Læsetid: 4 min.

Australiens bønder sukker efter en regn, der ikke kommer

I New South Wales og Queensland tvinger en tørke, der har varet i foreløbig fem år, de lokale kvæg- og fåreavlere til at overveje deres fremtid
I New South Wales og Queensland tvinger en tørke, der har varet i foreløbig fem år, de lokale kvæg- og fåreavlere til at overveje deres fremtid

David Gray

4. september 2018

AUGATHELLA, Australien – Næsten 40 kilometer fra Auguthella – en flække med et indbyggertal på 450 – er Doug og Rachelle Cameron i gang med at læsse forsyninger af kosttilskud til deres kvæg op i ladet på pickuppen. Det er en typisk dag i en lang australsk tørkeperiode, og det er, som om landskabet er faldet i søvn i den kvælende varme.

Deres farm, Nive Downs, med 13.000 hektar jord, ligger 750 kilometer inde i landet fra Brisbane i det sydvestlige Queensland, som er ramt af tørke på femte år. For familien Cameron begyndte tørketiden i 2012, umiddelbart efter store oversvømmelser.

Tørken har betydet, at de har måttet skære ned på deres kvægbestand for at skåne det tilbageværende græsningsareal. Og for at nedbringe omkostningerne til foder.

»De fleste bønder her skærer ned på besætningerne og sælger avlskvæg fra. Vi er heldige, at vi stadig har nok kvæg at sælge til kødproduktion. Men begynder det ikke snart at regne, kan det blive svært,« siger Rachelle Cameron. 

Tørke har været det dominerende emne i australske mediedebatter, siden hele delstaten New South Wales for en måned siden blev erklæret for tørkezone. I det nordlige Queensland, er det endnu værre: Her har man i nogle områder oplevet uafbrudt tørke i syv år.

I mands minde har tørke været et tilbagevendende fænomen i Australien – men sjældent så langvarigt. Over de seneste år i de østlige delstater er tørken bare blevet ved og ved med at æde sig ind på alle reserver – på foder, pengemidler og tålmodighed.

Ny normalnedbør

På et normalt år falder der 50 cm regn på Nive Downs. Ved udgangen af august i år har Cameron-familiens jorder fået 15.

Normen ændrer sig.

»Den nye norm ser ud til at være, at vi får mere tørt og varmere vejr. I alle de år, vi har haft vores gård, er de gennemsnitlige sommertemperaturer steget,« fortæller Rachelle Cameron.

»Der er klimaforandringer i gang – det vil jeg ikke benægte, og her på landet ser de ud til at blive afgørende for, om vi kan fortsætte.«

Cameron-familien har stadig en bestand af Angus Charolais-avlskvæg på 900, men er ved at indstille sig på, at sommerregn måske aldrig kommer tilbage i samme omfang som før. De forsøger nu at omlægge til produktion af tørret kød, der giver en højere stykpris pr. ko.

»Vi kan ikke ruste vores kvæg til tørke. Vi kan have den bedste avlsforædling, men det nytter ikke, når påvirkninger udefra gør driften urentabel. Men jeg tror, at produktion af tørret kød kan øge vores indtjening,« siger Rachelle Cameron.

Også fra sen-1990’erne og frem til 2010 var der en lang tørkeperiode i det sydlige Australien – den kendes som Millenium Drought – samtidig med at det nordlige Australien oplevede nedbørsmængder over årsgennemsnittet. Dengang var der endnu en vis skepsis over for klimaforskningen blandt australske bønder.

Det har ændret sig.

Fiona Simson, forkvinde for den australske landbrugsorganisation National Farmers Federation, advarede i august om, at de fortsatte klimaforandringer må forventes at bringe endnu værre tørkeperioder, og landbrugslobbyen beskylder nu den australske regering for ikke at have udviklet en national tørkepolitik.

Splittet regering

Australiens centrum-højre-regering er dybt splittet i spørgsmålet om klimaforandringer og energipolitik.

I sidste måned forsøgte premierminister Malcolm Turbull at redde sig selv ved at skrinlægge et forslag om at sænke landets CO2-udledning betydeligt, efter dele af hans eget parti havde truet med at nedstemme forslaget, men endte alligevel med at måtte gå af.

Stærke konservative kræfter i Liberal Party, det dominerende regeringsparti, herunder forhærdede klimaforandringsbenægtere, ønsker, at regeringen skal subsidiere kul og gas.

Louise og Andrew Martin har et fårehold i Tambo, en times kørsel nordpå fra Cameron-familiens farm. Også de har måttet konstatere svindende produktion, siden tørken bed sig fast, og det giver faldende indtægter, der igen gør det vanskeligere at betale af på lån og gammel gæld.

Andrew er ikke meget for at diskutere klimaforandringer. Han vil hellere tale om tilpasninger og forberedelser til alle de forandringer, klimaet måtte have at byde på i fremtiden.

»Den bedste måde at håndtere tørke på, er ved at acceptere, at den er der,« siger Andrew Martin.

Vilde hunde

Familien Martin har opmagasineret ekstra høballer fra deres marker, høstet i de gode år, og sætter en ære i at klare sig selv uden støtte.

Subsidier er »agrarsocialisme, der skaber afhængighed«, mener Andrew, som også er borgmester for Blackhall-Tambo-regionen. Han ser hellere, at statslige støttemidler går til jobskabelse i andre erhverv, herunder til opgradering af den lokale infrastruktur.

Som familien Cameron har også familien Martin forsøgt at diversificere driften. Andrew avler æsler, som han kan sælge til andre fåreproducenter, fordi æsler er gode til at advare imod vilde hunde.

For fem år siden, lige da tørken var begyndt, gik familien Martin sammen med andre bønder i området om at bygge et hegn, der skulle holde de vilde hunde ud. Selv om året var et af de tørreste nogensinde, gav hegnprojektet i første omgang gode resultater i form af flere lam og et større lokalt sammenhold.

»Alle vi, der var med til at bygge hegnet, mødtes en gang om måneden over øl og middag på pubben. Det var positivt, fordi vi arbejdede hen imod det samme mål,« siger Louise Martin. »Nu glider den ene dag bare over i den anden. Men en gang imellem må man tage til stranden i en uges tid for ikke at blive skør. Det er godt for sjælen.«

© The Guardian og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu