Læsetid: 6 min.

I Jordan kan du lovligt være homo, men du skilter ikke med det

Homoseksualitet har i mange år været lovligt i det lille kongerige Jordan og landet er vært for den arabiske verdens første og største LGBT+-medie. Men i en kultur, der endnu er præget af 70’ernes konservatisme, er det ikke nemt at afvige seksuelt
Khalid Abdel-Hadi er grundlægger af LGBT+-internetmagasinet My.Kali, der dækker hele den arabiske verden. I Jordan er homoseksualitet de facto blevet legaliseret, fordi politiet ikke anholder folk for private homoseksuelle handlinger, men mange udlever stadig primært deres seksualitet på nettet.

Khalid Abdel-Hadi er grundlægger af LGBT+-internetmagasinet My.Kali, der dækker hele den arabiske verden. I Jordan er homoseksualitet de facto blevet legaliseret, fordi politiet ikke anholder folk for private homoseksuelle handlinger, men mange udlever stadig primært deres seksualitet på nettet.

Shukri Lawrence

17. august 2018

Det lille kongedømme Jordan, som grænser op til flere af Mellemøstens brændpunkter – Syrien, Palæstina og Irak – har længe været en boble for homoseksuelle. »Sodomi« med samtykke blev legaliseret, da Jordan i 1951 droppede straffeloven fra tiden som britisk protektorat og adopterede sin egen lov – det er tidligere end de fleste europæiske lande.

Og siden 2007 har Jordan været hjem for internetmagasinet My. Kali, et LGBT+-magasin der dækker hele den arabiske verden. Til at begynde med udkom det kun på engelsk, men siden 2016 også på arabisk.

Landet har ikke nogen lovgivning mod homoseksualitet i det private, siger Hanna Ziadeh, mellemøstekspert ved Institut for Menneskerettigheder.

»De facto er homoseksualitet blevet legaliseret i Jordan i kraft af, at politiet aldrig anholder folk for private homoseksuelle handlinger,« forklarer Hanna Ziadeh.

Umiddelbart lyder det til at gå godt for LGBT+-personer i Jordan, men man skilter stadig ikke med sin seksualitet, siger den 26-årige webdesigner Abdelrahman Afaneh, som er panseksuel mand, hvilket vil sige, at han ikke skelner mellem køn i forhold til seksuel tiltrækning.

»Man kan godt komme i problemer, bare ikke med loven. Det er ikke som i Egypten,« forklarer Abdelrahman Afaneh. »Til gengæld er vi sociale kriminelle,« fortsætter han og forklarer, at LGBT+-seksualiteter er tabubelagte og skammelige. Han har heller ikke fortalt sin familie om sin seksualitet.

»Måske 40 pct. af min omgangskreds enten ved eller fornemmer, at jeg ikke er heteroseksuel,« fortæller Abdelrahman Afaneh og tilføjer, at han og en del andre LGBT+-folk i Jordan de seneste par år har besluttet, at de ikke længere vil holde deres seksualitet hemmelig. »Det er lidt hårdt. Vi lever, men at leve i det skjulte er ikke en god måde at leve på,« forklarer han.

Internettets dobbeltrolle

Et af de steder, jordanske LGBT+-personer lever i det åbne, er på internettet og på sociale medier. Internettet har været revolutionerende i hele verden, og i de senere år er der sket spektakulære forandringer i Jordan.

Andelen af internetbrugere i Jordan er steget fra 46 til 80 pct. fra 2013 til 2017, viser rapporten Media Use in the Middle East 2017, som er udarbejdet af forskere ved Northwestern University. Udviklingen er endnu større for de lavtuddannede, hvor man i samme periode har set en stigning fra 16 til 76 pct.

»Internettet har bragt LGBT+-miljøet tættere sammen. For bare et par år siden var det enormt svært at finde nogen at snakke med om det her. Nu kan man finde folk, som man kan snakke og blive venner med på sociale medier og cafeer med en mere åben kultur,« mener Abdelrahman Afaneh.

Fremkomsten af internettet og massemedierne betyder, at LGBT+-miljøet er blevet mere synligt, og derfor er det nemmere at tale om, mener han.

»Min mor kan for eksempel sidde og se nyheder og høre om en Pride-parade i København og spørge, hvad det er. Nu skal hun tage stilling til det, og vi kan diskutere det. Nu ved folk, det eksisterer, og lever ikke i benægtelse.«

Samtidig har internettet en skyggeside, mener han. Sociale medier er også grobund for rygtespredning, og rygter om homoseksualitet kan have vold til følge.

»Jeg kender en fyr, som er journalist og bøsse. Han blev engang kidnappet og banket, fordi nogen fortalte andre i hans branche, at han var bøsse. Nu er han flygtning i Sverige. Folk kendte til hans seksualitet, fordi rygter blev spredt på Twitter,« fortæller Abdelrahman Afaneh.

»I Mellemøsten bliver homoseksualitet brugt til at diskreditere folk,« mener Hanna Ziadeh fra Institut for Menneskerettigheder.

Da han selv i forbindelse med kontroversielt menneskerettighedsarbejde blev anklaget for spionage, men kunne modbevise det, begyndte en indsamling af oplysninger om hans seksualitet, der skulle diskreditere ham hos hans arbejdsgiver. Det var meget overraskende for anklagerne, at Hanna Ziadehs arbejdsgiver allerede kendte til, at han er homoseksuel, og ikke havde noget imod det. Det er meget typisk i regionen, mener han.

Det Arabiske Forår

Ligesom mange andre lande i den arabiske verden oplevede Jordan protester i 2011 og 2012 i forbindelse med Det Arabiske Forår. Men i Jordan var LGBT+-miljøet ikke repræsenteret som en enhed ligesom i Egypten.

»Jeg deltog selv ved demonstrationerne i 2011, men ikke som LGBT+. Det var udelukkende en økonomisk og politisk revolution. LGBT+-personer var aktive deltagere, men ikke som fællesskab,« fortæller Abdelrahman Afaneh.

Det handlede om politiske og økonomiske spørgsmål som demokrati, arbejdsløshed og korruption, og så handlede det også om gentrificering i den fattigere østlige del af Jordans hovedstad, Amman, mener han. Det Muslimske Broderskab var også en vigtig del af protestbevægelsen, og den islamistiske gruppe er ikke kendt for støtte til LGBT+-bevægelsen.

Konsekvensen af protesterne blev, at premierministerposten skiftede adskillige gange i både 2011 og 2012, og der kom demokratiske reformer – den jordanske konge frasagde sig retten til at udnævne premierministeren, som i stedet nu vælges af parlamentet.

Konservatismen lever i forældregenerationen

»Ældre mennesker er mere accepterende end mine forældres generation, men selvfølgelig kommer det ikke tæt på den unge generations accept nu,« siger Abdelrahman Afaneh og fortæller, at selvom de rigtig gamle »aldrig helt accepterede LGBT+ som koncept«, behandler de eksempelvis »feminine fyre, som er bøsser, okay«.

De ældre generationer, som Abdelrahman Afaneh taler om, var voksne, da Jordan og resten af Mellemøsten i 70’erne og 80’erne oplevede en tiltagende islamisering af samfundet – den islamiske vækkelse. Efter et par årtier med dårligt fungerende nationalistisk politik og økonomi i mange mellemøstlige lande begyndte islamistiske organisationer at vokse, og begivenheder som den islamiske revolution i Iran inspirerede befolkninger i de muslimske lande.

I Jordan startede datidens universitetsstuderende med at gå med tørklæde, tage til fredagsbøn i moskeen og holde Ramadan. Kort tid efter fulgte landets under- og mellemklasse med. Samtidig gav landets ledere mere plads til islamiske prædikanter i medierne for at følge med tidens trend. Ifølge bogen, Jordan: A Country Study, af den nu afdøde mellemøstekspert, Helen Metz, som blandt andet forskede i Jordan for det amerikanske militær, blandedes øget religiøsitet i 1980’erne med mere religiøs uddannelse og førte Jordans befolkning væk fra folkereligion og til mere ortodokse fortolkninger af Islam.

I 1970’erne var der en jagt på både bøsser og løsslupne kvinder, »fordi det var populært,« forklarer Hanna Ziadeh. »Så kunne man undgå at give for meget magt til islamisterne i Hamas og det Muslimske Broderskab, som havde fat i de fattige og småborgerlige, som ikke havde adgang til kasinoer og kabareter,« siger han.

»Men islamisterne kunne altid give lidt mere. Det er ligesom Dansk Folkeparti her. Man bliver ved med at give dem på deres kerneområde, men de finder bare på noget nyt.«

Ung homofobi

En Pew Research-undersøgelse fra 2013 viser, at 95 pct. af den jordanske befolkning mener, at homoseksualitet er amoralsk. Det er dog kun 45 pct., der mener, at det bør være ulovligt ifølge en undersøgelse fra 2017 foretaget af International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Association (ILGA).

»Heteroseksuelle mænd er trash,« mener Abdelrahman Afaneh. »De forsøger at forsvare deres skrøbelige maskulinitet, og de tror, at det at have LGBT+-personer i deres vennegruppe truer deres maskuline image.«

»Jeg har hørt mange dumme argumenter – det er ikke naturligt, det er usundt, det er imod guds vilje, mænd er mænd, og kvinder er kvinder og så videre. Nogen siger: »Jeg er ikke homofobisk, jeg foretrækker bare ikke at skulle have noget med dig at gøre,« eller »jeg er ikke homofobisk, jeg kan bare ikke lade være med at grine af den her persons opførsel.« Det er jo definitionen på homofobi.«

Kvinderne er anderledes, fordi de ikke har den samme maskulinitetsfølelse som mænd, mener han.

»Kvinderne føler lidt samme undertrykkelse. Jeg har hørt et par kvinder sige, at det er uacceptabelt eller klamt, men de fleste er mere afslappede omkring det. De siger, at så længe han eller hun er flink, er det lige meget.«

Og der er ændringer på vej. My. Kali-magasinet er en af de platforme, der for alvor udstiller, at det jordanske og de arabiske samfund lige så stille bliver mere tolerante. Magasinet har i flere år interviewet arabere, som ikke er LGBT+ – f.eks. saudiarabiske Alaa Wardi, som er kendt for YouTube-hittet, No Woman, No Drive og den jordanske skuespillerinde, Jana Zeineddine. Deres optrædener opfattes som længe ventet symbolsk støtte til LGBT+-miljøet.

Abdelrahman Afaneh fortæller om en samtale, han havde haft et par dage tidligere.

»Jeg snakkede med en af mine venner om fremtiden, og vi havde det sjovt med at tænke over, hvordan vi bliver som forældre. Tænk, hvis jeg fik en heteroseksuel søn – jeg ville jo give ham så meget lort,« siger han med et grin.

Serie

En kamp for frihed i Mellemøsten

Det er svært at leve som homoseksuel i den arabiske verden. Seksuelle afvigere bliver krænket, banket og myrdet. Flere arabiske lande har direkte kriminaliseret homoseksualitet. Men selv i Mellemøsten sker en udvikling mod mere frihed for LGBT+-miljøet. I løbet af Copenhagen Pride-ugen fortæller vi i tre afsnit om det aktivistiske post-revolutionære Egypten, hvordan sociale medier både gavner og skader sagen i Jordan, og hvordan LGBT+-bevægelsen er ved at lære at navigere i Tunesiens unge demokrati.

Seneste artikler

  • De tunesiske unge springer ud – bare ikke over for mor og far

    20. august 2018
    Homoseksualitet er fortsat ulovligt at praktisere i Tunesien – men ikke at tale om. Siden revolutionen er to store LGBT+-foreninger blomstret op med aktioner, egen radiostation og queerfestival. Næste skridt er at gøre sig fri af LBGT+ som noget, Vesten har fundet på
  • Det Arabiske Forår banede vej for Egyptens queerbevægelse

    14. august 2018
    Siden 52 homoseksuelle i 2001 blev hængt ud med navn og adresse for at have festet på en båd i Nilen, er rettighederne for LGBT+-personer bølget frem og tilbage i takt med de skiftende regeringer. Men trods udbredt homofobi i Egypten er LGBT+-bevægelsen blevet en del af revolutionen mod regeringen og for personlig frihed
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu