Læsetid: 4 min.

Sanktionerne mod Iran har tydeligvis effekt – men hvad er det, USA vil opnå?

De økonomiske problemer vokser for den almindelige iraner, og nu er europæiske virksomheder også begyndt at pakke sammen i kølvandet på de amerikanske sanktioner. Men USA kan næppe tvinge det iranske regime til at skifte ideologi eller udenrigspolitik, vurderer Iran-eksperter
Siden USA trak sig ud af atomaftalen i maj har den iranske valuta, rialen, mistet 50 procent af sin værdi i forhold til dollaren, og alle priser er steget.

Siden USA trak sig ud af atomaftalen i maj har den iranske valuta, rialen, mistet 50 procent af sin værdi i forhold til dollaren, og alle priser er steget.

Arash Khamooshi

21. august 2018

Den danske virksomhed Haldor Topsøe, som fremstiller katalysatorer til den kemiske industri, stopper sine aktiviteterne i Iran fra november og ventes at skille sig af med i alt 200 ansatte. Det bekræfter virksomheden i en kortfattet mail til Information.

Danskerne følger i halen på schweiziske Stadler Rail, tyske Daimler og franske Total i rækken af europæiske virksomheder, som officielt er begyndt at pakke sammen i Iran af frygt for Det Hvide Hus’ sanktioner, som blev genindført i begyndelsen af august.

Og blandt iranerne svinder håbet dag for dag, siger Amir Hossein, en 35-årig datamatiker fra byen Mashad.

»Vores nation synker dybere og dybere hele tiden, og vi kvæles langsomt i dagligdagens udfordringer. Engang kunne vi gå i teateret, besøge venner eller familie andre steder i landet, men i øjeblikket handler det stort set kun om at skaffe mad på bordet og holde modet oppe,« siger Amir Hossein.

Siden december har iranerne regelmæssigt protesteret mod landets økonomiske, politiske og sociale tilstand. Siden præsident Donald Trump trak USA ud af atomaftalen i maj har den iranske valuta, rialen, mistet 50 procent af sin værdi i forhold til dollaren. Alt fra prisen på fødevarer over elektronisk udstyr til medicin er steget.

»Kun familier, som har opsparinger i form af guld eller udenlandsk valuta kan klare sig i disse dage,« siger Amir Hossein.

De vanskelige tider er så åbenlyse i Iran, at selv Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, der kun sjældent kommenterer på landets økonomiske forhold, fredag adresserede problemerne. Ayatollaen langede ud efter regeringen, misforvaltningen af statslige ressourcer og sanktionerne. Den traditionelt trodsige Ali Khamenei lagde heller ikke skjul på, at Iran står svækket i disse dage.

»Den Islamiske Republik kan forhandle med Amerika igen, den dag republikken opnår styrke til at modstå Amerikas pres og afpresning. Det er ikke tilfældet i dag,« indrømmede Khamenei.

Effektive sanktioner

Det Hvide Hus’ sanktioner rammer et bredt spektrum af den iranske industri. Guld og andre ædelmetaller kan regimet ikke handle med. Salg og køb af industrielle produkter er heller ikke en mulighed. Irans bilproduktion – den 18. største i verden – er hårdt ramt. Eksporten af persiske tæpper og pistacienødder er under pres.

Særligt olieeksporten er kraftigt svækket. I juli – to måneder efter præsident Trump trak USA ud af atomaftalen – faldt EU’s import af Iransk olie med 220.000 tønder olie (41 procent), og når det næste sæt sanktioner træder i kraft i november, kan importen ophøre fuldstændigt.

Kina har ikke har tænkt sig at følge de amerikanske sanktioner, men vil på nuværende tidspunkt ikke øge importen af iransk råolie. Det gør det svært for Teheran at kompensere for tabet fra europæiske olieselskaber.

»Regimet kan omgå sanktioner ved at give betydelige rabatter til de kunder, som trodser de amerikanske sanktioner. Men selv hvis regimet går 19,5 eller 18 procent ned i valutaindtjeningen ved at omgå sanktionerne, er målet nået for Washington,« siger Ali Alfoneh, førende Iran-ekspert. 

Den gængse opfattelse er, at Washington vil tvinge Iran til at stoppe aktiviteterne i Syrien, Libanon, Irak og Yemen, opgive missilprogrammet og begrænse atomaktiviteterne.

Men hvis man ser nærmere på det, står det faktisk ikke klart, hvad USA vil opnå med sanktionerne, siger Ali Alfoneh.

»Hvis den ønskede effekt er at skade Irans økonomi mest muligt, er sanktionerne effektive. Men vi er endnu ikke sikre på Washingtons formål med at genindføre sanktionerne. Spekulationerne dækker hele spektret fra ændring af det iranske regimes adfærd, regimeændring i Teheran til centralmagtens sammenbrud og Irans opløsning som en politisk enhed,« siger Ali Alfoneh.

At formålet er så uklart, skyldes ikke mindst de til tider kaotiske tilstande, der hersker i Washington under præsident Donald Trump.

»Forskellige individer i den amerikanske regering ser ud til at forfølge forskellige målsætninger, og præsident Trumps Iran-udmeldinger afhænger af, hvem af sine ministre, han sidst har talt med,« siger Ali Alfoneh.

Afviser forhandling med Trump

Hvis formålet med sanktionerne er at tvinge Iran til at stoppe aktiviteterne i Syrien, Libanon, Irak og Yemen, bliver det ikke let. Teherans udenrigspolitik bunder blandt andet i et traume fra 1980’erne, hvor nabolandet Irak under Saddam Hussein med støtte fra vestlige nationer drog i otte års udmattelseskrig, hvis konsekvenser Iran stadig døjer med.

Philip Smyth, forsker ved Washington Institute for Near East Policy i Irans opbygning af shiaislamistiske grupper i Mellemøsten, ser Irans ekspansive aktiviteter i Mellemøsten som en eksistentiel forsvarskamp.

»Jeg tror, at sanktionerne får langsigtede konsekvenser inde i Iran, og de vil dermed presse regeringen,« siger Smyth. »Men ideologiske regimer som Teheran har demonstreret, at de besidder et ekspansionistisk tankesæt, og det vil de fortsætte med at have,« siger Smyth.

Det iranske regime har generelt vist sig overlevelsesdygtigt trods mange kriser siden 1979. Spørgsmålet er, hvordan regimet vil klare sig under det nuværende pres indefra og udefra.

Præsident Donald Trump har på det seneste erklæret sig villig til nye forhandlinger med Iran, men det har ayatollah Khamenei afvist.

»Selv hvis vi nogensinde forhandler med USA igen, bliver det ikke med den nuværende administration,« sagde Khamenei ved sin tale fredag.

Ali Alfoneh mener heller ikke, at et nyt forhandlingsudfald mellem USA og Iran kan blive lige så gunstigt for Iran som USA’s aftale med Nordkorea, hvilket mange eksperter ellers har spået.

»Nordkorea er en de facto-atommagt, mens Iran var og måske stadig er en aspirerende atommagt. Washington havde reelt ingen policy-muligheder over for Pyongyang, mens Teheran var lettere at tackle,« siger Alfoneh.

På den korte bane vil Irans konservative høge og Revolutionsgarden udnytte præsident Rouhanis svækkelse. Rouhanis eneste valgløfte var at løse krisen om Irans omstridte atomprogram og forbedre levevilkårene for almene iranere; nu er han »en politisk fallent«, som Alfoneh formulerer det.

Samtidig vil Irans magtfulde Revolutionsgarde – en i forvejen stærk økonomisk aktør – konsolidere sit tag over Irans økonomi yderligere, selv om garden også rammes af sanktionerne, vurderer Alfoneh.

»Afhængigt af de iranske og udenlandske aktørers ageren er alle scenarier mulige. Selv vurderer jeg, at vi står over for enten yderligere militarisering af Iran eller Irans opløsning som politisk enhed,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Christian Skoubye
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
  • David Zennaro
Olaf Tehrani, Christian Skoubye, Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Som altid"? Hmm

Som altid er det klart for en person som jeg, der læser, har læst og jeg er sikkert i fremtiden vil læse mig til at Iran som "nation synker dybere og dybere hele tiden".

Som altid de stakkels stakkels Iranere har det bare SÅ hårdt.

Som altid glem alt om Yemen, Chad, Burundi, Liberia eller for den sags skyld alle andre, de stakkels stakkels iranere der i 40 år har formået at stå overfor vestlig imperialisme skal peges fingre af.

Som altid er Iran dage hvis ikke sekunder fra implosion.

Som altid er Iranerne sanktioneret og snart kan de ikke mere. Som altid er det det værd at sanktionerer Iran. Som Madeleine Albright sagde da sanktionerne havde dræbt 300.000 irakiske børn, "It was worth it", selvfølgelig, som altid!

Som al universal tid, som al tænkt tid, som al joke tid. Tiden hvor nihilisme og overfladiske "farvet" tanker varer ikke for altid. Det viser sig at vestens videns imperialisme er ved at krakelere og disse artikler kan ses som en krampe øvelser i at fastholde status quo hvor vestlige medier dikterede realiteterne. Som altid, er blevet til en revolution blandt verdens befolkning der simpelthen har fået nok af al denne "altid".

Arash Shahr

John Andersen, Flemming Berger, Anders Graae og Brian Nocis Jensen anbefalede denne kommentar