Læsetid: 6 min.

Fremtidens teknologi er en afgørende slagmark i handelskrigen mellem USA og Kina

Torsdag indfører USA nye toldafgifter på kinesiske varer. Målet er at stække Kinas storstilede industriplan Made in China 2025. I Beijing ses det som et amerikansk forsøg på at underminere og inddæmme landets udvikling
Besøgende kigger på en industrirobot på en robotkonference i Beijing. USA forsøger med nye toldafgifter at ramme den kinesiske regerings nationale industriplan kaldet Made in China 2025. Den går ud på at fremtidssikre Kina ved at opgradere ti udvalgte industrier som for eksempel robotteknologi, kunstig intelligens og højhastighedstog.

Besøgende kigger på en industrirobot på en robotkonference i Beijing. USA forsøger med nye toldafgifter at ramme den kinesiske regerings nationale industriplan kaldet Made in China 2025. Den går ud på at fremtidssikre Kina ved at opgradere ti udvalgte industrier som for eksempel robotteknologi, kunstig intelligens og højhastighedstog.

Wang Zhao

23. august 2018

Donald Trump er en forretningsmand og forretningsmænd kan man handle med. Sådan lød det kinesiske rationale under den amerikanske præsidentvalgkamp for to år siden. Helt så lige til er det langtfra gået.

For selv om Trump lagde ud med en imødekommende og til tider nærmest venskabelig retorik over for Kina, er tonen i dag en helt anden. Han vil tvinge Kina til at ændre sin økonomiske politik til gavn for amerikanske interesser og virksomheder. Midlet er toldafgifter – om nødvendigt på samtlige kinesiske varer, der sælges til USA. Handelskrigen mellem USA og Kina er en realitet, og den eskalerer yderligere i dag, hvor USA lægger afgifter på 25 procent på kinesiske importvarer til en værdi af 16 milliarder dollar. Kina følger trop og svarer igen med told på lige så mange amerikanske produkter.

Kinesiske forsøg på at afværge en større konflikt er hidtil slået fejl. Skiftende kinesiske handelsdelegationer har prøvet med løfter om øget markedsadgang og opkøb af flere amerikanske varer for at skabe mere ligevægt i handelsbalancen mellem de to lande. Lige lidt har det hjulpet. I stedet forbereder USA yderligere afgifter på kinesiske importprodukter til en værdi af 200 milliarder dollar.

Frustrationerne i Beijing er derfor store. Tiltroen til, at Trump handler pragmatisk ud fra kommercielle overvejelser, er aftagende, mens et andet og mere kynisk synspunkt vinder frem.

Det fremtidige Kina

»Jeg tror, at Xi har besluttet, at USA har til hensigt at holde Kina nede,« skriver den velansete kinaanalytiker Bill Bishop i sit seneste nyhedsbrev med henvisning til den kinesiske præsident Xi Jinping. Han er netop vendt hjem til USA efter et besøg i Kina, hvor pessimismen blandt hans kinesiske samtalepartnere var omfattende. Han bakkes op af Bonnie Glaser fra tænketanken Centre for Strategic and International Studies i Washington.

»Mange kinesere mener, at USA ønsker at modvirke Kinas økonomiske udvikling, ikke bare at skabe lige vilkår for amerikanske virksomheder,« siger hun.

Set fra Kina bliver den tese underbygget af dagens told på kinesiske varer. De er udvalgt med henblik på at ramme den kinesiske regerings nationale industriplan kaldet Made in China 2025. Den går ud på at fremtidssikre Kina ved at opgradere ti udvalgte industrier som for eksempel robotteknologi, kunstig intelligens og højhastighedstog. Billige lån og ressourcer står til rådighed for førende producenter, mens staten også sørger for, at spidskompetencer inden for erhverv og forskningsmiljøer mødes og udvikles. Målet er at øge Kinas grad af selvforsyning og mindske afhængigheden udefra.

De ti fokusområder i Made in China 2025

  • Avanceret informationsteknologi som kunstig intelligens
  • Robotter og automatiserede maskindele
  • Luftfartsteknologi og udstyr
  • Udstyr inden for søfart og højteknologiske skibe
  • Jernbaneudstyr og højhastighedstog
  • Selvkørende og bæredygtige køretøjer
  • Udstyr til brug i energisektoren
  • Udviklingen af nye materialer til industribrug
  • Biopharma og avancerede medicinalprodukter
  • Landbrugsmaskiner og -teknologi

At den kinesiske centralregering planlægger flere år frem, er der intet nyt i. Økonomien har været bygget op omkring femårsplaner siden Folkerepublikkens dannelse. Nyt er det derimod, at Kina i dag har råd til at opkøbe teknologitunge virksomheder i udlandet, hvis den hjemlige udvikling går for langsomt. Det har ført til en bølge af investeringer i Europa og USA.

Samtidig har det længe været en kilde til kritik, at udenlandske virksomheder i Kina ofte er tvunget til at indgå i samarbejde med lokale partnere og give afkald på teknologi i bytte for at få adgang til det kinesiske marked. Derfor haler Kina hastigt ind på klodens mest teknologistærke nationer – og med Made in China 2025 er intentionen ikke blot at kunne konkurrere, men at dominere hele sektorer.

På den baggrund har Trump og hans handelsrådgivere sat sig for at stoppe eller i det mindste bremse planen, vurderer Li Mingjian, ekspert i forholdet mellem Kina og USA og professor ved Nanyang Universitetet i Singapore.

»Hvis Made in China 2025 bliver en succes, vil det betyde en signifikant opgradering af Kinas teknologiske formåen. Kina vil komme til at spille en stor rolle inden for højteknologiske produkter og komme til at dominere teknologifremstillingen på niveauet under den mest avancerede slags. Så planen vil basalt set transformere Kina og gøre landet til en meget stærk konkurrent for de mest udviklede lande i verden. Og det er noget, man i Washington er ganske bekymret over,« siger han.

I den rapport, der blev udarbejdet i forbindelse med de nyeste toldindgreb rettet mod Kina, bliver Made in China 2025 nævnt 116 gange. Planen blev først lanceret i 2015, og er central for Kinas økonomiske udvikling.

»Kina vil ikke gå med til at skrotte Made in China 2025. Planen er afgørende for de kinesiske ambitioner om at hæve indkomstniveauet og Xi Jinpings mål om at skabe et velstående samfund. Uden Made in China 2025 eller en lignende teknologisk opgradering kommer Kina til at sidde fast uden mulighed for at flytte sig op ad værdikæden,« siger Li Mingjian.

Tillid i bund

Bonnie Glaser fra Centre for Strategic and International Studies vurderer, at Kina vil strække sig langt for at finde en løsning. Men tilliden imellem de to parter er i bund, og kineserne er påpasselige med ikke at love for meget.

»Kineserne er forståeligt nok tilbageholdende med at antyde, hvad de måske vil være villige til at gøre, indtil de kender rammerne for en aftale. De kunne skære i statsstøtten til de store statsejede selskaber og afslutte tvungen teknologioverførsler fra udenlandske virksomheder, der ønsker at operere i Kina eller i hvert fald i nogle sektorer. Men det er usandsynligt, at Kina vil ændre sin økonomiske struktur fundamentalt,« siger hun.

Gør USA alvor af truslen om en ny runde told på varer til 200 milliarder dollar, står Kina over for en ny problemstilling. Sidste år var Kinas samlede vareimport fra USA på 127 milliarder dollar. Den kinesiske regering er derfor nødsaget til at tænke i andre baner, hvis man vil fortsætte med at gengælde de amerikanske tiltag.

»Kina kan ikke matche USA i en handelskrig, hvis man kun ser på tallene. I stedet for kun at se på afgifter vil Kina på et tidspunkt bruge, hvad de selv kalder for kvalitativ gengældelse. De kan indføre restriktioner på amerikanske investeringer i Kina. De kan reducere markedsadgang for store amerikanske selskaber, og så kan man vælge at åbne nye markeder og give adgang til amerikanske konkurrenter fra Japan og Europa,« siger Li Mingjian.

En ny runde forhandlinger på embedsmandsniveau begyndte onsdag i Washington. Møderne bliver mest set som indledende forberedelser til G20-topmødet i Buenos Aires i november, hvor både Donald Trump og Xi Jinping forventes at deltage. Trump har gjort det klart, at han ikke har travlt med at finde en løsning på konflikten mellem klodens to største økonomier.

»Jeg er lige som dem, jeg arbejder med en lang tidshorisont,« udtalte han tidligere på ugen til nyhedsbureauet Reuters.

Tidslinje for handelskrigen

  • Amerikanske myndigheder begyndte i løbet af sidste år at afdække de juridiske muligheder for at indføre nye toldsatser inden for en række sektorer.
  • I begyndelsen af i år lagde USA toldafgifter på 30 procent på solpaneler og vaskemaskiner. Kina står for omkring to tredjedele af den globale produktion af solpaneler og har siden åbnet en sag ved WTO.
  • Den 1. marts gjorde Donald Trump alvor af tidligere trusler om at hæve tolden på stål og aluminium med henholdsvis 25 og 10 procent. Kina svarede igen med at hæve tolden på 128 amerikanske produkter svarende i værdi til den kinesiske stål- og aluminiumseksport til USA.
  • Dagen efter annoncerede Washington intentionen om at pålægge kinesiske produkter til en værdi af 50 milliarder dollar en told på 25 procent.
  • Efter kinesiske trusler om gengældelse satte Trump i juni sin handelsansvarlige til at undersøge muligheden for at ramme en ny gruppe kinesiske importvarer til en værdi af 200 milliarder dollar.
  • Den 6. juli trådte toldafgiften på varer for 34 milliarder dollar ud af de 50 milliarder dollar annonceret i marts i kraft. Senere på måneden udtalte Trump i et interview, at han var klar til at lægge told på samtlige kinesiske importvarer.
  • Torsdag den 23. august træder afgiften på varer til de resterende 16 milliarder dollar i kraft. Kina har lovet at matche beløbet.

Kilde: Washington Post

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • David Zennaro
Morten Lind og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bettina Jensen

Amerikansk markedskapitalisme overfor kinesisk korporativisme; begge samfunds- og produktionsformer er destruktive og forarmende for verden. Desværre kan man ikke med sindsro blot lade dem brænde hinanden ud; kloden vil med al sandsynlighed komme til at betale en ganske uhyrlig pris for dette - og derfor skal begge lande (samt naturligvis alle andre med tilsvarende behov) mødes med klare krav om demokratisering, om opbremsning af jagten på økonomiske vækst og om militær nedrustning. I første omgang.

Kim Bang Sørensen, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar