Isen smelter: Sveriges højeste punkt er ikke længere Sveriges højeste punkt

Sydtoppen af Kebnekaise smelter hastigt under sommerens rekordhøje arktiske temperaturer, og det kan nu være et spørgsmål om dage eller timer, før det ikke længere er nationens højeste punkt, skriver flere svenske medier.
Da forskere tirsdag målte sydtoppen, var den blot 20 centimeter højere end nordtoppen.
»Siden har vi haft yderligere to varme dage. I juli beregnede vi, at toppen smeltede med 14 cm pr. dag,« siger geografiprofessor Gunhild Ninis Rosqvist, leder af forskningsstationen Tarfala, til Aftonbladet.
»Jeg har aldrig set så meget nedsmeltet sne på sydtoppen som i denne sommer. Vi får ny rekord i sne- og issvind i de svenske bjerge.«
Kebnekaise i Kiruna kommune i det nordligste Sverige er en populær turistattraktion. Bjergmassivet har to tinder – en sydlig dækket af en gletcher og en nordlig, der er isfri.
Acceleret nedsmeltning
Målingen fra tirsdag angav sydtindens højde til 2.097 meter over havoverfladen mod 2.096,8 meter for nordtinden.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Hold nu op med alt det bekymrede pjat. Vi skal have mere VÆKST, så er alt andet underordnet.
Vækst på bjergtinder..? ;-)
Jeg holder med nordtoppen. Det ville være en fantastisk historie, hvis den omsider blev højere end den fucking sydtop.
Eva. Jeg mente selvfølgelig økonomisk vækst, men det ved du vist godt.
@ Lars Bo Jensen
Lars - naturligvis fangede jeg den.
Men hvad med andre?
Tænker nogengange folk er satiriske, sataniske, ironiske eller sarkastiske.
Den berømmede, danske humor, som i det store og hele drejer sig om at nedgøre andre mennesker og deres tankegang.
Den danske humor er sjældent samfundskritisk eller egentlig politisk.
Måske derfor revyerne har så stor tiltrækningskraft.
Det er blevet varmere de sidste 100+ år. Isen smelter.
Vi er snart 6 uger fra Sct.hans. Det bliver mørkere om aftenen.
Gab...! Man kunne også nævne at ismængden i Arktis har det særdeles fint. Eller at juli 2018 kun blev det 10. varmeste år de sidste mange år... Klimadebatten er da særdeles vigtig, men denne slags artikler medfører kun endnu mere lede...