Costa Ricas klimaambitioner er større end Danmarks

»Afviklingen af brugen af fossile brændstoffer er vores generations store opgave, og Costa Rica skal være et af de første lande i verden til at opnå det. Hvis ikke det første.«

Der var ikke sparet på hensigtserklæringerne, da Costa Ricas nybagte præsident, Carlos Alvarado, i maj under sin indsættelse luftede sin nye regerings klimaambitioner. Han var kort forinden, ganske symbolsk, ankommet til indsættelsesceremonien i hovedstaden San José ombord på en brintdrevet bus.

»Vi har en enorm og smuk opgave foran os i at afskaffe brugen af fossile brændstoffer i vores økonomi for at gøre plads til brugen af rene og vedvarende energikilder,« sagde Alvarado.

Det kan lyde højstemt. Men når man kigger på Costa Ricas forudsætninger for at gøre op med fossile brændstoffer, har Alvarado egentlig god grund til at være optimistisk.

Landet huser ingen større, udledningstunge industrier og er samtidig begunstiget af masser af vulkaner og floder, der gør det let at producere geotermisk og vanddrevet energi. Sidste år lykkedes det landet i en periode på 300 dage at have hele sit elforbrug dækket af vedvarende energi.

Men trods ambitionerne og det fordelagtige udgangspunkt kan det blive vanskeligt at leve op til landets plan fra 2009 om at være CO2-neutralt i 2021. Det mener José Daniel Lara, en costaricansk energiforsker ved University of California Berkeley.

»Da man i sin tid satte 2021-målet, havde man nogle andre og højere forventninger til, hvilken modregning Costa Ricas skove kunne udgøre i CO2-regnskabet,« siger José Daniel Lara på en telefon fra Washington, D.C.

»I dag har man en bedre forståelse for, hvordan emissionerne virker, og hvor meget kulstof skovene er i stand til at binde. Derfor har man været nødt til at revurdere målet.«

Ambitiøse ledere

Præsident Alvarado er langt fra den eneste costaricanske toppolitiker, der sætter overliggeren højt i klimaspørgsmålet. Den tidligere præsident, José María Figueres, var en del af den tidligere FN-generalsekretær Ban Ki-moons rådgivende forsamling om klimaændringer og energi. Hans yngre søster, Christiana Figueres, ledte den FN-gruppe, der indkaldte til COP21 i Paris, hvor Parisaftalen blev indgået. I det hele taget har landet avlet mange toppolitikere med et grønt anstrøg.

»Der er ingen tvivl om, at Costa Rica ser sig som et grønt foregangsland. Der hersker en stærk bevidsthed om, at man gerne vil beskytte sin natur både blandt politikere, i erhvervslivet og i civilsamfundet. Og så hjælper det også, at landet er et mere stabilt demokrati end de fleste andre lande i regionen,« siger Lau Øfjord Baxekjær, der forsker i international klimapolitik på NIAS ved Københavns Universitet.

Trods den grønne bevidsthed i befolkningen er der særligt ét område, hvor landet halter bagefter: transportsektoren.

Ifølge Miljøministeriets rapporter tegner brændstof til biler, busser og tog sig for næsten 70 procent af landets kulstofemissioner, og landets bilpark voksede i 2016 med 25 procent. Dermed blev der registreret dobbelt så mange biler, som der blev født børn.

Trafikken i hovedstaden San José er blevet næsten uhåndterlig, og byen betegnes ofte som en af de mest forurenede i Latinamerika. El- og hybridbiler udgør beskedne to procent af landets samlede bilpark, hvilket sidste år fik den daværende regering til at love afgiftslempelser på eldrevne køretøjer.

Under præsidentvalgkampen fremlagde Alvarado et mål om at afslutte fossilt brændstofforbrug i transportsektoren inden 2021. Det er dog usandsynligt, mener José Daniel Lara, eftersom elektrificeringen af transportsektoren fortsat halter langt bagefter.

»Man skal huske på, at Costa Rica er et middelindkomstland. Det giver ikke mening for regeringen at gøre som i Norge og bare øge folks incitament til at købe Tesla’er, når de færreste har råd til det,« siger José Daniel Lara, der også fremhæver, at staten har substantielle indtægter fra afgifter fra fossile brændstoffer.

Ifølge skatteministeriets beregninger stammer 22 procent – mere end en femtedel – af indtægter fra afgifter fra fossile brændstoffer. Heraf kommer størstedelen fra transportsektoren.

Mere ambitiøs end Danmark

I landets klimahandlingsplan fra 2015 fremgår det, at Costa Rica stræber efter at være fuldkomment fossilfrit i 2085.

På baggrund af data fra handlingsplanen vurderer den uafhængige videnskabelige analyseenhed Climate Action Tracker i sin seneste rapport, at Costa Ricas politiske målsætninger er kompatible med målet om at begrænse den globale opvarmning til højest to grader.

Analyseenheden betegner til gengæld EU’s politiske målsætninger som »utilstrækkelige« til at holde temperaturstigningerne under to grader.

Sammenligner man Danmarks klimaambitioner med Costa Ricas, er der heller ikke nogen tvivl om, hvem der vinder, mener Lau Øfjord Baxekjær. Selv om Danmark har et erklæret mål om at være »fossilfrit« allerede 2050, så omfatter den målsætning kun energisektoren og ikke tunge udledere som landbrugssektoren og cementproduktionen:

»Når man samtidig tager højde for, at Costa Rica som udviklingsland er mere udfordrede og befinder sig i en politisk ustabil region, så kan man med rette mene, at Costa Ricas klimaplan er mere ambitiøs end den danske,« siger Lau Øfjord Baxekjær.