Læsetid: 5 min.

Frankrigs mest populære minister siger op i direkte radio, så nu ligner Macron pludselig en avokado

Hverken præsident Macron eller Nicolas Hulots egen kone havde fået noget at vide, før den franske omstillingsminister sagde op i direkte radio. Måske er han en kujon, der ikke vil have skidt på hænderne. Eller også beviser hans afgang, at hele det politiske system skal laves om, hvis man skal lave grøn omstilling. Uanset hvad er det et kæmpe problem for Macron, der nu sammenlignes med en avokado: meget grøn uden på, men kun lysegrøn indeni
Macron bliver beskyldt for at være en avokado: meget grøn uden på, men kun lysegrøn indeni, og det var netop med argumentet om manglende grøn omstilling, at Nicolas Hulot forlod regeringen mandag.

Macron bliver beskyldt for at være en avokado: meget grøn uden på, men kun lysegrøn indeni, og det var netop med argumentet om manglende grøn omstilling, at Nicolas Hulot forlod regeringen mandag.

Stephane Mahe

31. august 2018

Da han satte sig til rette i radiostudiet på en af Frankrigs store morgenradioer, havde han ikke sagt noget til nogen – hverken til sine rådgivere, til sin chef eller til sin kone. Det hele skete live.

»Jeg vil ikke lyve for mig selv mere,« sagde Nicolas Hulot, der var minister for økologisk omstilling og solidaritet, mens hans boss, Emmanuel Macron, sad i et fly på vej mod København.

»Jeg vil ikke lade, som om min tilstedeværelse i regeringen betyder, at vi er på rette vej. Derfor tager jeg beslutningen om at forlade regeringen.«

Det var en bombe.

Det er svært at overdrive, hvor kendt og populær Nicolas Hulot er i Frankrig. I årevis beværtede han tv-naturprogrammet Ushuaïa, hvor han i bedste Troels Kløvedal-stil rejste kloden rundt og bragte natur og eksotisk kultur ind i de små stuer: Han dykkede i Caribien, sejlede kano med Amazon-indianere og fløj svævefly i Andesbjergene.

63-årige Nicolas Hulot er kort fortalt en venstreorienteret miljøaktivist, der mener, at hele samfundet skal ændres, hvis vi skal rede kloden, og i årevis har franske præsidenter forsøgt at lokke ham med i en regering – uden held. Men det var lykkedes for Macron. Han lovede nemlig Hulot, at han ikke bare skulle være minister som alle andre, nej, han skulle være nummer to i regeringen, lige efter premierminister Édouard Philippe. Siden har Hulot været regeringens mest populære minister, og hans blotte tilstedeværelse har malet Macrons projekt grønt. Hulot har været et symbol, og nu er hans afgang blevet det samme.

Macron, en avokado?

Macron er længe blevet beskyldt for at være en avokado: meget grøn uden på, men kun lysegrøn indeni.

»Han er god til at holde klimataler, når han er i udlandet, men hjemme kniber det gevaldigt med omstillingen,« siger Jens Mattias Clausen, der er klimapolitisk rådgiver i Greenpeace.

»Frankrig er forsinket med at nå deres mål for CO2-reduktion i 2020, og det er blandt de dårligste i EU, når det kommer til vedvarende energiproduktion.«

Det er ikke ligefrem den store omstilling, som Hulot blev lovet. For har Frankrig overhovedet nedbragt forbruget af pesticider, spurgte Hulot retorisk i radiointerviewet mandag. Er biodiversiteten blevet forbedret? Nej og nej.

Noget er der dog sket, sagde Macron, da de franske journalister i København udspurgte ham om sagen: Frankrig er ved at udfase kul, en planlagt lufthavn ved Nantes er blevet stoppet, og efter år 2040 skal det være slut med at lede efter nye oliefelter.

Men Hulot havde ønsket sig mere. Han ville have forbudt ukrudtsmidlet glyfosat, det aktive stof i Roundup – det fik landbrugsministeren lavet om til en udfasning over fem år. Han ville have sænket andelen af fransk elektricitet fra atomkraft fra 75 pct. til 50 pct. – det blev droppet.

Blev lovet en Uffe, fik en Lars

Hulot-affæren viser på den ene side, hvor svært det faktisk er at lave en radikal grøn omstilling. Selv under en præsident, der rejser fra Indien til USA og siger »make the planet great again«, ansætter en kendt klimaaktivist og opretter et nyt stort klimaministerium, kan den grønne omstilling drukne i politiske trakasserier.

»Dette beviser, at politik ikke kan håndtere de økologiske problemer,« som direktøren for Science Pos store analysecenter Cevipo, Daniel Boy, konkluderer i Le Monde.

Hvis valget står mellem mindre glyfosat og mindre arbejdsløshed, vælger man det sidste.

»Der er brug for strukturelle ændringer internt i regeringerne for at gennemføre en grøn omstilling,« siger Hanne Jersild, der er seniorrådgiver for klima og energi i Verdensnaturfonden. »Det ligner den debat, vi har haft herhjemme: Hvor meget magt skal klimaministeriet have?«

Noget tyder på, at de franske ministerier ikke helt havde forstået, at ’de grønne’ nu pludselig skulle tages sådan rigtig alvorligt. Hulot har tabt den politiske kamp – og det er måske delvist Macrons skyld, fordi han har lovet mere, end han kunne holde. Han lovede, at Hulot ville få et grønt superministerium som det, Uffe Elbæk også har ønsket sig, men han gav ham reelt Lars Christian Lilleholts almindelige Klimaministerium, der er underlagt Finansministeriet.

Nicolas Hulot var i årevis vært på tv-naturprogrammet Ushuaïa, hvor han i bedste Troels Kløvedal-stil rejste kloden rundt og bragte natur og eksotisk kultur ind i de små stuer: Han dykkede i Caribien, sejlede kano med Amazon-indianere og fløj svævefly i Andesbjergene.

Getty Images

Men på den anden side handler Hulot-historien også om, hvad der giver mest grøn omstilling: At smække med døren eller at holde fast i magten og kæmpe.

I Danmark ville pressen nok have grillet en mand som Hulot: Man skal jo true med at blive, ikke med at gå, som vi siger. Men sådan er det ikke i Frankrig, hvor principper og ideer ofte vægter højere end pragmatik og resultater. Pressen har i hvert fald applauderet Hulot, og det samme har mange politikere: På højrefløjen hyldede tidligere premierminister Alain Juppé Hulots »udsyn« og »nobelhed«, og på venstrefløjen kaldte Benoît Hamon opsigelsen for en »modig beslutning«.

Er det en joke?

Tidligere på året anerkendte Nicolas Hulot faktisk selv, at han stod i et »putain de dilemma«, et forpulet dilemma, som han sagde til avisen Liberation: Uanset om han gik af eller blev siddende, ville det være skidt.

Så hvorfor gå af nu? Og hvorfor så pludseligt? Jo, avisen Le Monde har gravet en mulig forklaring frem:

Mandag eftermiddag klokken 16, dagen før det skæbnesvanger radiointerview, træder Nicolas Hulot og hans rådgiver ind ad døren på første sal i Elyseepalæet, hvor de skal mødes med Macron om en stor reform af jagtlovgivningen, der har været undervejs i et halvt år.

Macron er forsinket, men delegationen fra jagtforeningen, som også deltager, er ankommet. Og så ser de ham sidde ved bordet med sit hvide hår og sine karakteristiske isblå øjne. Thierry Coste. En kendt lobbyist, som Hulot angiveligt hader. I løbet af mødet går det op for Hulot, at stemningen slet ikke er for en stram jagtlovgivning, som han ønsker sig – tværtimod skal prisen på et jagttegn sænkes fra 400 til 200 euro, og den traditionelle jagtform skal beskyttes (en lille gave til Udkantsfrankrig). En kilde siger til Le Monde, at man kunne høre ophidsede stemmer.

Det er selvfølgelig ikke hele grunden til, at Hulot næste morgen vågnede op og gik i radioen – men måske var det den sidste dråbe. Hulot sagde nemlig selv i radiointerviewet:

»Vi havde et møde om en jagtreform, der ville være vigtig for jægere, men især for biodiversiteten. Men så opdager jeg, at der er en lobbyist til stede, der slet ikke er inviteret med til mødet. Det er symptomatisk – lobbyen er i magtens cirkler.«

Så nu er Macrons grønne symbol gået sin vej.

Hulot har ikke udtalt sig yderligere i sagen, og det er uklart, hvem der skal afløse ham.

Men det er tydeligt, at hans afgang har været et chok. Man kan se det på en kort optagelse fra et andet radiostudie i Paris, hvor ligestillingsminister Marlène Schiappa samme mandag morgen modtog beskeden om Hulots afgang.

»Er det en joke?« sagde hun og smilede.

Så blev der stille lidt, og hendes smil stivnede.

Nicolas Hulot var virkelig væk.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Curt Sørensen
  • Dina Hald
  • Ejvind Larsen
  • Katrine Damm
  • Palle Yndal-Olsen
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
Torben K L Jensen, Curt Sørensen, Dina Hald, Ejvind Larsen, Katrine Damm, Palle Yndal-Olsen, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

Hulot er nok blot en af de mange økologi fantaster der er ramt af magtens åg.
Drømmene er store, men når virkeligheden rammer så brister drømmene.
Energien skal f.eks. komme et sted fra. Udfasning af franske kernekraftværker er jo ikke lige det der gavner CO-2 udledningen. Men når religiøs miljøtænkning definerer politiken, går det jo galt.
Oversæt selv til danske forhold.

Thorkil Søe, Bo Carlsen, Arne Thomsen, Per Torbensen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Det tog den danske presse en EU-jubeloptimist for at finde deres superstar. Macron var pludselig løsning på alle problemer. EU var ikke et udtjent bombet lokum som alle lagde afstand til. Men en klima-progressiv, lækker forening, der godt nok udarbejdede handelsaftaler, som potentielt sender alle varer jorden rundt 2 gange og således er skyld i klimaproblemet, men også indeholder muligheder for skatte-unddragelse som har gjort, at snart er det kun eén person som ejer det samme som halvdelen af jordens befolkning.

Nu er den danske presse vel også snart de sidste som synes Macron er en superstar. Og de allersidste, skoleveninderne Marlene Wind og Frk. Friis.

ingemaje lange, Bettina Jensen, Trond Meiring, Flemming Berger, Bo Carlsen, Torben K L Jensen, Palle Yndal-Olsen og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Morten Hillgaard

"Drømmene er store, men når virkeligheden rammer så brister drømmene"
Virkeligheden er altså lobbyisternes bagmænd inden for økonomi og hvad heraf følger af menneskelige handlinger. Handlinger som ligger langt uden for den balance, som har gjort det levende liv muligt, herunder os selv på denne klode, fx på nuværende tidspunkt at igangsætte en klimamæssig ubalance.

Det er klodens nøjagtige placering i solsystemet, som har tilført netop så megen energi, at livet ikke bare er opstået men også har udviklet sig, dvs. har optaget og afgivet netop så mange grundstoffer, således at vi mennesker eksisterer.

Denne udvikling kan vel ikke fra starten have været en given ting - og heller ikke være en given ting i fremtiden. Og dette burde være læren.

Bettina Jensen, Trond Meiring, Steffen Gliese, Flemming Berger og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Jeg håber det kan få Franskmændene til at vågne op og gå på gaderne! Lobbyister skal ved lov forbydes adgang til folketinget. Ingen partier må modtage penge fra nogen som helst ved lov. Det hele er jo fuldkommen forrykt. Vi mennesker har intet at skulle have sagt. Vi er indoktrineret til at tro vi lever i et demokrati, men vi har bare ingen indflydelse.

Dina Hald, Britta Hansen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Tænker lige på hvor meget Obama og Macron ligner hinanden - begge veltalende blålys.

Bettina Jensen, Trond Meiring, Flemming Berger, Jens Falkenberg, Michael Friis, Palle Yndal-Olsen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

@ Henrik Olsen
”Jeg håber det kan få Franskmændene til at vågne op og gå på gaderne!”
Det gør jeg også, Henrik Olsen, - og gid også danskerne ville vågne op og gå på gaderne!

En dansk parallel til det franske eksempel om jagtlobbyens tilstedeværelse i magtens centrum gælder naturligvis også for Danmark, hvor f.eks. VFR (Vildtforvaltnigsrådet) – som rådgiver danske politikere i forvaltningen af alle vilde dyr, fugle, fisk i DK – er overrepræsenteret med jægere og personer med jagtlige interesser og ditto veneration. Jagtkritiske stemmer findes der så godt som ingen af. Derfor forvaltes danske vilde dyr primært i jægernes interesse. Som jagtobjekter. Meget desværre.