Fremgangen til Sverigedemokraterne skyldes først og fremmest de gamle partiers tillidsbrud

De svenske socialdemokrater har udviklet sig fra at være racebiologiske nazisympatisører til naive multikulturalister.

Det billede forsøger Sverigedemokraterna (SD) at tegne af de svenske sosser i en ny video, der handler om Socialdemokraternas såkaldt »mørke historie« i begyndelsen af forrige århundrede og er produceret af det SD-ejede magasin Samtiden.

Socialdemokraterna lader ikke en lejlighed gå fra sig til at beskylde de fremadstormende SD’ere for at være racistiske, og nu bruger det selvbevidste parti en velproduceret kampagnefilm offentliggjort i en intens valgkamp til at spørge:

»Hvad med jer selv!?«

Reaktionen er forargelse over hele linjen. Historikere taler om forfalskninger, og om at filmens pointer er taget ud af en sammenhæng, fordi mange i perioden op til Anden Verdenskrig var inspirerede af nazismen og racehygiejnisk praksis.

Videoen er blevet set af omkring 200.000 på YouTube, inden Google fjernede den med henvisning til, at den indeholdt billeder af nøgne børn, hvilket fik mange SD-støtter op i det røde felt.

Men SD har igen placeret sig i centrum af en valgkamp, hvor alt synes at handle om det indvandrerkritiske parti, der i den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Novus står til en jordskredssejr og tæt på en fordobling af stemmerne til 21,3 procent. Enkelte målinger har endda spået, at partiet kan blive landets største.

Den sikreste tendens i meningsmålingerne er ifølge valgforskere, at partiet truer det konservative Moderaterna med at blive landets næststørste. Moderaterne ligger på 19,6 procent, mens Socialdemokraterna ligger på 23,7 i Novusmålingen fra 26. juli.

Åndeligt projekt

Sverigedemokraterna er omvendt også ret så optagede af Socialdemokraterna. Og ikke kun de negative sider af partiets historie, men også de positive. Formanden Jimmie Åkesson har nemlig udset sit parti til at være det, der bedst varetager den svenske variant af velfærdsstaten, folkhemmet.

Lyder det bekendt?

Det er i hvert fald en strategi, Dansk Folkeparti har anvendt med succes herhjemme i partiets jagt på utilfredse S-vælgere, der føler sig svigtet af det moderne middelklasseparti.

En meningsmåling viste for nylig, at SD øger deres tiltrækningskraft blandt svenske LO-medlemmer, mens det gamle arbejderparti går kraftigt tilbage blandt arbejdervælgerne.

Og Jimmie Åkesson har i løbet af sommeren udgivet en bog med titlen Det moderna folkhemmet, hvor han fremmaner sit parti som den naturlige arvtager og beskytter af det gamle folkhem og blandt andet gør meget ud af en berømt tale af den svenske socialdemokrat og tidligere statsminister Per Albin Hansson fra 1928, hvor denne blandt andet betoner vigtigheden af sammenhængskraft i et land.

Det socialdemokratiske projekt dengang var imidlertid materialistisk og ikke åndeligt, påpeger blandt andre forfatteren Lena Andersson, der er fast klummeskriver hos Dagens Nyheter og aktuel med romanen Sveas son: en berättelse om folkhemmet.

Sverigedemokraternas projekt er åndeligt, ikke materielt. Med oprettelsen af velfærdsstaten kom jo nemlig fremskridtet og moderniteten. Et opbrud, der forandrede gamle sociale og kulturelle strukturer, som Sverigedemokraterna nu ønsker at genetablere.

Men, skriver Lena Andersson:

»Åkesson og hans parti har ret i, at der er opstået et idémæssigt tomrum i samtiden, en eksistentiel tørke og en famlen efter mening.«

Det er den sjælelige dimension, som de nationalpopulistiske bevægelser i Vesten har genindført med deres værdipolitik – efter modernitetens bevægelse væk fra det metafysiske – påpeger forfatteren som en forklaring på Sverigedemokraternas uafbrudte vækst, siden partiet for første gang markerede sig ved et riksdagsvalg i 2010 med 5,7 procent af stemmerne.

Minister indrømmer

Det særlige ved Sverige er imidlertid, at Sverigedemokraterna har haft banen pænt meget for sig selv, når det gælder den værdikamp, som mange svenske vælgere tilsyneladende efterspørger.

En stramning af landets yderst liberale indvandrings- og flygtningelovgivning har politikerne nemlig tidligere haft svært ved at komme igennem med, forklarede Tobias Billström – der havde posten som borgerlig migrationsminister i Moderat-lederen Frederik Reinfeldts regering fra 2006 til 2014 – for nylig i en debat på den borgerlige debattør Thomas Gürs facebookside.

»Jeg mener, at debatten var sådan, at det var meget svært at få lydhørhed over for holdninger, som afveg fra normen – meningskorridoren om du vil,« skriver eksministeren om dengang op til valget i 2014, hvor Moderaterna tabte regeringsmagten og blødte vælgere til Sverigedemokraterna.

Og hvor Billström havde forsøgt at få sin partileder – manden bag ’de åbne hjerters-politik’, statsminister Frederik Reinfeldt – til at stramme lovgivningen.

Billström tabte magtkampen, men sidder stadig i Riksdagen for Moderaterna, der ligesom Socialdemokraterna har skærpet deres udlændingepolitik betydeligt siden flygtningekrisen i 2015.

I 2016 udtalte han sig for første gang om tiden som migrationsminister under Reinfeldt i et interview med Aftonbladet: »Vi tog aldrig uroen alvorligt,« sagde han. Og lød dermed som et ekko af den socialdemokratiske top, hvor statsminister Stefan Löfven i 2015 først sagde, at Sverige ikke har mure, hvorefter grænserne blev lukket to måneder efter.

Den utroværdige håndtering af udlændingepolitikken er tilsyneladende det, vælgerne straffer både Socialdemokraterna og Moderaterna for nu. De har mistet tilliden til deres ledende politikere.

Det er nemlig ikke Sverigedemokraternes politik, der nødvendigvis trækker. Ifølge en meningsmåling foretaget af Statistiska centralbyrån i juni er partiet i front, når det gælder vælgere, der egentlig ikke sympatiserer med partiet, men alligevel vil sætte deres kryds ved partiet.

Målingen viser, at 18,5 procent ville stemme på SD, mens kun 14,7 procent siger, at de sympatiserer med partiet.

Jimmie Åkesson får nok ikke den indflydelse på svensk politik, som han ønsker sig – lige meget hvor stort hans parti bliver efter valget den 9. september.

Til gengæld er især den borgerlige blok, Alliancen, blevet splittet op til dette valg i spørgsmålet om, hvordan de skal håndtere SD og partiets voksende pres for indflydelse til gengæld for deres mange mandater, der kan få afgørende indflydelse på regeringsdannelsen. En splittelse, der også deler Moderaterna internt.

Rigtig værdikamp duer de borgerlige nemlig ikke til, skriver onlinemediet Nyheter Idag i en analyse.

»SD kommer til at fortsætte deres kulturkamp, som resten af den svenske højrefløj ikke engang ved, hvordan man staver til. Og Billström og Moderaterna vil ligge lige så meget under for SD’s pisk, som de borgerlige hidtil har gjort for venstrefløjens,« hedder det.