Kommentar
Læsetid: 4 min.

Fortvivlelse er ikke en strategi, der kan redde klimaet

Fremtiden ligner et klimahelvede, hvor civilisationen er brudt sammen, men det er stadig ikke for sent at afværge mareridtet: Det er ikke en teknisk udfordring – men et spørgsmål om politisk vilje
Fremtiden ligner et klimahelvede, hvor civilisationen er brudt sammen, men det er stadig ikke for sent at afværge mareridtet: Det er ikke en teknisk udfordring – men et spørgsmål om politisk vilje

Bax Lindhardt

Udland
11. august 2018

Dette blev for mange sommeren, hvor klimaforandringerne blev uafviseligt konkrete. Og hvor frygten for de fremtidige fatale konsekvenser af dem blev mere nærværende end nogensinde. 

Der er ikke meget håb at hente i de seneste indsigter hos klimaforskere. En ny undersøgelse når frem til, at selv mere beskedne forøgelser af CO2-udledningen end hidtil antaget kan sætte en dommedagsmaskine i gang. Det sker, hvis vi akkurat passerer den tærskelværdi, hvor smeltende permafrost afgiver store mængder metan til atmosfæren.

I så fald vil store dele Amazonlandet, Jordens grønne lunge, visne væk og en selvforstærkende kædereaktion gå i gang, der ubønhørligt vil forvandle verden til et kvælende varmt drivhus, vi ikke kan slippe ud af. Resultatet vil med sikkerhed blive, at civilisationen som vi kender den, går til grunde. Hvad stiller man op med den slags meldinger?

Almindeligvis tænker vi sammenhængen sådan, at jo lavere CO2-udledninger, jo mindre opvarmning – og dermed mindre klimakaos senere i århundredet. Overordnet set er det korrekt, men som sommerens lange hedebølge og de seneste alarmerende meldinger fra videnskaben anskueliggør, vil de forandringer, vi oplever i klimaforholdene, ikke være gradvise, glidende og lineære. De kan indtræffe abrupt og med katastrofale følger. Alligevel vil jeg mene, at ’dommedagsmaskinen, der ikke kan stoppes’, nok er et muligt scenario, men ikke det mest sandsynlige.

Situationen er bestemt kritisk, og radikale klimaforandringer vil ramme kloden senere i indeværende århundrede. Alligevel tøver vores politiske beslutningstagere – efter 30 års videnskabeligt funderede advarsler – stadig med at gribe til de nødvendige foranstaltninger, der effektivt kan nedbringe emissionerne.

Helst skulle udledningerne ned på nul i en fart, men efter årtiers stigning er vækstkurverne i bedste fald ved at flade ud, og der investeres stadig i udvinding af fossile brændselskilder. Den globale gennemsnitstemperatur er allerede steget med 1°C over førindustrielt niveau, og vi styrer ubønhørligt mod +2°C og formentlig også +3°C. Kan civilisationen indrette sig efter disse nye temperaturniveauer?

Klimamigrantstrømme

Det ærlige svar er: Ingen ved det. Det er let at spekulere i dystopier. Europa har allerede problemer med de endnu ret beskedne migrantstrømme, der søger hertil. Disse strømme må forventes at tage voldsomt til, når klimaforandringerne rammer landene syd for os endnu hårdere.

Hvordan vil verdens tempererede og velstående nationer reagere, når vi står over for måske snesevis af millioner klimaflygtninge i en fremtidig verden med ringere høstudbytter og stigende fødevarepriser. Udviklingen ligner den sikre opskrift på tumult for vores samfund og dets demokratiske institutioner.

Det er et let at se, hvordan de to sammenflettede kriser kan gøde jorden for højrepopulistiske demagoger og rydde vejen for stærke autoritære ledere, der vil gribe til brutale midler for at løse problemerne. Indadvendte nationalister vil kunne rykke verden længere væk fra det internationale samarbejde, der vil være uomgængeligt for at sikre fortsatte stabile globale fødevareforsyninger og for at styre migration så humant som muligt.

Uden en kooperativ internationalisme vil der ikke ske nogen markant CO2-begrænsning, hvilket betyder, at alle de underliggende problemer vil blive yderligere forværret med yderligere fare for en endnu mere isolationistisk, endnu mere fascistisk fremtid.

Tager vi et skridt tilbage fra de dystre scenarier, står vi i dag over for de samme tre mulige strategier mod klimaforandringerne, som vi gjorde før denne glohede sommer: At reducere drivhusgasudledningerne (afbødning); at indrette os med rettidig omhu, så vi mindsker de negative følgevirkninger af de nye klimaforhold, (tilpasning), eller acceptere at de lidelsesfulde konsekvenser af at gøre intet eller for lidt for at afbøde eller tilpasse os.

Politiske valg

Selv om vi har kendt til disse strategier i årtier, er vi nu på vej mod beskeden afbødning, ringe tilpasning og megen lidelse. Det skyldes, at selv om diagnosticeringen af klimaforandringer er et videnskabeligt problem, har svarene på diagnosticeringen ikke været det.

At sikre at de fossile brændstoffer forbliver i jorden, er f.eks. et spørgsmål om regulering, mens investeringer i vedvarende energi er et politisk valg, og modernisering af vores boligmasse, så den bliver energieffektiv er vanskeligt uden at stække byggeindustriens lobbyvirksomhed. At imødegå klimaforandringer effektivt forudsætter med andre ord magt, penge og politisk vilje.

For at redde klimaet er der altså ikke noget alternativ til at engagere sig i klimapolitik på alle niveauer. Skal klimaforandringer gøres til det primære tema ved kommende valg, er der brug for at presse kandidaterne til at give os deres bud på seriøs klimarelateret lovgivning. Det sker ikke af sig selv. Der er brug for omfattende græsrodsmobilisering for at sætte klimaspørgsmål øverst på dagsordenen. Og for omfattende lobbyvirksomhed, hvis effektive love til afbødning, tilpasning og håndtering af migration skal blive en realitet. 

Tænk på klimaændringer som et praktisk politisk problem i stedet for at give efter for fortvivlelse. Vi ved, at store politiske forandringer har kunnet lade sig gøre tidligere i historien. Men det er op til os, om det skal lykkes, for lykkes kan det kun hvis vi handler kollektivt og engagerer os i politik. For at citere Antonio Gramsci: »Jeg er pessimist på grund af min intelligens, men optimist på grund af min vilje.« Anskuet på den måde kan vi se fremtidens politiske skillelinje som et valg mellem en politik, der bygger på håb, og en politik, der bygger på frygt.

Håbets politik er ikke et halmstrå, vi skal klynge os til. I lyset af den kolossale rigdom og med den videnskabelige viden, der er tilgængelig i dag, kunne vi udmærket løse mange af verdens presserende problemer og sikre det gode liv for de fleste, hvis ikke for alle.

Men givet at vores miljøpåvirkninger rækker så langt ind i fremtiden, er fremtidens politik allerede nutidens.

Simon Lewis er professor i global change science på University College London og University of Leeds og med forfatter til bogen The Human Planet: How We Created the Anthropocene.

© The Guardian og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nils Lauritzen

Tja, jeg er desværre nok nået dertil, hvor jeg ikke længere kan motivere min vilje til optimisme.
Gennem hele mit liv har naturvidenskabens forskning fortalt om menneskets katastrofale overgreb på Jorden. Forurening af havene og luften, udryddelse af arter, uoprettelig ødelæggelse af enorme økosystemer, forurening af grundvand, udtømning af ressourcer - listen er lang og sort og overgrebene dikteret af kravet om vækst.
Der intet tegn på at denne dagsorden ændres trods fuldstændig videnskabelig erkendelse af katastrofens omfang. Og nu er det også klart, at den katastrofe for alt liv, som klimaændringerne vil medfører, er uafvendelig. Vi kan ikke, selv hvis vi i morgen globalt ophører med at udlede co2, bremse den globale opvarmning på denne side af de meget omtalte 2 grader.
Vi kører med 200 km/t mod en klippevæg, vi kan ikke nå at bremse eller undvige. Vi kan kun bestemme med hvilken vinkel bilen rammer.

Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Aksel Larsen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Kim Houmøller og Niels østergård anbefalede denne kommentar

Dét, vi - efter min mening - har brug for, er helt klar besked - som alle kan forstå - om hvordan det vil gå, hvis vi fortsat er passive.
Ligeledes har vi brug for klar besked om, hvad vi bør gøre - nu - og fremover.
Det mest påtrængende er vel CO2-begrænsning - så hvad sætter vi i stedet for kul, olie og gas - her og nu?
Det eneste, jeg kan få øje på, er den CO2-fri moderne atomkraft - som i Frankrig - alt imens vi videreudvikler vedvarende energi - og lærer at spare på forbruget ; - )

Randi Christiansen

Det burde som udgangspunkt være indlysende, at jo større økologisk aftryk jo større klimatiske dynamiske effekter.

At df påstår, at de menneskelige aftryk ikke har betydning i klimaregnskabet, er en påstand, som det egl er ret utroligt at nogen med normal intelligens kan abbonnere på. Og burde derfor heller ikke være vanskeligt at tilbagevise.

Det er et faktum, at vi befinder os i et integreret interaktivt system, med fotosyntesen som eet af de mest indlysende eksempler. At df så alligevel og på ikke-eksisterende videnskabeligt grundlag tillader sig på hele samfundets vegne at vurdere, at det temmelig substantielle klimatiske aftryk, som mennesker afsætter, ikke har så stor betydning i klimaregnskabet, at det bør reguleres - burde derfor være udenfor enhver seriøs argumentation.

Giv dog de mennesker et kursus i permakultur og kvantefysik .... ved nærmere eftertanke, så lad det være pensum i alle offentlige pædagogiske institutioner. Råber jeg i skoven? Selv i dette forum hvor et vist intelligensniveau må formodes at være tilstede - det føles sådan.

Ejvind Larsen, Dorte Sørensen, Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Aksel Larsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Vi har brug for et grønt politisk lederskab, som vil stille sig i spidsen for at løse klimaudfordringerne nedbringe udslippet af CO2 og omlægge I landenes produktion, så vi ikke ødelægger naturen og jordens ressourcer.

Et lederskab er at undersøge og trække på al den ekspertise, som er her på Jordkloden for at blive klogere på, hvad klimaforandringerne kan indebære og opstille løsninger i internationalt og nationalt regi, som kan vende skuden væk fra vild økonomisk vækst og konsum af en masse ligegyldige forbrugsvarer, som produceres på en måde, hvor vi tømmer vores egen jord for vores råvarer og ressourcer.

For tiden hersker Donald Trump i USA. Det blokerer for et grønt amerikansk lederskab. Men der er mange forbundsfæller i USA, som ser de samme udfordringer som vi, at der skal ske en grundlæggende omlægning af verdensøkonomien, for at sikre jordens ressourcer og mennesker og dyr overlevelse på længere sigt.

Bliv som vælger ved med at insistere, gør klimaspørgsmålet og den grønne politik til et vigtigt politisk spørgmål ved næste valg. Læs partiernes valgprogrammer og konfronter partierne i DK med, hvad de vil gøre ved dette spørgsmål. Alternativet, Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Det konservative Folkeparti, ja selv Venstre er måske ved at vågne op til dåd og beskæftige med den grønnes dagsorden og klimaspørgsmålet.

Hvis ikke vi gør noget af egen drift så vil vores næste generation se, at spørgsmålet om klimaet bliver et uomgængeligt spørgsmål, som ikke er til at komme udenom.

Dorte Sørensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Tendensen er tydelig nok, og selv hvis man forestillede sig at co2 udslippene stoppede fra den ene dag til den anden, så ville vi skulle leve med et mere ekstremt klima end nu de næste 10år, fordi at der er en forsinkelseseffekt i klimaets reaktionsmønster mht til co2/metan i atmosfæren.

Ligeledes er der en forsinkelseseffekt med hensyn tilbedømmelsen af klimaets aktuelle situation, fordi mange rapporter hviler på data som ofte er alt fra et par måneder til et halvt år gamle. Og når de pågældende rapporter udkommer har klimaet allerede flyttes sig en hel del.

Vi ved, at hele klimasituationen er yderst problematisk, men ikke hvor problematisk.

Ejvind Larsen, Randi Christiansen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Ok, så alt vi behøver vi behøver er kooperativ internationalisme? Nåh, ikke andet? Kunne lige så sige at alt vi behøvede var at opfinde en evighedsmaskine. Kan undergangen ikke ske lidt hurtigere, så vi bare kan det overstået?

Randi Christiansen

Bjørn@ - 'kooperativ internationalisme'? Du får det til at lyde helt umuligt. Vi kan istedet forsøge os med et andet perspektiv nemlig dette, at den kollektive bevidsthed bliver oplyst. Iflg kvantefysikken er vi medskabere. Dette er indlysende bedst at være på oplyst grundlag, i modsat fald ses nu grumme tydeligt, hvor galt det kan gå.

Bjørn Pedersen

@randi
Oh, jeg tror ikke at det er umuligt. Det er bare så usandsynligt, at det ligeså godt kunne være det.

Randi Christiansen

Bjørn, du foretager ikke din sandsynlighedsberegning på et oplyst grundlag. Læs gregg braden 'den guddommelige matrix' som på en let tilgængelig måde forklarer kvantefysikken.

Bjørn Pedersen

Hvis den slags er hvad er hvad du forstår ved "oplyst grundlag", så foretrækker jeg klart mit eget mørke. Ellers tak, Randi. :^)

Randi Christiansen

'Den slags'? - du er i sandhed formørket. Du afviser uden at ane, hvad du afviser. Ved du overhovedet noget om kvantefysik? Det kan du umuligt gøre. Men hvad, niels bohr og co de anede vel heller ikke en hujende fis om 'den slags' vel? Du må hygge dig i dit selvvalgte mørke .... my god

Bjørn Pedersen

Randi, "den guddommelige matrix" har intet overhovedet med kvantefysik at gøre. Det er anti-videnskabeligt New Age vooodoo vrøvl af værste skuffe og (forfejlede) profetier om verdens undergang i 2012. Du skal være velkommen til at spilde dine egne penge og dit eget liv på dit anti-videnskabelige og sundhedssskadelige new age vrøvl, men hvis du vil belære andre om "kvantefysik", så belær dem om faktiskkvantefysik og ikke din pseudo-videnskabelige New Age religions forståelse af kvantefysik.

Randi Christiansen

Bjørn, svar mig først på om du har læst bogen?

Randi Christiansen

For hvis det er tilfældet bjørn, har du en meget veludviklet evne til selektiv - læs forvrængende - læsning. Jeg går ud fra, at din tavshed skyldes, at du er i gang med at læse den bog, du så kategorisk afviser.

Bjørn Pedersen

@Randi
Nej, jeg har ikke læst den og behøver det heller ikke, ligesom du ikke behøver at have læst Mein Kampf for at tage afstand fra nazismen, eller bøger om at Jorden "i virkeligheden" er flad.

Jeg har læst artikler OM bogen og anmeldelser af den, og læst bl.a. at forfatteren tror at han kan helbrede kræft ved tankens kraft, at verden skulle være gået under i 2012 pga. en påstået maya-profeti. Og jeg har læst anbefalingerne på amazon. Jeg har også undersøgt hans uddannelsesbaggrund på hans egen hjemmeside - hvor han skriver han har en uddannelse og en lang karriere som programmør bag sig. Og så skriver han at han har besøgt en masse østlige templer og klostre i forskellige bjerge - ved ikke hvilken ekspertise det skulle give ham - men det imponerer sikkert alle de husmødre, han snyder penge fra.

Måske skulle du læse hans bog igen, eller bøger hvis han har fuppet SÅ mange penge af dig, og se om det HAN forstår som værende kvantefysik har noget som helst at gøre med hvad faktiske videnskabsfolk forstår ved ordet?

Her er hvad jeg har fundet om hans forståelse af det: "Gregg Braden explains how the energy field of human emotions can manifest "miracles", whether it is healing or creating peace, when you apply conscious positive focus on what you want. ..." "Gregg Braden - The Science Of Miracles: The Quantum Language of Healing, Peace & Miracles"

Om det er der ikke så meget andet at sige end hvad denne skeptiker allerede påpeger:

http://www.skepticreport.com/sr/?p=174

Du er det perfekte (skræk-)eksempel på hvorfor og hvordan folk - især amerikanere - kan overbevise sig selv om at klimaforandringer ikke er andet end en venstreorienteret konspiration startet af Al Gore og jøderne, og at alt hvad medier skriver om Trump (der ikke er positivt) ligeledes er en konspiration.

Det er hvad der sker, når det er nok at alle bare FØLER at noget er rigtigt. Og det er naturligvis helt, vildt forkert at fortælle nogen at det ævl de tror på, er hentet direkte fra et mørkt sted op mellem deres ben. Lad os da bare løse klimaforandringerne ved at sætte os ned og meditere dem væk ved hjælp af mirakel-magien i vores "kvantefysik". Klimaforandring, forurening, gift i vandet... vi skal bare tænke lidt mere positivt, så forsvinder det jo nok.

Randi... hvis du bliver alvorligt syg, og dør pga. du troede på Gregg Badens new age voodoo i stedet for at opsøge ægte læger, så pander jeg ham simpelthen en. Jeg er kun vred på dig, fordi det gør mig vred og skuffet at se gode mennesker lade sig narre. Men ham? Han er en parasit.

Randi Christiansen

Bjørn@ - "Nej, jeg har ikke læst den og behøver det heller ikke, ligesom du ikke behøver at have læst Mein Kampf for at tage afstand fra nazismen, eller bøger om at Jorden i "virkeligheden" er flad".

Nå, så behøver jeg heller ikke at læse dit link for at afvise det.

Mht bradens anvendelse af kvantefysikken kan den muligvis i et eller andet omfang betegnes som tendentiøs eller vildledende, men i den bog, jeg refererer til, er noget sådant ikke tilfældet.

Derfor kan din afvisning af den kun anerkendes, hvis den underbygges med eksempler fra den bog, du altså ikke har læst og heller ikke vil læse.

Bjørn Pedersen

@Randi Christensen
Du behøver intet, nej. Du behøver heller ikke tro på videnskab er andet end et spørgsmål om deres "holdninger" mod dine egne. På samme måde kan man kun affærddige konspirationsteorier om at øglemennesker dybt i jordens indre står bag "løgnen" om den globale opvarmning, hvis man har læst alle bøger om øglemenneskenes klimakonspiration. Ellers er det jo bare ikke troværdigt...

Randi Christiansen

Bjørn, din debatstil er intellektuelt uvederhæftig. Du diskuterer udfra dine egne påstande og stråmænd. Det er kort sagt uærlig og ubrugeligt. Så du må fortsætte med at sidde i rundkreds med dig selv og evt likers, jeg kan jo ikke tvinge dig/jer til at indse de implikationer, som kvantefysikkens opdagelser har, og som gregg braden i sin bog så udmærket peger på og underbygger med kildehenvisninger til anerkendte kvantefysikere. Det forholder sig iøvrigt således, at een af kvantefysikkens funktionaliteter er, at det behøver jeg heller ikke. Det vil ske alligevel. Lidt - eller måske meget - senere, men hvad tid er relativ og jeg har trods alt andet at tage mig til end fortsat at slå i dynerne.