Læsetid: 6 min.

Vesten vil fremme demokrati i Afrika med digitale valgsystemer, men de virker ikke

Da Zimbabwe for fire uger siden gik til valg, skulle ny biometrisk vælgerregistrering hjælpe med at gøre det til landets første frie valg i nyere tid. Støttet af vestlige donorer som Danmark har i alt 27 afrikanske lande nu indført systemet, der kan modvirke valgfusk. Men det digitale valgsystem er ikke bare ineffektivt, det kan også være farligt for dem, der stemmer på de forkerte, advarer forskere
Brugen af biometriske valgsystemer i Afrika har langt fra virket efter hensigten. Blandt andet er folk skeptiske over for, hvad informationerne vil blive brugt til. Her er det vælgere, der står i kø i Harare i Zimbabwe for at stemme til præsidentvalget den 30. juli.

Brugen af biometriske valgsystemer i Afrika har langt fra virket efter hensigten. Blandt andet er folk skeptiske over for, hvad informationerne vil blive brugt til. Her er det vælgere, der står i kø i Harare i Zimbabwe for at stemme til præsidentvalget den 30. juli.

Ritzau Scanpix

27. august 2018

HARARE – Den unge journalist Gibson Nyikadzino står i kø til stemmeboksen på sit lokale valgsted i Zimbabwes hovedstad Harare. Vi er tilbage på valgdagen til præsident- og parlamentsvalget 30. juli, og for at kunne stemme har Gibson Nyikadzino registreret sig med sit fulde navn, køn, fødselsdato, adresse og telefonnummer. Han har fået taget sit billede og afgivet fingeraftryk til en repræsentant for Zimbabwes nationale valgkommission (ZEC).

Den omhyggelige registreringsprocedure er et nyt initiativ for at bekæmpe stemmefusk, der før har givet store problemer i Zimbabwe. Såkaldte spøgelsesvælgere har stemt mere end én gang under falske navne eller ved at bruge navne på folk, som for længst er døde.

Man kalder den nye vælgerregistrering for ’biometrisk’, fordi den ved hjælp af uforanderlige fysiske kendetegn, som for eksempel et fingeraftryk, skal sikre, at Gibson Nyikadzino er den person, han giver sig ud for at være. Det er sværere at stjæle en finger end et id-kort.

Zimbabwe er blot det seneste i rækken af afrikanske lande, nu 27 i alt, der har indført biometrisk vælgerregistrering, støttet af vestlige donorer, der betragter det som den mest effektive metode til at bekæmpe valgsvindel. Danmark er et af de lande, der gennem United Nations Development Programme (UNDP) og EU har givet penge til projekterne i Afrika.

I alt har 5,6 millioner zimbabwere ud af syv millioner stemmeberettigede ladet sig registrere med fingeraftryk forud for valget.

Manuel stemmeafgivelse

Gibson Nyikadzino viser sit id-kort til en valgtilforordnet, da det bliver hans tur. Hun finder ham på listen over registrerede vælgere, streger hans navn over, rækker ham tre stemmesedler, og maler hans lillefinger blå med blæk. Men hun beder ikke om hans fingeraftryk, som hun egentlig burde.

Langt de fleste valgsteder ligger i landdistrikter, hvor der ofte hverken er elektricitet eller internet, hvilket gør digitalt krydstjek af fingeraftryk meget omstændeligt, hvis ikke umuligt. Ikke desto mindre stiller det spørgsmål ved nødvendigheden af at indføre et dyrt biometrisk registreringssystem, hvis stemmeafgivelsen i sidste ende foregår manuelt.

Det manglende dobbelttjek af fingeraftrykket kan også være en bevidst strategi fra valgkommissionens side, mener Gibson Nyikadzino, da en biometrisk stemmeafgivelse ville gøre det sværere at manipulere med valgresultatet. Man vil eksempelvis ikke kunne tilføje stemmer, der ikke er afgivet af en person med et matchende fingeraftryk.

»De er nødt til at gøre det på en måde, så de har kontrol over resultatet, og så regeringen kan være sikker på en sejr,« siger han, efter han har stemt.

Kun lidt over halvdelen af zimbabwerne opfatter den nationale valgkommission som neutral, mens 31 procent mener, at kommissionen tilgodeser bestemte partier, personer eller interesser, viser en undersøgelse fra forskningsnetværket Afrobarometer.

Det hænger blandt andet sammen med, at omkring hver syvende medlem af valgkommissionen har en baggrund i militæret, der historisk set har haft en magtfuld position i Zimbabwe og en tæt forbindelse til regeringspartiet ZANU-PF.

Tør ikke stemme

Den 28-årige journalist Aurra Nicole Kawanzaruwa har helt undladt at stemme til parlamentsvalget, fordi hun ikke har tillid til valgkommissionen eller til deres begrundelse for at indføre biometrisk registrering.

»Jeg stoler ikke på det biometriske system, og det gør mig nervøs, at jeg ikke ved, hvad mine personlige data vil blive brugt til. Valgkommissionen vil have adgang til al min information, men hvad hvis den kommer i hænderne på de forkerte? Det skete jo faktisk, at folks personlige data blev lækket,« siger Aurra Nicole Kawanzaruwa og refererer til en episode, hvor regeringspartiet ZANU-PF uopfordret sendte personlige kampagnemeddelelser til potentielle vælgeres mobiltelefoner.

Oppositionspartiet MDC anklagede regeringen for ulovligt at have skaffet sig adgang til vælgerdatabasen, hvilket ZANU-PF afviste. Partiet ville dog ikke oplyse, hvor de havde fået borgernes telefonnumre fra.

I sit virke som journalist har Aurra Nicole Kawanzaruwa selv fokus på digitale trends, og hun er generelt stor tilhænger af teknologisk udvikling. Men det er netop hendes forståelse for dataetik, der gør hende skeptisk over for indførelsen af biometrisk vælgerregistrering i Zimbabwe.

»Hvis hele valgprocessen var blevet digitaliseret, ville det give mening for mig. Men når regeringen blot ønsker at lave en vælgerliste, hvorfor så gøre det biometrisk? Der har ikke været tilstrækkelig information og transparens omkring det nye system, og jeg tror, de færreste ved, hvad biometri overhovedet betyder.«

Dårlige erfaringer

Professor i statskundskab Jørgen Elklit, der blandt andet har arbejdet som valgrådgiver i en række lande i Syd- og Østafrika, mener ikke, at erfaringerne med det nye biometriske valgsystem taler til dets fordel.

»Erfaringerne i Afrika har gennemgående været dårlige. Det gælder ikke mindst i Kenya, hvor man i 2013 indførte biometrisk vælgerregistrering for at råde bod på det katastrofale valg i 2007. Men det kom aldrig til at fungere, fordi der var for lidt tid til at teste systemet og desuden en hel del korruption involveret.«

Jørgen Elklit kalder det biometriske valgsystem for en hvid elefant: et udtryk for et stort og dyrt projekt, der viser sig at være nyttesløst.

»Hvis biometrisk vælgerregistrering blev implementeret hele vejen rundt med tilstrækkelig træning af dem, der skal bruge det, og med elektricitetsforsyninger ved alle valgsteder, så er jeg sikker på, det kunne være et udmærket instrument. Men som det ser ud nu, hjælper det på ingen måde med til at sikre et demokratisk valg.«

I Kenya har der været eksempler på, at det biometriske udstyr er blevet delt mellem flere forskellige aktører, så valgdata er blevet blandet sammen.

I et andet tilfælde fra januar sidste år stjal terrororganisationen Al Shabaab biometrisk registreringsudstyr under et angreb på en politistation i den kenyanske by Mandera, der grænser op til Somalia.

Anja Møller Pedersen, der er ph.d.-studerende med speciale i databeskyttelse, peger på væsentlige risici ved at indføre biometrisk registrering, hvis ikke den ledsages af tilstrækkelige retssikkerhedsmæssige garantier.

»Man kan være bekymret for, hvordan de opbevarer sådan et register, og hvem der har adgang til det. Det kan være decideret farligt, hvis biometrisk data kommer i de forkerte hænder. Især i lande hvor det traditionelt har været risikabelt at kritisere regeringen.«

Det er værd at bemærke, at ingen af de europæiske donorer, der støtter implementeringen af biometrisk vælgerregistrering i Afrika, har indført teknologien derhjemme, siger Katja Lindskov Jacobsen, der forsker i biometriske registreringer ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet, og har fulgt valget i Zimbabwe tæt. 

»Man kan spørge, om vestlige donorer i nogen grad bruger de afrikanske lande til at teste de nye biometriske valgsystemer samtidig med, at de ønsker at styrke demokratiske valgprocesser i landene,« siger Katja Lindskov Jacobsen.

Alt andet lige mangler der fortsat dokumentation for, at korruption og valgsvindel kan løses ved at implementere ny teknologi, påpeger hun.

En anden opfattelse af stemmefusk

En række zimbabwiske menneskerettighedseksperter, politiske analytikere, dataloger og valgeksperter har konkluderet i en rapport efter valget, at vælgerlisten var »fyldt med fejl« samt at de såkaldte spøgelsesvælgere stadig finder frem til stemmeboksen.

EU-observatører har kritiseret valget på grund af vælgerintimidering, manglende transparens i forbindelse med trykning af stemmesedler, en meget ulige mediedækning samt militærets hårdhændede behandling af ubevæbnede demonstranter.

Men mange afrikanere har en anden opfattelse af det, som Vesten kalder for stemmefusk, siger Knud Rasmussen, der har arbejdet med monitorering af biometrisk vælgerregistrering i en række afrikanske lande, herunder Zimbabwe.

»Det, vi opfatter som snyd, ser de nærmere som en påvirkning af valget i den rigtige retning. Det er også derfor, biometrisk vælgerregistrering i princippet er et godt initiativ, hvis det bliver implementeret og monitoreret på en ordentlig måde, og hvis man sørger for at dobbelttjekke fingeraftrykket. Ellers kan det jo være lige meget.«

Der vil sandsynligvis gå flere generationer, før man vil se demokratiske valg i Afrika uden fusk, mener Knud Rasmussen.

»Vi har nogle yngre generationer, der vil noget andet, og som stiller krav til deres politikere. Men en demokratisk udvikling kræver, at de får sagt farvel til nogle af de gamle frihedshelte som Museveni i Uganda, Mnangagwa i Zimbabwe og Ramaphosa i Sydafrika, for de føler, at de ejer landet.«

Aurra Nicole Kawanzaruwa håber, at vestlige donorer fremover vil støtte Zimbabwe på en måde, så det kommer folket til gode i højere grad end regeringen. Det kræver for hende at se et fokus på uddannelse og en forståelse af, at ny teknologi ikke kan stå alene.

»De, der har brug for støtte, er unge studerende og sociale entreprenører. Send eksempelvis nogle af vores fantastiske studerende på udveksling, så de kan komme tilbage med ny viden. Vi har også brug for støtte til at forbedre vores it-systemer og til at udvikle nye, men jeg tror helt ærligt ikke, der kommer noget godt ud af at gå regeringsvejen.«

Rejsen til Zimbabwe var støttet af Danidas Oplysningsbevilling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man ønsker et troværdigt valgsystem, så er det i hvertfald ikke digital afstemning man skal ty til!

Hvad er formålet med en digital løsning, at fremskynde resultatet? Men om det resultat kommer 1 time efter valget eller 4 plus timer, det bør ikke være det afgørende, det afgørende er vel, om man har tillid til, at ens stemme også tæller og gælder. Et godt bevis på dette, det er de fysiske stemmesedler.

En mand med indsigt, han vil kunne ændre en hel afstemning til hans eget godtbefindende, hvis stemmerne afgives digitalt, og man vil ikke kunne bevise noget i samme grad, som man vil kunne ved en genoptælling af et fysisk bevis.

Noget andet er, at det også vil være for nemt, at sidde derhjemme foran computeren, og så på 1 sekund afgive sin stemme, så bliver det bare et tast på tastaturet, som så mange andre. Hvis man derimod holder den demokratiske traditionen i hævd, med, at man også skal bevæge sig, og yde en minimal indsats for, at kunne afgive sin stemme, så tror jeg også, at det for mange, giver en større fordybelse og overvejelse over, hvad man stemmer om, og hvor ens stemme bør placeres.

Men, blot ud fra en demokratisk troværdighed, så bør man bibeholde den traditionelle afstemningsmetode, hvor man sætter et kryds på et stykke papir, om det er i udlandet eller her hjemme, jeg kan ikke få øje på vægtige argumenter for andet, hvorfor skabe mere tvivl om, at en givent valgresultat er oprigtigt.

Ok. Vesten vil fremme demokrati i Afrika. Hvad så med alle de andre metoder vesten har brugt i Afrika for at påvirke politiske beslutningerne. CIA-infiltrationer og oprettelse af regulære dødspatruljer. Vil de nu blive erstattet af digitale valgsystemer. Eller vil de køre sideløbende?

"Vesten vil fremme demokrati i Afrika med digitale valgsystemer, men de virker ikke "

Selvfølgelig ikke. Demokrati er noget der er i vores hoveder og ikke i systemer

Rolf Andersen

Version2, som er fagbladet Ingeniørens afdeling for IT-fagprofessionelle, har adskillige gange gennem flere år diskuteret elektroniske valgsystemer. Konklusionen bliver hver gang: De virker ikke!

Senest: https://www.version2.dk/blog/stemmesedler-versus-stemmemaskiner-1085755 ,men ellers er her en oversigt over relaterede artikler i IT-fagbladet: https://www.version2.dk/sog/elektroniske%20afstemninger

Er der dog ikke nogle politikere, der vil lytte til fagfolk ??