Læsetid: 3 min.

Regeringens finanslovudspil er langt fra grønt nok

Mens Californien vedtager aftaler om fossilfri elektricitet i senest 2045, så viser VLAK-regeringen sig som en sølle ambassadør for klimaet med et finanslovudspil, hvor de grønne tiltag er meget nemme at overse
Regeringen møder kritik for sine manglende visioner på klimaets vegne. Nok afsættes der 540 mio. kroner til klimabistand, der støtter grøn omstilling og klimasikring i udviklingslande. Men den nødvendige grønne omstilling kommer til at koste langt større investeringer, siger Peter Birch Sørensen fra Klimarådet.

Regeringen møder kritik for sine manglende visioner på klimaets vegne. Nok afsættes der 540 mio. kroner til klimabistand, der støtter grøn omstilling og klimasikring i udviklingslande. Men den nødvendige grønne omstilling kommer til at koste langt større investeringer, siger Peter Birch Sørensen fra Klimarådet.

Jonas Olufson

1. september 2018

Information er igen klar med et ugentligt overblik over klimakampens op- og nedture. Du kan få vores klimanyhedsbrev ’Kampen for klimaet’ leveret direkte til din indbakke hver fredag.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her.

Californien sætter 2045-mål

Trods præsident Trumps forsøg på at genoplive den amerikanske kulindustri og det faktum, at præsidenten trækker USA ud af den internationale klimaaftale fra Paris, fortsætter bestræbelserne på af reducere udslippet af CO2 på lokal- og delstatsniveau i USA.

Således vedtog politikerne i den amerikanske delstat Californien tirsdag, at al elektricitet i senest 2045 skal komme fra vedvarende energikilder som sol og vind. Hawaii vedtog samme målsætning i 2015.

»Det er et afgørende øjeblik for både Californien, landet og hele verden,« siger Michael Brune, direktør i Sierra Club, USA’s største og mest indflydelsesrige miljøorganisation.

Aftalen om en fossilfri energiforsyning i 2045 ventes at blive endeligt underskrevet af Californiens guvernør, demokraten Jerry Brown, fredag. Aftalen kommer godt en måned inden, Jerry Brown skal være vært for et større klimatopmøde i San Francisco, skriver New York Times.

Olieledning stoppes af canadisk domstol

En canadisk appeldomstol satte torsdag en stopper for den videre udbygning af den såkaldte Trans Mountain olierørledning, fordi delstaten Ottawa ikke har lyttet til kravene fra områdets oprindelige folk. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Planerne om at udbygge rørledningen, der blev godkendt af premierminister Justin Trudeaus regering i 2016, er blevet voldsomt kritiseret af miljø- og klimaorganisationer for at være et skridt i den forkerte retning i forhold til Parisaftalen.

Som tidligere præsidentkandidat Al Gore tweetede torsdag: »Endnu en kæmpesejr i vores kamp for at #StopKM. Vores stemmer bliver hørt. Græsrodsbevægelsen i Canada gør en forskel.«

Den canadiske finansminister Bill Morneau siger dog til Reuters, at regeringen fortsat er »absolut opsatte« på at gennemføre udbygningen af olieledningen.

Finanslov: Penge til klimabistand

VLAK-regeringen vil i sit nye finanslovforslag afsætte 540 mio. kroner årligt frem til 2022 til FN’s klimafond, der støtter grøn omstilling og klimasikring i udviklingslande.

Som Venstres udviklingsordfører, Michael Aastrup Jensen, siger til Altinget:

»Man skal bare have oplevet den sommer, vi lige har haft i Danmark, for at kunne se, at vi er udsat for nogle voldsomme klimaforandringer. Og man er endnu hårdere ramt i Afrika, hvilket skaber et stort problem med klimaflygtninge. Derfor er det her område en vigtig prioritet for os.«

Beløbet, regeringen afsætter til klimapuljen, når dog langt fra det niveau, som Danmark har forpligtiget sig til at bidrage med.

»Danmark er langt fra at bidrage med en fair andel af den forpligtigelse, vi har i forhold til klimafinansiering. Og det ændrer en beskeden tilføjelse til klimapuljen ikke på,« siger John Nordbo, klimarådgiver i udviklingsorganisationen Care Danmark til Altinget.

Finanslov: Men næsten intet grønt

Bortset fra penge til klimabistand er der ikke meget grønt over VLAK-regeringens finanslovforslag. Sølle 250 mio. om året over de kommende fire år til »bedre miljø, klima og fødevarer« er, hvad regeringen lægger op til i sit udspil til en ny finanslov.

I et tweet til regeringen skriver vindmølleindustrien:

»Skidt signal, at energiforskningen igen glemmes i #ffl19. Der er brug for mindst 1 mia. kr. hvis #dkbiz skal fastholde styrkeposition på eksport af #dkenergi, hvoraf #dkvind står for 64%. Og midler til grøn transport ser ikke ud af meget.«

I forhold til regeringens længe annoncerede klimaplan tegner den kommende finanslov heller ikke godt, lyder vurderingen fra Klimarådets formand, Peter Birch Sørensen, der peger på, at den nødvendige grønne omstilling kommer til at koste langt større investeringer.

Australien fortsat ramt af ekstremt vejr

Det østlige Australien har igennem sommeren været ramt af en af de værste tørker, men det ser ikke ud til at være forbi. Tværtimod kan tørken fortsætte de kommende tre måneder, og endda brede sig til det vestlige Australien, lyder den seneste prognose fra de lokale meteorologiske myndigheder.

Samtidig advarer meteorologerne om, at der er 50 procent chance for, at der er en ny El Niño-periode på vej, som giver varmere og mere tørt klima, og som kan forlænge tørken langt ind i 2019.

»En El Niño betyder i bund og grund, at chancen for at få den nødvendige regn bliver mindre, i takt med at vi nærmer os sommeren, og at vi derfor må vente indtil efteråret 2019, før regnen kommer til de tørre områder,« siger meteorolog Andrew Watkins ifølge Reuters nyhedsbureau.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
Trond Meiring anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu