale udspiller sig,« siger Rikke Frank Jørgensen.

Techgiganternes dominans over internettets infrastruktur er også med til at gøre forbuddet af alt Alex Jones-relateret indhold kontroversielt, mener Jakob Linaa Jensen, der er forskningschef for sociale medier ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

»Facebook, YouTube og co. har magten og kapaciteten til at slukke for strømmen og lukke for billedet. De her aktører er i deres natur anderledes end retsstater, men de har mindst lige så meget magt. Jeg vil ikke forsvare Alex Jones, men det her minder mig om 1984 (bog af George Orwell, red.), hvor man kan fjerne erindringen om folk. Det er ikke bare Alex Jones’ dagsorden, som fjernes, han forsvinder helt fra informationsflowet,« siger han.

Det er problematisk at slette Alex Jones’ stemme fra størstedelen af den online offentlighed. Det er Ejvind Hansen, som er chefforsker i journalistisk filosofi på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, enig i. Men der kan være ræson i at sætte grænser for ytringsfriheden.

»Nogle ytringer, som racisme eller hadtale, kan være med til at fratage andre deres frihed. Alex Jones udbreder løgne, hvilket har en negativ indvirkning på offentlighedens mulighed for at debattere emner. Det kan legitimere techgiganternes beslutning. Men de burde nok have forhindret søgningen på de af hans indlæg, som åbenlyst indeholder hadtale eller manipulerende løgne, i stedet for helt at lukke ham ned.«

Nummer ét hos Google

Twitter har som den eneste af de store amerikanske techgiganter fortsat tilladt Alex Jones på deres sociale medie. Han har ikke overtrådt Twitters regler, lyder argumentet.

»Vi kræver samme standarder fra Jones som fra alle andre brugere, og vi kommer ikke til at tage særlige beslutninger, der får os til at føle os anstændige på kort sigt og bære brænde til bålet for nye konspirationsteorier,« har stifteren Jack Dorsey tweetet.

Techgiganterne bør være meget tilbageholdne med at fjerne indhold fra deres platforme, med mindre det er ulovligt, mener Rikke Frank Jørgensen. Hun henviser til en ny rapport af FN’s særlige rapportør for ytringsfrihed, David Kaye, om ytringsfrihed hos techgiganterne. Rapporten anbefaler »radikal transparens« i platformenes moderering af indhold, og at de i højere grad skal forpligte sig på de menneskeretlige standarder for ytringsfrihed.

»Techgiganterne agerer reelt dommer over, hvilket indhold der er tilladt, og hvilket indhold der dømmes ude. Samtidig er de underlagt kommercielle interesser og et pres for at handle over for kontroversielt indhold, også fra mange stater. Det er en farlig cocktail,« siger Rikke Frank Jørgensen.

Jakob Linaa Jensen frygter en gråzone, når techgiganterne begynder at censurere indhold ud fra deres egne retningslinjer og hensyn:

»Hvad, hvis techgiganterne beslutter at slukke for kinesiske eller saudiarabiske systemkritikere for at tilgodese forretningen i et af de pågældende lande?«

Eksempelvis er det i denne uge kommet frem, at Google formentlig vil udvikle en særlig version af sin søgemaskine, så noget information ikke er tilgængeligt i Kina. Google forlod ellers Kina i 2010 i protest mod kommunistregimets censur, men nu vil techgiganten gerne tilbage på det lukrative kinesiske marked.

Alex Jones er muligvis en manipulerende løgner, hvis vildledning kan skade demokratiet, men han er nødt til »at komme ud i lyset«, som Jakob Linaa Jensen udtrykker det. Både af demokratiske hensyn, men også fordi det kan være langt mere skadeligt at forsøge at holde ham skjult.

»Alex Jones og hans slags er meget farligere, hvis de forbydes og bliver undergrundsbevægelser. Det er vand på konspirationsteoretikernes mølle. Desuden er det med sådan nogle ideer som med sand eller vand: De finder altid en vej ud,« siger Jakob Linaa Jensen.

Virkeligheden taler for sig selv: Infowars-app’en, hvor Alex Jones’ radioprogrammer og artikler kan tilgås, er de seneste dage rykket op som nummer ét på listen over ’trendende’ apps i Googles appbutik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Harald Strømberg

Det er selvfølgelig Facebook som trykker på slette-knappen, men FB samarbejder med organisationen "Atlantic Council", som er en del af NATO, til at finde ud af hvem der skal slettes. Er NATO upartisk udenfor staters kontrol?
Desuden formoder jeg at, Alex Jones's følgere eller en stor del af dem er Trump-tilhængere. Der er snart valg i USA. Er der en sammenhæng?

Sider