Baggrund
Læsetid: 3 min.

Tysk landbrug under beskydning: Hvorfor får landmændene milliarder i tørkehjælp, når de også er gerningsmænd?

Efter en miserabel kornhøst får det tyske landbrug en milliardstor statslig skadeserstatning. Men de ensporede og risikovillige storlandbrug er selv medskyldige i krisen både økonomisk og økologisk, lyder kritikken
Efter en miserabel kornhøst får det tyske landbrug en milliardstor statslig skadeserstatning. Men de ensporede og risikovillige storlandbrug er selv medskyldige i krisen både økonomisk og økologisk, lyder kritikken

Lars Laursen

Udland
25. august 2018

Forkrøblede majsmarker, udtørrede kornmarker, tomme fodersiloer.

Efter en rekordvarm for- og højsommer har den tyske landbrugsminister Julia Klöckner nu endelig ladet det regne over det tyske landbrug – med penge. Mere præcist får de hårdest tørkeramte landbrug i alt 340 mio. euro eller ca. 2,5 mia. kroner i tørkehjælp.

Ifølge Det tyske landmandsforbund (DBV) er udbyttet af den tyske kornhøst faldet omkring en fjerdedel sammenlignet med 2017. At det lykkedes dem at få en så klækkelig portion skattemidler betegner det økonomiske magasin Wirtschaftswoche syrligt som »taget ud af grundbogen i lobbyisme«. Vel at mærke for en branche, der har haft produktions- og indtjeningsfremgang siden den sidste alvorlige tørkekrise i 2003 – uden af den grund at forsikre sig ordentligt.

Generelt har tørkehjælpen fået meget dårlig presse.

»Tørkehjælpen belønner nogle ekstremt vækstorienterede virksomheder. De fortrænger de små familielandbrug og foregøgler nu at være fattige,« lød det torsdag på avisen TAZ’ forside, der var ryddet til en stærkt kritisk analyse af tørkehjælpen.

Krisehjælpen er øremærket til landbrug, hvis høst i år ligger mere end 30 procent lavere end de sidste tre års høster, samt landbrug, der økonomisk er truet på deres eksistens. Men dermed belønnes netop de »turbobønder«, der har været særligt risikovillige og investeret i hurtig vækst, mener TAZ.

»De har betalt tårnhøje priser for marker og enge og fortrængt de mindre gårde. De har specialiseret sig i så høj grad, at de ikke har kunnet kompensere for tabene ved deres højpotente hvede i kraft af bedre udbytte ved andre afgrøder. Og de har opbygget for lidt humus i deres jorde, som kan holde på vandet, fordi de kun kigger på den kortsigtede gevinst.«

At man efter nogle glimrende høster de sidste tre år nu støtter nogle angiveligt akut truede landbrug, sænker dermed presset på landbruget for at tage sig mere af klimabeskyttelse og klimatilpasning, mener TAZ.

Systemrelevante landbrug

Det er landmanden Jens Gerloff rørende enig i. Han driver et mindre familielandbrug i Brandenburg med 300 hektar jord og 130 køer. Til Tagesspiegel kalder han tørkehjælpen for »et slag i ansigtet på alle landmandsfamilier, der handler sparsomt«.

»Hvis man kun redder landbrug, der er truet på deres eksistens, hedder det på godt tysk, at landbrugsministerens millioner bliver rakt fra de landbrug, der giver den fuld gas, og videre til bankerne,« mener landmanden.

»Det kan ikke være statens opgave at støtte nogle få landmænd, der har som virksomhedsstrategi at indgå maksimal risiko.«

Alligevel fælder Tagesspiegel en tvetydig dom over pengeregnen. De store og »systemrelevante« landbrug med monokultur og massedyrehold beskyldes godt nok for »at ødelægge jordene og grundvandet, at udrydde insekter og fuglearter, at forårsage luftforurening og CO2-udledning samt bæredygtigshedsblindt at bruge løs af lokale og globale ressourcer«. Men alligevel ser avisen hjælpen som rigtig – hvis den knyttes til betingelser om markante ændringer i landbruget. Indtil videre ser det ikke ud til at være tilfældet.

Ekstremt prispres

For partiet De Grønne er det en kærkommen debat. Partiets fraktionschef Katrin Göring-Eckhardt kalder de konventionelle pesticidlandbrug for »klimakrisens ofre og gerningsmænd på én gang«. Hun kræver derfor, at støtten kun gives til økologiske landmænd. Hendes grønne kollega i Europa-Parlamentet, Martin Häusling, kræver tilmed en europæisk risikofond til klimaskader og klimaomstilling, som skal tages fra den nuværende landbrugsstøtte.

»At smide 300 euro i støtte efter hver hektar, det er den dårligste politik,« udtaler han til Deutschlandfunk.

»Vi bør i stedet understøtte de landbrug, der agerer klimavenligt og satser på mere mangfoldighed.«

I avisen Die Zeit får læseren sat et spejl op foran den moralske pegefinger, der har domineret den beske debat.

»Det er skinhelligt bare at skyde skylden for de menneskeskabte klimaforandringer på landmændene og undtage andre industrier og sig selv,« mener avisen.

Den konkluderer derimod, at vi med det ekstreme prispres på f.eks. mælk og med vores billige og kødglade indkøbsvaner »alle er medskyldige i både klima- og tørkekrisen«. Men pointen er den samme: især de store landbrug må omstille sig – med hele samfundets hjælp.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Helle Lorenzen

Det kan ord til andet overføres på danske forhold!

Flemming Berger, Michael W Pedersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Mon ikke økologiske bønder har samme nedgang i udbyttet som de konventionelle?
Det regnede vel ikke mere på de økologisk dyrkede jorde i sommer.