Læsetid: 10 min.

Hungersnød er på vej tilbage som fænomen – fordi vi tillader det

Bekæmpelse af sultkatastrofer har været en enestående succes i de seneste 40 år, hvor hungersnød stort set har været på vej til at forsvinde. Men især de humanitære katastrofer i Yemen viser, at vi tillader en tilbagevenden af den menneskeskabte hungersnød. I dag sker katastroferne ikke på grund af tørke og ekstremt vejr, men fordi vi vælger, at de skal ske, siger en af verdens førende hungerforskere Alex de Waal
»I Yemen har vi en koalition støttet af USA, Storbritannien og Frankrig, der er i gang med grundlæggende at ødelægge den sociale og økonomiske infrastruktur for et land og en befolkning – og dermed forårsage en hungersnød. Og stormagterne har ikke et problem med det,« siger Alex de Waal, der har skrevet en bog om hungersnød.

»I Yemen har vi en koalition støttet af USA, Storbritannien og Frankrig, der er i gang med grundlæggende at ødelægge den sociale og økonomiske infrastruktur for et land og en befolkning – og dermed forårsage en hungersnød. Og stormagterne har ikke et problem med det,« siger Alex de Waal, der har skrevet en bog om hungersnød.

Hani Mohammed

4. september 2018

Der er en god nyhed og en dårlig nyhed, hvis man bor i en del af verden, der med jævne mellemrum bliver ramt af tørke.

Den gode nyhed er, at ens risiko for at sulte er langt mindre, end den var for ens forældre eller bedsteforældre.

De, der er ældre end 40 år, kan muligvis huske hungerkatastrofer i Biafra, Etiopien, Cambodia og Kina, men siden 1980 er der blevet færre og færre historier om omfattende hungersnød, påpeger den ansete forsker og aktivist Alex de Waal, der siden 1980’erne har arbejdet med nogle af de værst ramte områder i Afrika.

Videnskabelige fremskridt i fødevareproduktionen, bedre planlægning, et politisk paradigmeskifte og en eksplosion i ressourcer brugt på nødhjælp og udvikling har i den grad virket.

I sin seneste bog, Mass Starvation: The History and Future of Famine, gennemgår han sultens udvikling og påviser, hvordan der i årene frem til slut-1970’erne døde omkring en million mennesker om året af sult, mens det gennemsnitlige antal siden er faldet i en støt dalende kurve frem til ca. 50.000 årlige sultrelaterede dødsfald i dag. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
  • Poul Erik Riis
  • Lise Lotte Rahbek
  • Peter Knap
  • Eva Schwanenflügel
Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Poul Erik Riis, Lise Lotte Rahbek, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Somme tider kan myten skjule virkeligheden, og så er det godt med folk som Alex de Waal.
Hans studier fjerner dog ikke den bekymring klimaændringerne vækker hos mig. I år blev vi reddet på stregen, men bliver tørkesomrene mere hyppige og stadig længere og varmere, får også vi problemer med madforsyning.
Bliver Australien også reddet af regn eller står de allerede til tørkebetinget fødevaremangel?

Lise Lotte Rahbek

Der er en bekymrende modstand imod en overordnet humanisme

Ja. Herhjemme findes denne modstand ofte hos menesker, som ynder at vrænge udtrykket "godhedsindustri"

Anders Sørensen, Per Hansen, David Zennaro, Lars Løfgren, Rolf Andersen, Mogens Holme, Anders Reinholdt, Bettina Jensen, John Andersen, Eva Schwanenflügel og Ivan Mortensen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Det er hjerteskærende, at uskyldige børn sulter og dør. Det afvæbner enhver kommentar.
Hvad kan vi gøre? Sende flere penge? Nødhjælp? Ja. Nu. Og små sedler, hvor der står: "Hold
op med at stemme på de idioter, der ødelægger jeres land."

Hvor mange lande (alle muslimske) har Danmark været med til at bombe i dette spæde århundrede? Bare fordi USA ønsker det. Vi er kommet langt siden 1951 hvor Danmark sendte hjælp i form af et hospitalsskib frem for en militær deltagelse. Har nogen af disse lande, som vi nu hare været med til at sønderlæmme fået det bedre? Hvordan ville verden se ud hvis disse enorme summer brugt til krig mod lande som ikke have generet os var brugt til udvikling?

Per Hansen, Per Torbensen, Flemming Berger, Lars Løfgren, Poul Erik Riis, Mogens Holme, Søren Bro, Michael Boe, Torben K L Jensen og Bettina Jensen anbefalede denne kommentar

I forlængelse af John Andersens kommentar; i årtierne efter Anden Verdenskrig talte flere og flere også om international solidaritet, om aldrig mere krig - og om omfordeling som en vej mod stabilitet og fællesskaber i nationerne. I det hele taget var socialstaten under mobilisering, formentligt mest udtalt i de nordiske lande. Men svaret på denne uheldssvangre udvikling, som jo kunne betyde at erhvervslivets indtægtsgrundlag ville falde og dets beskatningsgrundlag stige - hvormed magtbalancen overfor almindelige menneskers (djævelsk fordummede og selviske!) vilje og vaner ville ændres i sidstnævntes farvør, kom i form af EF-udviklingen, som initieredes af erhvervslivets europæiske giganter (stål- og kulindustrierne) og hurtigt fandt samklang med de traditionelt magtbærende partiers interesse i at bevare såkaldt markedsdemokratiske (altså demokratier som reguleres af markedet; ikke demokratier som regulerer markedet) tilstande i Europa, hvormed vi fik diskursen om et fredeligt, krigsforebyggende Europæisk Fællesskab (siden Union), som værner om markedet, konkurrenceprincipperne og den øknomiske væksts kurs ind i Himmerige. Denne diskurs er kun i mild grad, og periodisk, forstyrret af folkelig kritik - fordi den er integreret i den danske systemkultur; folkeligt og ideologisk.

'Ideologier er noget bras', sagde vores egen Poul Schlüter i 80'erne, næsten samtidig med at Thatcher på den anden side af Nordsøen erklærede at 'there is no alternative to capitalism'.

Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

I 1960 boede der 5 millioner i Yemen i dag bor der 22 millioner. Yemen har en af de højeste fødselsrater i verden, og i gennemsnit føder en jemenitisk moder seks børn. Det estimeres at der i 2050 vil bo +50 millioner i Yemen.

Per Torbensen, Claus Nielsen, Morten Clausen og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvor blev humanismen af ? - Synes overskriften at være. Jeg vil hellere spørge : Hvor blev realismen af ?
Med skrumpende arealer der kan dyrkes,højere vandstande efter afsmeltning af polerne,ørkener der bliver større,mangel på ferskvand,optøning af de enorme tundraområder med permafrost kan man ikke bare pisse i bukserne for at få varmen. Forstå det det dog. Humanisme uden reel kontant hjælp til selvhjælp er en hån overfor de sagesløse der bliver ramt af krige om vand og klimaændringer.

Klimaændringer har indtil videre ingen betydning for, om mennesker sulter - i hvert fald ikke en negativ. Adgangen til rent drikkevand er derimod af stor betydning og kan løses teknologisk alle steder, hvis man bruger ressourcer nok til den rette infrastruktur.
Det er den lede kapitalisme og det onde Vesten, der har ført an i at reducere sulten i verden. Når vi ikke gør noget, går det som i Syrien og i Yemen. Det er Trump muligvis godt tilfreds med, ordentlige mennesker kan ikke være det.