Beskyldning mod højesteretskandidat for seksuelt overgreb kan skade Republikanernes midtvejsvalg

Udfaldet af midtvejsvalget til Kongressen i november kan blive stærkt påvirket af en verserende strid i USA’s senat om godkendelsen af præsident Donald Trumps konservative kandidat til Højesteret.

Forbundsdommer Brett Kavanaugh er under mistanke for at have forsøgt at begå voldtægt mod en 15-årige pige, da han var 17 år gammel. Trods den alvorlige beskyldning har Trump og næsten alle republikanere i Senatet valgt at bakke op om Kavanaughs kandidatur til Højesteret, som – hvis han bliver godkendt – vil svinge til højre.

Republikanernes strategi risikerer imidlertid at give bagslag blandt kvindelige vælgere til kongresvalget den 6. november.

I forvejen har partiet god grund til at frygte, at veluddannede kvinder – der normalt stemmer på Det Republikanske Parti i storbyernes forstæder – bliver hjemme eller stemmer på en demokrat til Repræsentanternes Hus eller til Senatet. Trumps syn på kvinder er ikke populært i dette vælgersegment.

Hvis præsidenten og hans parti tromler godkendelsen af Kavanaugh gennem Senatet, vokser risikoen yderligere for, at de mister flertallet i Repræsentanternes Hus. Det samme kan ske i Senatet, hvor Republikanerne indtil nu har følt sig ret sikre på at bevare et papirtyndt flertal.

En historisk parallel rumler i baghovedet på Republikanerne. I 1992 stod en ung sort kvinde frem få dage før en afstemning i Senatet om godkendelse af den første sorte højesteretsdommer Clarence Thomas. Hans tidligere underordnede Anita Hill beskyldte Thomas for seksuel forulempelse.

Efterfølgende trådte andre kvinder frem med lignende beskyldninger. I en høring i Senatet blev Hill udspurgt og ydmyget af udelukkende hvide mænd. Ikke desto mindre blev Thomas godkendt med støtte fra republikanere og konservative demokrater.

Til midtvejsvalget nogle måneder senere blev et rekordstort antal kvinder valgt til Kongressen – nogle var republikanere, de fleste dog demokrater. I dette års midtvejsvalg har et rekordstort antal kvinder stillet op, hvoraf de fleste er demokrater.

En blind opbakning til højesteretskandidat Bret Kavanaugh – hvis intellekt og moralske integritet mange vidner har attesteret i høringer i Senatet i sidste uge – ligner således politisk selvmord. Men det ville være at forenkle det dilemma, Republikanerne befinder sig i.

Det kan nemlig give et kæmpe politisk bagslag blandt partiets vælgere at tvinge Kavanaugh til at trække sit kandidatur.

Republikanernes store udfordring i efterårets kongresvalg er at motivere deres base – og især de religiøse vælgere – til at gå ud og stemme. Traditionelt set er republikanske vælgeres valgdeltagelse til midtvejsvalg betydeligt højere end demokratiske vælgere. Et nederlag til Kavanaugh i Senatet kan imidlertid demotivere republikanske vælgere.

Demokraternes fordele

Demokraterne kan på den anden side høste stor politisk gevinst af affæren. Demokratiske senatorer, der er på genvalg i relativt konservative delstater, som Trump vandt i 2016, er ikke længere under pres for at stemme ja til Kavanaugh. De kan ovenikøbet regne med at vinde flere stemmer fra kvinder, hvis Republikanerne ignorerer beskyldningen om forsøgt voldtægt og godkender Kavanaugh.

Og på landsplan vil Demokraterne kunne benytte Kavanaughs mulige indsættelse i Højesteret i oktober til at motivere deres base til at gå ud og stemme.

Men disse mulige politiske konsekvenser afhænger af, hvorvidt beskyldningen mod Kavanaugh virker plausibel. Optrinnet skal være fundet sted til en privat fest i 1982, hvor Kavanaugh i fordrukken tilstand angiveligt tvang en 15-årige pige ind i et soveværelse, lagde sig oven på hende og forsøgte at rive tøjet af hende.

Da hun i rædsel begyndte at skrige, skal han have lagt en hånd over hendes mund. En kammerat til Kavanaugh, Mark Judge, skal have overværet angrebet. Judge siger, han ikke kan huske episoden. Men samtidig benægter han noget modsigende, at Kavanaugh gjorde det.

Offeret beskrev angrebet i et brev til The Washington Post og senator Diane Feinstein fra Californien i juni. Heri anmodede hun om at forblive anonym af frygt for repressalier. Men i august kom pressen på færde af historien, og til sidst besluttede kvinden at løfte sløret for sin identitet:

Christine Blasey Ford er professor i psykologi ved Palo Alto University og specialiserer sig i traumer fra fysisk mishandling af børn. Både hende selv og familien er gået under jorden efter dødstrusler.

Hun er blevet indbudt til at vidne i Senatet mandag, men hendes advokat ønsker først en FBI-undersøgelse. Det afviser præsident Trump at give ordre til.

Torsdag vidste derfor ingen, hvordan historien vil ende.