Hvad skal der til for at slæbe Trump for retten?

BOSTON – Under normale omstændigheder ville forbundsstaten fluks have rejst sigtelse mod borgeren Donald Trump, hvis hans advokat havde impliceret ham i en lovovertrædelse af den type, som Michael Cohen beskrev under et retsmøde tirsdag i New York.

Trumps tidligere sagfører beskyldte præsidenten for at have givet ham ordre til at bestikke to tidligere elskerinder til at tie kort inden præsidentvalget i 2016. Et klart brud på USA’s kampagnebidragslove.

Men Trump er ikke bare borger. Han er præsident, chef for USA’s væbnede styrker såvel som øverste ansvarlig for håndhævelse af landets love. Han besidder en ubegrænset ret til at benåde amerikanske statsborgere dømt for en forbrydelse, og han kan muligvis benåde sig selv.

Hertil kommer, at en siddende præsident aldrig er blevet retsforfulgt. Forfatningsfædrene diskuterede emnet heftigt under deres flere måneder lange forsamling i Philadelphia i 1787. De konkluderede, at den bedste vej til at straffe en præsident ville være en rigsretssag eller impeachment – en retspraksis, der går tilbage til England i det 14. århundrede.

Men en rigsretssag er i bund og grund et politisk anliggende. Der skal mobiliseres et flertal i Repræsentanternes Hus for at rejse sigtelse mod en præsident, og der kræves flertal på to tredjedele i Senatet for at kende ham skyldig.

Ifølge forfatningen kan præsidenten sigtes for forræderi, bestikkelse, high crimes (alvorlige lovbrud) og misdemeanors (embedsmisbrug).

Afhænger af omstændighederne

Det uafgjorte spørgsmål er, hvorvidt Trumps beslutning om at undlade at underrette den føderale valgkommission om sin betaling af 130.000 dollar til pornostjernen Stormy Daniels og 150.000 dollar til Playboy-modellen Karen McDougal udgør et alvorligt lovbrud.

Juraprofessor ved Harvard University Noah Feldman mener, at det afhænger af omstændighederne.

»På den ene side sker betalingen ikke i embeds medfør. Han er stadig kun præsidentkandidat. På den anden side skal hensigten ifølge Cohen have været at vinde præsidentvalget. Det forbinder lovbruddet med præsidentembedet,« skriver professor Feldman i en kommentar for Bloomberg News.

Hertil skal lægges, at anklagemyndigheden skal sandsynliggøre, at Trump var fuldt ud klar over at han begik et lovbrud. Det er ikke nødvendigvis selvindlysende.

Retsforfølgelse senere

I sidste instans er det op til lovgiverne i Kongressen at afgøre, hvorvidt Michael Cohens vidnesbyrd om Trumps ordre og sagens karakter lever op til deres definition af en high crime.

Demokraten Jerry Nadler, der kan blive formand for retsudvalget i Repræsentanternes Hus, hvis hans parti vinder midtvejsvalget i november, sagde onsdag: »Vi er der ikke endnu. Vi må vente på Muellers rapportering.«

Det er retsudvalget, der skal tage stilling til Muellers rapport, og om der skal rejses sigtelse mod Trump.

Blandt juridiske eksperter er der generelt enighed om, at regulativer skrevet af Justitsministeriet i 1973 og 2000 umuliggør en retsforfølgelse af en præsident ved en forbundsdomstol, mens han beklæder det høje embede. I de to dokumenter fremføres det, at intet i forfatningen tilsiger, at en siddende præsident kan retsforfølges ved en forbundsdomstol.

Der er imidlertid også enighed om, at det kan ske, efter hans embedsperiode er udløbet, eller efter han er trådt tilbage. Det var tilfældet for Richard Nixon, hvis efterfølger Gerald Ford tildelte ham immunitet mod retsforfølgelse efter Nixons frivillige tilbagetræden i 1974.

Ikke alle juridiske eksperter er imidlertid enige i Justitsministeriets regulativer. Walter Dellinger, assisterende vicejustitsminister under præsident Bill Clinton, har fremført, at statsadvokater bør have lov til at rejse sigtelse mod en præsident på den betingelse, at selve retssagen finder sted, efter at præsidenten er trådt tilbage.

Justitsministeriets regulativer er aldrig blevet efterprøvet ved USA’s højesteret. I teorien er det derfor muligt, at statsadvokaterne ved forbundsdomstolen i New York kan lægge sag an mod Trump med henblik på at tvinge USA’s øverste domstol til at tage stilling til spørgsmålet: Kan en siddende præsident retsforfølges?

Rigsretssag ikke nødvendigvis i demokraternes interesse

Men der findes en anden mulighed for at stille præsident Trump for en domstol:

Det kan ikke udelukkes, at Michael Cohen sidder inde med belastende oplysninger om Trumps virke som ejendomsmægler – altså mulige lovovertrædelser, der kan retsforfølges ved delstaten New Yorks domstole.

Dette scenarie er ikke så usandsynligt, som det lyder. Den kendte korruptionsbekæmper og venstreorienterede demokrat Zephyr Teachout er favorit til at blive valgt som statsadvokat for delstaten New York i november.

Donald Trumps skæbne synes således at være direkte afhængig af udfaldet af valgene i USA den 6. november. Men selv en overbevisende sejr til demokraterne er ikke ensbetydende med grønt lys til en rigsretssag.

Partiet kan have en politisk interesse i at lade en svækket præsident blive i embedet indtil 2020 frem for at begynde en rigsretssag, der utvivlsomt vil føre til yderligere polarisering af amerikansk politik.

En tilstand, som Trump er specialist i at udnytte til egen fordel.