Læsetid: 4 min.

Tirsdagens brokollaps i Genoa understreger på voldsomste vis Italiens enorme problemer med aldrende infrastruktur

Og mens politikerne udnytter katastrofen til at fremme deres politiske mærkesager, anklages det politiske system for at være handlingslammet
Allerede  få timer efter at broen i Genova var kollapset begyndte de italienske politikere at bruge katastrofen som anledning til at slå på deres politiske kæpheste: Både EU og privatiseringer har skyld i dødsfaldene, lød det fra regeringspartierne.

Allerede  få timer efter at broen i Genova var kollapset begyndte de italienske politikere at bruge katastrofen som anledning til at slå på deres politiske kæpheste: Både EU og privatiseringer har skyld i dødsfaldene, lød det fra regeringspartierne.

Fabio Palli

16. august 2018

FRIULI – »Før eller siden vil den kollapse.«

Der har været rigeligt med advarsler inden for de sidste få år mod Morandi-broen i den nordvestitalienske by Genova. Men de blev alle overhørt. Og tirsdag ved middagstid indtraf katastrofen, da motorvejsbroen, bygget i midten af 1960’erne, faldt sammen og dræbte 39 personer.

De fleste ofre sad i deres køretøjer og styrtede 50 meter mod jorden, da vejbanen under dem forsvandt.

Allerede om aftenen samme dag, få timer efter kollapset, og mens redningsfolkene stadig var i gang med at lede efter overlevende, begyndte de italienske politikere at bruge katastrofen som anledning til at slå på deres politiske kæpheste: Både EU og privatiseringer har skyld i dødsfaldene, lød det fra regeringspartierne.

De italienske medier begyndte dog også hurtigt at pege anklagende på landets egne politikere og den politiske lammelse, der plager landet. Og mens de gravede både gamle og nylige advarsler om den usikre bro frem, kom de med alarmerende advarsler om, at store dele af Italiens infrastruktur er i fare for at kollapse.

»Vi kan ikke tillade, at lignende tragedier finder sted igen,« sagde Italiens premierminister siden 1. juni, Giuseppe Conte, da han besøgte ulykkesstedet. Han lovede, at Italiens infrastruktur nu vil blive udsat for et grundigt sikkerhedstjek.

Men premierministeren havde dog svært ved at overdøve Matteo Salvini, den kontroversielle vicepremierminister, indenrigsminister og desuden leder af det højrenationale parti Lega, der har formået at iscenesætte sig selv som regeringens reelle frontfigur.

Den stærkt EU-skeptiske politiker brugte katastrofen til endnu en gang at rase mod Bruxelles, som den nye italienske regering mener har et stort ansvar for Italiens ringe økonomiske forfatning.

Det er, udtrykte Salvini, EU’s skrappe budgetregler, der forhindrer, at Italien kan foretage de nødvendige investeringer i landets skoler, hospitaler og veje.

»Hvis udefrakommende begrænsninger forhindrer os i at investere i sikre veje og skoler, så må vi virkelig spørge os selv, om det er fornuftigt at følge disse regler,« sagde han.

»Fra nu af vil vi prioritere italienernes sikkerhed.«

Samtidig siger Salvini, at han vil have »fornavnene og efternavnene på de ansvarlige«, da de »skal betale, de skal betale alt, og de skal betale meget«.

Skam og massakre

I onsdagens aviser så mange af Italiens dagblade katastrofen som et symbol på landets tilstand.

»Skam over Italien«, stod der med fed skrift på forsiden af Il Tempo.

»Massakren på den syge bro«, stod der i Corriere della Sera, som i en leder skrev:

»Italien er et land, der har mistro til fremskridt, og som ikke planlægger for fremtiden. Italien blev bygget i 60’erne, ladt i stikken i 90’erne, og er begyndt at falde fra hinanden inden for de sidste ti år.«

Landets infrastruktur er blevet »forsømt«, mens politikerne blot bruger tid på at skændes, lyder det i avisen, som påpeger, at situationens alvor understreges af, at denne uges kollaps bestemt ikke er et enestående tilfælde: Inden tirsdag havde der allerede været fem brokollaps inden for de sidste fem år.

Og ifølge avisen La Repubblica er der flere end 300 broer og tunneler i Italien, der anses for at lide af »alvorlige problemer«, som også kan medføre tragedier, hvis der ikke tages affære snart.

Det politiske system i Italien har dog indtil nu siddet advarslerne overhørig.

I Genova inden for de sidste par årtier har en borgmester, lokalpolitikere, senatorer, erhvervsledere og ingeniører advaret mod Morandi-broen, der er blevet beskrevet som en »ingeniørmæssig fiasko«.

Omkring 70 pct. af de 15.000 broer og tunneler, som er del af det italienske motorvejsnet, er bygget for mere end fire årtier siden. Og Diego Zoppi, en tidligere leder af arkitektforeningen i Genova, advarer om, at tirsdagens hændelse kan gentage sig, hvis der ikke investeres kraftigt i ny infrastruktur.

»Det Italien, der blev bygget i 1950’erne og 1960’erne, har et presserende behov for at blive renoveret. Faren for et kollaps undervurderes, men den aldrende infrastruktur er ved at nå en alder, hvor den er i fare,« siger han til italienske medier.

Privat ansvar

Luigi Di Maio, lederen af det andet regeringsparti, Femstjernebevægelsen, har brugt katastrofen til at stille spørgsmål ved det fornuftige i privatiseringer. Han siger, at tragedien »kunne være undgået«.

»I årevis har vi fortalt os selv, at det ville være bedre at tillade den private sektor at forvalte offentlige aktiver end at overlade det til staten,« sagde han onsdag på italiensk radio.

»Men indkomsten fra toldpengene geninvesteres ikke, og så kollapser broerne.«

Den del af motorvejen, som også inkluderer Morandi-broen, drives af det private selskab Autostrade per l’Italia.

Transportminister Danilo Toninelli, som antyder, at årsagen til katastrofen er manglende vedligeholdelse, kræver, at topledelsen i Autostrade per l’Italia træder tilbage, og han truer med at annullere selskabets kontrakt med staten og samtidig afkræve det en straf på op mod 150 mio. euro.

»Der er rapporter, som antyder, at broen er blevet vedligeholdt, men det kan ikke være sandt,« siger Toninelli, der også er fra Femstjernebevægelsen.

»Sådanne tragedier må ikke finde sted i et civiliseret land som Italien.«

Samtidig skriver Toninelli på Facebook om det private selskab:

»Hvis de ikke kan håndtere vores motorveje, så vil staten gøre det i stedet.«

Men ifølge avisen Il Fatto Quotidiano bliver Femstjernebevægelsen nu stærkt kritiseret for inden ulykken at have beskrevet advarslerne mod broen som en »eventyrfortælling«.

Med reference til en rapport fra Autostrade per l’Italia, som påstod, at Morandi-broen kunne stå i endnu 100 år, hvis man gennemførte rutinemæssig vedligeholdelse, konkluderede Femstjernebevægelsen, at der ikke var behov for nye investeringer i infrastruktur som alternativ til den nu kollapsede bro.

Matteo Salvini, lederen af det andet regeringsparti, Lega, sagde ifølge Ansa i juni, at de ti obligatoriske vacciner »er nyttesløse og i mange tilfælde farlige«.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Torben K L Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Peter Beck-Lauritzen
David Zennaro, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Hvem byggede broerne og tunnellerne? Gondotte, GLF eller Itinera? De to første er anklaget for svindel og bestikkelse, ifm. bro og tunnel byggeri. Ovennævnte skal bygge Storstrømsbroen! Hvem tør køre først over? Italiensk vej-net har 7 mia€ i indtægt årligt. Det er privatiseret og så opstår dilemmaet; skal der vedligeholdes eller skal vi aflønne os selv "passende"? Svært dilemma!
Ja, det er EU's skyld; EU landene må ikke overskride budgetterne med mere end 3% ved lånoptagning: tjah, et friskt pust fra italiensk tankegang. Vi indregner også prostitutions-omsætningen i BNP og vupti, låntagningen ligger indenfor EU-rammen. Sådan er det jo! Gad vide hvordan Vejdirektoratet vil styre Storstrømsprojektet?

Lillian Larsen, Flemming Berger, søren ploug, Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Ivan Breinholt Leth, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Italienerne bygger infrastruktur i Danmark - med problemer.
Danske brobyggere bygger broer og veje i Italien - uden problemer.
Win-win.

Ivan Breinholt Leth

Foto af neoliberal økonomisk politik. I Europas førende økonomiske magt - Tyskland - forfalder infrastrukturen også. Der skal jo spares, og så er det ligegyldigt om det ender med at folk må gå på arbejde, bare vi overholder disse abstrakte og virkelighedsfjerne konvergenskritierier.

Kim Houmøller, Flemming Berger, Alf Bjørnar Luneborg og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar