Interview
Læsetid: 3 min.

FN’s Sikkerhedsrådsmøde: Iran vil forsøge at mildne USA ved ’tilfældigt’ at møde Trump på gangen

Irans præsident Hassan Rouhani gør forgæves, hvad han kan for at møde den amerikanske præsident Donald Trump i korridorerne under FN’s Generalforsamling. Efter nogle dramatiske uger for Teheran er målet at opløse spændingerne mellem de to lande
Udland
26. september 2018

Når den amerikanske præsident Donald Trump onsdag skal agere vært ved FN’s Sikkerhedsrådsmøde, der foregår sideløbende med FN’s Generalforsamling i New York, vil han efter al sandsynlighed benytte lejligheden til at gå løs på Iran og opfordre allierede til at isolere landet yderligere.

I Trump-administrationen er der en udbredt opfattelse af, at regimets skæbne hænger i en tynd tråd. Protesterne mod præstestyret over inflation, arbejdsløshed og stigende priser er kommet i bølger, siden de begyndte den 28. december sidste år. 

Sanktionerne har kun gjort ondt værre. Irans olieeksport er faldet med en million olietønder pr. dag, siden Trump trak USA ud af atomaftalen i maj. Iran har ryggen mod muren, men præsident Rouhani har muligvis et kort i ærmet i New York.

»I korridorerne vil Rouhani gøre et energisk forsøg på at møde Trump personligt, eventuelt ved at arrangere et ’tilfældigt’ møde med den amerikanske præsident på gangen,« siger Iran-specialist Ali Alfoneh.

Tirdag eftermiddag twettede Donald Trump, at han ikke havde planer om at mødes med Hassan Rouhani, selvom han ved mindst ti tilfælde offentligt har udtrykt, at han ønsker at møde den iranske præsident.

»Måske en dag i fremtiden. Jeg er sikker på, at han er en absolut skøn mand!« skrev Trump videre i sit tweet.

Netop et møde mellem de to ville bekymre høgene i både Iran og USA. Mike Pompeo, John Bolton samt andre modstandere af opblødningen af USA’s Iran-politik frygter, at Rouhani kunne tage Trump på ordet.

»De er alle bange for, at Rouhani arrangerer et møde i stil med Trump/Kim-mødet i Singapore, hvor man kan snøre den amerikanske præsident, som beviseligt lader sig besnakke,« siger Ali Alfoneh.

Dramatisk optakt

Over de seneste måneder har regimet i Teheran stået over for massive politiske, sociale, økonomiske og sikkerhedsmæssige udfordringer, hvilket lørdag kulminerede med et terrorangreb på nogle værnepligtige fra Revolutionsgarden under en mindehøjtidelighed for Iran-Irak krigen (1980-1988).

Terrorangrebet kostede 29 livet og sårede 70. Officielt har både Islamisk Stat og den lokale arabiske Ahwaz’ Befrielsesbevægelse – hvis talsmand Yaqoub al-Tustari angiveligt bor i Danmark og har åbenlyse forbindelser til Saudi Arabien – taget skylden for angrebet. Men intet er bekræftet, og angrebet er fortsat omgærdet af mystik.

Den iranske præsident Rouhani beskylder »fremmede lejesoldater støttet af USA« for at stå bag aktionen uden dog at fremlægge beviser. Danmark og USA har allerede fordømt terrorangrebet, mens reaktionerne blandt Irans arabiske rivaler har været langt mindre sympatiske.

Abdul Khaleq Abdulla, en prominent regeringsvenlig analytiker med tætte forbindelser til emiren i De Forenede Emirater, understregede, at der ikke var tale om et terrorangreb, og antydede i stedet, at der var tale om en operation udført af Irans regionale rivaler.

»At kamphandlingerne er blevet rykket dybt ind i Iran, er en officiel beslutning, som vi vil se mere af i den kommende fase,« skriver Abdulla i tvetydige arabiske vendinger på Twitter.

På vej mod konflikt?

Selv hvis det skulle lykkedes Hassan Rouhani at arrangere et møde med Trump, skal han næppe gøre sig forhåbninger om at overtale Trump til at opløse spændingerne mellem USA og Iran, siger Rasmus Christian Elling, lektor ved Købehavns Universitet og specialist i Iran.

»Jeg tror, at det er begrænset, hvad Rouhani konkret kan opnå, så han må fokusere på en symbolsk succes – for eksempel at bruge det seneste terrorangreb, der lader til at have tråde til USA-allierede, som et eksempel på vestlig hykleri,« siger Rasmus Christian Elling.

Søndag opfordrede mere end 50 prominente amerikanske skikkelser – herunder James Clapper, Madeleine Albright og Paul O’Neill – Trump-administrationen til at vende tilbage til atomaftalen i et forsøg på at opbygge international støtte for at tøjle Irans aktiviteter.

»Trump-administrationens tilgang har indtil videre efterladt Iran med muligheden for enten at kapitulere eller føre krig. At anvende pres og ensidige sanktioner uden at efterlade diplomatiske muligheder kan føre til en farligere, mere destruktiv og langvarig regional konflikt,« lyder det i erklæringen.

Rasmus Christian Elling tror, at kritikken preller af på Trump.

»Hvis man ser på Det Hvide Hus’ udmeldinger, er man interesseret i en optrapning af konflikten og i sidste ende at vælte styret – og altså ikke en diplomatisk løsning,« siger Rasmus Christian Elling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her