Læsetid: 10 min.

Tysklands De Grønne forener radikal klimapolitik med bred appel – og overhaler AfD

I Tyskland oplever partiet De Grønne voksende tilslutning efter en sommer med tørke og klimadebat. »Vores dagsorden, den grønne dagsorden, er fremtidens dagsorden,« siger partileder Annalena Baerbock. De Grønnes aktuelle succes skyldes især den tyske regerings krise, en mere pragmatisk politik og et sommertogt med overraskende patriotiske undertoner. Information var med på togtets sidste etape
Annalena Baerbock har rødder i østtyske Brandenburg og har siden januar udgjort den ene halvdel af lederduoen i De Grønne sammen med nordtyske Robert Habeck.

Annalena Baerbock har rødder i østtyske Brandenburg og har siden januar udgjort den ene halvdel af lederduoen i De Grønne sammen med nordtyske Robert Habeck.

Bernd von Jutrczenka

20. august 2018

ROSTOCK – »Selvfølgelig vil vi gerne nå bredere ud i samfundet og stå stærkere efter det næste valg til Forbundsdagen. Man bedriver jo politik for at ændre noget.«

De Grønnes partileder, Annalena Baerbock, skubber høfligt sine solbriller op i panden og kigger på livet foran cafeen i nordtyske Rostock. Rostock er sidste stop på De Grønnes 40 dage lange politiske sommertogt gennem et usædvanligt varmt og knastørt Tyskland, og Information har fået lov at følge partilederen med rundt i byen.

»Vi vil helst skrive med på lovene, ikke mindst fordi vi oplever en klimapolitisk stilstand i en situation, hvor vi som samfund snart ikke længere har råd til at ignorere klimakrisen. Det opmuntrende er, at samfundet trods alt bevæger sig. For vi kan ikke opnå en socialøkologisk transformation i Tyskland og Europa, hvis kun ti procent af befolkningen forstår, hvor nødvendig den er,« siger Annalena Baerbock.

Den 37-årige partileder har rødder i østtyske Brandenburg og har siden januar udgjort den ene halvdel af lederduoen i De Grønne sammen med nordtyske Robert Habeck. Efter at De Grønne forgæves forhandlede om at gå i regering med det liberale FDP og Angela Merkels CDU/CSU, har duoen indledt en opsigtsvækkende transformation af partiet, der skal munde ud i et nyt partiprogram.

Den grønne hjemstavn

Annalena Baerbock virker så afslappet, at det umiddelbart er svært at tro, at hun leder et af de største partier i en af Europas mægtigste nationer. Eller rettere: et af de potentielt største partier.

For selv om De Grønne hører til blandt de små partier i den tyske forbundsdag, har partiet hen over sommeren kunnet sole sig i meningsmålinger, som viste en opbakning på omkring 15 procent. Dermed har De Grønne større opbakning end Alternative für Deutschland (AfD) og er lige i hælene på socialdemokratiske SPD.

Annalena Baerbock har ikke meget til overs for etiketten »folkeparti«. Ikke desto mindre er det p.t. et centralt spørgsmål i tysk politk, om De Grønne vil kunne afløse SPD som det store parti i midten af tysk politik.

Allerede i årene 1998 til 2005 lærte De Grønne at gå på kompromis som juniorpartner i Gerhard Schröders socialdemokratiske regering. Alligevel opfatter mange tyskere fortsat det gamle protestparti som et lettere elitært og formynderisk nicheparti, der taler til det bedrestillede borgerskab.

Det image skal partiformændenes sommerturné rundt i Tyskland åbenlyst gøre op med. Det gamle pacifistparti indledte turneen på en kaserne, hvor magasinet Der SPIEGEL tog med Robert Habeck i en flysimulator og forbløffet spurgte til, »om det nu skulle til at passe til De Grønne«.

Efterfølgende er turen – med massiv pressedækning – gået forbi vigtige historiske steder som den gigantiske Hermann-statue i Teutoburger Wald og Paulskirche i Frankfurt, og emner som hjemstavn og sikkerhed har været på dagsordenen.

Annalena Baerbock og Robert Habeck har gjort holdt ved fabrikker, der leverer komponenter til den tyske bilindustri, på plejehjem og hos lægepraksisser i marginaliserede landregioner i især det gamle Østtyskland, hvor AfD ellers står som det stærkeste parti.

Hele rejsen har haft titlen »Lykkens garant« – et citat fra den tyske nationalmelodi med reference til fædrelandets »enighed, ret og frihed«. Det rimer umiddelbart dårligt på De Grønne, der fortsat står stejlt på retten til asyl, har det nationalkonservative AfD som yndlingsfjende og normalt ikke diskuterer svære emner som tysk patriotisme.

»En af hensigterne med turen har været at besøge kontroversielle steder og skabe et positivt modstykke til nationalisternes ekskluderende fortælling om Tyskland,« siger Annalena Baerbock, mens hun – med offentlig transport – bevæger sig gennem Rostock mod turens sidste destination, en forening, der kæmper mod racisme.

»Vi vil også udfordre os selv og møde folk, der ikke nødvendigvis får julelys i øjnene, når de møder nogen fra De Grønne. Vi står foran enorme udfordringer som digitalisering, klimakrise, terrorisme. Men vi skal også kunne give svar på, hvordan vi tackler lægemanglen i landkommuner og personalemanglen på landets plejehjem. De livsnære problemer, som er afgørende i folks hverdag.«

Radikal klimapolitik

Partiet står i en vanskelig grøn spagat mellem en venstreorienteret økonomisk politik og klimapolitik, mens partiets social- og identitetspolitisk breder sig mod højre. Men de politiske koordinater højre og venstre er efterhånden meningsløse, indvender Annalena Baerbock.

Internt i hendes parti virker det faktisk til at være den ny virkelighed. Indtil videre har de to nye partiformænd formået at dæmpe den årelange grønne strid mellem realos og fundis – realister og fundamentalister – også selv om både Baerbock og Habeck regnes for pragmatikere fra den realpolitiske fløj, der ofte har fået prygl af partiets gamle venstrefløj.

»Hvis vi vil nå ud til bredere lag i det tyske samfund, må vi også være bredere i vores politiske emner,« siger Baerbock.

»Det betyder ikke, at vi skal udvande vore økologiske profil. Vi skal vise, at en økologisk og en social profil er to sider af samme mønt. Vi vil være endnu mere radikale i forhold til klimaspørgsmålet – hvis man er klimarealist, bliver man nødt til at være radikal. Men vi skal ikke kun se klima og miljø ud fra en økologisk logik, men også som et socialpolitisk og økonomisk spørgsmål,« siger hun.

»Klimaændringerne går globalt ud over de svageste og kan blive uoverskueligt dyre også for vores samfund.«

Trods de store, nærmest revolutionære løfter er hun ikke bange for at skuffe sit bagland.

»Det vigtige er at være klar i forhold til målene. Og ikke være dogmatisk i forhold til midlerne – hvordan vi når disse mål,« siger hun.

Med stikord som turbokapitalisme og social sikkerhed bedyrer hun samtidig, at partiet trods sin mere pragmatiske linje »ikke vil holde op med at stille de store systemspørgsmål«.

»Debatten skal bare foregå, så der ledes efter løsninger for hele samfundet.«

Kulørt, upassende, brunt

Efter et par stop med sporvogn bliver Baerbocks lille delegation hjerteligt modtaget af bestyrelsen i den antiracistiske forening med navnet ’Bunt statt braun’ – eller ’kulørt i stedet for brunt’, som kan undersættes til ’mangfoldigt frem for nynazistisk’.

Bestyrelsen er i shorts og har en barmavet baby som opmærksomhedsmagnet. De tager plads om et kaffebord. På væggen hænger en plakat fra de beskæmmende augustdage for præcis 26 år siden, da Rostock var ramme for de værste racistiske overfald i Tyskland siden Anden Verdenskrig. Højreradikale angreb to asylcentre og stak et af dem i brand, mens hundredvis af tilskuere forhindrede politi og brandvæsen i at gribe ind.

Annalena Baerbock kender åbenlyst en del til de problemer, som Rostock og delstaten Mecklenburg-Vorpommern har haft med nynazisme og højreradikalisme. Det gælder stadig, selv om det højreekstreme parti NPD – ligeom De Grønne – røg ud af landdagen ved valget i 2016.

Efter en debat om gråzonerne mellem NDP’s og AfD’s klientel og metoder i socialt udsatte områder kan bestyrelsen i den antiracistiske forening ikke lade være med at betegne De Grønnes sommerrejse og dens nationalistiske indpakning som »upassende«.

Annalena Baerbock medgiver efter mødet med Bunt statt braun, at det nok er symptomatisk for det brede spænd, partiet står i. Men hun mener ikke, at partiet taber sine tidligere kernevælgere på venstrefløjen af den grund.

»Strid og debat er en del af det at bedrive politik,« siger Baerbock.

»Vi vidste jo godt, at temaet for vores turné ikke ville falde i god jord alle steder. Men vi oplever en markant højredrejning i Tyskland, og jeg tror på, at det er vigtigt, at vi ikke bare lader begreberne glide os af hænde af den grund.«

Baerbock lægger ikke skjul på, at De Grønne også profiterer på den aktuelle udvikling i tysk politik: SPD’s fortsatte famlen og nedtur samt det bayerske CSU’s desperate kamp med Merkels CDU, som i forsommeren udløste en regulær regeringskrise med baggrund i spørgsmålet om flygtninge og lukkede grænser.

Baerbock ser nærmest taknemmelig ud, da talen falder på indenrigs- og hjemstavnsminister Horst Seehofer fra CSU.

»Vi oplever en indenrigsminister, der ikke bare sætter spørgsmålstegn ved grundlæggende retsstatslige principper, men også ved Tysklands forankring i Europa,« siger hun.

»Vi er nok dem, der er allerklarest i spyttet i forhold til konflikten mellem en autoritær politik og det åbne, liberale samfund. Og vi slingrer ikke i vores EU-kurs, men har entydigt sagt, hvor Tyskland bør stå. Det har mange vælgere værdsat; at vi har en klar holdning.«

Merkels bluff

Til oktober får De Grønne svar på, om klarheden i mælet giver pote, når der er delstatsvalg i det stærkt CSU-prægede Bayern. For tiden ligger De Grønne her til 17 procent af stemmerne i meningsmålingerne – foran SPD og på linje med AfD. CSU kommer efter alt at dømme til at miste sit absolutte flertal.

I forhold til regeringssamarbejde er De Grønne godt nok et af de mest fleksible partier i det tyske partilandskab, men i Bayern lurer det ubehagelige spørgsmål, om de som bredt midterparti vil gå i regering med CSU.

»Vi vil tale med alle partier i Bayern,« siger Annalena Baerbock rutineret.

»Men nu hvor Seehofer og Söder (Bayerns CSU-ministerpræsident Markus Söder, red.) har valgt en så nationalistisk og ligefrem antieuropæisk kurs, så har de overskredet en af vores røde linjer. Der kan vi ikke gå med.«

Baerbock bruger anledningen til at understrege, at Angela Merkel i 2015 traf den rigtige beslutning ved at holde de tyske grænser åbne ved flygtningekrisens udbrud.

»Men Merkel har ikke haft modet til at forklare den tyske befolkning hvorfor, og hun har ikke sørget for, at kommunerne har kunnet tage sig ordentligt af anbringelsen og integrationen af flygtninge.«

På klimafronten har Annalena Baerbock kun hovedrysten til overs for Merkel, der i sin tid som kansler ellers har haft stor succes med at indoptage positioner fra netop De Grønne. Det gælder især beslutningen om den såkaldte Energiewende efter Fukushima-ulykken i 2011, der har til hensigt at sende både atomkraften og kulkraften på pension til fordel for vind-, sol og vandkraft.

Baerbock tror på, at tyskerne efterhånden har indset Merkels bluff.

»I regeringsgrundlaget for den ny GroKo-regering er klimamålene helt skrevet ud, og udfasningen af kulkraften er udsat. Det havde vi selvsagt aldrig skrevet under på,« siger hun.

»Merkel har snakket meget om klimabeskyttelse og Energiewende, men i praksis er Tysklands CO2-udledning ikke faldet i løbet af hendes kanslerskab. Hun har ikke lavet grøn politik. Merkel tier bare, når der opstår kontroversielle debatter om det her. Ved De Grønne bliver vi derimod stående for vores sag, også når vi er i modvind.«

Grøn mainstream

Et afgørende grønt problem er stadig partiets ry som elitært og formynderisk. Her refererer politiske modstandere med fryd stadig til De Grønnes forslag fra valgkampen i 2013 om at indføre en ugentlig vegetarisk dag i alle offentlige kantiner og institutioner.

For Annalena Baerbock handler det ikke om at opdrage vælgerne til at spise mere økologisk og mindre kød eller at tage toget frem for flyet. Det handler om at ændre landbruget og infrastrukturen i sin helhed – især med beskatning og ved at give langt stærkere stats- og EU-støtte f.eks. til landbrug, der bruger færre sprøjtegifte og giver mere plads til dyrene.

Derudover er Baerbock også overbevist om, at der vil ske en omfattende mentalitetsændring – at samfundet fortsat flytter sig, så emnerne klima og miljø, som vitterligt var politiske nicheemner i De Grønnes barndom, »endelig bliver absolut mainstream«, som hun formulerer det.

Den bevægelse handler også om social retfærdighed, så det ikke nødvendigvis er elitært at være grøn forbruger. At De Grønne prøver at sætte fut i en debat om den udskældte tyske kontanthjælp, Hartz IV, hænger derfor også sammen med partiets grønne profil. Den debat vil også kunne trække endnu flere frustrerede vælgere fra socialdemokraternes venstrefløj.

Disse taktiske overvejelser kommenterer Annalena Baerbock kun med et par rutinerede og strategiske sætninger, før hun begiver sig afsted mod De Grønnes lille kredskontor i Rostock.

I en hyggelig baggård med ukulelespil, lokal øl og grønne ’Atomkraft Nein Danke’-balloner holder hun en sidste opmuntrende tale foran et halvt hundrede lokale partifæller og giver et sidste interview til en lokal radiostation, før turen går tilbage mod Berlin.

Dermed slutter den grønne rejse gennem en tysk sommer, der har været præget af usædvanligt mange oversvømmelser, skovbrande og temperaturer langt over gennemsnittet. Det har givet det tyske landbrug en af de dårligste kornhøster i årtier. Tabet på flere milliarder euro har – ligesom i Danmark – udløst debat om statslig hjælp til det pressede landbrug. Men det ville være en kortslutning at udråbe vejret til at være grunden til De Grønnes succes i meningsmålingerne, mener Annalena Baerbock.

»Med de stærke følger af tørken har vi den her sommer oplevet, hvad følgerne af en klimakrise kunne være. Derfor har klimadebatten været mere levende end ellers,« siger hun.

Hun er meget bevidst om, at de tyske vælgere er langt mindre partitro end tidligere, og at meningsmålinger ikke er det samme som valgresultater. Alligevel afviser hun, at opbakningen til De Grønne skulle falde igen, når vejret skifter.

»Emnerne klima og miljø er for alvor ved at bide sig fast i tyskernes bevidsthed,« siger partilederen.

»Vores dagsorden, den grønne dagsorden, er fremtidens dagsorden.«

Hitler og nazismen var blot en »fuglelort« i 1000 års stolt tysk historie, hævder partiet Alternative für Deutschlands formand, der ønsker en ny positiv, national selvforståelse. Bag sidste uges regeringskrise i Tyskland ulmer en ny strid om nationens demonstrative opgør med de nazistiske forbrydelser
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Skoubye
  • Britta Hansen
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Søren Albrektsen
  • Torben K L Jensen
  • Jørn Vilvig
Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Britta Hansen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Søren Albrektsen, Torben K L Jensen og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

I øvrigt ligner de grønne i forbavsende grad de radikale i Danmark.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Torben K L Jensen,

Jamen, die Grünen ER de radikale - de fleste går og tror, at de er et venstreorienteret parti, men den ideologiske retning er “linksliberal”, altså socialliberal.
Se bare på deres medansvarlighed for Schröders Hartz lV reform.

Bjarne Bisgaard Jensen, Bo Carlsen, Hans Larsen, Flemming Berger, Arne Lund, Torben K L Jensen, Stig Bøg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Electoral analysis: European Greens win the hearts of young voters
https://www.thenewfederalist.eu/electoral-analysis-european-greens-win-t...

"In this latest projection, the green G/EFA will win 36 seats, a loss of 16 seats from 2014. However, parties who sit in the G/EFA group are still very popular among the young electorate. Taking Czechia as an example, the latest data show that 40% of 18-to-24-year-olds would vote for parties in the G/EFA, compared to 12% for all ages. This is a similar case in Finland, where G/EFA parties would achieve 32% of the vote share from young voters. This is 17% higher than the poll of all age groups."

Så mangler vi bare, at de »fornuftige« voksne følger trop!