Læsetid: 6 min.

Når en komiker kan få en bøde på 6.500 kr. for at lære sin mops at heile, er ytringsfriheden altså i problemer

Danmark har indført maskeringsforbud og imamlov. Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien strammer censuren på internettet, og i Centraleuropa falder pressefriheden. Eksperter advarer om, at den europæiske ytringsfrihed er ved at erodere, og at man har glemt kampen for borgernes ret til at udtrykke sig, som de vil
Den 28-årige skotske komiker Markus Meechan fik i april fik en dom for hadforbrydelser og en bøde på 6.500 kroner, fordi han lagde en video på nettet, hvor han lærer sin lille mopshund at heile.

Den 28-årige skotske komiker Markus Meechan fik i april fik en dom for hadforbrydelser og en bøde på 6.500 kroner, fordi han lagde en video på nettet, hvor han lærer sin lille mopshund at heile.

10. august 2018

Regeringens omstridte maskeringsforbud, der trådte i kraft i sidste uge, er blevet kritiseret for at begrænse borgernes ret til at udtrykke sig – »et sørgeligt brud med danske traditioner og religions- og ytringsfrihed«, som Amnesty har skrevet om den nye lov.

Men burkaforbuddet er langt fra det eneste eksempel på lovgivning, der lige nu presser ytringsfriheden i Europa.

»Det går entydigt i retning af, at frihedsrettigheder i Europa eroderer,« mener Jacob Mchangama, der er direktør i tænketanken Justitia og forfatter til en bog om ytringsfrihedens historie.

»Der er meget fokus på Polen og Ungarn – og med god grund – men man overser tit, at Merkel og Marcon også har taget illiberale skridt, uden at de bliver ramt af fordømmelse.«

Det er således over hele kontinentet, at regeringer filer hjørner af borgernes ret til at ytre sig, og flere eksperter advarer om, at Europa er ved at glemme kampen for ytringsfrihed.

»Vi ser en negativ udvikling i Europa lige nu,« siger Stinne Lyager Bech, der er policyteamleder i Amnesty Danmark.

»Vi ser det i Tyrkiet, hvor rigtig mange journalister fængsles, i Ungarn, hvor man forbyder foreninger, i Polen, hvor forsamlingsfriheden er truet. Men vi ser det også i et land som Spanien, hvor man bruger antiterrorlove til at slå ned på kunstnere og musikere.«

Også den britiske ngo for ytringsfrihed, ARTICLE 19, er bekymret.

»Overvågning risikerer at køle ytringsfriheden, fordi borgerne bliver bange for, hvem der lytter med på deres samtale,« skriver chefen for ARTICLE 19’s Europa-afdeling, Katie Morris, i en e-mail.

»Især hvis man samtidig udvider de juridiske definitioner af ’terrorist’ og ’ekstremist’.«

Beskidte antislovakiske prostituerede

Tager man en rundtur i Europa, kan man hurtigt finde eksempler på, at ytringsfriheden er under pres:

Ngo’en Journalister Uden Grænser konkluderer i sin seneste rapport, at pressefriheden går tilbage i Europa, ikke kun i Tyrkiet og Rusland, hvor det er rigtig slemt, men også i lande som Tjekkiet, Slovakiet og Malta.

I oktober blev journalisten Daphne Caruana Galizia myrdet af en bilbombe på Malta efter at have skrevet kritisk om korruption og maltetiske forbindelser til Panama Papers. I Tjekkiet sad præsident Milos Zeman sidste år til et pressemøde og viftede med et legetøjsgevær af træ, hvorpå han på siden havde skrevet ’til pressen’. Og i Slovakiet har premierminister Robert Fico i bedste Trump-stil kaldt pressen »beskidte antislovakiske prostituerede«. I samme land blev der i februar myrdet en kritisk journalist.

»Pressefriheden er blevet væsentligt forværret i Europa i løbet af det sidste år,« konkluderer Journalister Uden Grænser.

Længere mod syd er der også problemer. Amnesty International har kritiseret Spanien for »uforholdsmæssig begrænsning af retten til ytringsfrihed og fredelig forsamling«.

Det spanske politi har slået hårdt ned på catalanske demonstranter og fængslet politikere. Og en række spaniere har fået hårde straffe for at billige terror – altså ikke for at opfordre til vold og terrorisme, men alene for at omtale terror i en positiv eller humoristisk facon.

Eksempelvis stadfæstede den spanske højesteret i februar, at rapperen Valtonyc skal tre år i fængsel for i sine tekster at have fornærmet kongen Felipe 6., glorificet terror og fremført trusler.

Den spanske rapper Valtonyc skal tre år i fængsel for i sine tekster at have fornærmet kongen Felipe 6., glorificet terror og fremført trusler.

I en anden kontroversiel sag er den 21-årige studerende Cassandra Vera blevet idømt 2,5 års fængsel for at tweete en joke om mordet på Francos premierminister i 1973.

En mops, der heiler

Noget lignende sker i Storbritannien, hvor en skotsk komiker i april fik en dom for hadforbrydelser og en bøde på 6.500 kroner, fordi han lagde en video på nettet, hvor han lærer sin lille mopshund at heile. Avisen The Times har fundet ud af, at »mere end 3.300« briter i 2017 er blevet anholdt og afhørt af politiet på grund af kommentarer på de sociale medier.

Briterne har i det hele taget anlagt en streng linje over for højreradikale aktivister, der i flere tilfælde er blevet forhindret i at demonstrere, som Orientering på P1 fortalte mandag. Og i 2016 gav daværende premierminister David Cameron de britiske efterretningstjenester »de mest ekstreme overvågningsbeføjelser, der nogensinde er vedtaget i Storbritannien«, som analysebureauet Economist Intelligence Unit formulerede det i en kritisk rapport tidligere på året.

I Frankrig har Emmanuel Macron godt nok afskaffet den undtagelsestilstand, som landet var underlagt i knap to år efter terrorangreb, men han har gjort det ved at gøre store dele af undtagelsestilstanden til permanent lovgivning.

I forrige uge forsøgte den franske regering at forbyde fake news på internettet ved at give politikere mulighed for at klage til domstolene over medier, de mener lyver, og i sidste uge vedtog parlamentet en lov, der gør det ulovligt at chikanere kvinder på gaden. Tiltagene er alle blevet kritiseret for at indskrænke ytringsfriheden.

På den anden side af Rhinen trådte tidligere på året en ny medielov (NetzDG) i kraft. Den gør det muligt at uddele enorme bøder til sociale medie-platforme, der ikke sletter hadefulde indlæg inden for 24 timer. Bøderne kan være på helt op til 50 millioner euro. Det tyske journalistforbund mener, at loven »gradbøjer ytringsfriheden«, og Journalister Uden Grænser har påpeget, at loven siden er blevet »copy-pastet« af Vladimir Putin i Rusland.

På den måde »outsourcer« regeringerne de facto reglerne for ytringsfrihed på internettet til firmaer som Twitter og Facebook, mener Katie Morris fra ARTICLE 19 – og det er bekymrende. For hvis techfirmaerne bliver ansvarlige for at fjerne stødende indhold, bliver det Facebook & Co., der træffer de svære afgørelser om, hvad borgerne må sige.

»Vil vi virkelig have, at techfirmaerne skal være ansvarlige for de komplekse juridiske spørgsmål om ytringsfrihed på nettet i stedet for uafhængige og erfarne domstole,« spørger Katie Morris.

»Det er et kæmpe problem i forhold til retssikkerheden.«

Senest er to højrøstede herrer på højrefløjen – Tommy Robinson fra Storbritannien og Alex Jones fra USA – blevet fjernet fra et eller flere sociale medier.

Den perfekte storm

Nogle af de mest graverende – og mest velbeskrevne – anslag mod ytringsfriheden i Europa foregår i Polen og Ungarn, hvor kristenkonservative regeringer langsomt indsætter deres egne folk i toppen af retssystemet, medierne og statsadministrationen, hvilket ikke er gået upåagtet hen. Begge lande bliver løbende kritisteret kraftigt – ikke mindst af EU-Kommissionen.

Desuden er der de omfattende problemer med frihedsrettighederne i Tyrkiet og Rusland. Og så er vi tilbage ved Danmark ...

»Siden 2001 er der sket gradvise forringelser af ytringsfriheden i Danmark,« vurderer Jacob Mchangama.

Tibetsagen har vist, at danske demonstranter ikke altid er beskyttet af ytringsfriheden. Imamloven har forhindret udenlandske forkyndere i at tale i Danmark og gjort det ulovligt for imamer at tale for flerkoneri og revselse af børn. Og en hårdere kurs over for »billigelse af terror« på sociale medier har ført til en stigning i antallet af straffesager – nogle af dem handler om så lidt som en smiley i en facebookopdatering.

»Imamloven var det største skift, fordi den går direkte på ytringsfrihed og religionsfrihed,« siger Jacob Mchangama.

»Førhen var vi i Danmark enige om, at vi ikke skulle bekæmpe totalitære ideer med lovgivning, men med ord. Det er skiftet.«

Jacob Mchangama ser en sammenhæng mellem de mange eksempler fra Europa: Europa er presset af terror og populisme, og det lokker os til at gå på kompromis med vores principper.

»Det er en perfekt storm,« siger han.

»Vi har en konkret terrortrussel. En migrantkrise, der polariserer. Og samtidig har de sociale medier fået en masse polariserende ytringer, der før blev sagt på pubben, op til overfladen.«

Ytringsfriheden som sikkerhedsventil

Men der er også et lys i mørket, mener Arch Puddington, der er analytiker hos organisationen Freedom House i New York, hvor han i en årrække har arbejdet med frihedsrettigheder. Der er nemlig kommet flere forskellige stemmer i den offentlige debat i Europa – og det er godt i sig selv.

»Europæernes villighed til at betragte flere forskellige politiske synspunkter er mere robust end for fem eller ti år siden,« siger Arch Puddington.

»Antiglobaliseringspartier og nye partier på højrefløjen har presset europæerne til at diskutere andre perspektiver, så hvis man er en demokratisk EU-tilhænger, der tror på de liberale værdier, er man nu tvunget til at lytte til kritikken af sine egne synspunkter. Det var man i mindre grad tidligere. Og det er positivt.«

Arch Puddington mener – i stil med Jacob Mchangama – at en bramfri debat virker som en sikkerhedsventil, der lukker tryk ud af et samfund.

»Hvis holdninger censureres og holdes nede, skaber det bare problemer på længere sigt,« siger Arch Puddington.

»Folk skal vide, at hvis de har bekymringer, kan bekymringerne debatteres – de bliver ikke fejet ind under gulvtæppet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Bjarne Andersen
  • Eva Schwanenflügel
  • ulrik mortensen
  • Alvin Jensen
  • Carsten Munk
  • Mette Poulsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Peter Beck-Lauritzen
Trond Meiring, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, ulrik mortensen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Mette Poulsen, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Sørgeligt! Ytringsfriheden skal være højeste fællesnævner for et demokratisk samfund. I fængsel med dem som forringer ytringsfriheden!
By the way; hunde kan ikke heile og kommer aldrig til det. Tænk på de Pavlovske hunde!

Trond Meiring, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men borgernes ret til at udtrykke sig, som de vil, kræver altså, at borgerne udtrykker sig ordentligt, høfligt, gennemtænkt og uden at krænke andre unødigt.

Tino Rozzo, Nike Forsander Lorentsen og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar

- Og alt imens den der ytringsfrihed besynges højere og højere og mere og mere skingert er "vi" i fuld gang med at afskaffe den, og hvorfor? Jo i den "hellige" ytringsfriheds navn.

Søren Nielsen, Bjarne Andersen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen, Anne Eriksen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
stefan kjær jensen

Man kan virkelig høre at ingen kommentatorerne har set videoen -_- Count Dankula indleder joken med at sige, at han vil lave sin kærestes søde, franske bulldog om til det mest vederstyggelige i verden; en nazi bulldog. Om noget krænker han ikke jøderne men laver dybt grin med nazisterne, der sammenlignes med blindt adlydende hunde. Da nazityskland skulle dømme den finske bonde Tom Borg for at have lært sin hund samme trik valgte de at frafalde sigtelsen sjovt nok.

Georg Kallehauge, Trond Meiring, Arne Lund, Flemming Berger, Henrik Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Lars Bo Jensen, Anne Eriksen, Jens Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

@Steffen Gilese
Når vi snakker ærligt, risikerer man at blive stødt, krænket eller få lidt knubs. Derfor går ytringsfriheden ikke kun til der, hvor det kan blive lidt ubehageligt, men "hele vejen".
For er der nogen grænser for, hvad man kan føle sig krænket over, og hvornår en sådan krænkelse er unødig?
Hvis vi skal udtrykke os mere ordentligt, høfligt og gennemtænkt end vores egen samvittighed kræver, ja så har vi jo balladen med at der et eller andet sted sidder en gruppe mennesker og beslutter hvad alle andre må og ikke må sige.

Michael Boe, Bjarne Andersen, ulrik mortensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Alvin Jensen, Jesper Roulund, Jens Jensen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Jeg anbefaler en seriøs omgang spring time for hitler and germany, musical overfor de idoter, som der har. dømt. en komiker for at lære sin mopse hund og hejle det er sundt med et godt grin af nazismen. og virker langt bedre end, ja nok så mange lange indlæg, så til hele den bevægelse der vil tage alt så pisse alvorligt vil jeg bare sige...... heil my self..... og måske sætte spring time for hitler and germany på som der faktisk er en ganske udmærket musical.

https://www.youtube.com/watch?v=yTBYksnK7N0

Hvem definerer had

De mennesker der skal definer loven og være moralpoliti. De kan kun definere loven ud fra deres eget had med det, som de selv ikke bryder sig om, hader og foragter.

At give nogle mennesker patent på, hvad der er moralsk.... NEJ TAK
eller jotak sålænge det er min ideologi/moral/politisk overbevisning, der styrer og undertrykker så er det ok, ikke? :)

For at have nogle "smagsdommer" til dette og varetage en lov, der kun kan defineres ud fra en flydende betegnelse, det kan kun føre et meget, meget mørkt sted hen.

Og Så bare dette med den krænkekultur, som vi dyrker, sammen med, at vi slår ned på ytringsfrihed, dette giver en selvforstærkende effekt i form af en negativ feedback loop, som vi allerede ser effekten af.

ytringsfrihed vil altid handle om retten til at krænke.

Ps.
Hvis der er nogen, der skal dømmes for en hadeforbrydelse, så er det dommeren. Had imod en ”dårlig” joke og for at værre så hadfyldt, at han ikke ville forholde sig til fakta, og for så at bruge love til at dømme den tiltalte ved, at han tillægge den tiltalte et motiv, der ikke er noget belæg for.

stefan kjær jensen

Inden jeg bliver beskyldt for fakes news, manden hed Tor Borg og var finsk forretningsmand. Endvidere skal det siges, at hunden var en dalmatiner-krydsning og sagen foregik over en længere periode inden frafindelsen...

Jens J. Pedersen

Jeg vil gerne gøre opmærksomt på, at vi jf. Grundloven ikke har ytringsfrihed i Danmark, der står: § 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

Ja det er voldsomt bekymrende, når en komiker kan få en bøde for at lære sin vapse at "heile", det er så idiotisk, så det er meget, meget sjovt, men så alligevel ikke, slet ikke.
I sagens natur heiler kræet ikke, den siger: du der menneske stik mig så den go'bi' og i øvrigt, det kan godt være, at du mener at du er i gang med at opdrætte mig, men jeg er også i gang med at opdrætte dig, og jeg får jo altid go'bi'en, og du går tur med mig, når jeg siger det, og du samler mine lorte op, he!
Talking heads: Animals
Spøg til side, det er sgu ildevarslende, at så snart, der kommer en smule pres på retsstat og ytringsfrihed, hvad er svaret så fra såkaldt ansvarlige politikere

Indskrænkning af samme ?

Henrik Hansen

Og lige meget hvad man synes om Alex Jones og hans Info wars, er det endnu et søn til kisten. De store firmaer facebook, google, apple slettede ham over night.

Ganske som det er muligt, at læse sin hund, at givepote og skide på den samme daglige kvadratmeter, så er det også muligt - uden det store besvær i øvrigt - at få alt for mange vælgere til at stemme på autoritære typer som Søren Pape, Trine Barmsen og hele DF-slænget. Så aben ligger ubetinget hos vælgerne.

Hans Larsen, Tino Rozzo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

@ Henrik Hansen. Sikke noget sludder. Alex Jones har stadig sin fulde ytringsfrihed. Det eneste han er blevet bedt om, er at købe sin egen megafon, til at ytre sin hadefulde tale.

@Rune Biskopstö Christensen
Om man er for eller imod ham. så ændrer det ikke ved, at de store firmaer, som facebook, google, apple, er så store, at de har monopol på markedet, og at de derfor IKKE skal have ret til at udlukke folk på grunde af deres ideologi osv. sålænge firmaet/personer ikke opfodrer til ulovligheder.
For dette var klart et hitjob fra firmaernes side... og det er ikke okay...

citat "Alex Jones har stadig sin fulde ytringsfrihed"
fulde ytringsfrihed!!!?? .. ikke når man bliver udelukket fra et monopol markedet

Steffen Gliese

Jens Jensen, de har kun monopol, fordi ingen har gidet gøre arbejdet efter og skabe deres eget. Men intet, absolut intet forhindrer nogen i at købe et domæne og kode et lignende netværk. Øjensynligt er det ikke engang særlig kompliceret.

Er Youtube den eneste video-hosting service som han kan uploade sine videoer til helt gratis? Nej, det er det ikke. Er der noget der forhindrer ham i at hoste sine egne videoer? Nej, det er der ikke. Er Facebook det eneste sociale medie? Nej, det er det ikke. Er der nogen der forhindrer ham i at sætte sit eget federerede beskedsystem op? Nej det er der ikke.
At kalde det 'et hitjob fra firmaernes side', er nok en anelse overdrevet, da de først har bøjet sig efter massiv forbruger-kritik, først og fremmest anført af ofrene for hans konspirationsteorier, dem som har oplevet chikanen fra hans følgere på egen krop.
At manden er blevet bedt om at forlade huset og gå ud på gaden og fortsætte, så længe han insisterer på at opildne til had, sprede konspirationsteorier og fake news, har jeg kun tørre tårer til overs for.

Ved min sidste sætning, efter det sidste komma, burde jeg i parentes have indsat: "for i kapitalismens hellige navn at promovere sine helseprodukter," for yderligere at understrege at hans kamp for ham, intet har med ytringsfrihed at gøre.

Desuden synes jeg godt, at den måde som Alex Jones ytrer sig på (de løgne han fortæller,) kan sammenlignes med, for sjov, at råbe "brand" i et overfyldt teater.

Jeg bruget betegnelsen hitjob, fordi at Alex Jones blive smidt ud fra flere udbyder på samme tid. Dette ser jeg ikke som et tilfælde.

Det kan godt værre at han bare kan opretter sine egne server osv. Men det ænder ikke ved, at der er firma der sidder så godt på markedet, at det er som et monopol.
Og at blive udlukket derfra skaber nogle udfordringer, og vise nogle problemstillinger som der ikke er til at komme udenom.

Jeg er IKKE tilhænger af Alex Jones, men jeg tro på ordsproget/talemåde.
"Jeg er stærkt uenig med din mening men jeg vil altid forsvaret din ret til at mene det"

Du kan ikke påråbe dig ytringsfriheden, hvis du råber "Brand!" i et overfyldt teater, 'for the shit and giggles in it!'

Henrik Hansen

Rune du definere Alex til at råber bramd, men hvem mener du skal afgøre det. Hvis vi først går med til censurer mod vores politiske modstandere, har du/vi ingen mulighed for at diskutere med dem og en ting er sikkert disse mennesker skifter ikke bare holdning. Med din logik er det helt fint hvad Erdogan gør i Tyrkiet, slår hårdt ned på sine modstandere der iblant journalister? Det er en langt farligere vej og kan kun føre til diktatur og hvem ved hvornår nogen mener du bare råber brand!

Bill Hicks: Freedom to Burn the Flag
https://youtu.be/wKCeESg9Ev8

Jeg pointerer blot at ytringsfriheden er under ansvar, og ikke ubegrænset. Man bliver ikke magisk frigjort for konsekvenserne af ens handlinger, blot fordi man påberåber sig ytringsfrihed.

Henrik Hansen

Lovgivning skulle kunne afgøre om ytringsfriheden overskrides, der skal ikke opfindes noget nyt. Anmeld de konkrete sager og lad domstolene afgøre om lovgvning overtrædes.

Et problem er den monopol-agtige status disse platforme har og den vage formormulering omkring "hadtale". Nu håber folk at politikkerne træder i karakter og give alle folk i verden "online rettigheder". Lovgivning der identificere/klasificere og tildeler hver enkelt rettigheder, afhæning af opførsel. Og spil ikke konspirationskortet, se på Kina og deres social-kontrol-system og sig; det kunne de aldrig finde på i vesten;)

Kun djævlen ved hvad de hitte på, afkommet bliver mere kontrol, over ord (for det er kun ORD!) Kan vi tænke på noget vi ikke kan sætte ord på? Tanker med begrænset/bestemt ordforråd, som 1984, og vi skal leve med thoughtcrime.

Igen Bill Hicks
'Freedom of speech' means you support the right of people to say exactly those ideas which you do not agree with. (Otherwise, you don't believe in 'freedom of speech', but rather only those ideas which you believe to be acceptably stated.)

@HH: Jeg var med så længe at du angav at domstole bør være uafhængige og monopoler er noget lort....men derefter tabte du mig.

Jamen, Gud, hvor er vi da heldige at vi ikke bor der :-) I stedet bor vi i et land med folkestyre og liberale frihedsrettigheder, hvor vi selv bestemmer.

Ja, man er jo åbenbart naiv hvis man ikke blindt hopper på den første og bedste konspirationsteori, spyttet ud fra dybet af internettets echo kamre. Jeg bestemmer f. eks. selv om jeg gider bruge min tid på Facebook.

Henrik Hansen

Der er intet konspiratorisk omkring kinas nye social-kontrol-system.
Og det naive var ment som, at naturligvis forsøger vesten også at manipulere os i bestemte retninger. Og det derfor at yderst kritisabelt det kina foretager sig og vi bør være opmærksom på ligende tiltag i vesten.

Men det er konspiratorisk at antyde at det samme er ved at ske her, lige rundt om hjørnet. Og hvem er de der 'de-og-os'? Jeg synes din argumentation virker konspiratorisk og generaliserende. Sagt med andre ord, tror jeg at den vil prelle af, på det store flertal af danskerne.