Læsetid: 2 min.

Havisen nord for Grønland smelter – det plejer den ikke

Endelig ser det ud til at EU’s system for handel med CO2 kvoter kan komme til at fungere efter hensigten
Endelig ser det ud til at EU’s system for handel med CO2 kvoter kan komme til at fungere efter hensigten

Karsten Schnack

25. august 2018

Hvis du vil modtage et overblik over ugens gode og dårlige nyheder for klimaet, kan du få ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag. Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Håb for EU’s kvotesystem

EU’s kvotesystem for handel med CO2 (EU-ETS) har siden sin fødsel ligget underdrejet af alt for lave priser, og har derfor ikke haft den betydning i forhold til at reducere udledningen af CO2, som det ellers var tiltænkt.

Men nu er der håb for, at systemet kan komme til at fungere efter hensigten. Det skriver klimaorganisationen CarbonTracker, der i en spritny rapport skønner, at prisen på et ton CO2 i EU’s kvotesystem vil nå omkring 25 euro ved udgangen af 2018.

Allerede nu er priserne steget med 120 procent siden begyndelsen af 2018 – og de kan forventes at stige yderligere, når EU ved udgangen af 2018 fjerner knap en fjerdedel af kvoterne fra markedet.

»Den utrolige udvikling drives af markedernes forventninger til implementeringen af den såkaldte Market Stability Reserve i januar 2019,« skriver CarbonTracker om den reform af EU’s kvotesystem, der bevirker, at der hvert år fjernes overskydende kvoter fra markedet, som igen presser prisen på CO2 op.

Blandet skov er godt for klimaet

En af de mest simple metoder til at modvirke den globale opvarmning er ved at plante vegetation. Igennem fotosyntese optager skovens træer CO2, og får skoven lov at stå, frigives den optagede CO2 ikke igen.

Nu viser et nyt studie foretaget af en gruppe forskere i det sydlige Kina, at jo højere biologisk diversitet, des mere optag af CO2, og derfor er blandede skove langt bedre til at optage og lagre CO2 end skove med ensartet beplantning.

»Jo højere artsrigdom, des mere CO2 optages både over og under jorden: I stammer, rødder, nedfald, muld og jordlag. Groft sagt kan man sige, at en artsrig skov optager dobbelt så meget CO2 som en monokulturelt beplantet skov,« konkluderer studiet.

Isen, der ikke burde smelte, smelter

At isen omkring polerne smelter er ingen hemmelighed. Men at havisen nord for Grønland smelter, det er en nyhed, der samtidig overrasker forskerne.

»Det er ikke set før, at den del af havet har åbnet sig op,« siger den danske klimaprofessor Sebastian H. Mernild til dansk TV 2. Sebastian Mernild er dagligt leder Nansen-centret for klimaforskning i Bergen i Norge.

Normalt regnes havisen nord for Grønland som den mest modstandsdygtige, da det normalt er ekstremt koldt hele året, men i løbet af 2018 har området oplevet to perioder med varmegrader langt over normalen. Første gang i løbet af ti dage i februar, hvor temperaturen nåede op på 17 grader, og anden gang i august, hvor temperaturen nåede 20 grader celsius. Derfor har islaget ikke samme tykkelse som normalt for årstiden, og det kan få konsekvenser fremover, forklarer Sebastian Mernild til dansk TV 2:

»Isen skal nok fryse igen i løbet af vinteren. Men problemet er, at når isen har været brudt, så oplagres der solvarme i vandmassen. Det skaber det problem, at havvandet fryser senere på efteråret. Når genfrysningen sker senere, så dannes der mindre is i løbet af vinteren, og islaget bliver ikke så udbygget. Det kan blive en spiraleffekt, der bliver værre år for år.«

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Trond Meiring
Morten Lind og Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Wind-Willassen

"En af de mest simple metoder til at modvirke den globale opvarmning er ved at plante vegetation. Igennem fotosyntese optager skovens træer CO2, og får skoven lov at stå, frigives den optagede CO2 ikke igen"
Der er blot den detalje at der så IKKE kan dyrkes fødevarer på arealet når der er plantet skov.
Mærværdigt at se skovplantning som en løsning i en verden hvor befolkningen vokser og som skal have mad.