Læsetid: 8 min.

Arbejderne i Amerika udviklede aldrig en klassebevidsthed. Det er de i gang med nu

I mere end hundrede år har samfundsforskere og historikere undret sig over, hvorfor der ikke udviklede sig en slagkraftig arbejderbevægelse i USA, da det skete i Europa. Spørgsmålet er, hvorfor venstrefløjen aldrig for alvor bed sig fast i Amerika – og hvordan den er i gang med at gøre det nu
Manglende klassebevidsthed og en fragmenteret og internt uenig fagforening var ifølge Robin Archer, der er lektor i sociologi på London School of Economics, årsagen til, at der ikke opstod et arbejderparti i Amerika i slutningen af 1800-tallet. Her er det arbejdere på en skofabrik i Syracuse, New York, i 1920.

Manglende klassebevidsthed og en fragmenteret og internt uenig fagforening var ifølge Robin Archer, der er lektor i sociologi på London School of Economics, årsagen til, at der ikke opstod et arbejderparti i Amerika i slutningen af 1800-tallet. Her er det arbejdere på en skofabrik i Syracuse, New York, i 1920.

The Granger Collection

1. oktober 2018

»Why is There no Socialism in the United States?«

Det er titlen på et berømt essay af den tyske sociolog Werner Sombart, der for over hundrede år siden satte sig for at undersøge, hvorfor socialismen ikke havde fundet samme afløb og udtryk i USA, som det var sket i hans hjemland.

I 1912 var det tyske socialdemokrati, SPD, blevet landets største parti, mens der i USA aldrig – hverken før eller siden – materialiserede sig en tilsvarende kraftfuld socialdemokratisme.

Trods spørgsmålets alder er det ikke blevet mindre aktuelt. Og det er et mysterium, som stadig er genstand for undren og diskussion blandt historikere, politologer og venstreintellektuelle.

Sombart var selv inkarneret marxist, da han formulerede sin tese i 1906, og hans forundring og nysgerrighed tog derfor direkte afsæt i Marx’ forudsigelser.

Ideen havde været, at socialismen og kommunismen ville opstå i naturlig forlængelse af kapitalismen, så hvordan forklarede man, at USA – den mest avancerede og udprægede kapitalistiske økonomi på planeten – ikke oplevede større fremgang på venstrefløjen?

Hans eget svar var klart og simpelt: Den amerikanske velstand begrænsede muligheden for socialismens opblomstring. Arbejderne havde det simpelthen for godt sammenlignet med deres europæiske kolleger. Ifølge Sombart nød de en realløn på over det dobbelte af de tyske arbejdere – de fik med andre ord nok at spise og så derfor ingen grund til radikale omvæltninger.

Religion i stemmeboksen

Men den forklaring holder ikke, hvis man spørger Robin Archer, der er lektor i sociologi på London School of Economics og har søgt svar på Sombarts spørgsmål og påstande i bogen Why Is There No Labor Party in the United States?

Det var nemlig ikke velstand og overflod, men derimod en manglende klassebevidsthed og en fragmenteret og internt uenig fagforening, der ifølge Archers komparative studie var årsagen til, at der ikke opstod et arbejderparti i Amerika i slutningen af 1800-tallet. Sombarts analyse overså helt de skel og den ulighed, der eksisterede inden for arbejderklassen. Der må andre forklaringer til.

Med hensyn til den tilsyneladende fraværende klassebevidsthed argumenterer Archer for, at religiøse tilhørsforhold i den amerikanske kontekst gik forud for opfattelsen af den enkeltes økonomiske samfundsposition.

»Arbejderne vidste godt, at de havde klasseinteresser, men når de gik ind i stemmeboksen, tænkte de først og fremmest på, om de var irsk-katolske, evangeliske protestanter, eller hvad det nu måtte være,« siger Robin Archer.

Det var tilstand, som fagforeningslederne var opmærksomme på, og derfor frygtede en stor del af dem, at de ved at stifte eller støtte venstreorienterede arbejderpartier risikerede at opildne sekteriske konflikter inden for fagforeningerne.

»Det var ganske enkelt for farligt,« siger Robin Archer.

Forskellige hudfarver

En tilsvarende splittelse gjorde sig ifølge seniorlektor emeritus i amerikanske studier ved Brown University og forfatter til over 30 bøger om radikale bevægelser i USA, Paul Buhle, gældende i forhold til etnicitet og race.

»I Europa var der i flere århundreder kontinuitet i socialklasserne, så den naturlige følelse af slægtskab fra en arbejder til den anden – uanset hvor begrænset den må have været – var langt større end i USA, hvor de forskellige etniske grupper blev spillet ud mod hinanden. De fattige hvide havde en fornemmelse af, at de i det mindste kunne drage fordel af deres hudfarve,« siger Paul Buhle.

Den etniske identitet spillede således en væsentlig større rolle i den amerikanske kontekst, og den amerikanske borgerkrig, der som bekendt også handlede om slaveri, er givetvis den mest betydningsfulde begivenhed i Amerikas historie.

Fra 1830’erne og frem til mellemkrigstiden oplevede USA desuden en masseindvandring særligt fra Europa, men i en vis udstrækning også fra Latinamerika og Østasien, der resulterede i en multietnisk arbejderklasse, hvor folk identificerede sig tættere med deres etniske ophav end en abstrakt klassekategori.

Buhle peger desuden på en anden årsag til, at den europæiske socialisme for 150 år siden til sammenligning var så kraftfuld: Europæerne havde resterne af feudalismen at kæmpe imod. Et af de absolutte hovedmål for de tidligere europæiske socialister var at vinde stemmeret for alle arbejdende mænd (og senere også kvinder), mens de fleste hvide mænd i Amerika havde haft stemmeret siden 1830’erne. Stemmeretten blev således ikke et klassekampsspørgsmål i samme forstand i Amerika.

»Problemet for den amerikanske socialisme var, at der ikke var et allerede eksisterende klassesystem. Der var et racehierarki af den mest ekstreme slags – men der var ikke en tradition for, at bønderne kæmpede mod de aristokratiske jordejere. På den måde var de amerikanske socialister bagud fra begyndelsen,« siger Paul Buhle.

Interne stridigheder

I den første halvdel af 1900-tallet var den absolut største fagforening American Federation, der omkring år 1920 organiserede omkring fire millioner medlemmer.

Fra sin grundlæggelse i 1886 blev den anført den engelskefødte Samuel Gompers, der bestred posten som præsident frem til sin død i 1924. Og trods sin indædte og livslange kamp for kortere arbejdsdage og højere lønninger var Gompers ubøjelig modstander af stiftelsen af et socialistisk parti.

Kampen måtte tages inden for rammerne af det eksisterende, mente han.

»Gompers var stærk modstander af eksistensen af et arbejderparti. Han stod over for socialisterne i fagforeningen, der brændende ønskede politisk organisering, og på den måde blev der brug meget energi på at udkæmpe en bizar sekterisk konflikt mellem to forskellige opfattelser af arbejdernes interesser,« siger sociolog Robin Archer.

Diskussionerne om et socialistisk, politisk alternativ var således forbeholdt et lille mindretal af den absolutte top i fagforeningerne. Ifølge Michael Kazin, der er professor i amerikansk historie på Georgetown University og redaktør på tidsskriftet Dissent, havde socialismen i USA på det tidspunkt  en »intellektuel indflydelse, der langt overgik dens politiske betydning«.

»Påstanden om, at socialismen ikke har nogen historie i USA er i en vis udstrækning overdrevet. Den påvirkede og blev adopteret af mange intellektuelle og kulturelle skikkelser som John Dewey, Margaret Sanger, W. E. B. Du Bois, Charlie Chaplin og Helen Keller, så i den forstand havde den en slags underjordisk indvirkning på amerikansk kultur og politik,« siger Michael Kazin.

Og det var da heller ikke fordi, at der ingen venstreorienteret tilslutning var i det bredere Amerika. I 1912 nød Socialist Party of America en medlemstilslutning på over 100,000 (på et tidspunkt, hvor befolkningstallet i USA var på en tredjedel af det nuværende), og partiets karismatiske og i offentligheden både velkendte og vellidte præsidentkandidat, Eugene Debs, opnåede samme år seks procent af stemmerne (ca. 900,000) til præsidentvalget.

I enkelte stater som Nevada og Oklahoma fik partiet tilmed væsentlig højere opbakning, og der var tusindvis af lokalvalgte socialister overalt i landet. I Milwaukee, Wisconsin var borgmesteren på et tidspunkt erklæret socialist.

Men tingene gik stejlt ned ad bakke efter 1920.

Tilslutningen til fagforeningen faldt drastisk blandt andet på grund af bølgen af de såkaldte open shop-virksomheder, der ikke krævede, at de ansatte var fagligt organiseret.

Samtidig opstod der udbredt bekymring og frygt for radikale politiske bevægelser som resultat af Den Russiske Revolution, en række bombeangreb fra italiensk-amerikanske anarkister internt i landet samt en nyvakt nationalisme i forlængelse af Første Verdenskrig.

»Den socialistiske bevægelse i USA kom sig aldrig rigtigt efter 1920 – indtil for to år siden,« siger Paul Buhle med henvisning til udviklingen på den amerikanske venstrefløj i kølvandet på Bernie Sanders’ præsidentkampagne i 2016, der især vakte begejstring blandt såkaldte millenials. 

Det andet Amerika

Fra midten af 1950’erne og frem til slutningen af 1980’erne var forfatteren og professoren Michael Harrington en af de absolut mest markante amerikanske socialister.

Modsat mange andre venstreintellektuelle insisterede Harrington på at støtte de bedste kandidater inden for Det Demokratiske Parti frem for at forsøge at bryde igennem med et tredje parti, og ifølge historieprofessor ved Hamilton College, Maurice Isserman, var den gennemgående tråd i Harringtons virke at skabe »det muliges venstrefløj inden for Det Demokratiske Parti«.

En strategi, han eksekverede ved at være ufortrøden socialist udadtil og samtidig fungere som rådgiver for dele af Det Demokratiske Parti.

I 1962 udkom Harringtons grundige undersøgelse af fattigdom i Amerika, The Other America, der var udslagsgivende for Kennedy-administrationens famøse War on Poverty, hvor Harrington blev indkaldt som rådgiver. Socialismen spillede således en rolle under radaren.

20 år senere grundlagde Harring Democratic Socialists of America, som i dag med sine med knap 50,000 medlemmer er USA’s største socialistiske organisation – og netop ikke et parti. Men undervejs var Michael Harrington kritisk over for den såkaldte New Left-bølge, der stod for en slags kulturel socialisme og dominerede den amerikanske venstrefløj i 1960’erne og 1970’erne.

»New Left følte sig ikke knyttet til ideen om en arbejderisme, hvor arbejderne skulle overtage produktionsmidlerne. De håbede måske på revolution, men det var aldrig klart, hvad de egentlig mente, ud over at de var imod krig og alt det, de voksne havde lært dem om sex, køn og marihuana,« siger Paul Buhle.

Det var en generation, der voksede op i en tid med velstand og lave leveomkostninger, hvor det var en »reel mulighed at leve som en rodløs boheme i lange perioder«. Og det gjorde mange.

Taler ikke om identitet

Men det er ikke den situation, unge amerikanere i dag befinder sig i, og derfor mener Robin Archer fra London School of Economics, at den nuværende bevægelse på venstrefløjen i USA repræsenterer noget, vi ikke har set i næsten 100 år.

»Den nuværende bevægelse har væsentligt mere til fælles med dét, vi så i begyndelsen af 1900-tallet end med New Left, fordi forandringslysten bygger på en økonomisk-politisk erfaring snarere end et kulturelt chok,« siger Robin Archer. 

Både Robin Archer og Brown Universitys Paul Buhle mener, at der er ved at udvikle sig en fælles bevidsthed om et muligt socialistisk alternativ baseret på erfaringen med med den seneste finanskrise og dens konsekvenser. En bevidsthed, der overskrider etniske og identitetsmæssige tilhørsforhold.

»Læs, hvad den kommende kongreskvinde fra New York, Alexandria Ocasio-Cortez, skriver. Hun argumenterer for bedre hospitalsbehandling, fordi hendes far ikke fik det. Og Bernie Sanders argumenterer i særdeleshed ikke på baggrund af identitet – om noget kunne man kritisere dem for at være for klasseorienterede,« siger Robin Archer.

Samtidig synes den interne stridighed, der historisk har plaget venstrefløjen – skal man stille for Det Demokratiske Parti eller (igen) forsøge at stifte et socialistisk tredjeparti? – at være stilnet efter Bernie Sanders præsidentkandidatskampagne og bemærkelsesværdige sejre til venstrefløjskandidater som Alexandria Ocasio-Cortez, Ayanna Pressley og Julia Salazar.

»At stille op som demokrat er den eneste måde, hvorpå man kan vinde og forandre noget. Det gør det muligt at fremføre bestemte argumenter, der ellers ville blive anset som rabiate. Bernie Sanders fik over 13 millioner stemmer til primærvalget. Hvis han var stillet op som uafhængig, havde han måske fået én eller to millioner stemmer,« siger professor Michael Kazin.

Og noget tyder da også på, at Det Demokratiske Partis vælgerbase så småt er klar til socialisme. En Gallup-måling fra august viste i hvert fald, at 57 procent af demokraterne ser positivt på socialisme, men 47 procent ser positivt på kapitalisme. Det er første gang, siden Gallup begyndte at lave målingen, at socialismen overgår kapitalismen i positiv anseelse blandt demokraterne.

»Der sker en helt afgørende forskydning i øjeblikket,« siger Micahel Kazin.

Serie

Kan socialisterne sejre i Amerika?

Socialisme er ikke længere et fyord i USA. I flere Demokratiske primærvalg har venstreorienterede kandidater på overraskende vis vundet over deres moderate Demokratiske modstandere, og opbakningen til de socialistiske organisationer vokser hastigt.

Information følger den amerikanske ny-socialisme op til midtvejsvalget i USA, som også bliver afgørende for, hvilken retning  Det Demokratiske Parti bevæger sig frem mod præsidentvalget i 2020.

Seneste artikler

  • De fattige amerikanere er ikke skyld i Trump

    5. oktober 2018
    Sarah Smarsh er hvid amerikaner, kvinde og fra arbejderklassen. I sin nye bog ’Heartland’ går hun til angreb på den udbredte forestilling om, at Trumps vælgere er ’white trash’. Den måde at betragte det på underminerer nemlig solidariteten og modstanden i den store del af arbejderklassen, der aldrig kunne drømme om at stemme på præsidenten
  • Elizabeth Warren er potentiel præsidentkandidat for Demokraterne – og kapitalist helt ind til benet

    20. september 2018
    Senator og mulig præsidentkandidat Elizabeth Warren har fremlagt en plan, der skal redde den syge kapitalisme og bekæmpe ulighed i USA ved at flytte milliarder fra de rigeste til middelklassen. Hendes vej udfordrer socialisterne i partiet, der mener, at mere stat løser problemerne — men til gengæld kan den tale til klassiske midtervælgere
  • De unge i USA har opgivet den amerikanske drøm og omfavnet socialismen

    6. september 2018
    Den amerikanske ungdom er træt af status quo. Mindre end halvdelen af den såkaldte ’millennial’-generation går ind for kapitalisme, viser meningsmålinger, mens en tredjedel støtter socialisme. Harvard-professoren bag undersøgelserne siger, at ungdommen er i færd med at forstå, hvad demokratisk socialisme betyder i USA anno 2018
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Michael Larsen
  • Alvin Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Ib Christensen
  • Ib Gram-Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Kurt Nielsen
  • David Zennaro
  • Steffen Gliese
Maj-Britt Kent Hansen, Michael Larsen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Ib Christensen, Ib Gram-Jensen, Lise Lotte Rahbek, Kurt Nielsen, David Zennaro og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ib Gram-Jensen

Glimrende artikel, men et ikke uvæsentligt aspekt kommer ikke frem: den undertrykkelse, som socialistiske og andre bevægelser (for minoriteters rettigheder og fagforeninger) er blevet udsat for i USAs historie. Den er langt fra nogen universalforklaring (og de skel blandt arbejderne, der nævnes, har også spillet en rolle i de europæiske lande), men den må tages med i billedet, når den særlige amerikanske historie skal forklares. Der kan blandt andet henvises til:
Robert K. Murray: Red Scare: A Study in National Hysteria, 1919-1920 (netop i forbindelse med den nævnte tilbagegang fra dette tidspunkt).
Robert Justin Goldstein: Political Repression in Modern America: From 1870 to the Present.
David Caute: The Great Fear: The Anti-Communist Purge under Truman and Eisenhower.
Ward Churchill & Jim Wander Wall: Agents of Repression: The FBI's Secret Wars against the Black Panther Party and the American Indian Movement.

John S. Hansen, Torben Skov, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Trond Meiring, Steen Sohn, Janus Agerbo, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen, Bettina Jensen og Frode Sørensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Fra plutocracy filmen Bettina linker til:

"You are made to hate each other because upon that hatred is rested the keystone of the arch og financial despotism which enslaves you both."

-Tom Watson, American Populist leader, lathe 19th C

Der er mange parraleller til vores nutid (læs konkurrencestat) i den film om gamle dage. Værd at se.

John S. Hansen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Jan Jensen, Bettina Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Den organiserede arbejderklasse og venstrefløj, blev udsat for ganske dødelig forfølgelse i USA. (1. maj er dagen pga henrettelsen af to venstreorienterede agitatorer i USA, 8. marts er også dagen pga af nedskydningen af strejkende kvinder). Samtidig var statens samarbejde med mafiaen en stor hæmsko for fagforeningerne.
Alt det sagt så er der ganske stærke traditioner for kollektiv organisering i USA.

Ib Christensen, Espen Bøgh, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Trond Meiring og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Stig Larsen
Jeg undre mig også over at mafiaen slet ikke er nævnt i artiklen.

Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Bettina Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"Samtidig var statens samarbejde med mafiaen en stor hæmsko for fagforeningerne."

Det er mafiavirksomhed fortsat, omend fagforeninger, ganske som Adam Smith beskrev det, har transformeret til at blive systemstabiliserende entiteter i Corporate America. Fuldstændigt som vi ser det i Danmark, hvor fagforeningerne samarbejder med erhvervslivet og politikerne om at tune konkurrencestaten.

Carsten Munk, John S. Hansen, Steen K Petersen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Jan Jensen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek, Ib Christensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"Fuldstændigt som vi ser det i Danmark, hvor fagforeningerne samarbejder med erhvervslivet og politikerne om at tune konkurrencestaten."
Det kan ikke råbes højt nok, Bettina. Det er svært at kalde dem fagforeninger mere. LO er ikke blot socialdemokratiets, men også statens arbejderstyringsorgan.
Der er fire af de glimrende film om Plutokratiet. Den sidste omhandler også gangsterne.
http://metanoia-films.org/plutocracy/#watch

John S. Hansen, Steen K Petersen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Ib Christensen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Det er nok en af den slags spørgsmål, der har mange svar, alt efter hvilken vinkel man anlægger
Et bud på en meget overordnet forklaring er måske, at Den amerikanske Drøm, som har været en magtfuld fortælling og mytologi i den amerikanske selvbevidsthed - og forunderligt nok stadig er det - går dårligt i spænd med socialismen. Den har ikke kunnet finde rodfæste i den amerikanske kultur, fordi meget få amerikanere ønsker den.

De delvis succesfulde tiltag der fandt sted i 30'erne under depressionen, fra fagforeninger og til dels FDR administrationen kan ikke kaldes socialistiske. De er mere at sammenligne med socialdemokratiske reformer i Europa.

/O

Per Torbensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Glimrende artikel, der behandler se sociologiske, socialpolitiske og ideologiske årsager til, at den amerikanske arbejderbevægelse aldrig blev så stærk og slagkraftig som den europæiske - blot overses den et for mig at se afgørende punkt:

Den amerikanske arbejder bevægelse blev slået ned med brutal vold, og volden blev ledaget at en meget effektiv propaganda. At det netop var i tyverne, at den amerikanske fagbevægelse fik dødsstødet, skyldes først og fremmest det meget blod, arbejderne måtte udgyde, når de udøvede deres konstitutionssikrede ret til at protestere: I det også dengang skydegale USA organiserede arbejdsgiverne (bl. a. i mineindustrien) små private hære, som skød på strejkevagter og snigmyrdede fremtrædende fagforeningsledere og de steder, hvor disse metoder ikke var tilstrækkeligt effektive, satte præsidenten Nationalgarden ind. De amerikanske arbejderkampe får Slaget på Fælleden til at ligne en tur i søndagssskolen.

Denne særdeles voldelige og dødbringende undertrykkelse af arbejderbevægelsen blev ledsaget af en mediebåret propagandakampagne, kendt i eftertiden som den første "Red Scare" (den anden kom under McCarthy, og den tredje oplever amerikanerne i disse år; russerne er ganske vist ikke længere røde, men det spiller ingen rolle, metoderne er de samme).

Det virkede i tyverne, det virkede i halvtredserne, så mon ikke også det virker nu? - synes det amerikanske etablissement at tænke, hvorfor de køber tunge våben til politiet og militariserer store dele af civilsamfundet, mens medierne forsøger at latterliggøre det nye amerikanske progressive venstre, ved fx at bekymre sig om, hvordan vi dog skal betale for almen sygesikring, og helt uden at bekymre sig om, hvordan og hvorfor USA har råd til at have et militærbudget så stort, at alene de årlige ekstrabevillinger, som blev vedtaget forleden, kunne betale for hele den almene sygesikring, og mere til.

Den amerikanske ungdom har dog for en stor dels vedkommende gennemskuet dette bedrag, og på grund af, at de traditionelle medier generelt har mistet deres slagkraft, fordi de unge ikke ser fjernsyn og læser aviser, men går på nettet i stedet, så har den tredje "Red Scare" kun fat i magteliten og de dele af den kulturelle og liberale elite, som stadig bakker op om magthavernes fabrikerede konsensus, fordi det er det eneste de hører, i den boble de færdes i.

I en meningsmåling for et par måneder siden, svarede under en procent af befolkningen (hvoraf mange ikke længere lever inde i boblen, men betragter den udefra gennem internettet), at de mente at den russiske indblanding i amerikansk indenrigspolitik var et problem, de 99% pegede derimod på almen sygesikring, en løn til at leve af, og retten til at bære eller ikke bære våben (det er jo USA!) som de spørgsmål, det var vigtigst at få løst først.

Dette er selvfølgelig en god udvikling, og jeg ønsker den amerikanske progressive bevægelse held og lykke med deres foretagende. Dog bekymrer det mig, at USA er blevet så militariseret, som landet er, for skulle mediepropagandaen ikke resultere i en tilpas docil befolkning, står det militariserede politi klar i kulissen.

Og som nævnt: Når den amerikanske statsmagt bekæmper såkaldt "uamerikansk" virksomhed. er Slaget på Fælleden blot en udflugt i det grønne. Amerikanerne er eksperter i at dræbe deres modstandere, eksterne såvel som interne, og de vil gøre det igen.

John S. Hansen, Steen K Petersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Jan Jensen, Flemming Berger, ingemaje lange, Jørgen Kærbro Jensen, Ib Christensen, Harald Strømberg, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Uden for emnet:

Kære Information, kan vi ikke få det udvidbare tekstfelt tilbage, pretty please? Hvis man kunne overskue hele sin tekst i et blik, vil man (jeg, ihvertfald) hurtigt se, om en tekst er blevet for lang, og man (jeg) vil derfor forkorte den, for ikke at belemre de andre læsere med en mur af tekst.

Som det er nu, finder jeg først ud af det, når det er for sent. Og at forlange, at jeg skriver teksten i et eksternt tekstbehandlingsprogram, for derefter at lave kopipasta af det, er ikke just brugervenligt.

Og nu: Tilbage til emnet.

Bettina Jensen, Lise Lotte Rahbek, ingemaje lange, Christian Mondrup og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det kristne fundamentalistiske USA modsætter sig stærkt sådan noget som fagforeninger, da man jo gerne skal stå alene overfor gud. Fagforeninger bryder dette princip, samtidigt med at den øgede velfærd for den enkelte et fagforeningsmedlemskab skaber, gør behovet for gud mindre, da usikkerheden i livet bliver mindre, når man tjener en god løn. Ligeledes vil et offentligt sundhedsystem fjerne én fra gud over i noget kollektivt. Ingen vil derfor bede til gud om at blive rask, når man kan læne sig op af staten.

De kristne kan nemt leve med at 1 % er superrige, mens 99 % er fattige men tror på gud.

Bettina Jensen, John S. Hansen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Amerikansk "exceptionalisme" forbyder jo svagheder herunder også at have brug for hinanden. De kan og skal selv, også når de ikke kan. Det er kulturelt.

Eva Schwanenflügel

Der er et aspekt ved "The American Dream" der ikke er nævnt, nemlig landets enorme størrelse og udvidelsen mod vest, der gjorde den private ejendomsret til det ultimative mål.
Der var uheldigvis bare en lille detalje, nemlig de oprindelige beboere, de indfødte amerikanere.
Heldigvis for de jordløse nybyggere (immigranter), blev de nu forenede staters hær efter borgerkrigen sat til at rense landet for beboere, så de nye tilflyttere ikke risikerede at få blokhuset brændt ned om ørerne.
Selvfølgelig er retten til at bære våben også en indgroet overbevisning fra denne æra.

Torben K L Jensen, Bettina Jensen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Jørgen Kærbro Jensen, Espen Bøgh, Klaus Flemløse, Ib Christensen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

Niels Duus Nielsen, 01. oktober, 2018 - 15:00

Amerikas historie er en historie om en "betændt opvækst" krydret med en myte om frihed - med begrænsninger som industrialiseringen medførte, men også muliggjort af den Europæiske "almues" dårlige uddannelse, der næppe befandt sig langt fra analfabetismen.

En myte der fortsat lever i bedste velgående er netop industrialiseringen, og kendes i ordene "The men who build America", om de store mænd Ford osv., men som i virkeligheden knægtede demokratiet for menigmand, og dermed også rettighederne - menneskeligt og demokratisk, for borgerne.

Den "voldtægt" som disse påbegyndte er fortsat og udbygget i dag til nærmest perfektion, - her betaler de rigeste mænd, virksomheder m.m. for den lovgivning de vil have, og det gælder især på områder der styrker der rigdom - altså liberalisering.

Skydevåben blev brugt mod arbejdstagere der strejkede, - tog f.eks. det eller så højt besungne "Pinkertons detektiv bureau" der lod som hyre som "gunmen" der stod for nedskydningen af strejkende arbejder for bedre arbejdstids- og lønforhold.

Retten til at bære våben i forfatningen - ved vi i dag fører til skydeteltmanerer for sjov, om end skaderne er voldsomme, og helt ude at trit med nutiden, selvom den efter befrielseskrigen mod englænderne var vigtig, så men ikke blev "taget på sengen" hvis englænderne igen kom tilbage.

I dag er der ikke nogen som helst berettigelse for at beholde den del af forfatningen, og det har der ikke været i mange år, - selv ikke under heksejagterne i 1950erne på kommunister, - altså dem der ikke fandtes mange af udenfor McCarthys psykosefantasier, og hans mange medløbere, som senere præsident Nixon, der skabte sig en politisk karriere på, og ikke at forglemme den mangeårige leder af FBI, E.J. Hoover.

- En forsat ubehandlet psykosetilstand i Amerika!

Jan Skovgaard Jensen, 01. oktober, 2018 - 15:39 + 01. oktober, 2018 - 16:43

Virkelig fine skud du læger for dagen!

Bettina Jensen, John S. Hansen, Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Carsten Wienholtz, Jan Jensen, Eva Schwanenflügel og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Som Espen Bøgh er inde på, var den store udvandring i 1800- tallet fra især Irland, (den katastrofale kartoffelpest), med til at øge fattigdom og analfabetisme i byerne.
Her blev der set med meget rynkede bryn på de 'nye amerikanere', og de blev set som bylder på samfundet.
Megen af den retorik vi hører idag om sydamerikanske immigranter, især fra Mexico, bringer ekkoer med sig fra dengang.
Mange af nybyggerne var derfor flygtet fra byerne, hvor de var ildesete og blev betragtet som 'trash, og begav sig ud i vidderne med deres trofaste shotguns og seksløbere.
De der blev, fandt ud af at organisere sig i bander, eller 'mafiaer', som det hedder på italiensk.
Mange blev optaget i politistyrken. Derfor var det nærliggende at samarbejde med banderne, for man kom jo fra det samme sted..
Amerika har altid bygget på vold og korruption.
Sådan er det også stadig.

Bettina Jensen, John S. Hansen, Torben Skov, Jan Jensen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Trumps farfar var selv tysk immigrant.
Han blev smidt ud af Tyskland fordi han havde svindlet, og nægtet at komme tilbage.
Hans formue i Amerika byggede på bordeller og spillebuler i guldgraverterritorierne.

Per Torbensen, Bettina Jensen, Torben Skov, Jan Jensen, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PPS. Hans navn var Drumpf, men blev ændret til Trump.

Bettina Jensen, Torben Skov, Torben K L Jensen, Jan Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Ser vi toppen af systemet USA finder vi de såkaldte fraternity (broderskabsforeninger) på de store universiteter. Aristokrati kunne vi mere passende kalde det. Brett Kavanaugh er en af dem. Aristokrati er et moralsk system. Aristokrati er en tro på en moralsk ret for eliten til at været dem som hersker og undertrykker andre - til deres eget bedste.

Brett Kavanaugh som vi så var vred. Men han var ikke vred fordi han er blevet taget i voldtægtforsøg eller i at lyve. Han var vred fordi folk angreb han aristokratiske moralske system. Sådan er de superrige også. Det de afskyr mest er kritik af Versailles..

Carsten Wienholtz, Bettina Jensen, John S. Hansen, Torben Skov, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jan, du har helt ret.
Verden stammer fra at "de lavere klasser" understår sig i at anklage magtens suverænitet..

Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Argh, der skulle have stået VREDEN ikke VERDEN..
Damn you, spell-control !!

Bettina Jensen, Torben Skov og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Fun fact: Det sekulære Amerikas helligste dokument, nemlig Konstitutionen, opregner i argumentet for retten til at gøre oprør en lang liste over de forbrydelser, som den britiske konge har ladet regne ned over det amerikanske folk. Den sidste af 13 firbrydelser formuleres således:

"He [kong Georg III] has excited domestic insurrections amongst us, and has endeavored to bring on the inhabitants of our frontiers, the merciless Indian savages, whose known rule of warfare, is undistinguished destruction of all ages, sexes and conditions."

Det samme dokument, som højtideligt erklærer, at alle mennesker er født lige, siger lidt længere nede i teksten, at den oprindelige befolkning er "nådesløse vilde", som underforstået bør slås ned som de vilde hunde, de er. Havde man kendt ordet "terrorister" i 1776 havde man sikkert brugt det i stedet for "vilde".

Dette blot affødt af Espen Bøghs og Eva Schwanenflügels kommentarer, især formuleringen "en 'betændt opvækst' krydret med en myte om frihed" fik mig til at tænke på den amerikanske kulturs iboende modsigelser og det uundgåelige hykleri, som følger, hvis konstitutionen tages bogstaveligt - hvad mange amerikanere desværre gør; fundamentalisme- og sola scriptura-bevægelser står stærkt i det amerikanske samfund.

Jeg har altid holdt meget af Frank Zappas udlægning af den basale amerikanske fejlslutning, her i parafrase:

"Alle mennesker er født lige.
Det ved VI, men det ved DE ikke.
Ergo er vi bedre end dem."

Brugsanvisning: I stedet for "DE", læs indianere, negre, irere, negre, kommunister, jøder, muslimer, russere osv. etc.

Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Jan Jensen, Ib Christensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Giver måske kun mening derved at Niels nævnte Frank Zappa....

He stinks so bad his stones been chokin'
Weepin' greenish drops
In the room with the iron maiden
And the torture never stops, torture
Torture never stops
Torture never stops, torture
Torture never stops

Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Niels Duus Nielsen.Du får vist kaldt uafhængighedserklæringen for Konstitutionen.

Eva Schwanenflügel, Bettina Jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
John S. Hansen

“Socialism never took root in America because the poor see themselves not as an exploited proletariat but as temporarily embarrassed millionaires.”

― Ronald Wright, A Short History of Progress

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Torben Skov, du har ret, jeg beklager fejlen. Men Uafhængighederklæringen er ligeså hellig som Konstitutionen, så mit argument holder.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel, John S. Hansen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

"I can hire one-half of the working class to kill the other half"

Citatet er fra Jay Gould, som var jernbaneudvikler i 1900-tallets USA - og er illustrativt for hvad der foregik. Hvis man tager udgangspunkt i f.eks. Seattle og de mange progressive/revolutionær aktiviteter, som fandt sted bl.a. dér, er det vel relativt korrekt at der udvikledes en kultur i USA hvor mange enten i forvejen eller hurtigt lærte at forstå sig selv som urealiserede millionærer, som ikke indgår i et dynamisk-repressivt klassesamfund. Men det er også korrekt at rigtigt mange arbejdere, på tværs af raceskel/etnicitet, forsøgte at stå sammen, men forsøgene herpå blev af kapitalhavere og myndighederne trådt under fode. Filmene om det amerikanske plutokrati leverer klar dokumentation for dette, og derfor er det måske problematisk at forstå arbejdernes og socialismens fallit i USA som primært kulturelt funderet - for den er i dén grad også politisk og af nogle relativt få kriminelt realiseret.

Jan Jensen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar
Bettina Jensen

Og desværre er det jo nok også sådan, at nederlagene til arbejderklassen - og overgrebene mod samme - i USA har fået skæbnesvangre konsekvenser globalt. Ikke blot har den amerikanske overklasse, storkapitalen og myndighederne (som storkapitalen historisk set er herrer over) udøvet en katastrofal imperialisme, startende med udryddelsen/depraveringen af de oprindelige beboere på kontinentet, fulgt af slaver fra Afrika, sekunderet af mellem- og sydamerikanere, militariseringen af Vesteuropa efter II Verdenskrig, de vanvittige imperialismekrige i Asien og siden Mellemøsten, som idag er komplet splittet ad. Oveni har den amerikanske (og britisk-europæiske) kapitalismes sejrsgang verden over medført at den kommende, anden, globale supermagt, Kina, er smittet af samme, kapitalistiske vækstpsykose, hvormed den globale konsensus er blevet konform - og både aktivt og passivt bekræfter Margaret Thatcher's indolente newspeak om at there is noooo alternative to capitalism."

Lise Lotte Rahbek, John S. Hansen, Jan Jensen, Niels Duus Nielsen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar