Læsetid: 4 min.

Zimbabwes nye herskere indleder klapjagt på oppositionen

Nedskydning af demonstranter, overfald på oppositionen og en klodset fængsling har givet indtryk af et brutalt regeringsparti, der ikke har fået nye og bedre vaner
Nedskydning af demonstranter, overfald på oppositionen og en klodset fængsling har givet indtryk af et brutalt regeringsparti, der ikke har fået nye og bedre vaner

Zinyange Autony

11. august 2018

USA har besluttet at fastholde sine sanktioner mod Zimbabwe efter et valg, det ikke fandt tilfredsstillende. Også EU, Canada og Schweiz har udtalt stærk kritik af valget og ikke mindst den efterfølgende voldelige forfølgelse af oppositionspartiets MDC’s ledelse og tilhængere.

Partiet indbragte i går valgresultatet for landets forfatningsdomstol med påstand om svindel, der medførte, at dets kandidat ikke blev præsident.

»Zimbabwe havde en historisk chance for at gå mod en lysere fremtid, men et valg skæmmet af vold, og som ikke respekterer forfatningen og borgerrettighederne er ikke et sådant skridt,« lød det blandt andet i den amerikanske begrundelse for det hårde indgreb.

Selv om Zimbabwes befrielsesparti, ZANU-PF, officielt vandt valget, har det dermed lidt et afgørende nederlag. Landets økonomi hænger i laser, og den politisk-militære økonomiske elite havde satset på, at et acceptabelt genvalg af ZANU-PF’s kandidater til parlamentet og præsidentposten kunne låse op for gældslettelse, nye lån og hele det internationale kapitalmarked.

De amerikanske sanktioner lukker for amerikansk bistand til Zimbabwe og fastholder sine instrukser til Den Internationale Valutafond og Verdensbanken om ikke at hjælpe Zimbabwe med hverken gældslettelse eller lån. Sanktionerne blev oprindeligt indført, mens tidligere præsident Robert Mugabe herskede, men ville være blevet annulleret, hvis USA’s regering havde accepteret valget.

Siden Mugabe blev væltet af militæret ved et paladskup i november, har hans afløser, Emmerson Mnangagwa, imidlertid fastholdt, at både han og partiet har reformeret sig. De indbød hele verden til selv at komme og se ved valget d. 30. juli.

Klapjagt på oppositionen

Mens Den Afrikanske Union og den regionale organisation, Southern African Development Organisation, begge har blåstemplet valget, har vestlige observatørkorps alle fremhævet, at det ikke var fair, og at menneskerettigheder blev og bliver krænket.

Siden valget har politiet og især militæret indledt en klapjagt på oppositionen, begyndende med hærens brutale nedskydning af demonstranter og tilfældigt forbipasserende onsdag i sidste uge, hvilket resulterede i seks døde.

I dagene derefter rapporterede menneskerettighedsorganisationer om voldelige overfald på oppositionens tilhængere. MDC’s ledelse gik under jorden, mens politiet udstedte arrestordrer på flere af dem med anklager om, at de stod bag onsdagens uro.

ZANU-PF’s nye image krakelerede yderligere fredag, da kampklædte betjente aggressivt opløste en pressekonference indkaldt af MDC’s leder, Nelson Chamisa. Den blev dog senere gennemført. Her protesterede Chamisa mod valgkommissionens udnævnelse af Mnangagwa til præsidentvalgets vinder. Chamisa hævdede at have bevis for omfattende valgsvindel, og partiet afleverede i går sin klage over valget til forfatningsdomstolen.

Siden valget er antallet af meldinger om overgreb på oppositionen vokset støt, og i denne uge fulgte et bizart optrin på grænsen til nabolandet Zambia. Her forsøgte en af oppositionens eftersøgte, et fremtrædende medlem af Chamisas parti, tidligere finansminister Tendai Biti, at søge asyl. Da zimbabwiske betjente trængte frem for at anholde ham, blokerede 300 tilfældige zimbabwere ved grænseovergangen for politiet, hvorefter det zambiske politi tog ham i varetægt.

Kort efter meddelte Zambias udenrigsminister imidlertid, at han fandt Bitis begæring ubegrundet. Han blev udleveret til Zimbabwe, varetægtsfængslet og senere løsladt på kaution.

Zambias handlinger har medført en alvorlig klage fra FN’s generalsekretær for brud på asylsøgeres rettigheder. USA har efter episoden kaldt begge landes ambassadører til en overhaling i udenrigsministeriet og angiveligt truet Zambia med konsekvenser i forhold til amerikansk bistand til landet.

Præsident eller marionet?

Den nyvalgte præsident Mnangagwa har været foruroligende usynlig efter valget, bortset fra, at han i et tweet sidste fredag hævdede at have sikret Chamisas pressekonference. Et tweet i forgårs tog desuden æren for Bitis kautionsløsladelse.

Mnangagwas bebudede »hurtige tilbundsgående undersøgelser« af hvem, der indsatte hæren ind mod demonstranter og gav ordre til at beskyde civile med skarpt, har man imidlertid ikke hørt mere til.

Mnangagwas fravær og soldaters fortsatte overfald på oppositionen har fået mange til at spekulere på, om han faktisk styrer landet eller blot er en marionetdukke for hærens generaler.

Oppositionens påstand om at have beviser for valgsvindel blev i går bakket op af civilsamfundsplatformen Citizens’ Manifesto. Dens gennemgang af de officielle tal fra valgkommissionen viste en lang række uregelmæssigheder, blandt andet 10 valgsteder med langt over 100 procents deltagelse.

Den påviste desuden, at resultatet fra 23 valgsteder indgik to gange i opgørelsen over præsidentvalget. Dette gav Mnangagwa ekstra 6.600 stemmer i forhold til Chamisa. Resultatet fra ni afstemningssteder, hvor Chamisa var førende, var samtidig udeladt – dette gav Mnangagwa en yderligere fordel på 750 stemmer.

Citizen’s Manifesto peger desuden på en række afstemningssteder, hvor stemmedeltagelsen var usædvanlig høj, over 90 procent – og påviser, at Mnangagwa her fik næsten samtlige stemmer.

Selv små marginaler kan have været afgørende for, at Mnangagwa kunne udråbes som vinder. Zimbabwes valglov kræver, at en kandidat får mere end halvdelen af stemmerne for at undgå en anden valgrunde. Valgkommissionens resultat viste, at Mnangagwa fik 50,8% af stemmerne. Bare 38.000 færre stemmer på Mnangagwa ville have ført til et omvalg mellem ham og Chamisa.

Konsekvenserne af det kritisable valg, militærets vold og de efterfølgende overgreb på oppositionen kan sandsynligvis blive landets fortsatte udelukkelse fra internationale kapitalmarkeder. Uden denne adgang vil Zimbabwe gå mod en forstærket økonomisk krise samt øget social nød.

Oppositionsleder Nelson Chamisa (i midten) under en demonstration i hovedstaden Harare i juni, da tusinder gik på gaden for at demonstrere for valgreformer, der skal modvirke valgfusk og intimidering af vælgere.
Læs også
Urolighederne I Zimbabwes hovedstad Harare udbrød kort efter, at mandagens valg fik et foreløbigt blåt stempel af udlandets observatører.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu