Læsetid: 8 min.

Håb for demokratiet i DR Congo og tre andre oversete historier ude fra verden

Det taktiske spil fortsætter i Sverige. Indien genåbner en kontroversiel sag om statsborgerskab. Og så får Viktor Orban lov til at blive siddende hos de konservative i EU-Parlamentet
Sinibala Hajong og hendes mand Nimai Hajong er blandt de fire millioner mennesker fra delstaten Assam, der risikerer at miste deres statsborgerskab. Nimai husker nærmest intet om sin barndom i det østlige Bangladesh. 

Sinibala Hajong og hendes mand Nimai Hajong er blandt de fire millioner mennesker fra delstaten Assam, der risikerer at miste deres statsborgerskab. Nimai husker nærmest intet om sin barndom i det østlige Bangladesh. 

A. Sharma

22. september 2018

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften. 

  • Indien genåbner sag om statsborgerskab for millioner

Da myndighederne i den indiske delstat Assam i juli offentliggjorde et nyt register over indbyggere af indisk nationalitet, var fire millioner af delstatens beboere ikke at finde på listen. De havde ikke levet op til kravene om dokumentation. De risikerer nu at blive stemplet som ulovlige immigranter og sendt ud af landet.

Den indiske regering har gjort det klart, at de vil miste deres borgerrettigheder og dermed de facto blive statsløse. Mange af de ekskluderede er kvinder eller tilhører den fattige del af befolkningen og har ikke haft adgang til den nødvendige slags dokumentation.

Tidligere på ugen besluttede den indiske højesteret at udvide fristen for at indlevere flere beviser med 60 dage. På grund af sagens karakter skal ansøgerne have endnu en chance, lød begrundelsen fra højesteret.

En stor del af forklaringen på situationen i Assam skal findes i de historiske forhold mellem Indien, Pakistan og Bangladesh. Assam er beliggende i en af Indiens fattigste regioner, klemt inde mellem Bhutan og Bangladesh. En tredjedel er muslimer, mens størstedelen af delstatens 33 millioner indbyggere er hinduer.

Etniske og religiøse konflikter har præget regionen siden det britiske kolonistyre. Især immigration fra Bangladesh har været en kilde til uoverensstemmelser. I 80’erne førte det til blodige sammenstød mellem hinduer og muslimer, hvor hundredvis blev dræbt.

For at lægge en dæmper på urolighederne besluttede centralregeringen i New Delhi dengang at foretage en optælling af delstatens indiske borgere og at sende ulovlige immigranter retur. Det blev vedtaget, at personer, der kom til Assam før Pakistan og Bangladesh blev delt i to i 1971, kunne blive. Netop den skæringsdato blev valgt, fordi splittelsen af Pakistan medførte store flygtningestrømme til Indien.

De seneste år er den muslimske del af befolkningen i Assam vokset støt, hvilket igen har fået den indiske regering til at se på problematikken med ulovlige immigranter.

Den nuværende proces startede før premierminister Narendra Modi kom til magten, men passer godt ind i hans regerings hindunationale agenda. Hovedparten af de ekskluderede er muslimer, hvilket har ført til beskyldninger om, at registreringen er politisk motiveret og handler om at fremme og beskytte hinduistiske interesser. Regeringen har afvist den form for kritik og peger på, at optællingen foregår i regi af landets domstole. Regeringspartiet BJP har tidligere sagt, at ulovlige indvandrere fra Bangladesh bør sendes tilbage.

Hvordan en deportering af så mange mennesker i praksis skulle fungere står ubesvaret hen. Bangladesh vil sandsynligvis nægte at tage imod dem. Derfor frygter rettighedsorganisationer en situation, hvor millioner af mennesker ender som statsløse og må leve som en slags andenrangsborgere uden rettigheder i Indien og uden mulighed for at flytte til nabolandet.

  • Congo gør klar til landets første potentielt demokratiske valg

Onsdag offentliggjorde den congolesiske valgkommission det endelige register over kandidater til præsidentvalget, der finder sted d. 23. december i år.

Den siddende præsident, Joseph Kabila, som har været ved magten siden faderens død i 2001, optræder ikke på listen og står dermed til at træde af efter valget. Han har ellers været anklaget for at klamre sig til magten, efter at hans forfatningsretlige mandat udløb for snart to år siden, og valget af flere omgange er blevet udskudt, fordi han har nægtet at gå af.

I august gjorde Kabila det imidlertid klart, at han ikke ville genopstille til valget til december. En besked, der mildnede de uroligheder, der i de sidste par år har ført til voldsomme protester imod den siddende præsident, hvor adskillige demonstranter er blevet slået ihjel af ordensmagten.

Kabila støtter kandidaten fra regeringspartiet People's Party for Reconstruction and Democracy, Emmanuel Ramazani Shadary, der er partisekretær og tidligere indenrigsminister. Men Shadary er ikke alene om buddet. I alt konkurrerer 21 kandidater om præsidentposten, herunder flere oppositionspolitikere.

Den tidligere vicepræsident Jean-Pierre Bemba og Moise Katumbi, der har været guvernør for Katanga-provinsen, har dog ikke fået lov at stille op og har rejst spørgsmål om valgets gyldighed. Blandt andet har de anklaget regeringen for at planlægge at manipulere valgresultatet med elektroniske stemmemaskiner, der ikke har været testet grundigt.

Bemba kaldte ifølge AFP kandidatlisten for »en parodi på et valg« og kritiserede Kabila for at »sikre sig, at regeringskandidaten ikke har en seriøs udfordrer.«

En anden bekymring hos oppositionen er, hvorvidt de formår at samle sig om en enkelt kandidat. Ved valget i 2011 stod oppositionen nemlig splittet over for Kabila.

Shadarys to stærkeste udfordrere er Félix Tshisekedi, lederen af det største oppositionsparti, Union for Democracy and Social Progress, og Vital Kamerhe, som i 2011 fik tredjeflest stemmer med opbakning fra knap otte procent af befolkningen. Derudover stiller oppositionskandidaterne Freddy Matungulu og Martin Fayulu op, mens man blandt de regeringsvenlige kandidater finder Tryphon Kin-Kiey og den tidligere premierminister Samy Badibanga.

En meningsmåling fra juli viste, at Katumbi (der altså ikke har fået lov at stille op) og Tshisekedi stod til cirka 19 procent af stemmerne, Bemba (der ligeledes er blevet diskvalificeret) til cirka 17 procent og Kamerhe til omkring 9 procent.

Shadary figurerede ikke i målingen, men det forventes at ændre sig, nu hvor han har regeringskoalitionens officielle opbakning med dertilhørende finansiering.

  • Sverige: Taktisk spil om vejen til regeringsdannelse

Det er 13 dage siden valget, og det er stadig uklart, hvem der kommer til at danne den næste regering i Sverige. Det endelige valgresultat kom søndag, hvorefter det stod klart, at den rødgrønne blok har sikret sig 144 mandater mod 143 til Alliancens fire borgerlige partier og 62 til Sverigedemokraterna. Ligesom den første optælling havde vist.

Processen er nu, at når Riksdagen åbner den 25. september, kan der afholdes en såkaldt statsministerafstemning. Sverigedemokraterna har sagt, at de vil af med den siddende statsminister Stefan Löfven (S). Står de fast på det, vil Löfven have et flertal imod sig og må gå af.

Afgår statsministeren, indledes en såkaldt talsmandsrunde. Det indebærer, at talsmanden fører samtaler med alle partiledere og undersøger, hvilke muligheder der er for at danne regering. Talsmanden har selv stor indflydelse på, hvordan selve processen kører, og allerede nu er der et taktisk spil i gang mellem de svenske partier om hvem, der skal have den magtfulde post.

Socialdemokraterna har rakt hånden ud til Alliancen for at få dem til at gå sammen om en fælles kandidat, men det handler ifølge svenske kommentatorer også om, at Löfven forsøger at splitte Alliancen. Kan han det, kan det være et skridt på vejen til at danne den regering hen over midten, som han siden valget forrige søndag har plæderet for. Det kunne ske ved, at Centerpartiet eksempelvis gik med i en S-ledet regering. Og svenske medier har da også noteret sig, at Centerpartiets leder, Anni Löof, har udtalt sig uklart om, hvem partiet ønsker som talsmand.

Torsdag meldte Vänsterpartiet sig på banen med deres kandidat. Vänsterpartiets leder, Jonas Sjöstedt, har desuden sagt, at partiet vil forsøge at lave et fælles forslag til finansloven med resten af den rødgrønne blok, Socialdemokraterna og Miljöpartiet, hvis Alliance-partierne tager magten med støtte fra Sverigedemokraterna.

»Ulf Kristersson (leder af det største borgerlige parti Moderaterna, red.) og Alliancen har tabt valget. De er ikke større end de rødgrønne. At en eventuel regeringsdannelse med Alliancen vil bryde med de løfter, de har givet før valget, om ikke at tage magten med Sverigedemokraternas støtte – det gælder frem for alt Centerpartiet og Liberalerna – det giver os ikke andet alternativ end at forsøge at fælde dem gennem et fælles rødgrønt budget,« siger Sjöstedt til Dagens Nyheter.

Socialdemokraterna og Miljöpartiet har dog ikke tilkendegivet, om de er med på at lave et fælles finanslovsforslag. Men Vänsterpartiets melding peger på det forhold, at nok kan en Alliance-regering måske dannes uden at have et flertal imod sig. Men Sverigedemokraterna har sagt, at de bestemt har tænkt sig at tage sig betalt for deres støtte til en Alliance-regering. Får de ikke den i løbet af perioden frem mod finanslovforhandlingerne, får de altså muligheden for at vælte en eventuel Alliance-regering allerede ved den afgørende lov om landets husholdningsbudget sidst på året. 

Indtil videre har Sverigedemokraterna den magtposition, at de – til trods for at ingen andre partier i Riksdagen vil samarbejde med dem – stadig er tungen på vægtskålen i forhold til, hvem der skal have magten i Riksdagen. Men Centerpartiet og Liberalerna kan, hvis de bryder med de andre partier i Alliancen, også snuppe rollen som dem, der afgør regeringsdannelsen. Inden det når så langt, har den før omtalte talsmand dog fire forsøg til at danne regering. Lykkes det ikke, udløses der nyvalg – eller ekstravalg, som svenskerne kalder det – inden for tre måneder.

  • Ungarns Viktor Orban får lov til at blive siddende hos de konservative i EU-Parlamentet

Skal, skal ikke? Da Ungarns premierminister Viktor Orban i sidste uge ankom til EU-Parlamentet i Strasbourg for at få en masse verbale tæsk og en afstemning imod sig, handlede det helt store drama om, hvad de gode konservative i parlamentsgruppen EPP mon ville gøre. Orbans Fidesz-parti sidder i den gruppe, så ville politikerne fra tyske CDU, de franske Republikanere, svenske Moderaterne og danske Konservative, der er med til at udgøre EU-Parlamentets største gruppe, holde hånden over Orban, sådan som de før havde gjort – eller ville de stemme imod ham? De valgte det sidste. Og det fik straks alle til at tænke, at nu måtte Fidesz da være færdig i gruppen.

Men nej.

Onsdag mødtes EU’s regeringschefer til et uofficielt topmøde i Salzburg, og det brugte EPP til at holde deres eget lille topmøde, hvor de kunne tale sagerne igennem.

Og ja, ja, det kan da godt være, at Viktor Orban er ved at opbygge en mafiastat midt i Europa, og at hans parti sætter sig på medierne, domstolene og uddeler EU-penge til sine politiske venner, men »pressen kan ikke tvinge os til at smide Viktor Orban ud,« sagde formanden for EPP, franske Joseph Daul, fra en talerstol ved siden af Østrigs konservative kansler, Sebastian Kurz.

»Vi har demokrati i vores parti, lighed for loven, vi har vores frihed, og vi har regler.«

Så nu ville de lige se, hvordan det egentlig kommer til at spænde af med den artikel 7-proces, som EU-Parlamentet har sat i gang, før de gjorde noget drastisk.

Og så blev der taget et fint gruppefoto, hvor de konservative drenge smiler og hygger: Tusk, Kurz, EU’s Brexit-forhandler Michel Barnier, formanden for EU-Parlamentet Antonio Tajani… og Viktor Orban.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
ingemaje lange og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det kunne måske være nyttigt, hvis Inf. definerede for læseren, hvem "talsmanden" er i en artikel som denne (Taktisk spil om svensk regeringsdannelse).

Det svenske ord er "talman", jf. Sprogbro, svensk-dansk ordbog på nettet: talman = rigsdagens formand/ordstyrer (et af de højeste embeder i Sverige).

Titelen er m/k. I 1996 talte man således om "rikets första dam, alltså fru talman i riksdagen".

Man har på svensk ordene talesman, taleskvinna, talesperson svarende til dansk talsmand etc.

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar