Fremgangen til Sverigedemokraterne skyldes først og fremmest de gamle partiers tillidsbrud

Det indvandrerkritiske Sverigedemokraterna er den svenske valgkamps altdominerende parti og står til næsten en fordobling af stemmerne. Senest har partiet udsendt en omdiskuteret video om Socialdemokraternas historiske nazisympatier
De svenske socialdemokrater lader ikke en lejlighed gå fra sig til at beskylde de fremadstormende Sverigedemokraterna (SD) og formand Jimmie Åkesson (på billedet) for at være racistiske. Nu bruger SD så en velproduceret kampagnefilm om historiske nazisympatier blandt svenske sosser til at spørge: »Hvad med jer selv!?«

De svenske socialdemokrater lader ikke en lejlighed gå fra sig til at beskylde de fremadstormende Sverigedemokraterna (SD) og formand Jimmie Åkesson (på billedet) for at være racistiske. Nu bruger SD så en velproduceret kampagnefilm om historiske nazisympatier blandt svenske sosser til at spørge: »Hvad med jer selv!?«

Janerik Henriksson

Udland
7. august 2018

De svenske socialdemokrater har udviklet sig fra at være racebiologiske nazisympatisører til naive multikulturalister.

Det billede forsøger Sverigedemokraterna (SD) at tegne af de svenske sosser i en ny video, der handler om Socialdemokraternas såkaldt »mørke historie« i begyndelsen af forrige århundrede og er produceret af det SD-ejede magasin Samtiden.

Socialdemokraterna lader ikke en lejlighed gå fra sig til at beskylde de fremadstormende SD’ere for at være racistiske, og nu bruger det selvbevidste parti en velproduceret kampagnefilm offentliggjort i en intens valgkamp til at spørge:

»Hvad med jer selv!?«

Reaktionen er forargelse over hele linjen. Historikere taler om forfalskninger, og om at filmens pointer er taget ud af en sammenhæng, fordi mange i perioden op til Anden Verdenskrig var inspirerede af nazismen og racehygiejnisk praksis.

Videoen er blevet set af omkring 200.000 på YouTube, inden Google fjernede den med henvisning til, at den indeholdt billeder af nøgne børn, hvilket fik mange SD-støtter op i det røde felt.

Men SD har igen placeret sig i centrum af en valgkamp, hvor alt synes at handle om det indvandrerkritiske parti, der i den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Novus står til en jordskredssejr og tæt på en fordobling af stemmerne til 21,3 procent. Enkelte målinger har endda spået, at partiet kan blive landets største.

Den sikreste tendens i meningsmålingerne er ifølge valgforskere, at partiet truer det konservative Moderaterna med at blive landets næststørste. Moderaterne ligger på 19,6 procent, mens Socialdemokraterna ligger på 23,7 i Novusmålingen fra 26. juli.

Her ligger partierne i meningsmålingerne

  • Moderaterna (M): 19,6 (23,3 ved valget i 2014)
  • Liberalerna (L): 5,0 (5,4)
  • Centerpartiet (C): 8,4 (6,1)
  • Kristdemokraterna (KD): 3,1 (4,6)
  • Socialdemokraterna (S): 23,7 ( 31)
  • Vänsterpartiet (V): 10,1 (5,7)
  • Miljöpartiet (MP): 5,7 (6,9)
  • Sverigedemokraterna (SD): 21,6 (12,9)
  • Øvrige: 2,7 (4,1)

Den borgerlige Alliancen: M, L, C og KD: 39,4 (36,2)

De rödgröna: S, V, MP: 39,5 (43,6)

Kilde: Novus for SVT 26. juli

Åndeligt projekt

Sverigedemokraterna er omvendt også ret så optagede af Socialdemokraterna. Og ikke kun de negative sider af partiets historie, men også de positive. Formanden Jimmie Åkesson har nemlig udset sit parti til at være det, der bedst varetager den svenske variant af velfærdsstaten, folkhemmet.

Lyder det bekendt?

Det er i hvert fald en strategi, Dansk Folkeparti har anvendt med succes herhjemme i partiets jagt på utilfredse S-vælgere, der føler sig svigtet af det moderne middelklasseparti.

En meningsmåling viste for nylig, at SD øger deres tiltrækningskraft blandt svenske LO-medlemmer, mens det gamle arbejderparti går kraftigt tilbage blandt arbejdervælgerne.

Og Jimmie Åkesson har i løbet af sommeren udgivet en bog med titlen Det moderna folkhemmet, hvor han fremmaner sit parti som den naturlige arvtager og beskytter af det gamle folkhem og blandt andet gør meget ud af en berømt tale af den svenske socialdemokrat og tidligere statsminister Per Albin Hansson fra 1928, hvor denne blandt andet betoner vigtigheden af sammenhængskraft i et land.

Det socialdemokratiske projekt dengang var imidlertid materialistisk og ikke åndeligt, påpeger blandt andre forfatteren Lena Andersson, der er fast klummeskriver hos Dagens Nyheter og aktuel med romanen Sveas son: en berättelse om folkhemmet.

Sverigedemokraternas projekt er åndeligt, ikke materielt. Med oprettelsen af velfærdsstaten kom jo nemlig fremskridtet og moderniteten. Et opbrud, der forandrede gamle sociale og kulturelle strukturer, som Sverigedemokraterna nu ønsker at genetablere.

Men, skriver Lena Andersson:

»Åkesson og hans parti har ret i, at der er opstået et idémæssigt tomrum i samtiden, en eksistentiel tørke og en famlen efter mening.«

Det er den sjælelige dimension, som de nationalpopulistiske bevægelser i Vesten har genindført med deres værdipolitik – efter modernitetens bevægelse væk fra det metafysiske – påpeger forfatteren som en forklaring på Sverigedemokraternas uafbrudte vækst, siden partiet for første gang markerede sig ved et riksdagsvalg i 2010 med 5,7 procent af stemmerne.

Minister indrømmer

Det særlige ved Sverige er imidlertid, at Sverigedemokraterna har haft banen pænt meget for sig selv, når det gælder den værdikamp, som mange svenske vælgere tilsyneladende efterspørger.

En stramning af landets yderst liberale indvandrings- og flygtningelovgivning har politikerne nemlig tidligere haft svært ved at komme igennem med, forklarede Tobias Billström – der havde posten som borgerlig migrationsminister i Moderat-lederen Frederik Reinfeldts regering fra 2006 til 2014 – for nylig i en debat på den borgerlige debattør Thomas Gürs facebookside.

»Jeg mener, at debatten var sådan, at det var meget svært at få lydhørhed over for holdninger, som afveg fra normen – meningskorridoren om du vil,« skriver eksministeren om dengang op til valget i 2014, hvor Moderaterna tabte regeringsmagten og blødte vælgere til Sverigedemokraterna.

Og hvor Billström havde forsøgt at få sin partileder – manden bag ’de åbne hjerters-politik’, statsminister Frederik Reinfeldt – til at stramme lovgivningen.

Billström tabte magtkampen, men sidder stadig i Riksdagen for Moderaterna, der ligesom Socialdemokraterna har skærpet deres udlændingepolitik betydeligt siden flygtningekrisen i 2015.

I 2016 udtalte han sig for første gang om tiden som migrationsminister under Reinfeldt i et interview med Aftonbladet: »Vi tog aldrig uroen alvorligt,« sagde han. Og lød dermed som et ekko af den socialdemokratiske top, hvor statsminister Stefan Löfven i 2015 først sagde, at Sverige ikke har mure, hvorefter grænserne blev lukket to måneder efter.

Den utroværdige håndtering af udlændingepolitikken er tilsyneladende det, vælgerne straffer både Socialdemokraterna og Moderaterna for nu. De har mistet tilliden til deres ledende politikere.

Det er nemlig ikke Sverigedemokraternes politik, der nødvendigvis trækker. Ifølge en meningsmåling foretaget af Statistiska centralbyrån i juni er partiet i front, når det gælder vælgere, der egentlig ikke sympatiserer med partiet, men alligevel vil sætte deres kryds ved partiet.

Målingen viser, at 18,5 procent ville stemme på SD, mens kun 14,7 procent siger, at de sympatiserer med partiet.

Jimmie Åkesson får nok ikke den indflydelse på svensk politik, som han ønsker sig – lige meget hvor stort hans parti bliver efter valget den 9. september.

Til gengæld er især den borgerlige blok, Alliancen, blevet splittet op til dette valg i spørgsmålet om, hvordan de skal håndtere SD og partiets voksende pres for indflydelse til gengæld for deres mange mandater, der kan få afgørende indflydelse på regeringsdannelsen. En splittelse, der også deler Moderaterna internt.

Rigtig værdikamp duer de borgerlige nemlig ikke til, skriver onlinemediet Nyheter Idag i en analyse.

»SD kommer til at fortsætte deres kulturkamp, som resten af den svenske højrefløj ikke engang ved, hvordan man staver til. Og Billström og Moderaterna vil ligge lige så meget under for SD’s pisk, som de borgerlige hidtil har gjort for venstrefløjens,« hedder det.

Valg i Sverige

Sverige er et radikalt politisk eksperiment, hvor multikultur, statsfeminisme og hyperindividualisme er et ideal for nogle, men et skræmmebillede for andre. Sverige er også et land, hvor en polariserende kulturkamp er på sit højeste, og Riksdagsvalget den 9. september bliver en afgørende test på, hvilket land Sverige vil være i fremtiden. Information undersøger eksperimentet og de idealistiske svenskere i en ny serie op til valgdagen.

Seneste artikler

  • På den svenske valgdag flyttede vi til byen, hvor hele Sverige bor

    15. september 2018
    Der ligger 89 steder i Sverige, der hedder Fagerhult. På den svenske valgdag flyttede Information til én af dem og mødte drømme om jordskredsvalg, en klimaprædikant og en motorgal makker på en crosser
  • Sverigedemokraterna gled i deres egen jordskredssejr

    13. september 2018
    At den forventede og meget omtalte jordskredssejr til Sverigedemokraterna udeblev, har også en mindre omtalt årsag. Meningsmålingerne overvurderede partiet voldsomt, og var med til at gøre det, der er en klar sejr, til en lunken fornøjelse
  • Svensk historiker: Valget kræver, at de svenske politikere viser mod og tænker nyt

    11. september 2018
    Flygtningekrisen, bilafbrændinger og en valgkamp, der mest handlede om indvandring, sikrede ikke Sverigedemokraterna den jordskredssejr, mange havde spået. Grunden er, at kun få svenskere ønsker sig en så stram indvandringspolitik, at Sverige ikke kan konkurrere i den åbne, globale økonomi, vurderer den svenske historiker Lars Trägårdh
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Børge Neiiendam

Statsfeminisme ! Fedt udtryk som nogle nok kløjes i - både i Sverige og herhjemme, hvis de skal være ærlige.

Det er ærligt talt vidunderligt, når kvinder blander sig og også sætter sig på politiske platforme. Det mandsdominerede samfund har godt af et kvalificeret feminint modspil. Men når det meste kommer til at handle om dikteret kønsneutral udfoldelse i skoler og børnehaver, og fjernelse af historiske udtryk i litteratur og medier, og dermed udstiller svage holdingsløse mænd, så har de Svenske kvinder formentlig sejret ad h...... til.

Philip B. Johnsen

Jeg holder uendeligt så meget af mit broderfolk i Sverige, mit broderland Sverige, der har beskyttet Danmark og danskere før og nu, som den stoebror man altid kan stole på, så sandheden skal frem i lyset om fascismen i vores lande.

Hvis man vil forstå fascismen i Danmark og resten af EU inklusiv Sverige, skal man se på de menneskeskabte klimaforandringer og økonomien i fortsat afbrænding af olie, gas og kul og klimaflygtninge i kølvandet på pengenes magt.

Syndebuk politik!

“Corporate statism or state corporatism is a political culture and a form of corporatism whose adherents hold that the corporate groupwhich is the basis of society is the state. The state requires all members of a particular economic sector to join an officially designated interest group.

Developed by Othmar Spann and Benito Mussolini.”
Link: https://en.m.wikipedia.org/wiki/Corporate_statism

“The World Bank has warned that the global cost of productivity lost to heat has been estimated at $2trn by 2030.”

Link: https://www.economist.com/science-and-technology/2018/07/28/heat-is-caus...

"Det er afgørende for regeringen, at vi gør alt, hvad vi overhovedet kan for at understøtte, at Danmark fortsat er et førende olie- og gasland."
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt.

"Der bør ikke være begrænsninger for, hvor meget olie og gas, der må pumpes op af den danske undergrund på trods af den nye klimaaftales målsætning om at holde den globale opvarmning »et godt stykke under to grader«.
Citat Klimaminister Lars Christian Lilleholt

Det mener et bredt politisk flertal i Folketinget, som dermed bakker op om Energi, Forsynings- og Klimaminister Lars Christian Lilleholt (V)."
Link: https://www.dr.dk/nyheder/penge/minister-danmark-skal-vaere-et-foerende-...

Svårt att nå målet med en fossiloberoende fordonsflotta.
Link: https://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=406&artikel=6972033

Fossila bränslen
“Användningen av fossila bränslen står för cirka 30 procent av Sveriges totala energianvändning. För att skapa förutsättningar för en hållbar utveckling måste användningen fasas ut. Fossila bränslen är den största källan till utsläpp av växthusgaser som bidrar till klimatförändringarna.
Link: https://www.naturvardsverket.se/Miljoarbete-i-samhallet/Miljoarbete-i-Sv...

I Danmark som i Sverige måles og medregnes ikke i klimaregnskabet for CO2 udledning, de vare vi forbruger i Danmark og Sverige, men ikke fremstiller i Danmark eller Sverige, ej heller lufttransport og skibsfragt er medregnet i klimaregnskabet.

CO2 udledning fra shipping og luftfart, svare årligt globalt til hele CO2 udledningen for storbritanien og Tyskland og er ‘ikke’ medregnet i klimaregnskabet i COP21 Paris aftalen.

Jens J. Pedersen

Det skyldes først og fremmest uvidenhed, manglende oplysning.

Børge Neiiendam, Steffen Gliese og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Det skyldes først og fremmest uvidenhed, manglende oplysning."

Så vælgerne er snotdumme?

Nike Forsander Lorentsen

Nils Bøjden. Præcis.

Kim Folke Knudsen

Sverigesdemokraterne er en trojansk hest, der ridder ind i den svenske valgkamp.

Om indvandring og flygtninge, der er de tydelige og klare, men hvor langt vil partiet gå, hvis de opnår over 40% af stemmerne og får afgørende indflydelse på Sverige fremover ?

I Danmark fremstilles partiet fejlagtigt som et parti, der repræsenterer den lille mand, arbejderen, de hvide arbejdsløse svensker og lignende. Men se på partiets skattepolitik: Skattelettelser til de rige og støtte til de etablerede borgerlige partiers økonomiske politik.

Manipulationen fungerer fra den danske presses side. Partiet ses som det parti der omsider har set lyset og nu redder Sverige fra et fuldstændigt multietnisk kaos af kriminalitet, socialt misbrug ødelæggelse af velfærdsstaten påført landet af de fremmede også videre. Så kan vi herhjemme spejle os i successen og sige, hvad sagde vi, men vi har jo handlet rettidigt med lukkede grænser, nul rettigheder og adgang for flygtninge og asylansøgere, Ghetto særlove, ja til næste år et hegn som spærrer Danmark inde i en national fæstning. Det er godt med broderfolket i Danmark som viser svenskerne vejen: Stem på SD Sveriges Demokraterne.

@Nike Forsander Lorentsen

Det er da nedladenhed man kan forstå.