Baggrund
Læsetid: 7 min.

Ny finansiel boble kan springe når som helst

Sammen med en række udenlandske topøkonomer er Saxobanks cheføkonom og redaktøren på Økonomisk Ugebrev enige om, at en økonomisk boble kan være meget tæt på at briste. Særligt værdien af e-handelsvirksomheder som Google, Facebook og Amazon er skruet urealistisk i vejret. Samtidig skaber store amerikanske virksomheder gæld, der vokser om muligt hurtigere end deres aktiekurser
Sammen med en række udenlandske topøkonomer er Saxobanks cheføkonom og redaktøren på Økonomisk Ugebrev enige om, at en økonomisk boble kan være meget tæt på at briste. Særligt værdien af e-handelsvirksomheder som Google, Facebook og Amazon er skruet urealistisk i vejret. Samtidig skaber store amerikanske virksomheder gæld, der vokser om muligt hurtigere end deres aktiekurser

Mikkel Lock Svendborg

Udland
3. august 2018

En god ven stod forleden med sin tennistræner på en af banerne ved Hellerup Havn.

De holdt en kort pause, og min ven spurgte pludselig sin træner:

»Kan du høre det?«

»Hvad,« spurgte tennistræneren.

»Lyden.«

En kakofoni af støj fra murere, tømrere og alle mulige andre håndværkere, der istandsatte, udvidede og byggede nyt. Den særlige lyd af elektrisk værktøj, der møder materialer i den eksklusive ende af fødekæden.

»Nå ja. Der er gang i den,« konstaterede træneren og nikkede.

»Kan du også høre, hvad det er,« spurgte min ven.

Tennistræneren mumlede, at det da bare var håndværkere.

»Nej, det er lyden af den næste økonomiske boble. Præcis sådan lød det også sidste gang. Lige før det skete. Lige før Finanskrisen.«

Og det kan godt være, at boblerne lyder ens på villavejene og langs de herskabelige alleer nord for København. Men de kommer hver gang i en ny forklædning. Og alt for få kan høre forskel på bragende succes og truende nedtur. Og mange er sikkert også ligeglade.

For som Saxo Banks cheføkonom, Steen Jakobsen, siger:

»Har du været naiv indtil nu, har du tjent flere penge, end hvis du har været forsigtig.«

Og når han kalder nogle naive, er det fordi, de tilsyneladende ikke har indset, at den oppustede finansielle boble kan springe når som helst. Og det er der trods alt stadig flere finanshuse, organisationer og eksperter, som har indset. Flere end i midten af nullerne.

Vokset 624 pct.

En af dem er Bank of Americas Michael Hartnett, som allerede i april tog bladet fra munden og konstaterede, at de store e-handelsvirksomheder – som Google, Amazon, Facebook, eBay osv. – alene var vokset med 624 procent siden finanskrisen og dermed udgjorde den tredje største boble de seneste 40 år. Han pegede samtidig på, at e-handelsvirksomhederne nu stod for en fjerdedel af den samlede indtjening hos amerikanske virksomheder.

»Det bliver sjældent overgået og bliver normalt kædet sammen med, at en boble er på sit højeste,« sagde han til CNBC.

Steen Jakobsen er enig. Selv om den type virksomheder har haft historisk medvind, står de også over for en række store udfordringer, der kan true de kolosale værdiansættelser.

»Der er flere ting, der taler for, at det kan være tæt på for disse virksomheder,« siger han og peger på, at den første er den bevægelse, der er i gang i retning af øget databeskyttelse særligt i Europa.

»Den anden er de monopollignende tilstande, som myndighederne også ser mere og mere kritisk på,« siger Steen Jacobsen og peger som det tredje forhold på, at hver eneste gang en industri – som det er tilfældet nu med e-handel – er nået op på at udgøre mere end 25 procent af alle virksomheders samlede værdi, så er der sket en kraftig bevægelse den anden vej.

»Sidste gang det skete, var det netop finanssektoren, der indtog den position,« konstaterer cheføkonomen.

Sektorens himmelstræbende værdiansættelser blev forleden understreget af, at Jeff Bezos placerede sig som verdens rigeste mand i nyere tid – i al fald siden 1982, hvor erhvervsmagasinet Forbes begyndte at måle og systematisere vurderingen af de største formuer. Med en formue på 150 milliarder dollar satte han suverænt sine nærmeste forfølgere, anført af Bill Gates på andenpladsen. Gates, som repræsenterer forrige århundredes it-kometer, må nøjes med en formue på 100 milliarder dollar.

Dertil kommer tempoet. Alene i år har Bezos øget formuen med 50 milliarder dollar – alt sammen helt i tråd med, at den rigeste ene procent i USA nærmer sig kontrol med 40 procent af værdierne, som Bloomberg understregede i forbindelse med offentliggørelsen af deres milliardærindeks.

Rosenrødt billede

Steen Jacobsen bakkes op af Morten Langer, der er økonom og redaktør af det velansete Økonomisk Ugebrev og har beskæftiget sig med området i 20 år. Han deler også Jacobsens præmis om, at ingen aner, hvornår boblen brister. Det kan blive om en måned, et halvt eller et helt år.

De er enige om, at såvel den internationale som den danske erhvervspresse har malet et temmelig rosenrødt billede af situationen.

»Det er klart, at hvis du ser CNBC eller Bloomberg, er de enormt gode til at fortælle solstrålehistorierne om, at aktierne bare vil blive ved med at stige. Det er lidt for meget uden filter. Det minder lidt om det, man så i 2017 med Bitcoin,« siger Morten Langer.

Der er naturligvis også gode grunde til, at så mange investorer har kastet deres kærlighed på e-handelsvirksomhederne.

For det første har mange af dem opnået monopollignende positioner på deres markeder og kan derfor opnå abnorme profitter.

Og naturligvis er det netop Jeff Bezos’ Amazon, der i sidste uge leverede et rekordregnskab med et overskud for kvartalet på 2,5 milliarder dollar, en stigning på 1.200 procent på ét år. Et resultat, der understøtter den nærmest eksponentielle vækst, den oprindelige internetboghandels aktiekurs har taget det sidste års tid. Den udvikling er hjulpet stærkt på vej af, at det som den første virksomhed er lykkedes Amazon at æde sig ind på det reklame- og annonceringsmarked, som Google og Facebook ellers har vokset sig fede på – på bekostning af de traditionelle medievirksomheder. 

Amazon, Google, Facebook og de andre giganter er også rigtig gode til at investere i det, nogen tror er fremtidens teknologier såsom kunstig intelligens og ’the internet of things’ – altså det forhold, at stadigt flere ting kobles op på nettet og begynder at tale sammen.

»Og det er de sindssygt gode til at transformere til noget, der kan købes og bruges,« mener Langer.

Dertil kommer, at de køber op. Dels hvis de har et godt øje til mindre virksomheder, men i høj grad også for at forhindre, at disse skulle kunne gå hen og blive konkurrenter.

Det får dog ikke Langer til at mene, at de meget høje værdiansættelser, tech-aktierne er blæst op til, kan retfærdiggøres.

Den perfekte storm

Hvis man dertil sammenholder de stærkt opskruede priser på e-handelsvirksomhederne inden for teknologi med den generelle og voldsomme vækst i lånoptagelsen i store amerikanske virksomheder, så nærmer vi os den perfekte storm.

En lånoptagelse, der paradoksalt nok er accelereret yderligere efter Trumps skattelettelser, som man umiddelbart skulle tro ville dæmpe lånelysten. Men lettelserne har kun sat endnu mere gang i noget, der kunne ligne en konkurrence om at udbetale mest udbytte til aktionærerne.

»Det, du ser, er, at de store amerikanske børsnoterede selskaber har opbygget gæld gennem de seneste mange år. Fordi mange af selskaberne har kunnet optage billig obligationsgæld til en meget lav rente, har de optaget rigtig meget billig gæld med henblik på at foretage aktietilbagekøb i markedet,« siger Morten Langer og forklarer, at det har været med til at booste aktiekurser op i nogle voldsomme værdiansættelser.

Men det er ikke en holdbar situation.

»Det kan jo kun køre til et vist punkt. For den gæld bliver for dyr, nu hvor renterne er begyndt at stige igen.«

Problemet blev behandlet i en analyse i The Washington Post af økonomen Steven Pearlstein for små to måneder siden. Her sammenligner han situationen med den voldsomme gældsoptagelse, der fandt sted i de private husholdninger i årene op mod finanskrisen, hvor boliggælden steg med 10, 15 og 20 procent om året.

Nu 12 år efter, at det toppede i 2006, er det ved at ske igen. I dag er det imidlertid ikke mindst de største virksomheder, der bygger billig gæld op.

Noget, der ifølge Pearlstein uvægerligt vil føre til, at boblen brister og følgelig vil sende den amerikanske økonomi ned i en recession.

Steen Jakobsen fra Saxo Bank er delvist enig i sammenligningen. Han påpeger dog, at mange af virksomhederne faktisk har et cashflow, der betyder, at de er stand til at honorere deres gældsforpligtelser.

Ved at være slut

»Men det er jo kun sikkert, så længe renterne er lave. Når den amerikanske rente snart rammer 3,5 til 4 procent, så begynder det at gøre ondt på de amerikanske virksomheder. Det minder om en fodboldkamp, der er gået i forlænget spilletid. Spørgsmålet er, om vi også skal have en straffesparkskonkurrence.«

»Min konklusion er, at der er flere og flere beviser på, at det er ved at være slut med at puste boblen op,« siger Steen Jakobsen.

Markederne har så her de seneste døgn taget godt imod Trumps og Junckers hensigtserklæringer om handlen hen over Atlanten. Om de bærer frugt, vil tiden vise.

Men det vejer under alle omstændigheder tungere, at en handelskrig med Kina ifølge Guggenheim Partners investeringschef, Scott Minerd, kan få langt mere ødelæggende betydning for USA og allerede næste år kan sende landet i en dyb recession.

Hvad der bliver den udløsende faktor, er imidlertid ikke så vigtigt. Hovedsagen er, at både de realøkonomiske forhold og deres noget mere irrationelle overbygning i form af alverdens finansielle markeder gør klar til endnu en holmgang anført af de algoritmestyrede programmer, der håndterer 90 procent af alle handler på aktiemarkedet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

og hvad er det lige der skaber de væmmelige bobler, det er da bare den kapitalistiske grådighed, den der hele tiden hvisker vækst vækst vækst i ørerne på beslutningstagerne, kollapsende bobler gør skade,, men det ender jo altid med at det er alle andre end magthaverne det går ud over, skatteyderne redder de stakkels banker og almindelige mennesker betaler med ledighed, og de grådige ender med at have tjent på krisen efter udsalget af virksomheder, og liberale politikere vil løse problemerne med endnu mere frihed og magt til de grådige pengedrenge, er de mon dumme eller bare ligeglade ?

Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Torben Skov, Bjarne Andersen, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Mathias Petersen, Mogens Holme, Bettina Jensen, Per Langholz, Eva Schwanenflügel og Christian Skoubye anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Hvis man tror på (eller ligefrem ved), at noget er overvurderet, er det jo bare at komme igang med at shorte. "Markedet tager altid fejl!" som verdens bedste kapitalist og investor Warren Buffet siger.

Værd at overveje: om det skal fortsætte: Ingen tog ansvar for den sidste finansielle krise, der hakkede en 8 % af BMP i de fleste lande. Heller ikke Irakkrigen som dræbte om mod en milion mennesker og fik 5 millioner mennesker til at flygte (de som kom kom til Danmark blev de hånet for at gå på motorvejen, det kan man da ikke!!) Ingen blev gjort ansvarlige. Ingen mistede deres job. Faktisk blev de fleste, der havde enten med fupbankerne eller Irakkrigen at gøre, rigere, mere magtfulde og de har siden fået endnu mere social status. De skal vi da ikke finde os i!

Torben K L Jensen, Peter Andersen, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen, Bettina Jensen, Ib Christensen, David Adam og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Gad vide, hvor den springer hen, når den sprænger? ;-)

Egon Stich, Peter Beck-Lauritzen, Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

På et makroøkonomisk plan bidrager boblerne til at flytte kapital fra nationerne/unionerne; dvs. staterne a ala de folkelige fællesskaber; til det private investormarked, så denne indbyggede boble-, krise- og katastrofelogik i neokapitalismens verdensøkonomiske casinostruktur fremmer i sig selv den private kapitals interesser, og er næppe specielt vilkårlig.

Torben Skov, Christina Petterson, Jeppe Lykke Møller, Karsten Lundsby, Torben K L Jensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Jan Weber Fritsbøger
Mange er grådige. Kapitalister (penge/magt). Politikere (magt/penge). Bistandsklienter (penge/forbrug). Lønmodtagere (penge/forbrug). Narkomaner (penge til narkotika) osv. Kapitalmarkedet udstiller, udligner og løser mange samfundsproblemer, mens lovgivere ofte forsøger at forhindre udviklingen, og dermed gør det hele værre. F.eks. uden euroen ville Grækenland og andre sydeuropæiske lande kunne devaluere sig ud af deres 10 årige krise.
Husk også der er sammenhæng. De succesfulde kapitalister betaler mange penge i skat, der kan bruges til at holde samfundet igang. Nogle skattely er et resultat af en ønsket skattekonkurrence indenfor EU (Holland, Irland, Luxembourg, Cypern, Malta m.fl.) Penge søger derhen hvor der er størst profit/mindst beskatning. Regler laves ikke at kapitalejerne.
Endvidere hvis vi får endnu en krise i EU muligvis startende med Italiens budget for 2019 – jeg er ikke overbevidst – da vil det ikke især komme nogle bankfolk til skade, men hele samfundet. Tænk hvis et lands skatteprovenu falder. Hvad sker der så? Nedskæringspolitik a la Helle Thorning Smiths, Angela Merkels og David Camerons regeringer (m.fl.). Det kommer til at gøre mest ondt på bunden af samfundet.

Jan Skovgaard Jensen.
Du skriver bl.a. “Ingen tog ansvar for den sidste finansielle krise”. Det er ikke så simpelt at en begivenhed eller en person kan tilskrives ansvaret. Konsensus er nok at enkeltbegivenheden var at USA ikke reddede Merrill Lynch september 2008, da banken pga bl.a usunde realkreditobligationer samt en tiltagende markedsskeptis (lidt a la hvad denne artikel omhandler). Begivenhederne spreder sig med lynets hast verden over.
Jeg græmmes stadig over, at EU skubbede Grækenlands gæld til privatejede EU banker til alle EU skatteydere. Det blev gjort for at redde tyske og franske banker og deres aktionærne gik fri. Det rystende var, at EU ved at indlemme Grækenland i euroen havde skabt krisen og pengemaskinen. “Lån i Tyskland og udlån til Grækenland med en margin”
Ligeledes mener jeg, at Basel I, II, III, IIII faktisk har hæmmet et muligt opsving i EU og pga bureaukrati har smadret mange mindre danske pengeinstitutter. Sund fornuft forsvinder fordi vi vil holde nogle ansvarlige. Men resultatet bliver at magten bliver koncentreret på færre hænder, mens vi borgere blot er ofrene.

At vi lige nu ser - mindre - aktiefald kan være justeringer. Nogle techselskaber er steget urealistisk meget og skal falde. Lidt som Bitcoin-eventyret eller de hollandske tulipaner.

Niels K. Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Trump laver ulykker med sine skattelettelser og resultatet mærker vi senere (ikke særlig morsomt)

Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvad der skete i 2008 kan faktisk henføres til en helt speciel branche - De store rating-bureauer - der før blev drevet af de store universiteter indtil de blev børsnoteret og det var sådan at store pensionskasser ikke måtte investere i aktier/værdipapirer der ikke havde en AAA-rating og da de giftige pakker (med boliglån) kom på banen forhindrede ratingsystemet at de kom på markedet.
Og her kom det store svigt fra rating-bureauerne - for at tjene penge gav idioterne de giftige papirer (trilliarder af dollars) en AAA-rating så hele gælden på boligmarkedet voksede til uholdbare højder - resten af historien er kendt. Et firma der skal vurdere kreditværdigheden på lande,firmaer osv. fejlede fælt - men blev de draget til ansvar ? Nul.

Steen K Petersen, Henrik Bjerre, Henrik Günther, Espen Bøgh, Karsten Lundsby og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Akja, så er det vel ved at være tid at de "too big to fail" virksomheder og pengeinstitutter igen får tilført lidt ekstra skattefinansieret kapital? Alt imens at vi andre er nødt til at blive endnu mere "fleksible" og "omstillingsparate".

Flemming Berger, olivier goulin og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar

Man kan nok udlægge det sådan, - at det vi ikke lærte af den sidste finansboble, kommer til at gentage sig atter engang.

Markedet er som en glubsk mafia, der kræver større og større og endnu mere og endnu større udbytter og aktiekurser i troen på, at "Money makes the World go around, go around ........ ", og det gør det også til en vis grad, men vi lærte også en anden - nå ja det gjorde vi vist alligevel ikke, at staterne betalte gildet.

Danmark mistede omkring 45 mia. ved krisen i 2007-8, og hvidbogen af Jesper Rangvid fortæller om et tab - forsigtigt vurderet på omkring 400 mia., så det er ikke småpenge vi her taler om.

Det generelle indtryk af disse forsigtige skøn er, at de som regel skal gangen med 3 - 4 for at nå det endelige og rigtige resultat.

Regningen gik til skatteborgerne, og staten garanterede for omkring 2.600 mia. dengang, og de værdifaste mursten i fast ejendom var alligevel ikke så værdifast da ejerboligerne faldt dramatisk i værdi, så boligejerne klynkede over ikke at kunne købe nyt hus uden at forlade det gamle med stor gæld ved siden af.

I Amerika lod man pengepressen køre rødglødende i mange år fremover, og udstedte månedligt for over 75 mia. $ til de ramte boligejere, - der havde det valgt enten at flytte ud i skoven og bo, eller sulte ihjel i deres bolig.

- Jo..., aktiekurserne fulgte med ned, og udbytterne blev små, hvis noget overhovedet, men det er staten der skal understøtte samfundet - hvis politikerne vil et samfund, som de kan regere.

Det sidste betyder også at det er samfundet der politisk må tage stilling til må rette op på markedet, med det betyder også der skal indføres begrænsninger i markedet af staterne, for markedet vil ikke selv begrænse sig, når det er frit og uden restriktioner.

Når det sidste er tilfældet handler markedet netop grådigt og hensynsløst, også selv om det vil være ødelæggende for staterne, - og i det tilfælde bliver det nærmest som en plyndring af staterne udført i grådighed, så var det en pengegrisk mafia, der hensynsløst går direkte efter at plyndre staterne - når der alligevel intet sker, eller de risikerer noget.

Derfor er det også vigtigt der lægges begrænsninger for markedets frie udfoldelse, når markedet kun tænker i hensynsløst i grådighedens navn, hvor "staten er banken" der skal plyndres!

Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, olivier goulin og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, de fleste er faktisk ikke særligt grådige - men handelsfolk er, måske fordi handel er så såre imbecilt, at det ikke i sig selv kræver de lyseste hoveder, kun de mest ryggesløse.
Heldigvis vil e-handelen overleve, men den vil overleve uden B2B og blive B2C, med et stadig mindre behov for profit, efterhånden som automatiseringen tager over.

Christian Lucas

God artikel men det under at Tencent, som allerede er i et "Stock Crash", ikke nævnes som første muligt domino.

@Michael Friis, det var ikke Merrill Lynch, men derimod Lehman Brothers, der gik konkurs. Men korrekt, det var uden tvivl en fejl at FED ikke valgte at større Lehman med garantier og dermed forhindre mistilliden i at brede sig indenfor det finansielle system. Der havde ikke kostet noget at levere garantier til Lehman.

På sammen måde har det ikke kostet den danske stat noget, at man i en periode bakkede op om danske banker med garantier. (@Espen Bøgh - staten fik en god betaling for sine garantier, og der er aldrig udbetalt én krone under garantierne!).

Påstandene om at spekulanterne og de andre kapitalister slap igennem krisen uden skrammer, fordi staten dækkede tabene er lodret vås! Spørg enhver aktionær i Lehman Brothers, Roskilde Bank, Amagerbanken m.fl. Realiteten er, at aktionærernes penge forsvandt over natten - hver en krone. Fair nok, selskaber skal have lov til at gå konkurs, men lad os venligst slippe for at høre på vrøvl som "de grådige har tjent på krisen", "privatisering af profitten - kollektivisering af tabene" osv!

@Steffen Gliese, hvis du mener, at handelsfolk er ryggesløse dummernikker forstår jeg ikke, at du samtidig er betaget af e-handel. Det hænger sgu ikke sammen!

Kim Houmøller

Præcis den følelse af overophedning fik jeg i 2007 da undertegnede havde den lykke at køre linje 200S i København. Sjælsø gruppen byggede som gale og min tanke var, hvem skal købe alle disse dyre lejligheder og huse? Projektlejligheder blev solgt før der var tegnet en streg på et stykke papir.

Tro mig - det sker snart igen og denne gang er der ingen redning. Et hus til 5 millioner falder til 3 osv. Det eneste som måske holder prisen, er billige boliger på landet.

Realkreditrenten vil stige til de 3% som den bør være. Alle har vænnet sig til skattefri milliongevinster, som den naturligste ting i denne verden. Bitcoin eventyret er endnu et bevis. Når det ramler, ramler det jo før jo bedre. Jo senere det sker, jo dybere bliver krakket!

Mange aktier er helt vildt overvurderet. Vil ikke nævne nogen ,men det er rigtig mange.

Pas på derude, det bliver slemt!

Jørgen Wentzlau

Jeg forstår ikke noget!

Hvordan kan Trumf starte handels krig med KINA, når det er Kina der financierer underskuddet på USA's statsbudget. Et formidabelt underskud. Kina køber amerikanske stats obligationer, og sender derved dollars retur. Det muliggør at over-vågnings-kapitalisterne kan købe endnu flere EU virksomheder, som de med NSA's tilskyndelse har overvåget sig til.
Europa kan godt øge sine forsvars-udgifter, men så må vi kræve, at det militære isenkram bliver produceret i Europa. Det er da tudetosset at Danmark køber amerikanske kampfly, endda uden at kende den endelige pris. Er det fair??
Den nylig overståede boble kan man se konsekvenserne af når der er valg. Farven der er gul. I disse områder er ejerne stavnsbundne, deres ejendomme kan ikke sælges, og nuværende ejer afdrager på en gæld til Kreditinstitutter der ikke er dækning for. Det er ikke en fejl jeg skriver Kreditinstitut, Kreditforningerne har vores politikere ned lagt i 1989. Bag Kredit- institutterne står et bank A/S,
og de skal polstre sig yderligere, siger politikere. Hvem siger den boble er over, mange er mærker af den, og lever med den, hver dag.
Digitaliserings-styrelsen har orkestreret adskillige Server farme der medvirker til den globale-opvarmning!! og får bonus for det!

Karsten Olesen

Topaktørerne op til 2008-krakket ses på denne liste fra 2005

https://www.business.dk/diverse/bella-center-har-store-planer-for-nepix#...

”På udstillerlisten finder man bl.a. Sjælsø Gruppen, Ørestadsselskabet, Keops, NCC Property Development, TK Development, Copenhagen Capacity, Ejendomsforeningen Danmark, Dansk Ejendomsmæglerforening, Colliers Hans Vestergaard, Kuben, Home og Københavns Havn”

Sjælsø er nu erklæret konkurs, Keops bagmanden Ole Vagner ligeledes.
Alle disse bygger til priser flere gange over hvad en arbejdsløn kan betale.

Dette har sammenhæng med pris- og fortjenesteniveauet I byggefirmaerne.

En besindig bankregel siger, at renter + afdrag ikke maa overstige 35 % af indkomsten efter skat.

Men denne regel overholdes ikke af byggefirmaernes financierer.

Tabene skubbes fra bank til bank gennem fusioner og overtagelser - f. eks. er Aarhus Lokalbank blevet overtaget af Lemvig Bank, der har fået eftergivet en del af underskuddet af Kristian Jensen.

Al denne spekulantvirksomhed indeholder således et betydeligt element af spil.

Men By og Havn har villigt stillet grunde til rådighed til dette kasino
med en kaotisk byplan som resultat.

At bygge lejligheder som byens indbyggere ikke har råd til at bo I

har altid tid tidligere ført til tab - dette er læren af alle tidligere byggekriser siden 1908.

@Karsten Olesen, de væsentligste årsager til, at boliger er dyre i København er 1) De vildt høje grundpriser, som By og Havn beregner sig (By og Havn er ejet af Københavns Kommune!) og 2) Kommunens krav om, at lejligheder i nybyggeri skal have en gennemsnitsstørrelse på 95 m2. Når boligpriserne/lejerne er kommet så højt op, at det for lærere, politibetjente mv. er vanskeligt at betale, så skyldes det altså i alt væsentligt beslutninger truffet af det røde flertal i Københavns Kommune. Det har ikke skortet på advarsler fra byggebranchen og developere!

Det kan vel næppe med rimelighed kaldes "spekulantvirksomhed" at opføre boliger til salg eller udleje! Og i øvrigt byggede Ole Vagner/Keops ikke boliger af betydning i Københavns Kommune.

Et selskab som Sjælsø havde hverken lod eller del i finanskrisen, selskabet var særdeles velledet. Men selv sunde virksomheder blev iskoldt sendt i konkurs af banker, der kom i likviditetsnød som følge af politikernes, Finanstilsynets, Finansiel Stabilitets og Nationalbankens elendige håndtering af den likviditetsmangel, som finanskrisen affødte.