Læsetid: 3 min.

Vil det i fremtiden være forbudt at citere denne overskrift?

EU-Parlamentet har stemt for en stærkere beskyttelse af digitale ophavsrettigheder. Ifølge kritikere er hele internettets frihed i fare, mens fortalere ser det som en beskyttelse af kunstneres, forfatteres og journalisters arbejde, som netop spredes på nettet. Dansk branchetalsmand kalder lovudkastet for »et kæmpe problem«
For fremtiden skal store billed- og streamingtjenester som f.eks. YouTube selv hæfte for, at indholdet på deres platforme ikke bryder gældende ophavsrettigheder.

For fremtiden skal store billed- og streamingtjenester som f.eks. YouTube selv hæfte for, at indholdet på deres platforme ikke bryder gældende ophavsrettigheder.

Dado Ruvic

14. september 2018

Efter talrige revisioner og to måneders udskydelse af afstemningen har EU-Parlamentet skabt grundlaget for markante ændringer af de digitale ophavsrettigheder i Europa – ændringer, som kan gribe dybt ind i internettets funktioner, i det europæiske medielandskab og dermed i de fleste europæeres liv.

Efter flere hundrede ændringsforslag stemte et uventet stort flertal af parlamentarikerne grundlæggende for to principper.

For det første en stærkere digital copyrightbeskyttelse af tekst. Hidtil har Google og andre søgemaskiner og platforme kvit og frit kunnet vise dele af tekster og artikler i links. Det har disse internetvirksomheder tjent på, bl.a. i form af reklamer, men uden at betale hverken mediet eller forfatteren bag indholdet i linket.

I fremtiden skal disse platforme derimod købe licens til de forlag og medier, der linkes til. Det har fået kritikere til at give tiltaget øgenavnet »link-skat« og kritiserer det stærkt for at bringe internettets frie udbredelse af informationer i fare.

Det andet tiltag går under det kritiske øgenavn »upload-filter«. For fremtiden skal store billed- og streamingtjenester som f.eks. YouTube og Instagram nemlig selv hæfte for, at indholdet på deres platforme ikke bryder gældende ophavsrettigheder.

Også her handler det om at sikre betaling til de oprindelige kunstnere eller forfattere bag indholdet. Men ifølge kritikere vil det bl.a. få den bivirkning, at også parodier, kritiske eller tvivlsomme indslag vil blive sorteret fra, fordi koncernerne hellere vil filtrere for meget end for lidt for at undgå bøder. For realistisk set kan f.eks. de 450 timers videomateriale, som hvert eneste minut uploades alene på YouTube, kun testes og filtreres automatisk.

Lobbykrig

Op til afstemningen har underskriftsindsamlinger som ”Stop censur-maskinen, red internettet” fået opbakning af over en million europæere, og der er foregået en lobbykrig, som groft sagt har haft to fronter: Forlag og medier, der vil beskytte ophavsrettigheder på nettet på den ene side, og digitale koncerner som Google, Facebook og YouTube på den anden.

Men der er også stærkt kritiske stemmer langt ud over de store it-virksomheder.

En af dem er Thomas Noppen, der er formand for den danske ’Prauda – foreningen af uafhængige internetmedier’. Han er »dybt skuffet« over ordlyden i artikel 11, hvor det præciseres, at ophavsrettigheden ikke som hidtil gælder for hele tekster eller større afsnit, men også for mindre afsnit. Dermed må søgemaskiner og nyhedsformidlere som Google kun dele enkelte ord eller sætninger fra aviser, magasiner og onlinemedier – i yderste konsekvens kan selv overskrifter således være pålagt copyright.

»Vi er i princippet for en beskatning af de store tjenester på europæisk plan, men de nuværende løsninger er hovsa-løsninger, som rammer flere, end de gavner. Artikel 11 vil direkte skade mediernes forretningsmodeller,« siger Thomas Noppen.

»Link-skatten er testet i Tyskland og Spanien med dårlige resultater. I Spanien tabte medierne direkte omsætning og penge på modellen, fordi Google helt holdt op med at linke til spanske medier.«

– Men er det ikke nødvendigt at tage kampen op og på en eller anden måde at styrke de kreative brancher og medierne, som fodrer de store platforme med indhold, mens deres egne forretningsmodeller smuldrer i gratis-mentaliteten på nettet?

»Jo, men her handler det ikke så meget om gratis-mentalitet, som om hvordan internettet fungerer. Hvis du deler et link som ren URL (den digitale kode, red.) uden en snippet (fremhævet tekst eller indhold fra hjemmesiden, red.), så er der jo ingen, der vil klikke på det. Sådan fungerer internettet bare ikke,« siger Thomas Noppen.

Han havde derfor ønsket sig et kompromis, hvor de enkelte medier selv kunne bestemme, om man ønsker frie links på de store søgemaskiner og platforme.

Også upload-filtrene ser han som »et kæmpe problem«:

»YouTube har udviklet hundedyre filtre og kan fint leve med det, selvom de for en sikkerheds skyld kommer til at censurere rigtig meget væk. Men for de mindre udbydere er det et enormt problem at skabe lignende filtre.«

Efter vedtagelsen i EU-Parlamentet kan de afsluttende forhandlinger nu påbegyndes i EU’s ministerråd. Herefter skal der udarbejdes et kompromis med EU-Kommissionen, før forslaget endeligt kan vedtages i foråret 2019.

I øvrigt er overskriften til denne artikel et citat fra en yderst kritisk artikel om EU-forslaget om digitale ophavsrettigheder i Die ZEIT. Artiklen kan læses her.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Trond Meiring
  • stefan kjær jensen
Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring og stefan kjær jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

stefan kjær jensen

Tjah, så skyder MSM samt de etablerede kunstnere sig selv i foden, hvis borgere inden for EU får det sværere ved at dele links angående nyheder/viden samt kunst. Hvad værre er, så får EU større mulighed for at styre vidensdeling på nettet. I de to artikler er der nemlig en vagt defineret paragraf for fjernelse af information, der regnes for skadeligt af EU. I yderste konsekvens vil det betyde, at dine ytringer kan fjernes på nettet, hvis du siger EU imod. Så vidt for det liberale og demokratiske projekt kaldet EU...

Jesper Valgreen, Bjørn Pedersen, Jesper Sano Højdal, Eva Schwanenflügel, Jens Jensen, Karsten Aaen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Dette er en mørk dag
Den fjerde statsmagt. Avisen. Hvor er den?
Sover den eller er den stukket af, gemmer den sig af frygt eller er den blevet ven med fjenden?
For en ting er sikkert, den er ikke på sin post

Kan kun sige SKAM jer
For man komme ikke ude om at dette er censur og medie ser ud til at være med i det.

Et spørgsmål, hvorfor har den fået så lidt opmærksomhed fra vores nyheds medie?
for dette skulle være forside stof. det kan ændrer så meget.
For hvad betyder dette for debatten på den lang bane?

Jeg er en der følger de alternative medie. For de er gode til at vise paneler imellem artikler
og sætte ting i perspektiv. Er dette slut nu eller hvad sker der?

stefan kjær jensen

Jens Jensen

De tænker vel kun kortsigtet ud fra den magt, som de kan få ved genetableringen af deres monopol. Det at skulle danse i takt med EU er åbentbart en mindre detalje for dem, så længe de beholder deres job. Så meget for den fjerde statsmagt.