Læsetid: 2 min.

Fup eller fremmed magt: Hvem stod bag Venezuelas ’droneangreb’?

Præsident Maduro giver en international højrekonspiration med Colombias præsident i spidsen skylden. Iagttagere er skeptiske
Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, holdt tale den 4. august og undslap et attentatforsøg. Angiveligt fløj to droner med sprængladninger mod præsidenten under talen. 

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, holdt tale den 4. august og undslap et attentatforsøg. Angiveligt fløj to droner med sprængladninger mod præsidenten under talen. 

Ritzau Scanpix

7. august 2018

Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, overlevede lørdag et tilsyneladende – og i givet fald dristigt – attentatforsøg. Ifølge venezuelanske statsmedier fløj to droner med sprængladninger imod præsidenten, da han talte foran en militærparade i Caracas.

Nu spørger mange: Hvem kan have stået bag?

Ifølge Maduro selv var der tale om et internationalt komplot af højreorienterede kræfter. Han hævder, at Colombias præsident, Juan Manuel Santos, stod bag angrebet i alliance med et netværk af konspiratorer og finansfolk med base i Florida. Han hævdede også, at en gruppe bestilte lejemordere allerede var pågrebet.

Maduro, hvis land befinder sig i økonomisk og politisk tumult med en inflationsrate, der vurderes at nå op på en million procent i år, har længe anklaget det internationale samfund for at føre økonomisk krig imod Venezuela.

Han raser bestandigt mod USA som »imperialister«, der er ude på at smadre Venezuelas socialistiske eksperiment og overtage dets olie – de venezuelanske oliereserver menes at være verdens største.

Maduro forsikrer også, at beviser for denne konspiration vil komme frem under den igangværende efterforskning.

Gaseksplosioner

Ingen har taget ansvaret for det påståede attentatforsøg, selv om en obskur gruppe, der kalder sig Soldados de Franelas, på Twitter har antydet at være involveret:

»Vi har vist, at regeringen er sårbar,« tweetede gruppen.

»Angrebet i dag ramte ikke sit mål, men det er kun et spørgsmål om tid.«

Hvem der står bag Soldados de Franelas vides ikke – gruppen kendes kun igennem sin tilstedeværelse på Twitter, hvor den jævnligt poster anti-Maduro-budskaber.

Flere iagttagere er dog skeptiske over for Maduros version af begivenhederne og siger, at den passer lidt for godt ind i hans kram i et land, hvor regimet har tradition for at bøje sandheden til at fremme egne mål.

»Den officielle ’undersøgelse’ af det påståede attentatforsøg mod Maduro følger den sædvanlige drejebog: Man begynder med konklusionerne og arbejder sig bagud,« tweeter Phil Gunson, en mangeårig Caracas-korrespondent, der nu arbejder for ngo’en Crisis Group.

»I et land, hvor 98 procent af kriminaliteten aldrig straffes, skulle regeringen så være i stand til at opklare sådanne sager inden for timer?«

Brandfolk interviewet af nyhedsbureauet Associated Press hævder, at de høje knald skyldtes en gaseksplosion i en nærliggende lejlighed.

Den påstand bakkes op af lokale journalister, der på Twitter har uploadet fotos af røg, der vælder ud fra boligkomplekset Resisidencias Don Eduardo, som ligger i gaden, hvor det angivelige droneangreb fandt sted.

David Smilde, en seniorforsker ved det amerikanske Washington Office on Latinamerica, tvivler dog på, at der er tale om et iscenesat angreb.

I et interview med AP henviser han til, at optagelser fra stedet viste kaotiske scener, der fik Maduro til »at se svag ud« — talen blev live transmitteret, men abrupt afbrudt. Den trængte præsident vil dog ifølge Smilde gøre, hvad han kan for at bruge angrebet til at cementere sin magt.

»Han vil, uanset hvem der har gjort det, bruge det til at koncentrere endnu mere magt i egne hænder. Han vil bruge angrebet til yderligere at indskrænke friheder og foretage udrensninger i regeringen og i de væbnede styrker.«

© The Guardian og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

»Venezuelas præsident, Maduro, har måske ikke læst Orwell, men efter søndagens præsidentvalg, der af Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, bliver kaldt »en farce«, falder både han og Venezuelas socialistiske eksperiment i kategorien totalitær,« skriver Jesper Løvenbalk Hansen
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det er udenfor almindelig fatteevne, hvordan mennesker kan leve i et samfund med en inflationsrate på niveau med Venezuelas.

Lige til en sammenligning ml. fattige og rige lande:

Attentatforsøg og terrorangreb fører ofte til at der bliver strammet op i forhold til borgernes friheder. Det kender vi fra USA og Danmark, hvor diverse terrorpakker har gjort at bl.a. alle vores personlige digitale informationer bliver samlet op og gennemgået af myndighederne. Og det sjove er at vi får aldrig sat en prop i igen...

USA gav den lidt ekstra gas med droneangreb på egne borgere og FBI har været på steroider siden.

Så jo, forvent arrestationer og demonstrationsforbud i Venezuela....

Det er åbenlyst, at USA er interesseret i de enorme venezuelanske oliereserver. Historisk har de amerikanske olieselskaber haft fri adgang til at hente olie der nede. Samtidig arbejdede amerikanske efterretningstjenester sammen med det venezuelanske om at bekæmpe fagforeningsfolk og venstreorienterede.
Dengang var man ingenlunde kede af diktatorer.

Per Torbensen, Torben Lindegaard, Harald Strømberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar