Læsetid: 5 min.

London kræver to mistænkte russere udleveret for Novichok-attentatet

Kreml vil dog med sikkerhed afvise at imødekomme den britiske begæring, og en ny strid med Rusland kan forestå, muligvis med nye gensidige diplomatudvisninger
Billede fra begravelsen for Dawn Sturgess, der døde den 8. juli, efter hun var udsat for Novichok-nervegiften

 

Billede fra begravelsen for Dawn Sturgess, der døde den 8. juli, efter hun var udsat for Novichok-nervegiften

 

Ritzau Scanpix

8. august 2018

Storbritanniens regering er på vej til at præsentere Moskva for en begæring om udlevering af to russere, der mistænkes for at være ansvarlige for det angreb i den engelske provinsby Salisbury, der tidligere på året har medført en persons død og tre andres alvorlige forgiftning. Det oplyser kilder i Whitehall og i de britiske sikkerhedstjenester.

Forud for det påtænkte skridt er gået en flere måneder lang minutiøs efterforskning, der har involveret hundredvis af politi- og efterretningsfolk og nu er udmundet i en nøje kortlægning af de to mistænkte russeres bevægelser fra deres indrejse i Storbritannien til deres afrejse.

Crown Prosecution Service, den britiske offentlige anklagemyndighed i sagen, har allerede formuleret udleveringsbegæringen, fortæller The Guardians kilder.

Anmodningen må forventes at få den betændte diplomatiske strid med Rusland til at bryde løs igen. Det betragtes som givet, at russerne vil afvise at imødekomme begæringen, hvilket vil kunne udløse nye runder af diplomatiske udvisninger/gengældelsesudvisninger fra begge lande.

Diplomatisk lavpunkt

Relationerne mellem Storbritannien og Rusland befinder sig på et lavpunkt, man skal tilbage til Den Kolde Krig for at finde et historisk sidestykke til og har gjort det siden nervegiftangrebet i marts på Sergej Skripal, en tidligere oberst i den russiske militære efterretningstjeneste, og hans datter, Julia.

Begge blev fundet bevidstløse på en bænk ved et indkøbscenter efter at have været eksponeret for Novichok.

De britiske efterretningschefer udpegede hurtigt Rusland som bagmand for angrebet og har siden fastholdt beskyldningen.

Siden blev også to englændere, Charlie Rowley og Dawn Sturgess, udsat for nervegiften. Rowley overlevede og meldes i bedring, men for Sturgess blev eksponeringen dødbringende.

Kreml har kategorisk afvist enhver involvering og har svaret igen med en kampagne af vrede modanklager, herunder at Storbritannien skulle tilbageholde Skripal og hans datter imod deres vilje og have nægtet dem russisk konsulær bistand.

Den britiske begæring om udlevering af de to russere, hvis identitet ikke er oplyst, vil sandsynligvis blive mødt med et hånligt modsvar fra Moskva.

Vladimir Putin, den russiske præsident, har tidligere beklaget sig over, at Storbritannien har afvist at udlevere fremtrædende Putin-kritikere, herunder den afdøde oligark Boris Beresovskij.

Beslutningen om at presse på for udlevering fulgte efter intens debat i Whitehall mellem dem, der vil skrue op for sanktionerne mod Rusland som modsvar, og dem, der ser udleveringskravet som en nytteløs politisk gestus.

Putin har tidligere afvist en lignende udleveringsanmodning i 2007 for to russere, der mistænkes for at stå bag mordet på den tidligere FSB-officer Alexander Litvinenko i London – Litvinenko blev også giftmyrdet, i hans tilfælde med det radioaktive stof Polonium.

Minder om Litvinenko-mordet

En Whitehall-kilde siger til The Guardian:

»CPS (Crown Prosecution Service, red.) er blevet bedt om at formulere en udleveringsbegæring, og vi har forstået, at de allerede har den klar. Det er fuldstændig som i Litvinenko-sagen. Det er tæt på en eksakt gentagelse af samme situation. Politiet har formået at identificere de mennesker, der kom herover og tog hjem.«

Politi og efterretningsofficerer er nået frem til, at den dosis Novichok, som blev anvendt til at angribe Skripal og hans datter 4. marts, blev sprøjtet eller smurt på dørhåndtaget til deres hoveddør fra en parfumeflaske. Efter en periode i kritisk tilstand overlevede begge dog attentatet.

Politiet arbejder ud fra den antagelse, at parfumeflasken blev kastet væk et sted i byen og senere fundet af Rowley, der gav den til Sturgess. Parret blev hasteindlagt på hospitalet 30. juni. med symptomer på forgiftning.

Sturgess blev udsat for en meget højere dosis end de tre andre efter at have gnedet stoffet ud over sine håndled efter at have sprayet sig fra flasken.

At Rowley overlevede, kan ifølge en politikilde skyldes, at en af ambulanceredderne, der ankom, med det samme kunne genkende symptomerne fra Skripal og hans datter, som han også havde undsat.

Laboratorieundersøgelser pågår

Det britiske forsvars laboratorium i Porton Down nær Salisbury har undersøgt de rester af Novichok, som blev fundet på Skripals dørhåndtag og i parfumeflasken, men politiet har endnu ikke sagt, om de stammer fra det samme parti.

Organisationen for et Forbud mod Kemiske Våben (OPCW), der har til huse i Haag og bistod britisk politi med Skripal-efterforskningen, sendte et hold til Storbritannien i juli for at indsamle giftprøver fra episoden med Sturgess og Rowley. De blev sendt til to OPCW-laboratorier.

En OPCW-talsmand vil dog endnu ikke bekræfte, om der er tale om Novichok fra det samme parti som ved attentatet i marts. »De tekniske undersøgelser er stadig i gang,« siger talsmanden.

En ekspertkilde siger, at denne type identifikationstests kan være en  kompliceret og tidskrævende proces.

Den britiske nationale sikkerhedsrådgiver, Sir Mark Sedwill, er blandt de Whitehall-embedsmænd, der har presset hårdest på for et mere robust svar mod Rusland.

I et brev i april til NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, omtalte han tidligere klassificeret efterretningsmateriale, der angiveligt peger på, at Rusland har testet nervegiften på dørhåndtag og systematisk udspioneret begge Skripals e-mail-trafik siden 2013.

Sedwill bliver af en kilde beskrevet som »meget fremfarende«.

»Han har presset på for, at vi skulle markere et standpunkt. Han har været meget aggressiv over for Rusland siden Skripal-angrebet,« siger kilden.

Grove hævnangreb

En sikkerhedskilde siger, at angrebet på Skripal efter alt at dømme blev bestilt af GRU, Ruslands militære efterretningstjeneste, snarere end af FSB, som omtrent svarer til MI5, Storbritanniens indenrigsefterretningstjeneste.

Skripal, en tidligere GRU-oberst, blev hvervet af den britiske udenrigsefterretningstjeneste, MI6. GRU har en lang tradition for grove hævnangreb på dem, der har forrådt tjenesten.

Den russiske regering insisterer på, at den af princip ikke vil udlevere nogen russiske statsborgere, selv om den undertiden har gjort undtagelser.

Litvinenko flygtede fra Moskva i 2000 og blev en førende Putin-kritiker i eksil i Storbritannien. Han var ansat af MI6, angiveligt som ekspert i russisk organiseret kriminalitet.

I maj 2007 anmodede Foreign Office, det britiske udenrigsministerium, formelt om at få udleveret Andrei Lugovoj, der er hovedmistænkt for mordet på Litvinenko og i dag medlem af det russiske parlament. Moskva nægtede, og Storbritannien svarede igen ved at udvise fire russiske diplomater.

’Læg beviserne frem’

En anden udleveringsbegæring i forbindelse med Litvinenko blev fremsat i 2012 for Dimitrij Kovtun, men også den blev afvist. Og i 2016 konkluderede en offentlig undersøgelse, at Lugovoj og Kovtun dræbte Litvinenko. Begge nægter at have noget med sagen at gøre. 

Elena Tsirlina, en advokat for Litvinenkos enke, Marina, siger, at Rusland må forventes at reagere med forarget vrede på udleveringsbegæringen.

»De vil skride til beskyttelse af de mistænkte og påkalde artikel 61 i den russiske forfatning, som forhindrer russiske borgere i at blive udleveret til et andet land,« siger hun.

Forsøgene på at få Lugovoj og Kovtun udleveret førte ikke til noget, og begge mistænkte »er uden for Storbritanniens rækkevidde«. Men ifølge hende bør den britiske regering gennemføre en offentlig undersøgelse af nervegiftangrebet i Salisbury.

»Jeg er en stærk tilhænger af, at offentligheden kan få indsigt. Det vil være til gavn for Storbritanniens internationale omdømme, hvis sagen bliver belyst i fuld transparens, og vi kan tage stilling til politiets bevismateriale,« siger hun.

© The Guardian og Information.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Omkring 100 antiterrorbetjente arbejder med at efterforske sagen om et britisk par, som ligger dødssyge med en nervegift i kroppen. Ligesom i Salibury, hvor den russiske eksspion Sergej Skripal og dennes datter blev forgiftet tidliger på året, er der tale om nervegiften Novichok.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Torben Lindegaard
Eva Schwanenflügel og Torben Lindegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Børge Neiiendam

Politiet har formået at identificere de mennesker, der kom herover og tog hjem. »Jeg er en stærk tilhænger af, at offentligheden kan få indsigt. Det vil være til gavn for Storbritanniens internationale omdømme, hvis sagen bliver belyst i fuld transparens, og vi kan tage stilling til politiets bevismateriale,« siger hun (Elena Tsirlina).

Alle landes Efterretningsvirksomheder hader transparens. Det ville derfor være befriende om England m.fl. offentliggjorde navne på organisationer og disses medarbejdere, der sidder i deres hjemlande og hygger sig med at skabe rædsel rundt omkring. Princippet om ikke at dømme førend der ér faldet dom, er fair nok. Tager en anklager fejl, så er det blevet normalt at sige undskyld.