Feature
Læsetid: 9 min.

Flygtninge på Sicilien hjælper med at dyrke den jord, der engang tilhørte mafiaen

Corleone er byen, hvor både rigtige og fiktive mafiabosser er blevet til. Men de sidste årtier har staten konfiskeret enorme landområder fra den sicilianske mafia og givet dem til landbrugskollektiver, hvor blandt andet flygtninge har fået chancen for at etablere sig. Nu er mafiosoerne begyndt at svare igen med afskårne dyrehoveder og afbrændte marker
Mohammed Aziz fra Kashmir har fået permanent opholdstilladelse på Sicilien, og nu har han søgt om tilladelse til at få sin kone og børn, der stadig er i Kashmir, hertil.

Mohammed Aziz fra Kashmir har fået permanent opholdstilladelse på Sicilien, og nu har han søgt om tilladelse til at få sin kone og børn, der stadig er i Kashmir, hertil.

Martin Gøttske

Udland
24. september 2018

CORLEONE – Lige siden Mohammed Aziz ankom her til bjergbyen Corleone på det vestlige Sicilien, har han hørt historierne. Om mafiabossen, der blev kaldt Bæstet, og som blev fængslet for at have givet ordre til hundredvis af mord. Om mafiosoen, som fik tilnavnet Traktoren på grund af den måde, hvorpå han yndede at pløje sine ofre ned. Og om Slagteren, der i 800 dage torterede en tidligere kumpans teenagesøn, inden han gav ordre til at få drengen kvalt og opløst i et syrebad. Den tidligere kumpan havde indvilliget i at vidne for politiet.

Det var alt sammen chokerende nyt for 40-årige Aziz.

Da han flygtede fra sit hjem i det krigshærgede Kashmir, havde han aldrig hørt om Corleone, der i årtier blev styret af den mest magtfulde og brutale sicilianske mafia, Cosa Nostra.

Han husker, hvordan han ved sin ankomst for tre år siden forskrækket tænkte:

»Hvad er det her for et sted? Skal jeg være her!?«

Det skulle han. Og ikke nok med det: Som del af et integrationsprojekt blev han sat til at arbejde på nogle af de marker, som den italienske stat har konfiskeret fra mafiaen, mens flere tusinde uomini d’onore – mænd af ære, som mafiaens mænd kalder hinanden – de sidste årtier er blevet sendt bag tremmer.

Myndighedernes klapjagt sendte Cosa Nostra til tælling, men i takt med at stadig flere af de gamle mafiosoer løslades, slår de mere og mere fra sig, og viser, at de vil have deres jord tilbage. I et forsøg på at intimidere de nye ejere brænder de deres marker af, stjæler udstyr, får husdyr til at invadere markerne og fortære afgrøderne.

»Jeg var nervøs i begyndelsen for, at jeg skulle blive et mål,« indrømmer Aziz, der flygtede fra Kashmir, da han flere gange var blevet fængslet for at være medlem af Jammu Kashmir Liberation Front, der ønsker et sekulært, selvstændigt Kashmir.

»Jeg kunne ikke forstå, at der findes sådan et sted her i Europa, det mest udviklede sted i verden, hvor gangstere dræber journalister, politikere og betjente. Det mindede om noget af det, jeg var flygtet fra.«

Mere end bare mafia

Snævre, stejle og brostensbelagte gader snor sig gennem Corleone, der ligger presset op mod lodrette klipper. Byen med sine i dag lidt over 10.000 indbyggere har længe været synonym med organiseret kriminalitet – det er fødested for både virkelige og fiktive mafiabosser; mest kendt er velsagtens Don Corleone i skikkelse af Marlon Brando i Francis Ford Coppolas Godfather-film baseret på Mario Puzos roman.

Store landområder er blevet konfiskeret af myndighederne fra mafiabosserne i de omkringliggende bølgende bakker, der er fyldt med oliventræer og vinmarker. Figenkaktusser gror højt langs den hullede vej mod Palermo, hvorpå traktorer med nyhøstede vindruer hopper af sted.

Meget af den beslaglagte jord er blevet overdraget til landbrugskooperativer, som satser på at bringe øget velstand og mere værdighed tilbage til områder, der traditionelt har været kontrolleret af mafiaen.

Her ved Corleone bruger kollektivet Lavoro e Non Solo jorden til at producere olivenolie, pasta, vin og grøntsager, der nu markedsføres som produkter, som mafiaen på ingen måde har profiteret på.

Det er for dette kollektiv, at Mohammed Aziz arbejder sammen med to asylansøgere fra Gambia og en fra Senegal. De blev alle valgt fra flygtningelejre på Sicilien og kom i 18 måneders jobtræning, som nu er overstået. Siden er de fire blevet ansat direkte af kollektivet, og bor nu sammen i en lejlighed i Corleone.

»Vi vil sende et positivt budskab om, at Corleone kan mere end bare være hjemsted for mafiaen; at der kan komme noget positivt ud af Corleone,« siger Calogero Parisi, præsident i Lavoro e Non Solo, der råder over et par hundrede hektar tidligere mafiajord.

»Vi vil vise, at den konfiskerede jord også kan bruges til at styrke integrationen. Et arbejde er altafgørende. Hvis flygtningene skal integreres succesfyldt i det italienske samfund, så har de brug for et arbejde.«

En anden af de nyansatte er den spinkle 25-årige Ibrahim fra Senegal.

»Jeg vidste ikke, at jeg skulle ende i Italien, men jeg vidste, at jeg var nødt til at forlade Senegal for at få et bedre liv,« fortæller han, mens han sidder i sit hjem i en lænestol betrukket med cremefarvet kunstlæder.

Og mafia eller ej, siger han, »Corleone er mit nye hjem. Min fremtid er her. På trods af alt er det langt bedre end det, jeg kom fra,« siger Ibrahim, der ikke ønsker sit efternavn i avisen, fordi hans asylansøgningsproces stadig er i gang.

Kigger sig over skulderen

Siden 1980’erne har den italienske stat beslaglagt alt fra hoteller, huse og virksomheder til luksusbiler, kontanter og strandvillaer for milliarder af euro fra mafiaen. Alene mellem 2009 og 2015 blev 1.286 hektar landjord konfiskeret. Og det vurderes, at de italienske myndigheder beslaglagde værdier for gennemsnitligt 1,6 mia. euro om året fra 2010 til 2014.

Konfiskeringerne fortsætter. Alene i en enkelt sag i juli 2015 inddrog politiet værdier for 1,6 mia. euro fra fem søskende i Palermo med relationer til Cosa Nostra.

En tredje arbejder for Lavoro e Non Solo er Ajuma, en 32-årig asylansøger fra Gambia, der heller ikke ønsker sit efternavn i avisen af hensyn til sin asylansøgning.

Ajuma arbejder blandt andet med at producere en vin ved navn Placido Rizzotto, opkaldt efter en fagforeningsleder, der i 1948 blev kidnappet og dræbt af mafiaen, da han førte an i bøndernes forsøg på at tilkæmpe sig retten til deres egen jord.

»Stedets historie kan godt få os til at tænke, at vi skal kigge os en ekstra gang over skulderen,« siger Ajuma.

Men efter tre år i Corleone er han stoppet med at bekymre sig om mafiaen og i stedet begyndt at koncentrere sig om mere håndgribelige problemer. Han har ikke fået permanent opholdstilladelse, og de sidste fem år, han har været i Italien, har han hvert halve år skullet ansøge om at få sin midlertidige opholdstilladelse forlænget.

»Det er mere stressende at tænke på, om jeg får lov til at blive end at bekymre sig om mafiaen,« siger han.

»Jeg er flygtet langt hjemmefra for at komme hertil. Da jeg nåede til Libyen, så jeg døde og dræbte mennesker hver dag. Når de fanger dig der, så fængsler de dig og tæsker dig, og du får ingenting at spise. Så hvis du har en chance for at flygte, så gør du det. Her i Corleone har jeg fundet fred.«

Som de andre landbrugsarbejdere i kooperativet får de fire flygtninge 50 euro i løn pr. arbejdsdag. De får udelukkende penge for de dage, de arbejder, og nogle gange er der kun ti dages arbejde på en måned.

»Så det er ikke altid, jeg kan sende penge hjem til familien,« siger Ajuma.

Mafiaen lever stadig

En del af jorden, som flygtningene arbejder på, tilhørte Salvatore ’Bæstet’ Riina, der fra 1970’erne frem til sin død som 87-årig i fængslet sidste år var den sicilianske mafias capo dei capi, mafiabossernes boss.

Riina gjorde Cosa Nostra stenrig på narkohandel, og i begyndelsen af 1990’erne iværksatte han et frontalangreb på den italienske stat for at få omstødt antimafialovgivning.

Men mafiaens adskillige bombeangreb og attentater mod journalister, dommere og politifolk endte med at give bagslag, da myndighederne optrappede indsatsen mod den organiserede kriminalitet. Riina blev arresteret i Palermo i 1993 og idømt adskillige livstidsdomme.

Hans stedfortræder, Bernardo ’Traktoren’ Provenzano, endte krigen mod staten i et forsøg på at få mafiaen ud af søgelyset og undgå eliminering. Inden også han blev arresteret i 2006 – han døde bag tremmer i 2016 – fik han i det stille investeret mafiaens formue i legitime virksomheder, og han påbegyndte et tæt samarbejde med dele af den italienske finanselite.

Alligevel er den sicilianske mafia i dag presset af en vedholdende politiindsats og er blevet overhalet af mafiaen ’Ndrangheta, der særligt opererer Nord for Sicilien i området Calabrien. De fører nu an inden for narko og våbenhandel, og har styrket sin tilstedeværelse længere nordpå i Europa og i Nordamerika.

Men mafiaen lever tydeligvis stadig i Corleone og omegn. Det blev dramatisk understreget, da bystyret i Corleone forrige år blev tvangsopløst af centralregeringen i Rom, da det var blevet infiltreret af mafiaen. Byen bliver nu direkte styret af det italienske indenrigsministerium.

»Mafiaen er stadig i live, og den er stadig stærk. De skyder måske ikke mere, men de styrker igen deres indflydelse,« siger Calogero Parisi på sit kontor, hvor der på væggen hænger billeder af undersøgelsesdommere, som mafiaen har dræbt.

»Mafiosoer, der har siddet i fængsel i 25 år, begynder nu at vende hjem. Man ser dem på gaden, og mærker deres tilstedeværelse, og desværre er der dem, som stadig respekterer dem og opfører sig underdanigt over for dem. Så efter et par årtier, hvor vi har oplevet fremskridt, så er udviklingen nu stoppet – se bare på mafiaens indflydelse på bystyret.«

Afhuggede hoveder og gift

På det seneste lader mafiaen til at forsøge at genopbygge sin gamle magtbase i landområderne omkring Corleone, hvor den har iværksat en intimideringskampagne mod den konfiskerede jords nye bestyrere.

»De sætter ild til marker, og de ødelægger afgrøderne. For tre måneder siden stjal de to traktorer og meget andet udstyr,« siger Parisi.

Der blev stjålet for omkring 80.000 euro ved den lejlighed. Til tider sender mafiosoerne også køer, heste og andre husdyr ind på de marker, som flygtningene og de andre ansatte i kooperativet arbejder på, for at ødelægge høsten.

Mange andre i området rapporterer de samme oplevelser. Nogle bønder har i flere år fået deres afgrøder totalt ødelagt. Der er meldt om får, der er blevet skudt, og får, der har fået hugget hovedet af. Hunde er blevet forgiftet.

»Det er alt sammen signaler fra mafiaen om, at de i sidste ende agter at tage jorden tilbage,« mener Parisi.

Mafiaens mål lader til at være at ruinere jordbesidderne i håb om, at den så kan købe jorden billigt og derefter styrke sin indkomst, bl.a. ved at tilrane sig landbrugsstøtte fra EU.

Mohammed Aziz fra Kashmir håber dog alligevel, at der på et tidspunkt ude i fremtiden også vil være et stykke jord til ham i bakkerne omkring Corleone. Han har opnået flygtningestatus og har fået permanent opholdstilladelse. Nu har han søgt om tilladelse til at få sin kone og børn, der stadig er i Kashmir, hertil.

»Det er en underlig følelse at vide, at mafiaen nok holder øje med os,« siger han. »Men her er et godt klima. Landbrugsjorden er god.«

Parisi er dog ikke så optimistisk for fremtiden. Han var bestyrtet over alle mafiamordene i 1990’erne og indså, at civilsamfundet var nødt til at stå samlet i sin fordømmelse af mafiaen for at få den fortrængt. Afskyen over de grusomheder, som mafiaen har begået, har da også hjulpet til at bygge en fælles front i store dele af befolkningen, men Parisi ser tegn på, at fronten er ved at krakelere.

»Mange folk i Corleone har de sidste årtier gjort en indsats for at bekæmpe mafiaen. Risikoen er, at når de nu ser, at udviklingen er ved at gå i stå, og mafiaen formår at krybe tilbage, så vil de igen begynde at dukke hovedet og ikke turde involvere sig,« siger Parisi.

Det kan mindske modstanden mod mafiaen, som specielt den ældre generation fortsat udviser ærefrygt over for – samtidig har de ikke meget tiltro til den italienske stat.

Da kooperativerne i 00’erne begyndte at overtage mafiajord i denne del af Sicilien blev det mødt af skepsis fra befolkningen. Der var protester med plakater, hvorpå der stod, at »mafiaen hyrer, det gør staten ikke«.

Man kan høre samme budskab, når man i dag spørger ældre mænd, der sidder med deres coppolahatte på bænke i Corleone. De udtrykker stadig stor agtelse for de tidligere mafiabosser. Som en af dem siger det:

»Det var bedre dengang, de var der. De gav os arbejde. Alle havde noget at lave.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her