Donald Trumps hårde kamp for at forbedre relationen til Rusland lider et knæk onsdag, når en række nye amerikanske sanktioner mod Kreml træder i kraft.
Sanktionerne kommer, efter at det amerikanske udenrigsministerium tidligere på måneden formelt erklærede sig overbeviste om, at Rusland stod bag det omdebatterede mordforsøg på den tidligere russiske agent Sergej Skripal og datteren Julia Skripal tilbage i marts i den engelske by Salisbury.
Sanktionerne forhindrer i praksis amerikanske virksomheder i at eksportere en lang række teknologiske produkter til Rusland, som af de amerikanske myndigheder vurderes til at kunne have indflydelse på USA’s sikkerhed. Repræsentanter for udenrigsministeriet har kaldt listen af produkter, der berøres af sanktionerne, for »enormt omfangsrig«. Omvendt har eksperter over for amerikanske medier påpeget, at det faktiske omfang af de nye eksportrestriktioner er begrænset, eftersom Obama-administrationen allerede for år tilbage forbød salg af en række produkter til Rusland, der kunne tjene militære formål.
De nye sanktioner skal først og fremmest tjene som en advarsel, mener Jens Ladefoged Mortensen, lektor og forsker i amerikansk handelspolitik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
»USA har dårlige erfaringer med brug af hårde sanktioner. Derfor har USA været meget produktspecifikke og bevidst ikke indledt med at indføre omfattende sanktioner, som kan have nogle utilsigtede politiske effekter i form af modreaktioner og eller styrke Putins nationalistiske fortælling om, at verden er imod Rusland,« siger Jens Ladefoged Mortensen.
Magtkampe i Washington
Det er efter alt at dømme ikke med Trumps gode vilje, at USA nu skærper sanktionerne mod Kreml. Den ellers normalt så åbenmundede præsident har forholdt sig tavst om de nye eksportrestriktioner. Omvendt har han ikke holdt sig tilbage med at hylde de nylige sanktioner mod Iran og Tyrkiet.
Mens Trump siden sin indsættelse har slået til lyd for et bedre forhold til Kreml, har USA under hans ledelse allerede pålagt flere sanktioner mod en række russiske aktører, bl.a. for indblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016. Ifølge Bloomberg er i alt næsten 700 russiske personer og virksomheder i øjeblikket underlagt amerikanske sanktioner.
I det hele taget fremstår Trump på mange måder isoleret i sin egen administration og på tværs af Washington, når det kommer til forholdet til Rusland. Modsat Trump anser højtstående skikkelser som den nationale sikkerhedsrådgiver John Bolton og forsvarsminister Jim Mattis åbenlyst Putins Rusland som fjendtligt. Og Trumps nærmeste stab har haft svært ved at finde en passende grimasse til præsidentens verbale angreb på specialanklager Robert Mueller og hans igangværende undersøgelse om mulig russisk valgindblanding i det amerikanske præsidentvalg i 2016. Trump selv måtte lægge øre til omfattende kritik fra sit republikanske bagland oven på sidste måneds omdiskuterede møde med Putin i Helsinki.
Jens Ladefoged Mortensen mener, at de nye sanktioner også må ses som et udtryk for de indenrigspolitiske magtkampe, der foregår i Washington.
»Der foregår nogle spændinger mellem Det Hvide Hus og Kongressen i spørgsmålet om Rusland. Man kan ikke lade være med at tænke, at sanktionerne er Kongressens modsignal til Trumps upopulære ruslandspolitik. At man lige skal banke Trump lidt på plads,« siger Jens Ladefoged Mortensen.
Flere sanktioner på vej
Men selv om første sæt af sanktioner er mindre omfangsrige, kan tingene hurtigt eskalere. Den såkaldte CBW-bekendtgørelse fra 1991, der ligger til grund for sanktionerne, tilsiger, at den sanktionerede stat inden for tre måneder skal leve op til en række kriterier, hvis ikke nye sanktioner skal følge. Disse kriterier indbefatter blandt andet, at Rusland skal komme med »vederhæftige forsikringer« om, at landet i fremtiden vil afstå fra at bruge kemiske våben, samt at landet skal lade sig inspicere af uafhængige internationale observatører, f.eks. fra FN.
Hvis Kongressen vurderer, at Rusland ikke opfylder kriterierne, vil Trump være forpligtet til at indføre flere og hårdere sanktioner, der blandt andet forbyder amerikanske banker at låne penge til statsejede virksomheder, nedkølinger af diplomatiske forbindelser, samt forbud mod import af russisk olie. Det vil ramme op mod 70 procent af økonomien og 40 procent af arbejdsstyrken i landet, har repræsentanter for det amerikanske udenrigsministerium tidligere anslået.
»Hvis det kommer til en anden runde af sanktioner, og udenrigsministeriets tal er rigtige, så vil det få langt større konsekvenser for Rusland og den russiske befolkning,« siger Jens Ladefoged Mortensen.
Frygten for yderligere amerikanske sanktioner førte kort efter udenrigsministeriets udmelding til et kraftigt fald i den russiske rubels værdi, og Rusland selv har kaldt sanktionerne for »drakoniske«. Premierminister Dmitrij Medvedev har bebudet, at det vil være en »erklæring om økonomisk krig«, hvis USA ender med at indføre en anden bølge af sanktioner.
