Læsetid: 3 min.

Kofi Annan var en venlig statsmand og en begavet diplomat

Som FN’s generalsekretær turde han at være udfordrende, mens han forsvarede verdensorganisationen og dens arbejde
Kofi Annan var venlig, tænksom og altid smilende. På en tur til Afrika gav han en BBC-journalist gode råd til, hvordan man overlever vanskelige rejser: »Spis, når du kan, drik, når du kan, sov, når du kan, og skid, når du kan.«

Kofi Annan var venlig, tænksom og altid smilende. På en tur til Afrika gav han en BBC-journalist gode råd til, hvordan man overlever vanskelige rejser: »Spis, når du kan, drik, når du kan, sov, når du kan, og skid, når du kan.«

Thomas Trutschel

20. august 2018

Kofi Annans årti lange embede som FN’s generalsekretær var mindeværdigt. Både for dets mange internationale kriser og for den ekstraordinære ro, han udviste i sit forsøg på at håndtere deres konsekvenser – både for verden og organisationen, der sjældent formåede at præstere, som dens grundlæggere havde tænkt det.

Ligesom tidligere og efterfølgende FN-ledere opdagede den milde ghaneser hurtigt, at de opgaver, han måtte udføre, kunne føles uopnåelige og utaknemmelige.

Der var modstridende interesser blandt medlemsstaterne og konstante skænderier – især imellem de fem permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, der kan nedlægge veto.

Angrebene den 11. september 2001 og invasionen af Irak i 2003 efterlod et særdeles uudsletteligt aftryk. Derfor var det endnu mere bemærkelsesværdigt, at da Kofi Annan forlod kontoret i 2006, blev han mødt af rosende ord – der blev gentaget i forbindelse med nyheden om hans død – om hans præstationer på 38. etage i FN’s hovedkontor ved New Yorks østflod i perioden 1997-2006.

Idealisme var ikke nok

Annan var ikke en fremmed over for kontroverser, da han efterfulgte den egyptiske generalsekretær Boutrous Boutrous-Ghali i 1997. Han havde ledet FN’s fredsbevarende mission under det rwandiske folkedrab i 1994. Og da han besøgte landet et par år senere, havde han modet til at minde folk om, at på trods af alle FN’s mangler var det rwanderne selv, der havde udført de frygtelige grusomheder.

Ingen satte spørgsmålstegn ved hans dedikation og vilje til at fremme retfærdighed, universelle menneskerettigheder, fred og udvikling – at gøre verden til et bedre sted og ikke overgive sig til kynisme.

Idealisme var imidlertid ikke nok, og Annan kombinerede kvaliteterne hos en begavet diplomat og en erfaren administrator af et notorisk labyrintisk bureaukrati.

Først og fremmest forstod han – i modsætning til andre i FN – at der ikke var nogen grund til at spille for galleriet, hvis ikke USA var med på beslutningerne. Særligt relevant var det under Kosovo-krisen i 1999. Annans realpolitiske forståelse af, hvordan verden hænger sammen, var måske hans største styrke.

Udsøgte manerer

Kontroverser og spændinger var uundgåelige. I 1998 udfordrede Kofi Annan Washington og andre ligesindede under Bill Clintons anden regeringsperiode, da han udtalte, at Saddam Hussein var en person, han kunne »samarbejde med«.

I kølvandet på Irakkrigen blev FN ramt hårdt – ikke mindst, da organisationens hovedkvarter i Bagdad blev angrebet af en selvmordsbomber.

For alle, der beskæftigede sig med internationale anliggender og diplomati i disse turbulente år, var Annan en afgørende figur. Men han var også en mand, hvis personlige stil og udsøgte manerer skabte et indtryk af, at han virkelig kerede sig om den civiliserede dialog.

Annan var venlig, tænksom og altid smilende. På en tur til Afrika fortalte han oprigtigt BBC’s FN-korrespondent, Rob Watson, hvordan man overlever vanskelige rejser:

»Spis, når du kan, drik, når du kan, sov, når du kan, og skid, når du kan.«

I 2012 blev han udnævnt til FN’s og Den Arabiske Ligas fælles fredsmægler i Syrien, imens protesterne fra Det Arabiske Forår skæbnesvangert transformerede sig til den blodigste krig i det 21. århundrede. Annan var karakteristisk omhyggelig og beskeden – og også ærlig nok til at erkende svigt efter seks dystre måneder.

Men han fordømte med rette den »destruktive konkurrence« blandt verdens mest magtfulde stater og deres forræderi over for FN’s værdigrundlag.

Ian Black er tidligere diplomatisk redaktør på The Guardian.

© The Guardian og Information.

Oversat af Jakob Stein.

Kofi Annans tid som generalsekretær for FN var præget af katastrofer og skandaler – men det har på en eller anden måde ikke sat sig spor i den ghanesiske diplomats ry.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu