Trump eskalerer handelskrigen med Kina og underløber internationale handelsregler

Handelskrigen mellem Kina og USA er i fuld gang.

Amerikanerne har allerede indført 25 procents straftold på kinesiske varer til en værdi af 36 milliarder dollar, og i løbet af de kommende uger forventes en lignende toldsats at blive pålagt en mindre varegruppe svarende til 16 milliarder dollar.

I første omgang ramte straftolden hovedsageligt ting som stål og aluminium, men Trump-administrationen har større ting på tegnebrættet. I juli kom det frem, at den amerikanske regering planlægger at anordne en straftold på ti procent på en varegruppe til den svimlende værdi af 200 milliarder dollar – cirka 40 procent af den samlede amerikanske import fra Kina. Det vil ramme alt fra fisk og råolie til håndtasker.

Onsdag opfordrede den amerikanske præsident så sine embedsmænd til at se på, om man skulle opjustere den indstillede toldsats fra 10 til 25 procent – mere end en fordobling og mildest talt en afgørende forskel.

»Hvis de gør alvor af det, så går de virkelig planken ud, og så har vi en handelskrig for fuldt blus,« siger Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri.

Peter Thagesen håber på, at Trumps optrappende udmelding først og fremmest skal læses som hårdkogt forhandlingstaktik, men meget tyder på, at den foreslåede told bliver en realitet. Det mener i hvert fald Jens Ladefoged Mortensen, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

»Det er et hårdt udspil, og der er ikke sket noget endnu. Men indtil videre har han gjort, hvad han har sagt, han ville gøre, så der er ikke nogen grund til at tvivle på, at han vil gøre det her,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Den amerikanske præsident har tidligere truet med at gå endnu mere drakonisk til værks og lægge told på den samlede kinesiske import til USA, som beløber sig til omkring 500 milliarder dollar. I et sådant scenarie vil det ikke kun være Kina og USA, der står til at tabe.

»Det er den eskalation, som alle markedsanalytikere og økonomer advarer imod. Det har nu nået proportioner, der får en meget negativ effekt på hele verdensøkonomien – der er blevet snakket om omkring en halv procent af bruttonationalproduktet,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Mistanke om kinesisk kursmanipulation

Den overordnede årsag til de amerikanske straftolde er todelt. Dels tilstræber amerikanerne at reducere handelsunderskuddet i forholdet til Kina på omkring 376 milliarder dollar. Dels ønsker de at presse kineserne til at ændre handelspolitik, som amerikanerne på en række områder anser for at være både uretfærdig og skadelig for amerikanske virksomheder.

Formelle forhandlinger mellem Washington og Beijing brød sammen i maj måned, og siden har begge lande spillet med musklerne. Kina har indtil videre modsvaret de amerikanske straftolde en-til-en, og intet tyder på, at de skulle blinke først.

»Kinas holdning er fast og klar: Pression og afpresning fra USA kommer ikke til at virke. Hvis USA tager yderligere skridt, vil Kina med sikkerhed gengælde,« sagde Geng Shuang, talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, onsdag.

De nyligt foreslåede amerikanske straftolde har imidlertid også en helt aktuel anledning. Opjusteringen af toldsatsen sker for at kompensere for det dyk, den kinesiske valuta har foretaget over de seneste par måneder.

»Grunden til, at Trump nu anbefaler, at man hæver det fra 10 til 25 procent, er direkte på grund af den kinesiske valutas faldende værdi, som gør deres produkter mere konkurrencedygtige og dermed også mere efterspurgte i USA. Hvis du spørger Trump, vil han nok sige, at det er en bevidst valutakursmanipulation, der finder sted fra den kinesiske regerings side,« siger Peter Thagesen.

Jens Ladefoged Mortensen tilføjer, at Trump fra sin første dag i Det Hvide Hus har talt om kinesisk valutamanipulation, fordi den kinesiske centralbank – takket være dens anseelige reserver af udenlandsvaluta – i praksis kan styre yuanen.

Han mener dog, man skal huske, at Trump også har et andet hensyn end at presse kineserne: hensynet til amerikanerne selv. Og her er særligt erhvervslivet bekymret.

»Det amerikanske erhvervsliv vil gerne til orde og forklare, hvad dette betyder for dem. Mange analyser peger på, at det vil skade amerikanerne mest, for Kina har mange reserver i baghånden, et stort hjemmemarked, og deres eksport betyder ikke så meget for deres vækst som for 10 år siden,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Netop derfor er høringsfristen for de nye straftolde forlænget til september, hvor det endeligt afklares, om de vil blive indført og i så fald med hvilken sats.

Systemiske konsekvenser

På trods af de potentielt alvorlige verdensøkonomiske konsekvenser mener Peter Thagesen, at det mest foruroligende er den undergravning af de internationale handelspolitiske spilleregler, som Trumps straftoldstaktik er udtryk for. Kina har lagt sag an mod USA i verdenshandelsorganisationen WTO, men der findes ingen reelle sanktionsmuligheder, og derfor kan Trump-administrationen dybest set trække på skuldrene. Og det kan true selve fundamentet for den internationale samhandel.

»Det allermest bekymrende er selvfølgelig, at USA her pålægger straftold af flere omgange i strid med WTO’s regler. Det sætter den regelbaserede verdensorden under pres. Nogle af de frustrationer, som amerikanerne oplever i forhold til kineserne, anerkender vi – dem har vi også selv i Europa. Men vi må håndtere udfordringerne inden for rammerne af WTO. Det går langsomt, og det er bureaukratisk, men det er vi bare nødt til at holde fast i, for ellers bliver den pris, vi betaler, alt for høj og helt uoverskuelig,« siger Peter Thagesen.

Trump har tidligere truet med at trække USA ud af WTO, hvis ikke reglerne bliver ændret, og Peter Thagesen frygter, at Trumps protektionistiske linje vil sprede sig og inspirere politikere i andre lande. En udvikling, som i sidste ende også kan få konsekvenser i Danmark.

»Protektionisme får politikere til at fremstå som handlekraftige, og det er der nogle vælgere, der falder for. Derfor kan man frygte, at det vil begynde at sprede sig. Og som en lille åben økonomi, hvor vi lever af at kunne sælge vores varer i udlandet, har Danmark om nogen rigtigt meget på spil. Det er der ingen tvivl om,« siger Peter Thagesen.