Læsetid: 7 min.

Polens opposition leder efter en magisk formel, der kan afsætte populisterne

Sidste sommers omfattende demonstrationer i Warszawa mod den polske regerings retsreform lignede lidt af en revolution. Men denne sommer er Polens øverste domstol alligevel kommet i hænderne på regeringspartiet PiS. Hvis oppositionen skal genvinde magten næste år, må den overtage nogle af populisternes ideer, mener to journalister fra henholdsvis den yngre og ældre generation af systemkritikere
De polske populister med Jarosław Kaczyński i spidsen (forrest i midten) giver folket, hvad de vil have – nemlig flere velfærdsprogrammer og et løfte om økonomisk tryghed – og får dem til at føle sig stolte af at være polakker. Det kan oppositionen lære meget af, mener to polske journalister fra henholdsvis den yngre og den ældre generation.

De polske populister med Jarosław Kaczyński i spidsen (forrest i midten) giver folket, hvad de vil have – nemlig flere velfærdsprogrammer og et løfte om økonomisk tryghed – og får dem til at føle sig stolte af at være polakker. Det kan oppositionen lære meget af, mener to polske journalister fra henholdsvis den yngre og den ældre generation.

Agencja Gazeta

20. august 2018

WARSZAWA – Hvad gør den politiske opposition i et EU-land, hvor regeringen har taget kontrol over de statslige medier og sat de uafhængige domstole ud af spillet?

Spørgsmålet trænger sig blandt andet på i Polen. 

Her er oppositionens måske alvorligste handicap, at det største oppositionsparti, Borgerplatformen, ikke har fremlagt en vision for landet, der adskiller sig fra perioden, inden regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) og dets grundlægger, Jarosław Kaczyński, vandt magten i 2015.

»Borgerplatformen tror, det er tilstrækkeligt at slå til lyd for at afsætte PiS, genoprette l’ancien regime og annullere alle love, der er forfatningsstridige. De har endnu ikke forstået, at Polen er forandret, og at de må fremlægge en ny, sammenhængende vision for vort lands fremtid.«

Det siger Łukasz Pawlowski, chefredaktør for det liberale ugemagasin Kultura Liberalna.

Han tilhører en yngre generation af systemkritikere i Polen, der tænker optimistisk på fremtiden, og som tror på, at et flertal af polakkerne vil vælge demokrati og liberalisme frem for nationalisme og autokrati.

»PiS er svækket. Man kan se det i meningsmålingerne. Al snakken om behovet for at stå sammen og skabe enhed i oppositionen tror jeg ikke på,« siger Pawlowski en formiddag sent i juli på en espressobar midt i Warszawa.

Regeringspartiets kernevælgere udgør kun 20 procent af befolkningen, mener Pawlowski – så de 15 procent andre, der stemte på PiS i 2015, skulle være inden for oppositionspartiernes rækkevidde:

»Når Donald Tusk vender tilbage til polsk politik, vil han let kunne score disse 10-15 procent af vælgerne,« lyder det fra den unge chefredaktør med henvisning til den tidligere polske premierminister, der forlod sin post i 2014 for at blive formand for Det Europæiske Råd.

Tusks mandat som EU-formand udløber i 2020, hvor der skal afholdes præsidentvalg i Polen. I et nyligt interview med den private tv-station TVN24 sagde Tusk, at han vender tilbage til Polen allerede i 2019, og at »det sandelig ikke er for at se tv eller spille fodbold med mine børnebørn. Jeg har ingen planer om at gå på pension«.

Splittet opposition

Sporene fra Ungarns parlamentsvalg sidste forår skræmmer. Her havde oppositionen en reel chance for at slå Viktor Orbán og hans parti Fidesz. Det lykkedes ikke, og nederlaget kan bl.a. tilskrives de fem oppositionspartiers uvilje mod at indgå i et valgteknisk samarbejde.

Ideen blev fremsat af den venstreintellektuelle filosof Agnes Heller i en aviskronik og vakte vrede og forargelse hos de ungarske socialdemokrater, De Grønne og det socialliberale parti. De nægtede at gå i valgforbund med det indvandrerfjendtlige og nationalistiske parti Jobbik.

Det skønnes, at oppositionspartierne kunne have vundet flere sæder i parlamentet, hvis de havde indgået i et valgteknisk samarbejde i nogle kredse. I stedet vandt Orbáns parti, og premierministeren kan således fortsætte sin forvandling af Ungarn til et illiberalt demokrati, hvor det enkelte individs og de uafhængige institutioners rettigheder ikke længere er sikret.

Parlamentsvalgene i Polen i 2019 kan meget vel falde ud på samme måde.

Oppositionen er splittet på alle leder og kanter.

De mange oppositionsgrupper, der har organiseret et væld af gadedemonstrationer mod PiS gennem de seneste år, har ikke meget andet end afsky og foragt til overs for parlamentets tre oppositionspartier. Kun ved en sjælden lejlighed har oppositionspolitikere fået lov at tale under demonstrationer.

Indtil videre har der kun været lidt snak i krogene om et valgteknisk samarbejde mellem det største oppositionsparti, den liberale-konservative Borgerplatform, som Donald Tusk var med til at stifte, det socialdemokratiske parti (SLD) og det lille centrumparti Nowoczesna.

Brug for tid

Den ældre generation af polske systemkritikere – dem, der under kommunismen kæmpede for frihed og national selvstændighed i oppositionsbevægelsen Solidarność – deler over en bred kam ikke Łukasz Pawlowskis optimisme om den polske oppositions fremtid.

En af dem er den landskendte polske journalist og intellektuelle Jacek Żakowski. Han er så desillusioneret over oppositionens fantasiløshed og manglende slagkraft, at han allerede har opgivet håbet om en sejr for de liberale demokratiske kræfter ved parlamentsvalget næste efterår.

I Żakowskis øjne må de vente på sejren til det næste valg i 2023.

»Oppositionen har brug for mere tid til at samle sig og formulere et overbevisende budskab. Den har desværre mistet troværdighed hos mange vælgere. Jeg mener, at partilederne bør stille sig i spidsen for en grundig fornyelse af Polens demokrati, men ingen af dem synes at have nogen bæredygtige ideer,« siger Jacek Żakowski, der skriver for ugebladet Polityka og møder Informations udsendte på en café tæt på parlamentsbygningen.

Her i slutningen af juli er der travlhed inden sommerferien, som for de fleste polakker falder i august. I parlamentet er reformen af Højesteret lige blevet vedtaget. Og præsident Andrzej Duda har netop foreslået at udskrive en folkeafstemning om en forfatningsændring, der har til hensigt at styrke præsidentembedets magt.

Żakowski fortæller, at udviklingen i Polen de seneste tre år har gjort ham modløs.

»Jeg tror, det liberale demokrati og retsstaten er gået tabt i Polen. Europæiseringen er ovre. Hvis oppositionen genvinder regeringsmagten, tror jeg, vi er nødt til at begynde helt forfra.«

Żakowski mener, at PiS-regeringens nedbrydning af retsstaten har været det værste slag for oppositionen.

Til december er det to år siden, den nyvalgte regering begyndte at afmontere Polens uafhængige domstole. Dens første mål var forfatningstribunalet, hvis opgave er at efterprøve, hvorvidt love vedtaget af parlamentet stemmer overens med forfatningen. Landsomfattende demonstrationer brød ud. EU protesterede og truede med sanktioner. Alligevel lykkedes det på godt et halvt år regeringen at indsætte loyale dommere i tribunalet.

Herefter stod Højesteret for tur.

I sommeren 2017 vedtog regeringsflertallet i en sen nattetime en retsreform, som overdrog ansvaret for udnævnelse af dommere fra et relativt uafhængigt råd til justitsministeren. Denne gang var civilsamfundets reaktion massiv. Juli 2017 lignede lidt af en revolution i Warszawa og andre polske byer.

Men igen tabte oppositionen og EU til den højrepopulistiske regering. En ny og revideret lov er trådt i kraft, og Polens øverste domstol er således også kommet i hænderne på Jarosław Kaczyński og hans parti.

Hverken gadedemonstrationer (der var 10.000 i 2017), oppositionspartiernes taktiske manøvrer i parlamentet eller EU-Kommissionens trusler har ændret en tøddel ved regeringspartiets plan om at tiltage sig så meget magt som muligt over stat og samfund.

Til de mindre synlige autoritære indgreb hører den offentlige administrations og de statsejede virksomheders ophør af salg af annoncer og reklamer til privatejede aviser, radio- og tv-stationer.

»Alle avisannoncer og reklamer er blevet flyttet over til regeringsloyale medier. Det medfører et betydeligt indtægtstab for den kritiske presse og lægger pres på de private ejere,« fortæller Żakowski.

»Skal de føje sig og overleve eller øve kritik og forgå?«

Forsamlingsfriheden

Trods de talrige gadedemonstrationer er forsamlingsfriheden i Polen også kommet under pres.

Enhver borger eller organisation kan søge politiet om tilladelse til at afholde en demonstration. Men et nyligt regulativ giver provinsregeringerne (województwa), hvis præsidenter er udnævnt af premierministeren, beføjelse til at omstøde en polititilladelse.

»Der er flere eksempler på, at regeringen har fået en planlagt oppositionsdemonstration erstattet med en demonstration af regeringstilhængere,« fortæller Żakowski.

En valgsejr til PiS i 2019 vil give partiet fire år mere til at konsolidere sin magt. Men Żakowski har faktisk svært ved at se, hvilke andre autoritære tiltag partileder Jarosław Kaczyński har behov for at gennemføre.

»Så meget er gået tabt for det liberale demokrati allerede, at det er svært at forestille sig, hvilke andre skader Kaczyński kan forrette,« siger han.

Men hvad gør den polske opposition så for at genvinde vælgernes gunst?

Pawlowski fra magasinet Kultura Liberalna og Żakowski fra magasinet Polityka er enige om, at populisternes ubetingede styrke dels er at give folket, hvad de vil have – nemlig flere velfærdsprogrammer og et løfte om økonomisk tryghed – og dels at få dem til at føle sig stolte af at være polakker.

I sin regeringstid hævede Borgerplatformen pensionsalderen. PiS sænkede den igen. Familier modtager et månedligt tilskud for hvert barn, de får efter det første. Polakker over 75 skal ikke betale for lægemidler.

Økonomisk tryghed er ifølge begge journalister den magiske formel, der kan hjælpe oppositionen tilbage til regeringsmagten. De sociale bistandsprogrammer skal bevares og arbejdsløshedsunderstøttelsen forlænges.

»Lønmodtagere lever i konstant frygt for at miste deres arbejde, fordi den statslige støtte til ledige kun varer nogle få måneder. Det er en kilde til stress i store dele af samfundet,« pointerer Żakowski.

Samtidig skal polakkerne have lov til at være stolte af deres lands historie frem for at få leveret en fortælling om, at de nu er medlem af EU og værsgo har at rette sig ind.

»Tusks fatale brist som premierminister var at tegne et billede af EU som en pengemaskine. Det var, som om Vesteuropa havde en gæld til Polen, som skulle indløses,« mener Pawlowski.

»Siden kommunismens sammenbrud i 1989 har den herskende elite svigtet polakkerne ved at tage det liberale demokrati og præmisserne for den Europæiske Union, såsom solidaritet og fælles ansvar for kontinentets fremtid, som noget naturgivent. Men det er en fortælling, der skulle have været videregivet bedre til befolkningen.«

»Det er en pædagogisk opgave, som oppositionen bør påtage sig som et alternativ til populisternes afstandtagen fra EU.«

Ivan Bartoš er leder af Piratpartiet i Tjekkiet, der blev grundlagt i 2009. »Vi er det eneste parti, der er urørt af skandaler, korruption og bureaukrati,« lyder det.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu