Læsetid: 3 min.

Kølevandet er blevet for varmt: Nu rammer hedebølgen atomkraftværkerne i Europa

Kølevandet fra hav og floder er simpelthen blevet for varmt, og derfor stoppes reaktorer eller tvinges på nedsat drift i flere lande
Atomkraftværket Ringhals, der med sine fire enheder er Sveriges største, er et af de atomkraftværker, der lukkes ned på grund af varmen.

Atomkraftværket Ringhals, der med sine fire enheder er Sveriges største, er et af de atomkraftværker, der lukkes ned på grund af varmen.

Björn Larsson Rosvall

2. august 2018

Det ligner skæbnens ironi, at en fossilfri energiteknologi nu rammes af den hedebølge, som klimaforskerne sætter i forbindelse med klimaændringer udløst af afbrændingen af fossil energi.

Det er atomreaktorer i Sverige, Finland, Tyskland og Frankrig, som har måttet tages ud af drift eller skrue ned for produktionen på grund af varmen.

Fra det svenske elselskab Vattenfall hed det tirsdag om atomkraftværket Ringhals, der med sine fire enheder er Sveriges største:

»Da vi i løbet af mandagen nærmede os 25 grader, valgte vi at nedsætte effekten til 55 pct., men nu har temperaturen passeret 25 grader, og derfor lukkes Ringhals 2 ned.«

Problemet er, at atomreaktorer skal bruge store mængder kølevand for at bortlede varmen fra spaltningen af atomkerner i reaktorens indre. Bliver reaktorkernen ikke kølet ned, bliver den overophedet – ved et omfattende tab af kølemiddel opstår risikoen for kernenedsmeltning som på Fukushima-værket i Japan i 2011.

Det vand, der fra havet eller en flod hentes ind i en atomreaktor for at sikre afkøling, forlader værket omkring ti grader varmere. Hvis afstanden mellem indtag og udledning ikke er stor, kan det udledte varme vand risikere at hæve temperaturen på det vand, der hentes ind, og dermed kan en effektiv afkøling af reaktorkernen komme i fare.

Hedebølgen har haft Sverige i sit greb i hele juli med en rekordtemperatur i sidste uge på 34,6 grader i den sydlige del af landet.

Atomkraftværket Ringhals ligger ved kysten i det sydvestlige Sverige, og her er havtemperaturen nu så høj, at afkølingen af reaktor 2 på stedet er udfordret. Vattenfall håber dog at kunne genstarte den lukkede reaktor fredag aften.

I Finland har elselskabet Fortum mødt problemet på sine to Loviisa-reaktorer, knap 100 kilometer fra Helsingfors. Reaktorerne, der henter kølevand fra Den Finske Bugt, blev den 25. juli sat på nedsat drift for at mindske behovet for kølevand.

»Situationen bringer ikke befolkningen, miljøet eller kraftværket i fare,« skrev Fortum i en pressemeddelelse.

Reaktorerne var tilbage på normal produktion om aftenen den 26. juli. Hedebølgen i Finland fortsætter imidlertid, og tirsdag måltes lufttemperaturer på 29 grader i nærheden af Loviisa-værket. Allerlængst mod nord i landet, mere end 300 kilometer nord for Polarcirklen, måltes over 30 grader.

Frankrig og Tyskland ramt

I Frankrig forlængede elselskabet EDF i mandags et driftsstop på reaktoren Bugey 3 nær Lyon ved Rhone-floden som konsekvens af hedebølgen. Tirsdag blev der her målt lufttemperaturer op mod 35 grader, og varslet lyder på 40 grader nogle steder i Rhone-dalen. Flodvandets temperatur var onsdag 27 grader nær Lyon og ventes at kunne stige til 29 grader.

De franske regler sætter temperaturgrænsen for kølevandsindtag fra de fleste franske floder til 28 grader.

EDF-atomkraftværket Saint-Alban, der ligeledes henter kølevand fra Rhone-floden, kører for nedsat kraft som følge af de høje temperaturer. EDF sagde onsdag, at produktionen fra Saint-Alban vil blive yderligere reduceret i hvert fald indtil fredag.

Høje vandtemperaturer er ét problem, nogle steder kombineres det med reduceret vandføring på grund af tørken. I Tyskland reducerede elselskabet E.ON midt i juli driften på tre af sine atomkraftværker – Brokdorf ved Elben, Grohnde ved Weser og Isar ved floden af samme navn.

»Som følge af de tørre forhold har vi i øjeblikket mindre restriktioner på alle tre enheder,« sagde en talsmand for E.ON for et par uger siden.

Den tyske temperaturgrænse for indtag af kølevand er som i Frankrig 28 grader. I delstaten Baden-Württemberg har myndighederne imidlertid givet ejerne af flere atom- såvel som kulkraftværker dispensation til at fortsætte driften, foreløbig op til en vandtemperatur på 28,5 grader, hvis et stop vil bringe elforsyningen i fare.

I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at Loviisa-reaktorerne i Finland blev sat på nedsat drift den 25. august og var tilbage på normal produktion 26. august. I begge tilfælde var der tale om juli, ikke august. Trods Informations fremsynethed kan vi ikke spå om fremtiden. 

Verden bliver varmere, og derfor bliver hedebølger som den nuværende mere almindelige. Her brandslukning ved Potsdam i Tyskland.
Læs også
En brandmand på arbejde nær byen Igo i Californien. De mange naturbrande har været svære at få bugt med på grund af uberegnelige vindstød. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Britta Hansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • David Zennaro
  • Kristen Carsten Munk
  • Lise Lotte Rahbek
Britta Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, David Zennaro, Kristen Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens J. Pedersen

Konklusionen på det kunne være: Brug bølger, sol og vind. Kernekraft er for usikkert samtidig med, at efterladenskaberne ligger og ulmer i mange år.

kjeld jensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Per Torbensen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Lars Sell-B anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jamen, sikke dog et godt alternativ til vedvarende energi a-kraften bliver.

Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen og Lars Sell-B anbefalede denne kommentar

Det er langt fra altid, at Danmark kan måle sig med både Norge, Sverige og Frankrig, når det kommer til udledt CO2 pr. produceret kilowatt-time.

Så hvis målet er, at reducere CO2-udledningen betydeligt, så har både Frankrig og Sverige gjort et glimmerende stykke arbejde med udbygningen af deres kernekraft.

Det ses og tydeligt på kortet her: https://www.electricitymap.org/

Store mængder af Sverige og Frankrigs energi kommer som bekendt fra kernekraft og derfor er de også kontinuerligt de lande med den laveste CO2-udledning per produceret kilowatt-time.

Norge er heldige med deres enorme mængder vandkraft pr. indbygger.

Klaus Ipsen, Søren Knudsen og Claus Poulsen anbefalede denne kommentar
Jens J. Pedersen

@ Patrick Riis
Kunne du opfordres til at tage stilling til kernekraftværkernes efterladenskaber?

Både Norge og Sverige har mange muligheder med vandløb, der kan give en mængde energi.
Solfangere giver også strøm når det er frostvejr.
Bølgerne skvulper året rundt og kan give energi.

@Jens J. Pedersen
Jeg tænker, at lande der vil forfølge Frankrigs eksempel, hvor kernekraft udgør ca. 80% af el-produktionen, burde overveje muligheden for at genbruge biproduktet ligesom Frankrig har gjort i 30 år.

Det som vi i dag definerer som affald, vil med stor sandsynlighed blive et meget billigt brændsel i den næste generation af kernekraft - MSR (Molten Salt Reactor).

Seaborg regner med at kunne nedsætte halveringstiden på det nuværende "affald" til 300 år med deres CUBE reactor. Med en halveringstid på 300 år, kan man begynde at tale om permanent opbevaring er den endelige restprodukt.

Hvis det har interesse, kan man læse mere her: https://seaborg.dk/intro

Norge producerer allerede størstedelen af alt deres strøm fra vand. Men der findes mange folkerige lande, hvor man umuligt kan opnå det samme forhold med det som er tilrådighed.

Bølgenergi burde man også udnytte, hvis man har muligheden. Men jeg kender ikke et enste anlæg, som leverer ind til noget el-net.

Claus Poulsen

Vi har set for mange atomgysere og for mange "atomkraft nej tak" logos da vi var små. Vi VIL bare ikke høre på facts. Overskriften burde have været: Kølevandet er blevet for varmt: Nu rammer hedebølgen 6 ud af 126 atomkraftværker i Europa.

Michael Pedersen, Dennis Iversen og Søren Knudsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

A-kraft er bare et andet fossilt medium, og vi har brug for energi, der ikke opbruges, selvom det er nok så langsomt.

John Østergaard Madsen

Det der betyder noget er, hvor mange menneskeliv energiproduktionen koster per kWh, ikke hvad den hedder eller hvilke følelser den enkelte teknologi vækker i mennesker. Døde mennesker er døde mennesker uanset om de er døde af radioaktiv stråling, solceller eller vandkraft. Eller kulkraft som er den værste. Det bedste vi kan gøre at skrue ned for energiforbruget og vælge den pålidelige energiproduktion der koster færrest liv. Uden at slå bunden ud på samfundets økonomi ( der skal også være penge til hospitaler osv.)

olivier goulin

@Steffen Gliese

Nej - A-kraft er ikke fossil energi :-)
Men jeg tror, jeg ved hvad du mener.

/O

Michael Pedersen

Når det regner er der ingen solenergi, og det er vindstille er der ingen vindenergi.

Til en ingeniør: det må da være muligt, at et a-kraftværk kan regulere temperaturen på sit eget kølevand?

Til en klimaforsker: hvis den vestlige verden havde satset på a-kraft for 40 år siden istedet for olie og gas, hvordan ville CO2 regnskabet så se ud?

@Carsten Svendsen
Midlertidig deponering af vores nuværende biprodukt, ville være det eneste rigtige i første omgang.

En fornuftig løsning på "affaldet" ville være at bruge det som brændstof i en MSR, indtil halveringstiden på restproduktet er parat til permanent opbevaring. Det er både nemmere og billigere, at obevare noget sikkert i 300 år fremfor 10.000 år.

Holland har tændt den første MSR i Europa sidste år omkring denne tid - måske fremtiden er her allerede?