Læsetid: 4 min.

Tyrkiet er ved at løbe tør for muligheder, hvis den økonomiske krise ikke skal sprede sig

Tyrkiets præsident Erdogan og den tyrkiske centralbank har kun få dage til at forhindre den tyrkiske valuta, liraens, kollaps. Hidtil har Erdogan afvist den konventionelle visdom om, hvordan man håndterer finanskriser – og i stedet leveret en latterlig løsning
Inflationen i Tyrkiet har nået 15 pct. og ventes at stige yderligere, så Erdogans opfordring til sine landsmænd om at veksle deres dollar til tyrkiske lira af ren og skær patriotisme vil være en decideret dårlig forretning.

Inflationen i Tyrkiet har nået 15 pct. og ventes at stige yderligere, så Erdogans opfordring til sine landsmænd om at veksle deres dollar til tyrkiske lira af ren og skær patriotisme vil være en decideret dårlig forretning.

Aris Messinis

14. august 2018

For et årti siden ramte finanskrisen den globale økonomis hjerte – de strategisk vigtige banker i USA og Europa. Men det tog lang tid, før det kom så vidt. Forud for den store krise i 2008 havde en række minikriser fundet sted andre steder i verden.

I løbet af en 15-årig periode arbejdede problemer på de nye markeder sig ind i hjertet af det internationale system. Mexico, Thailand, Indonesien, Sydkorea, Brasilien, Rusland og Argentina var alle advarsler om, at uhensigtsmæssig global finansiering i sidste ende ville koste dyrt for de rige udviklede lande. Desværre blev advarselssignalerne ignoreret.

Derfor er Tyrkiet vigtig. Landets genrejsning fra recessionen for 10 år siden har været mangelfuld. Handelspolitikken har været præget af stadig flere spændinger. Reformen af ​​det finansielle system har været ufuldstændig.

Rentestigning ikke noget for Erdogan

Lige nu ligner Tyrkiet en lokal krise uden væsentlige afsmittende effekter på omverden. Men krisen kan potentielt blive mere alvorlig.

For det første er Tyrkiet et relativt stort land med en befolkning på 80 millioner og en økonomi fire gange så stor som Grækenlands. Tyrkiets geopolitiske betydning beror ikke kun på, at det står med et ben i Europa og et i Asien. Som NATO-medlem har det traditionelt været en del af Vestens forsvar mod russisk udvidelsestrang. Det er også i øjeblikket hjemsted for tre millioner syriske flygtninge, hvoraf mange gerne vil bo i EU.

For det andet er landets problemer nok alvorlige, men de er ikke unikke. Mange af de nye markedsøkonomier har taget store lån i dollar, mens de amerikanske rentesatser lå på et absolut minimum. Resultatet var en vækst drevet på kredit, som begynder at se skrøbelig ud, når – som det er tilfældet nu – den amerikanske centralbank hæver renten, og dollaren bliver stærkere.

Tyrkiets krise er dog i en klasse for sig. Den er kulminationen på en økonomisk krise og en finanskrise, der har ulmet hele året. Inflationen har nået 15 pct. og vil uundgåeligt stige yderligere, fordi liraen er i frit fald; alene fredag faldt den 14 pct. Da rublen var ude for et lignende fald i 2014, svarede den russiske centralbank med at hæve renten med 6,5 procentpoint og annoncere støttetiltag for banksystemet, bemærker konsulentbureauret Capital Economics.

Rusland havde lært lektien fra sin tidligere krise, ikke mindst at der er behov for rigelige valutareserver til at forsvare valutakursen. Men Tyrkiet har ikke store reserver, og præsident Recep Tayyip Erdogan har besluttet, at det konventionelle svar på valutafald – at hæve renten – ikke er noget for ham.

Erdogan er en af de selvsikre stærke mænd, som p.t. dominerer international politik, men han er desværre kommet op imod en, der er meget stærkere end ham. Forholdet mellem Tyrkiet og USA er dårligt. Det Hvide Hus er utilfreds med, at Erdogan har placeret en ordre hos Vladimir Putin om at købe russiske missiler frem for amerikanske. Da Donald Trump i sidste uge annoncerede økonomiske sanktioner mod Iran, nægtede Erdogan demonstrativt at følge ham. Og indtil videre har Tyrkiet nægtet at frigive den amerikanske præst Andrew Brunson, der bliver tilbageholdt på baggrund af tvivlsomme terroranklager.

Trump har timingen med sig. Fredag, da Tyrkiet var i kaos, meddelte han, at han ville fordoble afgiften på importeret stål og aluminium, der er afgørende for tyrkisk økonomi. Man kan roligt tale om at at sparke til én, der ligger ned.

Mistet kontakt med virkeligheden

Erdogan har insisteret på, at han ikke vil lade sig intimidere, men han har få realistiske handlemuligheder. Selvfølgelig kan Tyrkiet søge at lægge pres på Trump ved at sige, at det vil trække sig ud af NATO og knytte tættere bånd til Rusland. Eller Erdogan kunne true EU med nye flygtningestrømme, hvis det ikke intervenerer til hans fordel.

Men de finansielle markeder efterspørger ikke diplomatiske træk, der demonstrerer Tyrkiets geopolitiske betydning, de efterspørger derimod økonomiske tiltag, der kan hindre en potentielt ødelæggende tsunami af frasalg de kommende dage. I den henseende kan manglende tidlig håndtering af farerne koste dyrt.

Erdogans svar på finanskrisen – at hans tilhængere skulle gøre deres patriotiske pligt og veksle hastigt stigende amerikanske dollar for stadig mere værdiløse tyrkiske lira – er latterligt. Faktisk vil det blot øge finansmarkedernes tro på, at Tyrkiet ledes af en mand, der har mistet kontakten med virkeligheden.

Det står klart, hvad der er behov for. Tyrkiet er nødt til at tackle de tre årsager til dets nuværende situation: en overophedet økonomi, Erdogans forsøg på at forhindre centralbanken i at tage de nødvendige skridt for at håndtere stigende priser og konflikten med USA.

Det vil være en stor ydmygelse for Erdogan. Han bliver nødt til at overgive sig til Trump angående Andrew Brunson, fordi det vil skade økonomien at fortsætte en kamp, han ikke kan vinde. Og han bliver nødt til at acceptere, at det er nødvendigt at indføre hårde og upopulære foranstaltninger for at forhindre liraen i at bryde totalt sammen og en heraf følgende hyperinflation.

Renten er allerede på 17,75 pct, men med en inflation på vej op over 20 pct. de kommende måneder, er det langt fra nok til at holde hånden under liraen.

At dømme ud fra Erdogans handlinger indtil nu, vil hans næste skridt være at indføre kapitalkontrol. Men som Paul Greer fra Fidelity International bemærker, er Tyrkiet en relativt åben økonomi, der kræver en stor grad af finansiering fra udlandet. Kapitalkontrol vil ikke fungere alene og vil skulle suppleres af en redningspakke fra Den Internationale Valutafond.

Enten dét, eller også skal den tyrkiske centralbank tage drastiske skridt. Tyrkiet er ved at løbe tør for muligheder og tid. Og det er et problem for os alle.

© The Guardian og Information. Oversat af Emil Rottbøll

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Morten Lind
  • Kim Folke Knudsen
Espen Bøgh, Morten Lind og Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kenneth Krabat

3 millioner internt fordrevne flygtninge fra mestendels Syrien i Tyrkiske flygtningelejre: Uden direkte at spekulere på, hvilken retning de ville tage, hvis Tyrkiet holdt op med at fodre dem, hvad skal så være Europas respons til dén problemstilling?

Claus Nielsen, Morten Lind, Kim Bang Sørensen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvis det er sådan at europæiske banker er eksponeret for den uhyggelig store tyrkiske gæld har Erdogan den sindssyge et voldsomt stort pressionsmiddel - oven på de 3 mio. flygtninge - mod EU og faktisk kan tvinge EU til at hjælpe Tyrkiet med deres gældsproblem - en græsk løsning ?

Claus Nielsen, Morten Lind og Kim Folke Knudsen anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Ja og fortsættelsen på de to ovenstående velvalgte kommentarer: Kenneth og Torben er indlysende.

Når så Europa (EU) Læs Tyskland ender med at skulle tage stilling til en ny flygtningestrøm og gribe til finanserne for at redde deres egne banker ?

Så rejser Steve Bannon rundt i hele Europa for at hælde benzin på det højreekstremistiske bål og fjerne den sidste rest af borgerlige midterpartier samt venstrefløj. Donald Trump vil dernæst kunne stille sig op i USA og sige se på Europa. De er i lommen på en tyrkisk diktator. Jeg sagde fra og indførte sanktioner, men Europa har anbragt sig selv i et flygtningekaos uden lige. Stem på mig og min politik.

Henrik Pedersen

Kenneth Krabat Skrev: ”
”3 millioner internt fordrevne flygtninge fra mestendels Syrien i Tyrkiske flygtningelejre: Uden direkte at spekulere på, hvilken retning de ville tage, hvis Tyrkiet holdt op med at fodre dem, hvad skal så være Europas respons til dén problemstilling?”

Svar: du må være dårligt orienteret.

For 15. maj 2018 blev de 28 EU-lande enige om finansieringen af yderligere **3 milliarder €** til EU-faciliteter for flygtninge i Tyrkiet for at støtte syriske flygtninge.

Hvis EU bremser betalingerne, vil det forstærke den tyrkiske Liras fald. Det naturlige svar på faldet vil være at hæve renten. Men ak, Erdogan er muslim, så den mulighed er udelukket i henhold til de såkaldte hellige skrifter.

Kun Allah kan rede Tyrkiet (ifølge Erdogan), så det sker nok aldrig.

@Torben KL Jensen, jeg mener at have læst i en anden god avis, at det eneste europæiske land, hvis banker har nogen nævneværdig eksponering på tyrkiske lån er Spanien, og selv der udgør lån til Tyrkiet under 1% af balancen. Det kan ikke vippe nogen omkuld.

Til gengæld har Tyrkiet den "fordel", at de har deres egen valuta TRY, den styrter nedad. Det gør det lettere at konkurrere på eksportmarkederne, men straffer befolkningen med vilde prisstigninger på alle importerede varer.

Tyrkiets udlandslån er i vid udstrækning hjemtaget af de lokale banker, som i øvrigt i stor udstrækning har lavet indenlandske udlån i USD (fordi TRY-renten var så høj). Det bliver sgu hårdt for de stakkels tyrkere at skulle afvikle USD-nominerede huslån osv., når TRY dykker mod gulvet.

Alle dem, der hævdede, at Grækenlands økonomiske problemer var sværere at løse sfa at Grækenland var overgået til EUR, kan nu prøve at sammenligne med den "kur" tyrkerne bliver udsat for. Jeg tror ikke, at det bliver lettere for tyrkerne at komme igennem.

Torben K L Jensen

Når jeg skriver Grækenland er det fordi IMF var en del af den trojka der ødelagde landets muligheder.
Og fordi Erdogan har sagt nej til IMF (måske Grækenland skræmmer) og,som du siger Jens,bliver han måske tvunget til det som før ham - Argentina,Rusland osv. Tror ikke han (Erdogan) kan undgå det.

Henrik Pedersen

Jens Winter skrev: ”Til gengæld har Tyrkiet den "fordel", at de har deres egen valuta TRY”

Svar: TRY er en forkortelse af Türkiye (Tyrkiet). Den tyrkiske valuta benævnes Lira.

Renten i den tyrkiske nationalbank var 8 % indtil 24. juli 2018, hvor den blev hævet til 17,75 %. Inflationen var pr. juli på 16 %.

@Henrik Pedersen, TRY er den internationalt anvendte forkortelse for Tyrkiets møntfod, nytyrkiske lira, jfr. den internationale standard, ISO 4217.

Ja, og det er netop de høje TRY-renter, der har motiveret mange tyrkere til at optage indenlandsk (bank)lån nomineret i USD.

Den høje tyrkiske inflation skyldes væsentligst stigninger i priserne på importerede varer - en direkte følge af TRY's fald i forhold til andre valutaer.

@Henrik Pedersen, og jf ISO 3166-1 har Tyrkiet forkortelsen "TR" (Alfa-2 betegnelse) hhv. "TUR" (Alfa-3 betegnelse).

Så....

@Næh, Henrik Pedersen - polske Zloty har netop den internationale forkortelse PLN. Polen forkortes POL (ISO 3166-1, Alfa-3 forkortelse) eller PL (Alfa-3 forkortelse).

I øvrigt er forkortelsen for Danmark DK (Alfa-2 forkortelse) hhv. DNK (Alfa-3 forkortelse), og danske kroner forkortes DKK.

Prøv at søge på ISO 4217 for valutakoder hhv. ISO 3166-1 for landekoder - så tager du ikke fejl en anden gang!

Det er netop for at undgå de misforståelser, som du gør dig skyldig i, at ISO har fastsat entydige og alment anvendte forkortelser. Der går ged i det, hvis vi alle sammen går rundt og opfinder vores egne forkortelser...

Henrik Pedersen

Quote: Der går ged i det, hvis vi alle sammen går rundt og opfinder vores egne forkortelser...

Du er galt afmarcheret. Du benytter valutahandlernes forkortelser. Polakker og tyrkere opfinder ikke noget, men kalder deres egen valuta for hhv. Zloty og Lira.

Det samme gør deres Nationalbanker og det samme står at læse på deres pengesedler. Den danske dagspresse (selv om journalister som regel tager fejl) kalder ligeledes den tyrkiske valuta for Lira og ikke for TRY.

Og nordmændene kalder deres valuta for kroner og ikke for NOK (vi andre norske kroner).

Sjovt nok er verdens mest handlede valuta på børserne den amerikanske $ med 88 %, mens den tyrkiske Lira blev handlet 1,4 %, hvilket er klart mere end den den russiske skrot-rubel (RUB), som kun havde en handelsandel på 1,1 % i 2016.

@Henrik Pedersen, jeg benytter de internationalt anerkendte og internationalt anvendte forkortelser vedtaget af ISO (International Organization for Standardization). Sjovt nok anvender du den korrekte forkortelse for Russiske Rubler, RUB - så noget har du da fået fat i..

Henrik Pedersen

Quote: Sjovt nok anvender du den korrekte forkortelse for Russiske Rubler, RUB - så noget har du da fået fat i..

Jeg er bekendt med alt det vrøvl, du docerer, og det var af hensyn til din forkvaklede opfattelse af virkeligheden, at jeg benyttede betegnelsen RUB.

Jeg ved det godt nok ikke, men min erfaring tilsiger (fra Sydamerika - hvor Thomas de la Rue i England trykkede pengesedler til de bananrepublikker, der ofte lå i krig med hinanden), at hvis du gerne vil købe 10 PLN i Gdansk eller 10 TRY i Anatolien eller 10 NOK i Bergen - eller for den sags skyld i en DANSK BANK, så forstår valutahandlerne ikke en bønne, før du har forklaret dig yderligere - og dermed nævnt nationen.

Dvs. tydeliggjort, om du vil købe de nationale valutaer - hhv. Zloty, Lira og norske kr.