Læsetid: 5 min.

Stjernejournalisten, der fældede Nixon: Situationen med Trump er værre end Watergate

Journalisterne bag Watergate-afsløringerne, Bob Woodward og Carl Bernstein, har nok troet, at den største historie i deres karriere lå bag dem. Så kom Trump. Og det er værre end Watergate, siger Bernstein. Nixon var ikke en demagog på samme måde som Trump
Washington Post-journalisterne Bob Woodward og Carl Bernsteins Watergate-afsløringer fældende i 1974 præsident Richard Nixon, men selv om de i dag fremstår som ældre statsmænd, betyder det ikke, at de har mistet sulten, og de dækker i dag Trump

Washington Post-journalisterne Bob Woodward og Carl Bernsteins Watergate-afsløringer fældende i 1974 præsident Richard Nixon, men selv om de i dag fremstår som ældre statsmænd, betyder det ikke, at de har mistet sulten, og de dækker i dag Trump

Jonathan Ernst

17. august 2018

I sidste uge fik Carl Bernstein en e-mail fra Bob Woodward.

»Kan du fatte det?« skrev han.

»44 år!«

Den 8. august 1974, efter Washington Post-journalisterne Bob Woodward og Carl Bernsteins vedholdende og årelange afdækning af Watergate-indbruddet og det efterfølgende forsøg på at dække over forbrydelsen, trådte Richard Nixon tilbage som præsident.

Dengang var journalistikkens mest berømte makkerpar begge i begyndelsen af 30’erne. Og på samme måde, som da The Beatles gik i opløsning, kan man ikke fortænke dem i, hvis de troede, at den største historie i deres karrierer nu lå bag dem.

Men så kom Donald Trump. Som et ekko af Watergate, der var for højt til bare at ignorere. ’Woodstein’, som duoen undertiden bliver kaldt, fremstår i dag som ældre statsmænd. Men det betyder ikke, at de har mistet sulten.

Selv samme dag, som Bob Woodward annoncerede udgivelsen af sin kommende bog, Fear: Trump in the White House, nåede den førstepladsen som den mest bestilte på Amazon.com. Mange forventer, at det bliver den hidtil mest autoritative udlægning af Trump-regeringens første 18 måneder.

Og for nylig var Bernstein en af tre CNN-reportere bag historien om, at Trump, ifølge sin forhenværende advokat Michael Cohen, på forhånd var informeret om hans søn, Donald Jrs., møde med folk med forbindelse til den russiske regering i juni 2016.

Værre i dag

Carl Bernstein er tydeligt opildnet af igen at dække en stor historie. Men det er ikke noget, der fryder ham.

»Jeg vil ikke ligefrem kalde det en fornøjelig oplevelse at dække Trump,« siger han.

»Jeg tror, det er en farlig tid for Amerika. Vi har en præsident, der hverken respekterer loven eller sandheden. Det siger jeg ikke for at være nedsættende. Det er en veletableret kendsgerning, og det er i virkeligheden det, der er så ekstraordinært.«

Det er umuligt ikke at trække visse paralleller til Watergate, siger han.

»Der er helt åbenlyse ligheder. Ikke mindst den del af historierne, der handler om at underminere den frie valgproces. I begge tilfælde er der også tale om forsøg på at dække over begivenhederne og undersøgelser med en særlig anklager.«

Men i virkeligheden er forskellene mellem nu og dengang mere iøjnefaldende, forklarer han.

»Det her er værre end Watergate på den måde, at systemet fungerede i forbindelse med Watergate, og det står endnu ikke klart, om det er tilfældet i den nuværende situation. Ingen anden præsident har på samme måde som Trump betegnet den amerikanske presse og dens forfatningssikrede måde at praktisere pressefriheden på som folkets fjender. En vending, man forbinder med nogle af det 20. århundredes største despoter.«

For tiden er han ved at skrive sine erindringer om, hvordan det var at vokse op i avisbranchen som helt ung. Carl Bernstein har set mange præsidenter komme og gå, men Trump er »sui generis«, mener han.

»Det kunne man måske også mene, at Richard Nixon var. Men de er meget forskellige. Sådan noget som at bruge ordet demagog eller konstatere, at USA’s præsident lyver helt rutinemæssigt, det ville man ikke have sagt om Nixon. Han løj ofte for at dække over sin kriminalitet, men når jeg står på skærmen og dækker Trump, handler det vedholdende om, at han lyver. Om demagogi.«

Respekt og frygt

I dag er Bob Woodward 75 år gammel, og Carl Bernstein er 74. De er aldrig stoppet med at arbejde.

Bernstein er politisk kommentator på CNN og har blandt andet skrevet bogen A Woman in Charge: The Life of Hillary Rodham Clinton.

Bob Woodward har arbejdet på Washington Post i næsten et halvt århundrede og er i dag redaktør. Han har skrevet en række bestseller-bøger om amerikanske præsidenters embedsperioder, fra Nixon til Obama.

Fear: Trump in the White House, der udkommer i næste måned, er hans 19. bog. Den baserer sig på »hundredvis af interview med førstehåndskilder, mødenotater, akter, dokumenter og personlige dagbøger« og vil ifølge forlaget vise de »rystende tilstande« i Trump-administration.

Titlen er en henvisning til en bemærkning, Trump lod falde til Woodward og en anden Washington Post-reporter under et interview i 2016.

»Rigtig magt er respekt. Rigtig magt er, i mangel af et bedre ord, frygt.«

I maj udtalte den forhenværende amerikanske forsvarsminister Leon Panetta under en paneldebat med Woodward, Bernstein og Trumps første stabschef Reince Priebus:

»Jeg tror, det rører på sig inde i dem igen. Deres erfaringer fra Watergate har på mange måder forberedt dem på at håndtere de udfordringer, der er forbundet med Trump-administrationen. De er nu i den samme situation, de var i som unge journalister.«

Nye tider

Men det politiske og journalistiske klima har ændret sig i helt utænkelig grad. De kontorer, hvorfra Woodward og Bernstein, under den hårdtslående redaktør Ben Bradlees ledelse, hamrede maskinskrevne artikler ud, og aviserne blev trykt i kælderen, findes ikke længere.

Avisen, der nu er ejet af Amazon-milliardæren Jeff Bezos, er flyttet ind i et nyt high-tech-hovedkvarter, som er gearet til den digitale tidsalder.

Fra Facebook til Fox News er det amerikanske medielandskab fragmenteret og polariseret. Medierne kan ikke engang blive enige om helt grundlæggende ting, som hvad der udgør en sandhed.

Leon Panetta beskrev Woodward og Bernstein sådan her:

»Deres fundamentale ekspertise ligger i at prøve at udlede sandheden i en tid, hvor fakta er under angreb. De skal forholde sig til en mere udfordrende virkelighed, hvor det forhold, at de er, hvem de er, ikke længere aftvinger den samme respekt, som det gjorde engang.«

I 1974 skrev de samme bogen All the President’s Men, som senere blev til en Hollywood-film med Robert Redford og Dustin Hoffman, om deres møder med den mystiske kilde ’Deep Throat’ i en dyster parkeringskælder.

For mange Trump-kritikere er det en besnærende fantasi at forestille sig, hvordan Woodward og Bernstein genoptager makkerskabet for igen at redde Amerika.

Adspurgt om perspektiverne i at samarbejde igen svarer Bernstein:

»Jeg vil ikke udelukke noget fuldstændigt. Der er bestemt ingen konkrete planer, men vi sender ofte vores ting forbi hinanden og drøfter vores arbejde.«

I en periode i 1970’erne var de to mænds professionelle og personlige forhold angiveligt anstrengt, men derudover har de været meget tætte.

»I mange år har vi talt sammen et par gange om ugen, og selv om der helt åbenlyst er nogle ting, vi ikke kan vende med hinanden, har vi generelt en ret god idé om, hvad vi hver især laver. Og det har vi haft i 45 eller 46 år. Vi er også i løbende dialog om historien om Trump,« siger Bernstein.

Irriterer det så Carl Bernstein, at duoen – ligesom Gøg og Gokke eller Lennon og McCartney – almindeligvis betegnes ’Woodward og Bernstein’ og ikke ’Bernstein og Woodward’?

»Overhovedet ikke,« siger han muntert.

»Jeg tror ikke, den slags er noget, man bekymrer sig om,«

© The Guardian og Information. Oversat af Mathias Sindberg

Enkel kritik. Woodwards kritik af Obama er enkel: Han har verdens mest magtfulde job, men han er ikke i stand til at bruge den magt, som følger med embedet. Det er ifølge Woodward skidt for USA, og det er under embedets værdighed.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • lars søgaard-jensen
  • Ejvind Larsen
  • Morten Wieth
Olaf Tehrani, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, lars søgaard-jensen, Ejvind Larsen og Morten Wieth anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu