Trumps angivelige ordre om at betale elskerinder til tavshed kan få alvorlige konsekvenser

BOSTON – Donald Trumps tidligere personlige advokat Michael Cohen implicerede tirsdag ved et retsmøde i New York USA’s præsident i en overtrædelse af kampagnebidragsloven fra 1972.

Det skete ved en forbundsdomstol i New York.

Den opsigtsvækkende begivenhed faldt tidsmæssigt sammen med afslutningen på en retssag mod Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort, der blev kendt skyldig i skattesnyd og finansielt bedrageri af et nævningeting i Virginia.

De to retsmøder blev transmitteret samtidigt på amerikanske kabel-tv stationers splittede skærme.

I løbet af tirsdag eftermiddag blev det hurtigt klart, at Michael Cohens erkendelse af sin skyld og hans angivelige samarbejde med Justitsministeriets statsadvokater i New York – og muligvis med den særlige anklager Robert Mueller – er en mere belastende udvikling for præsidenten end domsafsigelsen over Paul Manafort.

Cohen erklærede sig skyldig i tilsammen otte anklagepunkter, herunder i skattesnyd og finansielt bedrageri. To af de otte punkter angår betaling af mundkurve til to kvinder, som hævder at have haft et seksuelt forhold til Donald Trump, inden han blev præsident.

Cohen anerkendte at have udbetalt 130.000 dollar til pornostjernen Stephanie Clifford, alias Stormy Daniels, og 120.000 dollar til den tidligere Playboy-pige Karen McDougal mod en skriftlig aftale, hvori hver af de to kvinder lover at tie om deres affærer med Trump.

I henhold til kampagnebidragsloven må en præsidentkandidat ikke bruge penge til at påvirke udfaldet af valgkampen uden at rapportere beløbet og modtagerens identitet til en instans, Federal Election Commission, der blev oprettet i forbindelse med lovens tilblivelse.

Udspurgt af forbundsdommeren i New York forklarede Michael Cohen, at han »i koordination med og under instruks af en kandidat til forbundsembede« havde arrangeret at betale pengene til McDougal i august 2016 og til Clifford i oktober samme år.

»Min medvirken i dette arrangement havde for størsteparten til hensigt at påvirke valgets udfald,« lød det fra Trumps tidligere advokat, der også er blevet kaldt en »fixer« og en »consigliere«. Sidste udtryk benyttes som regel om advokater, der rådgiver mafiabosser.

Modsigelse

Men i en samtale med CNN-værten Chris Cuomo tidligere i år – som Cohen optog på bånd, sagde han præcist det modsatte – nemlig, at udbetalingen til de to tidligere elskerinder »blev gjort for Trumps skyld, ikke for at påvirke valget.«

Trumps advokater kan således hævde, at han som præsidentkandidat ønskede at holde sit forhold til de to kvinder hemmeligt for at beskytte sig selv og sin familie. Og der findes et nyligt eksempel på, at dette argument finder velvilje ved amerikanske domstole.

I 2010 blev tidligere demokratiske præsidentkandidat John Edwards frikendt af et nævningeting for at have betalt en elskerinde for at holde tæt om deres forhold. Domstolen accepterede hans argument, at formålet med mundkurven var at beskytte hans hustru og små børn - ikke at holde affæren hemmelig for vælgerne.

I sagen om Trumps forhold til pornostjernen Stormy Daniels gør det sig imidlertid gældende, at hans advokat Michael Cohen afviste krav fra hendes advokat om penge indtil 10. oktober 2016. Det er tidspunktet, hvor den stærkt omtalte video fra tv-stationen ABC’s Access Hollywood-program dukker op, hvori Trump siger til en tv-vært, at han som kendis ustraffet kan krænke kvinder seksuelt.

Det er også tidspunktet, hvor over et dusin kvinder hævder at være blevet forulempet seksuelt af Trump. Meget taler altså for, at Trump omkring 10. oktober erkender, at han bliver nødt til at lukke munden på Stormy Daniels, som han har haft sex med flere gange. Udbetalingen af de 130.000 dollar sker sidst i oktober 2016.

Michael Cohen virker tilsyneladende kun som mellemmand. Men et detaljeret vidneudsagn fra hans side kan bringe præsidenten i retslig fare, hvis det bliver bakket op af en båndoptagelse eller andre vidner, der bekræfter Trumps ønske om at lukke munden på Stormy Daniels i sidste fase valgkampen. 

Cohens motiv til at komme ud med sproget er tydeligt. 

Han har en oplagt interesse i at få nedsat sin fængselsstraf, der kan løbe op i årtier. Det er kutyme, at forbundsdommere følger anklagemyndighedens anbefaling om straffenedsættelse, hvilket skulle give Cohen et incitament til at røbe alt, hvad han ved om andre mulige lovovertrædelser begået af Trump, inden han blev præsident.

Rigsretssag

Cohen kan også sidde inde med belastende viden om Trumps rolle i valgkampagnens angivelige samarbejde med russiske efterretningsagenter om hacking af det demokratiske partis e-mails og spredning af falske nyheder om Hillary Clinton under valgkampen.

Siden FBI under en razzia i april beslaglagde Michael Cohens arkiver, er det f.eks. kommet frem, at han jævnligt optog samtaler med Trump og andre samtalepartnere, herunder pressen. Alle disse optagelser er i anklagemyndighedens besiddelse, og forbundsdomstolen i New York skal under en gennemgang af materialet have godkendt langt størsteparten til offentliggørelse.

Cohens advokat, Lanny Davis, afviste først at kommentere sin klients aftale med Justitsministeriet statsadvokater i New York. Men senere udsendte Davis, der rådgav præsident Bill Clinton under rigsretssagen i 1998, følgende tweet:

»I dag rejste han (Michael Cohen, red.) sig og vidnede under ed, at Donald Trump beordrede ham til at begå en forbrydelse ved at udbetale penge til to kvinder, hvis væsentligste hensigt var at påvirke valget. Hvis disse betalinger er en forbrydelse for Michael Cohen, hvorfor skulle det ikke være det for Donald Trump?«

Professor i jura ved Harvard University, Laurence Tribe, der fornylig udkom med en bog om rigsret i amerikansk historie, kaldte i et tweet Trump for en »ikke-sigtet medsammensvoren« og tilføjede i et efterfølgende tweet:

»Kære Kongres, Cohens edsaflæggelse … hvori han indrømmer at have manipuleret valget i 2016 under instruks fra Trump, er en lovovertrædelse, der kan berettige en rigsretssag og som skal ses adskilt fra Russiagate og hans forsøg på at hindre rettens gang.«

En rigsretssag skal i givet fald finde støtte blandt det republikanske flertal i Kongressen, og det anses for usandsynligt, at et flertal vil reagere på Michael Cohens afsløring ved retsmødet i New York. Formentlig vil regeringspartiet vente, indtil særlige anklager Robert Mueller aflægger sin rapport. Det vides ikke, hvornår det vil ske - om det bliver før eller efter midtvejsvalget i november.

Anden sag mod Manafort

Domfældelsen i Manafort-sagen tirsdag eftermiddag var trukket ud, siden nævningene trak sig tilbage torsdag i sidste uge for at votere. Men deres kendelse var ventet i løbet af tirsdagen.

Det Hvide Hus havde håbet på en frikendelse af Manafort, hvis nære medarbejder og tidligere vicechef for Trump-kampagnen, Rick Gates, under retssagen tjente som kronvidne mod at få løfte om straffenedsættelse for sine egne lovovertrædelser.

En frifindelse af Manafort eller manglende konsensus mellem nævningene kunne have givet Trump skyts til at starte et frontalangreb mod Muellers undersøgelse, der udover efterforskning af Trump-kampagnens mulige samarbejde med russiske efterretningsagenter omfatter påstande om præsidentens bevidste forsøg på at lægge hindringer i vejen for rettens gang.

Inden et valgmøde i West Virginia tirsdag aften sagde Trump til amerikansk presse, at Manafort-sagen »intet har at gøre med Muellers undersøgelse« og kaldte ham »et godt menneske« og tilføjede: »Jeg har virkelig ondt af Paul Manafort«.

Manaforts advokater sagde tirsdag, at han vil anke dommen til en føderal appeldomstol. I næste måned starter en anden retssag mod ham i Washington, D.C. Her står han anklaget for at have hindret rettens gang, undladt at registrere sig som agent for en fremmed statsmagt og for hvidvaskning af ulovlige indtægter.