Klimapolitik udløser lederskifte i Australien

Australien er det eneste land i verden, hvor uenighed om energi- og klimapolitik er en konstant årsag til afsættelse af partiledere og premierministre i de to store partier – Liberale og Labour.
Det er sket tre gange siden 2009. Torsdag gentog historien sig, da premierminister Malcolm Turnbull fra Det Liberale Parti måtte forlade sin post, da den konservative fløj i partiet gjorde oprør mod regeringens nye energi- og klimaplan.
Den relativt moderate reform blev støttet af erhvervslivet og Labourpartiet. Moderate fra koalitionsregeringen bestående af De Liberale og Det Nationale Parti havde sammen med Labour nok stemmer til at vedtage Turnbulls energi- og klimareform, som bl.a. skal få Australien til at leve op til landets reduktionsmål for udledning af drivhusgasser under Paris-aftalen.
Men i stedet for at sende forslaget til afstemning i parlamentet valgte Turnbull at acceptere en udfordring fra lederen af de Liberales højrefløj, Peter Dutton. Dutton tabte afstemningen om formandskabet tirsdag, men allerede torsdag havde han indsamlet nok stemmer blandt partiets lovgivere til en ny lederdyst fredag.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »