For godt et år siden stod en solbrændt Lars Løkke Rasmussen (V) i perlegruset bag Élysée-palæet i Paris og lyttede til en nyvalgt fransk præsident gennem en lille sort øresnegl med simultantolkning.
»Danmark er i mange sammenhænge en rollemodel,« sagde Emmanuel Macron – især den danske ’flexicurity’ var noget særligt, sagde han.
Løkke smilede og nikkede.
Siden har en række delegationer fra Macrons regering taget flyet fra Paris til København og lyttet til oplæg om digitalisering og beskæftigelsespolitik i de danske ministerier.
»Det bilaterale samarbejde har aldrig været bedre,« som en dansk diplomat udtrykker det.
Og nu kommer chefen for det hele så selv til Danmark.
Tirsdag morgen lander den 40-årige franske præsident i Kastrup til et 36 timer langt statsbesøg – det første siden François Mitterrand besøgte Danmark i 1982. Macron skal holde møde med Lars Løkke Rasmussen, til gallamiddag på Christiansborg og på businessvisit hos Dansk Industri. Han har sin hustru Brigitte med samt tre ministre, direktøren for olieselskabet Total og chefen for Tour de France.
»Macron er svimlende visionær – han holder lange taler om værdier og ideer – men han er også ekstrem pragmatisk,« siger Jørn Boisen, der er leder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.
»Det er nok den sidste del, han gerne vil have danskernes hjælp til.«
Macron kommer groft sagt til Danmark for at få praktiske råd. For vi har noget, som han ønsker sig: En velfungerende konkurrencestat.
»Han vil bygge en konkurrencestat, som den danske, der er orienteret mod beskæftigelsespolitikken,« siger Ove Kaj Pedersen, der er professor i komparativ politisk økonomi ved CBS og netop har fået udgivet en opfølger til sin indflydelsesrige bog Konkurrencestaten.
»De sidste 25-30 år er Danmark blevet anerkendt for at kunne tilpasse velfærdsstaten til den nye økonomiske betingelse. Og det er en god idé, at Macron taler med Lars Løkke Rasmussen om det, for han har netop lagt en konkurrencestatstænkning til grund for hele regeringsgrundlaget,« siger Ove Kaj Pedersen.
Den franske filosofpræsident skal have tips fra Danmarks politiske håndværker, så Frankrig kan skabe sin egen version af den danske konkurrencestat.
Flexicurity, et andet ord for konkurrencestat
Men en ting er vigtigt at gøre sig klart: Når Macron taler om ’flexicurity’, mener han ikke bare den gode gamle fortælling fra 1990’erne om Danmark som et land, hvor det er let at fyre og let at hyre, fordi vi har et dagpengesystem. Nej, Macron taler om det system, Danmark har i dag – med jobcentre, straksaktivering og arbejdsprøvning.
»Macron er en af de udenlandske politikere, som har forstået udviklingen på det danske arbejdsmarked bedst,« siger Magnus Paulsen Hansen, der er post.doc ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC og snart udgiver en bog, der sammenligner beskæftigelsespolitik i Frankrig og Danmark – et emne han også har skrevet ph.d. om på CBS.
»Vi har en intens aktiveringspolitik i Danmark – det er det, Macron vil have,« siger han.
»I Danmark ser Macron en befolkning, der hele tiden kan omstille sig, som omfavner globaliseringen og accepterer, når virksomhederne massefyrer.«
Det, man kalder flexicurity, kunne nemlig lige så godt kaldes konkurrencestaten.
Og Macron er faktisk allerede godt i gang. Han har gennemført en stor reform af det franske arbejdsmarked, som gør det lettere at fyre ansatte, som tillader mere decentrale lønforhandlinger, og som lægger et loft over erstatninger ved afskedigelser.
Der er kommet mere flex i systemet. Nu kan fastansatte medarbejdere rent faktisk fyres, og unge kan rent faktisk komme ind på jobmarkedet.
Men de nye reformer sænker også kompensationsgraden for arbejdsløse og indfører mere kontrol og flere sanktionsmuligheder. Sikkerheden for arbejdsløse i Frankrig var i forvejen dårligere end i Danmark – det er sværere at få adgang til dagpengesystemet, og dækningsgraden afhænger af, hvor længe man har været ansat.
Til efteråret kommer næste del af Macrons reformer: en stor efteruddannelsesreform, der skal gøre det nemmere at omskole og efteruddanne medarbejdere – også inspireret af Danmark.
Der er tre ben i Macrons forsøg på at revolutionere det franske jobmarked: Det skal være lettere at fyre folk. Der skal være mere omskoling. Og der skal være mere kontrol.
»Han vil rekalibrere balancen mellem markedsfriheder og statens beskyttelse, så den europæiske velfærdsstat bliver mere moderne,« skriver Sophie Pedder, der er chef for The Economists Paris-redaktion i en e-mail til Information.
Hun har netop udgivet bogen Révolution Française om præsidentens politiske projekt: Macron vil skabe »et land af iværksættere,« skriver Pedder. Han elsker Uber, han kalder millionærskat for »Cuba uden solskin«, og han har indsat businessblå herrer fra det republikanske parti på centrale poster i sin regering: ikke mindst premierminister Édouard Philippe og finansminister Bruno Le Maire, der også er med i København i denne uge.
De riges præsident
Selv om Macrons reformer ikke er blevet stoppet af aggressive strejker, sådan som det før er sket for franske præsidenter, har de gjort ham meget upopulær meget hurtigt. Andelen af franskmænd, der mener, præsidenten gør det godt, er faldet fra 50 pct. efter valget til 36 pct. i dag.
Han bliver i stigende grad set som »de riges præsident«, forklarer den franske antropolog og professor på Princeton University Didier Fassin i en e-mail til Information.
»Som en tidligere investeringsbankmand hos Rothschild ser Macron det franske samfund som en virksomhed, der skal drives,« skriver han.
»Han er revolutionær på samme måde som Margaret Thatcher var revolutionær.«
Macron har sænket skatten på kapitalindkomst og omlagt den franske millionærskat til en boligskat, der ikke kun rammer folk i toppen. Han har hævet de ’generelle sociale bidrag’, hvilket rammer svage folkepensionister. Og han vil konkurrenceudsætte de statslige jernbaner og sælge ud af statens ejerskaber i diverse selskaber.
»Som en neoliberal ville have gjort det, har han reduceret skatten for de velhavende, beskåret de sociale programmer for de dårligt stillede,« skriver Didier Fassin.
Men det er for simpelt bare at kalde Macron neoliberal, mener Jørn Boisen.
»Macron har faktisk venstreorienterede målsætninger,« siger han.
»Social mobilitet, tryghed, at ingen sover på gaden. Han har bare brugt højreorienterede midler. Men franskmændene er utilfredse af princip – de ser kun det, de mister, ikke det, de får.«
Macron er desuden på vej med en socialreform, der skal bekæmpe fattigdom – den blev udskudt sidste år.
Og ét eller andet skulle den præsidenten gøre, for den franske stat har ikke haft overskud siden 1973. Macron håber at kunne nedbringe underskuddet til 2,3 pct. af BNP, men de seneste tal ser ikke for lovende ud.
Frankrigs relative økonomiske styrke er konstant aftaget, og ungdomsarbejdsløsheden er stadig over 20 procent. Det seneste årti er en bølge af pessimisme skyllet ind over Frankrig – en stribe bøger er udkommet med titler som Le Suicide français (det franske selvmord) og L’identité malheureuse (den ulykkelige identitet).
Og det er her, at den danske version af konkurrencestaten kommer ind i billedet: Modellen kan nemlig »redde velfærdsstaten«, som Ove Kaj Pedersen udtrykker det i sin nye bog. Konkurrencestaten kan skabe velfærd og relativ lighed og samtidig gøre samfundet økonomisk bæredygtigt og internationalt konkurrencedygtigt.
Ove Kaj Pedersens fortælling om den danske konkurrencestat begynder i 1899, Danmark har således brugt godt et århundrede på at udvikle sin samfundsmodel. Emmanuel Macron har fire år til næste valg, og han er i København indtil onsdag eftermiddag – på jagt efter opskriften på det, Danmark allerede har: en velfungerende konkurrencestat.
Læs med tirsdag, hvor vi følger i hælene på Macron og tegner et portræt af præsidenten.
Der er brug for en velfærdsstat, hvor der føres benhård kontrol med politikerne og dem med uformel magt. Benhård kontrol med arbejdsløse er ikke nogen god idé - folk får jo arbejde, når der er brug for arbejdskraften, andet er rent blændværk.
Emmanuel Macron og Lars Løkke Rasmussen drømmer om magten.
“En konkurrencestat med benhård kontrol med de arbejdsløse.”
Det er ingen overraskelse.
Den stærkes ret!
At den stærke part i et forhold bestemmer, ene og alene i kraft af sin overlegne styrke og uanset om vedkommende har ret eller ej.
Det er meget populært lige nu, særligt udbredt blandt rygklappere.
Men uligheden stiger i verden og jeg gætter på, at Emmanuel Macron og Lars Løkke Rasmussen, med bange anelser allerede har indset, at deres politiske økonomiske vision, hvor markedet styre politik, har talte dage.
Kort fortalt handler Emmanuel Macron og Lars Løkke Rasmussens vision om konkurrencestaten om ansvarsfornægtelse.
Bortforklaringer og manglende vilje til at tage ansvar, flugt fra regningen og ulyst til at forholde sig til egen gøren og laden.
Politikere generelt har svigtet befolkningen, ved at sprede løgne om det positive for befolkningen i at politikere og deres økonomer, skaber ikke bæredygtig økonomisk forbrugsdrevet vækst på olie, gas og kul afbrænding og klima/krigsflygtninge i kølvandet på et svindende eksistensgrundlag i flygtningenes hjemlande.
Emmanuel Macron og Lars Løkke Rasmussen har begge meget at lære og det skal nok komme.
Verdens forskere skriver samstemmende andre steder:
Forskerne konkluderer, at det globale samfunds ageren i ‘det kommende årti eller to’ får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dominoeffekt-kan-fa-klimaet-til-ga-amok
“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den andel falder.
Link: http://www.eof.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20energi/global...
»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,«
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...
“Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport”
Link: https://www.wfp.org/content/2017-state-food-security-and-nutrition-world...
Link: http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...
Lars Løkke Rasmussen drømmer om at udnytte magten til sit eget formål, indtil videre har jeg kun fået indtryk af at Emmanuel Macron ønsker det bedste for sit folk, med de ændringer som er nødvendige.
"En garvet politisk håndværker", jeg har undret mig over, hvem der har opfundet den frase?
Tag ham med på et jobcenter, et overfyldt klasseværelse, et nedslidt hospital, med stressede læger.
Tag ham med på Christiania og vis hvordan vi behandler frisind.
Vis ham hvordan vi rent faktisk betaler en kæmpe pris, for alt det Løkke og Co har kæmpet en brav kamp for at smadre.
Vis ham et folk, der engang var stolte over deres land, men i dag lever i skam.
Ser ud til at O. K. Pedersen er svært tilfreds med Macron´s omfavnelse af hans "konkurrencestat" og man fornemmer at franskmændende er godt i gang med at slibe faldøksen til eb nysnurt guillotine.
At en konkurrencestat der er blevet hældt ned af brædtet af bare fem millioner skulle have en chance i et land som Frankrig viser at den franske præsident lider af galloperende storhedsvanvid - næh han skulle ta´en snak med Uffe Elbæk der overgår frøæderen med flere lysår når det drejer sig om visioner der vil noget.
Velfærdsstaten bygger på en af staten garanteret uafhængighed - derfor ikke skarp kontrol med arbejdsløse, som jo blot for en tid ikke står i et arbejdsforhold med en arbejdsgiver af mange forskellige årsager.
Velfærdssamfundet sikrer en frihed, hvor arbejdsgiveren ikke er tvangsgiftet med en medarbejder, som hun af den ene eller anden grund ikke kan eller vil bruge, ligesom den arbejdsløse ikke er nødt til at finde sig i hvad som helst fra en arbejdsgiver. Det er, hvad det går ud på.
Den danske model har efterhånden udviklet sig til at være meget mere ’flexi end (se-)curity. Samtidigt med at vores 1 %ere tilraner sig forholdsvist alt for mange af vor samfunds goder. Kan vi lære noget af franskmændene? De har en dårlig økonomi, men vores neoliberale medier ser måske forbi positive historier i det franske, som f.eks. deres forholdsvis gode arbejdsmarkeds ordningers betydning for stress eller mangel på stress. Vores helt store folkesygdom...
Det er en ufattelig hype, der er om det franske tågehorn. Ved valgets første omgang fik han kun nogle få procent flere af stemmerne end venstrefløjens Melenchon (der vel kan sammenlignes med Enhedslisten). I anden omgang fik han en sejr, fordi de færreste ønskede Marine Le Pen.
Men hans neoliberale visioner er blevet grebet med kyshånd af politikere i udlandet, som jubler over at have fundet en forbundsfælle, de kan spejle sig i.
Macron er ellers brandet som intelligent. Hvorfor adresserer han så ikke alle problemers ophav : den manglende respekt for naturen, herunder også homo sapiens.
Den planetare ressourceadministration er katastrofal med ditto konsekvenser for miljø-og socioøkonomien. Flexicurity er selvfølgelig ifht visse andre arbejdsmarkeder ude i den store verden det mindst ringe, hvilket ikke berettiger modellen som forbillede.
Vi lever i en tid, hvor der er brug for visionær politik. En konkurrencestat der tilpasser sig, flexer til den herskende kapitalmagt, er kun en falleret fortsættelse af historiens kleptokratier ikke den nye vision, vi som menneskeligt kollektiv har så hårdt brug for.
Intelligens er ikke sikkerhed for borgere.
Intelligens er ikke nødvendigvis det samme som klogskab.
Man kunne også koge det ind til: Benhård kontrol med arbejdskraften.
Arbejdskraften. Det er jo folk.
Så det, Danmark har - og som Macron drømmer om - er benhård kontrol med folk.
For eksempel: Alle danskeres fjernaflæste elmålere kan snart overvåges af regeringen, så staten kan finde ud af, hvem som er hjemme.
Fik du den, Emmanuel?
"Danmark har således brugt godt et århundrede på at udvikle sin samfundsmodel." ... og det tog landets højreorienterede regeringer mindre end 20 år at afvikle det igen.
Macron: Selv om jeg virkelig ikke tror på, at denne selvophøjede artikel om dit ønske, at få tips og råd fra en såkaldt håndværker her i landet, så skal du vide, hvad der følger med i købet med at følge hans vej. Elendighed og fattigdom. Dog naturligvis ikke for det 1 procent.
Er det dem, Macron bekymrer sig for? Noget kunne tyde på det.
Velfungerende konkurrencestat?
Hvis Macron gerne vil have konkurrencestaten, synes jeg, at vi skal lade ham få den. Vi bør gøre alt for at slippe af med det skidt!
På den anden side bør vi nok advare franskmændene mod at lade ham bruge den :o/
Jeg tvivler meget på, at Macron ønsker sig den liberalistiske konkurrencestat - det tror man kun, når man ikke for alvor har begreb om, hvor Frankrig står strukturelt. Frankrig har brug for velfærdssamfundet.
Jeg synes, I alle sammen overser, at man for at blive beskyttet på arbejdsmarkedet først skal ANSÆTTES. Det skal de onde arbejdsgivere kunne se deres interesse i, ellers forbliver man arbejdsløs, indtil man er mindst 30.
I Danmark indførte man efterlønnen, fordi man troede, at antallet af arbejdspladser ligger fast: Når de gamle går ud, kan de unge komme ind. Det viste sig at være fuldstændig forkert. De unge kommer kun ind, hvis arbejdsgiverne fleksibelt kan afprøve, om de unge kan løse opgaverne. Ville I ikke tænke på samme måde, hvis I var arbejdsgivere?
Er Lars Løkke Rasmussen virkelig "En garvet politisk håndværker"? Synes mere han er en snu domptør i et stort cirkus med for mange klovne, -ingen nævnt, ingen glemt-, hvor tingene trods alt går op i en højere enhed og efterlader verdens lykkeligste mennesker, ikke altid af lutter naturlig lykke.
Og et cirkus lever bedst under en konkurrence ånd; længere, højere, hurtigere.
Er cirkus' virke på mange måder modellen til konkurrencestaten?
Naturligvis kan en seriøs politiker som Macron lære noget af dette model. Ideerne bag det danske model vil ham ellers ikke komme i sinde i det højere luftlag han bevæger sig, det fattede bl.a. heller ikke Tyskerne.
Angående skammen over det offentlige Danmarks stressede og uholdbare tilstand i medfør af +3 dekaders neoliberalistisk totalitarisme; lad sorgen og vreden komme til; skam kan næppe undgåes, men hvis den dyrkes, bliver den passiviserende. Ligesom Lars Løkke har Macron kun instrumentel interesse i den franske befolknings velbefindende.
Macron vil lære af Danmark bl. om mådehold og velfærdstat. Men jeg mener der titrækker fra Danmark er lighed mellem de to lande, begge har europeiske værdier siger den franske ambassadeur. Den lighed ser jeg dog så forskellige og modsatte hinanden: det er den måde de ælsker på og hader på. Danmark er i virkeligheden vikinger hvor fransmænd er galler. De er to forskellige folkeslag; Dansker når de hader er mere ekstremistik, modstanderen skal helst forsvinde helt, for ex. at hade islam og specielt araber, Når Egypten forsvinde fra jorden overfladen, de er dansk at hade på, mens fransk at hade på Egypten er at få lov på en eller anden måde være der. Francois mitterand holdt tit jul eller nyt år ferie i Egypten næsten hvergang og Chirac også holdt ferie i Tunesien og sharm el Sheik.( man kan ikke forstille sig at dansk stats minister holder jul i et arabisk land , det er blasfæmisk.) De ælsker også forskelligt, Danmark er Europeisk med forbehold mens Frankrig er i hele Europa. Men den franske ambassadeur siger at dansker kan ikke se hvor meget de er europeisk.
Men Frankrig har brug for at reformere arbejds marked for at franskmænd kan konkurrere med Tyskland for ex. Det bliver en mulighed at udvide den "dansk flexsecurity" model til nord africa, for man har det samme problemer der. de offentlige ansatte er ansat på livstid er umuligt at fyre dem.
Hold da op, hvor er der mange der ikke er glade for den måde Danmark bliver ledet på. Håber søreme i alle går til stemmeurnerne og yder jeres indflydelse så vi kan komme væk fra den frygtelige tilstand vi har i Danmark idag. Det er undrer, at der ikke allerede er væbnede demonstrationer i gaderne og revolutionsgrupper i fuld sving med at overtage magten....
Tommy Schou, gangen mod stemmeurnerne og den konkurrencedemokratiske tombola ligner på mange måder en dead man walking-akt; ganske enig i at der er behov for folkelig aktivisme, protestdemonstrationer i gaderne og revolutionære processer, som taler for en helt anden magtdeling og -forvaltning, end dén som er gældende i dag.
Gad vide om Macron har noget at sige til at OPCW stadig ikke har kunne finde ud af om der var et gasangreb udenfor Dammaslus her halve og hele år efter at det måske skete. Frankrig bombede ellers løs i et sted i Syrien, som den "gode" dommer af hvem der var den skyldige og hvad straffen skulle være. Nemlig den Syriske allerede bebombede befolkning.
Nedslidte hospitaler skrives Morten Jensen. Lige i øjeblikket bygges der hospitaler til den store guldmedalje overalt i landet. Byggerier til milliarder. Hvad med Christiania, det eksisterer endnu, hvad er det for en ikke eksisterende frihed han skal se der, er det de søde banders kontrol af hashmarkedet ? Vis ham et folk, der engang var stolte over deres land, men i dag lever i skam, skriver han videre.
Jeg lever ikke i skam og har aldrig været stolt af Danmark, men været glad for at bo i et land hvis grundprincip stadig er velfærdsstaten, på trods af hele den vedvarende elendighedsjamren ikke mindst i Informations elektroniske spalter. På min postkasse står der Bevar Christiania, jeg har det med Christiania som med Danmark, der er masser af fejl, men i grundprincippet er det et godt samfund, som hele tiden får ny udfordringerog derfor ikke er og aldrig vil være perfekt. Tag til Frankrig så skal I se elendighed, ghettoer og fattigdom, der får Mjølnerparken til at ligne et velhaverkvarter.
Det komiske er, at det aviserne skriver, at Macron kommer for at se og lære af, det har regeringerne i Danmark arbejdet på at nedbryde i de sidste 20 år, nemlig velfærdsstaten og flexsecurity´en.
Velfærdsstaten er i dag amputeret, og afvikles fremfor udvikles, på stort set alle områder, både på den ene eller den anden måde.
Trygheden i ansættelser, og arbejdsforhold, med stress og jag undermineres også, og det samme sker hvis man ryger ud af arbejdsmarkedet mht. optjening af dagpenge, presset under dem, og dagpengeperioden.
Så jeg ved ikke hvad det er Macron bør lære af Danmark, jeg kan ikke rigtigt få øje på det, i hvertfald kan vi ikke tilbyde noget, som vil gøre livet lettere for den alm. franske lønmodtager, der har de hvis i mange henseender bedre forhold.
"Men det er for simpelt bare at kalde Macron neoliberal, mener Jørn Boisen.
»Macron har faktisk venstreorienterede målsætninger,« siger han.
»Social mobilitet, tryghed, at ingen sover på gaden. Han har bare brugt højreorienterede midler. Men franskmændene er utilfredse af princip – de ser kun det, de mister, ikke det, de får.«"
Det er en udbredt misforståelse, at social mobilitet er venstreorienteret politik. Selve begrebet social mobilitet forudsætter et hierarki, der afspejler indretningen i et kapitalistisk samfund; Målet bliver at slippe væk fra ”lortejobbene” i bunden. Social mobilitet er blot en blødere udgave af The American Dream.
Men i virkelighedens verden er der altid en bund og altid nogle lortejob. Ægte venstreorienteret politik søger at hæve bundniveauet ved at sørge for, at man selv med et ”lortejob” – eller som jobløs – kan opretholde en værdig og tryg tilværelse.
Deri består den egentlige tryghed. Og derfor, Jørn Boisen, kan man ikke fortænke de franske lønmodtagere i at være skeptiske. De oplever ingen øget tryghed med Macron’s politik. De ser en øget risiko for arbejdsløshed og et hullet sikkerhedsnet, der kun akkurat hæver sig over mudderpølen i fald det går galt.
Om de hjemløse i Frankrig ved jeg ingenting. Men Macron er måske på vej med 50000 billige boliger i Paris?
Emmanuel Macron og Lars Løkke Rasmussen skal nok få det fint sammen de kommende dage, så må man håbe, at Emmanuel Macron også får lejlighed til at møde danskere, der ønsker fremtid for Europa.
“Frankrigs miljøminister træder tilbage i skuffelse over manglende fremskridt i forhandlingerne om klimaet.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/frankrigs-miljominister-gar-af-i-protes...
Her er et bud på, hvad Lars Løkke Rasmussen vil fortælle er vejen til Danmarks succes, med en såkaldt “velfungerende konkurrencestat” den blå økonomiske politik ‘konkurrencestaten’ bygger på.
De blå økonomisk funderer partier er godt på vej til, efter amerikansk forbillede, at udkonkurrere velfærdssamfundet, til fordel for indførsel af forsikringssamfundet, som kun de rige i fremtiden vil have selvstændigt råd til, der sikre medgørlige fattige mennesker, en arbejdskraft der ikke stiller de store krav, det er for risikabelt, at stille krav, når velfærdssamfundet er væk og der kun er det sikkerhedsnet arbejdsgiveren stiller til rådighed.
De blå økonomisk funderede partier har i årevis understøttet virksomhederne, der snyder i porten og politisk straffet de lovlydige, rettidig skat og momsbetalende virksomhedder, der fortsat ønsker velfærdssamfundet.
De blå økonomisk funderer partier vil, at det skal være enkelt, at være danske og udlandske kriminelle virksomhedder, der ved ikke at betale skat og moms, hjælper de blå økonomisk funderer partier, med at fjerne sikkerhedsnet under danskerne, så de kan få forsikringssamfundet indført og afviklet velfærdssamfundet.
Dette er opskriften Emmanuel Macron.
For at hjælp processen yderlig på vej kan anbefales “Krav om ’flere nødvendige besparelser’ når omkostningerne ved miljøforbedringer skal ’finansieres krone for krone’ ved hjælp af rundbarbering af velfærdydelser efter grønthøstermetoden under de årligt tilbagevende forhandlinger om regeringens finanslovsforslag.”
Her er forhistorien Lars Løkke Rasmussen kan prale med over for Emmanuel Macron.
»Religiøs politisk fokusering på besparelser«.
Det bliver konstant fremlagt, som Skat ikke fungere, som følge af politiske ‘fejl’, det er en stor misforståelse, danskerne har sat ræven til at vogte får.
Folketinget fyrede alle Skat’s bedste folk, helt ‘bevist’ før EDB systemet kunne overtage deres arbejde, efterfølgende har Folketinget systematisk sikret sig, at det fortsat ikke var muligt at ansætte kvalificeret personale, på trods af Folketinget var velvidende om, at der var meget store økonomiske gevinster for samfundet ved, at ansætte langt fler skattefolk.
Fra link
Ifølge Bagge og Bygholm er Skat blevet sparet i stykker, efter at staten overtog opgaven fra kommunerne i 2005.
En storstilet omlægning, der blev gennemført, af den daværende VK-regering, men som med Bygholms ord blev baseret på en:
»religiøs politisk fokusering på besparelser«.
Ingen vej tilbage
De budgetterede besparelser blev fastholdt, selv om forudsætningerne skred. Det lykkedes aldrig at få helt styr på de it-løsninger, der skulle overtage arbejdet fra de fyrede skattefolk. Og mange af de dygtigste medarbejdere valgte at blive i kommunerne frem for at følge med over i den nye statslige skattevirksomhed.
Alligevel blev spareplanen ikke justeret undervejs:
Link: http://politiken.dk/oekonomi/ECE2388338/svag-kontrol-faar-firmaer-til-at...
Fra link: statsrevisorernes Beretning om Skatteministeriets økonomistyring 3/2015
"Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Skatteministeriet ikke har sikret rammer og grundlag for en tilfredsstillende opgaveløsning i SKAT.
SKATs drift og styring er ikke tilstrækkelig effektiv og sikker.
http://www.ft.dk/statsrevisorerne/nyheder/2015/11/~/media/Statsrevisorer...økonomistyring.pdf.ashx
Og svaret er : vore ledere er i lommen på, købt og betalt af kleptokraterne, den ene procent.
Hvorfor turnerer de ellers fortsat med den dødsejler, som konkurrencestaten jo er. Den har ikke løst men forværret de miljø-og socioøkonomiske problemer, og vi har ikke mere tid til at vente på de dynamiske effekter. At blive lovet vores løn i himlen, læs fremtiden, burde være so last century. Og nej, det er ikke lykkedes ove kaj at forsvare og forklare sit valg af begrebet konkurrencestat som ramme for samfundsudviklingen.
Det er både værre og bedre i la france. At modellere sig efter en dansk model i opløsning - mere flex end security og en vækst baseret på destruktiv produktion og ditto politiske beslutninger såsom underkastelse til lex trump - viser kun, at macron er een af ulvene, der forsøger at iklæde sig fåreklæder. Men vi skal kende dem på deres resultater, og de og deres håndlangere trækker et spor af ødelæggelse efter sig, som bliver stadig vanskeligere at tilsløre.
Lad os samles om den intelligente modmagt, som alternativet repræsenterer.
Velfærdssamfundet er tryghed i livet, ikke tryghed i jobbet.
jeg ser macron som dette århundredes nye hitler
Det eneste Løkke (manden der vil være statsminister for enhver pris), kan lære fra sig er at kravle for pengemændene og sparke til folket.
Igen blev v i snydt. De talte ikke om den danske model. Naturligvis ikke. De talte om militære eventyr i EU-regi til gavn for den franske og til dels danske våbenindustri. Nu er det vi skal holde øje med vores forbehold. Holger K. og SF vil af med det. Han vil så gerne hjælpe den 3. verden...
Da Danmark skrev under på selvmordspagten underlagde vi os samtidig et neo-liberalistisk økonomisk diktatur. Hov - det må man ikke i følge vores Grundlov så vi må hellere forlange en folkeafstemning gennem et borgerforslag til Folketinget.
EU er gået den neo-liberale vej fordi varernes, borgernes, pengenes og arbejdets frie bevægelighed er en yderst effektiv måde at (omfor)dele viden, rigdom og resurser mellem forskellige nationer - samt selvfølgelig fordi de stater der udgør unionen er neo-liberalistiske, Inkl. i højest grad Danmark.
Hele verden, måske undtaget Bhutan, er håbløst fanget i det neo-liberale blændværk.
Der er derfor også håbløst naivt at forestille sig Danmark være mindre neo-liberalistiske uden EU. Faktisk ville vi med 100% sikkerhed heller ikke være mindre militaristiske eller nationalistiske - eller mere grønne, socialistiske og lige.
EU, med alle dets fejl og mangler, er ikke bare Danmarks bedste kort - det er verdens,,,
Såfremt man kan abbonnere på forestillingen om, at det giver mening at være foregangsland, ville det være et spændende eksperiment at se danmark fravælge den neoliberalistiske økonomi og tilvælge den miljø-og socioøkonomisk permakulturelle økonomi i stedet.
Det forudsætter 100 % selvforsyning. Som et lille land på 5 mio borgere burde det være muligt at enes om, at det er forsøget værd at undersøge, hvor lidt vi kan nøjes med. Alt taget i betragtning.
At gøre samme indflydelse gældende på europæisk niveau er meget relevant. Vi må som suveræn nation vurdere, om det i den henseende giver mening at binde sig i nuværende europæiske hierarki.
Danmarks 2025-plan. En miljø-og socioøkonomisk selvforsynende økonomi og så en bønne råhygge.....
Råhygge yeah love it danish brand
DK er velsom FRANKRIG vi får altid den mindst dårlige regering / statsminister/præsident hellere Macron end le ´pen hellere lars end tulle
"Macron vil skabe »et land af iværksættere." Den neoliberale Ide om lønarbejderen, som sit sit eget livs iværksætter døde med finanskrisen. Selvom man på jobcentrene stadigvæk lader sig om, at det bare handler om at blive bedre til at 'sælge' sig selv.
Jan Skovgaard Jensen,
Har du nogensinde været i Danmark eller talt med danskere som de er flest ?
Danmark er blandt de mest højredrejede, u-civiliserede, neo-liberale, militaristiske, asociale, autoritære, hemmelighedsfulde, skattesnydende, klimaskadende, konkurrenceblinde og profitgale lande i EU.
Den danske befolkning er så komplet ignorant og uansvarlig at en korrupt psykopat som Anders Fogh Rasmussen kan blive valgt som statsminister tre fucking gange.
Danmark er i aller højeste grad en del af problemet og har intet at lade hverken EU eller de andre EU-nationer høre.
Jan Skovgaard Jensen,
Har du nogensinde været i Danmark eller talt med danskere som de er flest ?
Danmark er blandt de mest højredrejede, u-civiliserede, neo-liberale, militaristiske, asociale, autoritære, hemmelighedsfulde, skattesnydende, klimaskadende, konkurrenceblinde og profitgale lande i EU.
Den danske befolkning er så komplet ignorant og uansvarlig at en korrupt psykopat som Anders Fogh Rasmussen kan blive valgt som statsminister tre fucking gange.
Danmark er i aller højeste grad en del af problemet og har intet at lade hverken EU eller de andre EU-nationer høre.
Skriver Frederik Rytzel.
Man bliver helt lettet over ikke at kende denne vrede mand.
Jep sådan er der mange der har det, Jens. Og det er heller ikke let når man går der og hygger sig med sine rare glansbilleder og der så kommer en eller anden nar og siger at det altså ikke er en særlig præcis repræsentation af virkeligheden.
Men det er nok gensidigt - det der med lettelse over ikke at kende hinanden.
Jeg har nemlig altid lidt af en forfærdelig idiot-allergi, der slår ud hver gang jeg taler med national-romantiske ignoranter der baserer deres identitet på idealiserede virkelighedsfjerne glansbilleder.
Det må ikke være rart at være omgivet af psykopater, idioter, skattesnydere, ignoranter og andet skravl,det er slet ikke fuckiing rart.