Læsetid: 6 min.

»Klimaforskernes katastrofemeldinger er nyttesløse. Lad os snakke om de løsninger, der samtidig forbedrer verden og vores liv«

Mennesket lammes af apokalyptiske budskaber om klimakatastrofer, men drives af visioner, forbilleder og gode historier, mener den tyske sociologiprofessor Harald Welzer. Derfor leder han en ’stiftelse for fremtidsduelighed’, der i en utopiforladt samtid skaber og viser vellykkede eksempler på alternative måder at leve og producere på
Mennesket lammes af apokalyptiske budskaber om klimakatastrofer, men drives af visioner, forbilleder og gode historier, mener den tyske sociologiprofessor Harald Welzer. Derfor leder han en ’stiftelse for fremtidsduelighed’, der i en utopiforladt samtid skaber og viser vellykkede eksempler på alternative måder at leve og producere på

Eva Rosenqvist / Scanpix Denmark

26. september 2018

»Økobevægelsen har hidtil fortolket samfundet. Men det handler om at ændre det.«

Den medieglade sociologiprofessor Harald Welzer elsker at tale i slagord og overskrifter. Som en af Tysklands flittigste stemmer i klimadebatten vil han ikke bare have sine budskaber ud over rampen. Han vil også have, at de motiverer dem, der hører dem, til at forandre verden.

»Mit grundlæggende udgangspunkt er den simple sandhed, at håb motiverer, mens frygt lammer,« fortæller Harald Welzer til Information.

»På det punkt er den normale kommunikation om klimaforandringer, bæredygtighed og økologiske spørgsmål desværre ret håbløs. Vi bliver bombarderet med tekniske detaljer og katastrofemeldinger, men vi præsenteres stort set aldrig for alternative handle muligheder og alternative scenarier. Psykologisk set kan man bare ikke forvente proaktive handlinger som svar på en apokalyptisk retorik. Så lad os snakke om de løsninger, der samtidig forbedrer verden og vores liv.«

’Vil have handlet’

Efter mange år som forsker, debattør og forfatter til bøger som Klimakrige – hvad vi dræber for i det 21. århundrede tog Harald Welzer i 2012 konsekvensen af sin tro på positive fortællingers kraft og grundlagde den almennyttige stiftelse FuturZwei – stiftelsen for fremtidsduelighed i Berlin.

Navnet FuturZwei klinger ikke bare af en anden fremtid. Det er samtidig den grammatiske betegnelse for formen »vil have handlet« – altså en i fremtiden afsluttet handling, som netop er den mulighed, som Welzer vil udbrede.

»Der hersker i dag en voldsom frygt for fremtiden. Vi lever i en himmelråbende utopiløs tid,« siger han.

»Det hænger sammen med vores vækstøkonomi og nødvendighedens politik, som igen hænger sammen med frygtfortællinger om, hvordan vores samfund og økonomi er så og så sårbart og komplekst og globaliseret, at enhver omstilling vil true væksten, kontinuiteten, balancen. Samtidig er der en nostalgi efter tider med udsigt til evig vækst og social opstigning. Desto mere krampagtigt holder vi fast i den fossile tidsalders ubekymrede dage.«

FuturZwei – stiftelsen for fremtidsduelighed er en almennyttig stiftelse med fokus på socialøkologisk omstilling. Stiftelsen udgiver bl.a. onlinemagasinet Trafo og printmagasinet FUTURZWEI i samarbejde med avisen TAZ.

Harald Welzer (født 1958) er professor i sociologi og socialpsykologi.

Forfatter til flere bøger og flittig debattør i de tyske medier, ikke mindst inden for områderne klima, økologi og politisk aktivisme. I 2012 var han medstifter af FuturZwei.

Netop her ligger missionen for FuturZwei, som den 60-årige Welzer karakteriserer som et politisk, journalistisk og aktivistisk projekt, der fokuserer på forbilledlige historier om alternative, bæredygtige og fremtidsduelige måder at leve, arbejde og skabe økonomiske kredsløb på. I samarbejde med forskellige miljøorganisationer, universiteter og institutter støtter stiftelsen samfundseksperimenter, holder foredragsaftener og udgiver bøger og magasiner.

»Jeres oplyste læsere (i Information, red.) er sikkert bevidste om klimaforandringerne,« siger han.

»Men om de handler på denne bevidsthed, er noget andet. Desuden viser meningsmålinger, at langt de fleste mennesker i Vesten er – undskyld udtrykket – røvligeglade med klimaforandringerne eller bare helt har resigneret. Det skyldes også, at klimaforkæmperne knap nok har forsøgt at skabe realistiske modmodeller til vores hyperkonsumsamfund. Derfor er det så vigtigt at fortælle de historier, der ikke er moraliserende, men handlingsanvisende.«

Mennesket som udgangspunkt

Et typisk forbilledligt eksempel på en socialøkologisk transformation er økologiske andelslandbrug.

Her er der ikke bare er en økologisk og en klimamæssig gevinst, men også en stor social gevinst. Andre eksempler er historier om sociale og erhvervsmæssige pionerprojekter for den postfossile fremtid i de tyske brunkulsregioner eller mulighederne for at føre en så plastikfattig hverdag som muligt – vel at mærke ikke kun i klimaets og miljøets navn, men også fordi det kan forbedre vores hverdag.

»Se på hele omstillingen i vores måde at bevæge os på, som jo udgør en betragtelig del af menneskets CO2-udledning. Forestil dig en bilfri, cykelvenlig storby med et fremragende offentligt transportnet, som er gratis for alle,« siger Harald Welzer. Han holder en sjælden kunstpause i sin talestrøm.

»Ja, det er netop pointen: At disse storbyer også ville være fantastiske, selv hvis vi ikke oplevede klimaforandringerne. Det apokalyptiske klimaargument burde altså ikke stå i forgrunden, men derimod den gode storby. Tænk på alle de trafikdrab, vi kunne undgå. Tænk på al den plads og ro og rene luft, der ville være i en by som Berlin, hvis der ikke ræsede over en million forbrændingsmotorer rundt i byen,« siger den tyske professor.

»Tænk, hvis mennesket igen blev det naturlige udgangspunkt for byplanlægning og ikke biler. Hvis vi fik plads til at mødes i det offentlige rum i storbyerne eller dyrke vores grøntsager og hvad ved jeg. Når man ser det sådan, så står tvangen til en massiv reduktion af CO2-udslippet pludselig ikke i forgrunden, men derimod den positive længsel efter et bedre liv.«

Teknologisk lammelse

Et lammende klimaparadoks er i Harald Welzers øjne, at vi i Vesten godt nok lever i ufatteligt rige samfund med et historisk stort råderum til at skabe bæredygtige forandringer, men at vi samtidig føler enhver omvæltning desto mere truende. Det er i hans øjne også en af grundene til, at vi forholder os så ukritisk til den teknologiske udvikling, som mange blindt stoler på vil trylle klimaproblemet væk.

»De store it-koncerner har haft succes med at tage en slags åndeligt patent på vores teknologiske utopier,« mener Harald Welzer.

»De vil løse alle problemer i verden, gøre alt convenient og bæredygtigt – på deres præmisser. Så længe vi på det kulturelle niveau ikke gør os nogen seriøse forestillinger om vores fremtid, så får de teknologiske og digitaliserede forestillinger lov til at stå som den eneste vej frem. Men for det første ser de ikke just ud til at frigøre mennesket. For det andet tror jeg ikke på en grøn og bæredygtig økonomi alene på grundlag af den teknologiske udvikling. En stadig større effektivitet løser jo ikke problemet, når den bare sætter mere skub i forbruget.«

Oven i den teknologiske lammelse kommer hele vores økonomiske tænkning, der fortsat er anlagt på evig vækst. Her må vi i Welzers øjne affinde os med et faldende forbrug.

»Allerede i børnehavealderen lærer vi, hvor paradisisk der er på den anden side af det næste stykke konsum, og et par år senere lærer vi at forholde os til, hvor stærk den vækstøkonomiske historie er. Alligevel formår vi ikke at bryde logikken. Derfor er en af de store opgaver at vise, at det ikke bare kan lade sig gøre, men at det også kan være attraktivt at skabe alternativer til det nuværende konsumparadigme.«

Dysfunktionel kommunikation

Et stikord er nok til at udløse et mindre foredrag fra Harald Welzers mund. Men han vender igen og igen tilbage til pointen om, at vi skal skabe et helt nyt forhold mellem menneske og natur – og at det skal ses som en chance for menneskeheden.

»Vi skal ændre hele vores stofskiftesystem, vi skal omstrukturere hele samfundet og vores produktionsmåder. Det var i øvrigt også økologibevægelsens udgangspunkt, før den blev så teknologifikseret. Det er overvældende, men også en fantastisk opgave, der samtidig bærer en mulighed for at skabe en repolitisering,« siger Harald Welzer.

Trods peptalken er han selv alt andet end jubeloptimist. Som hans bog om klimakrige i det 21. århundrede viser, vil de globale ressourcekampe tage dramatisk til og tvinge klodens rigeste samfund til at afgive en del af deres ressourceforbrug. Alligevel er der ikke udsigt til, at tograders-målet opfyldes.

»De facto er der ingen global klimapolitik,« siger Welzer.

»Vi lever jo i en yderst velfungerende samfundsmæssig livsløgn. Vi har masser af institutioner, konferencer og eksperter på klimaområdet, men vi har stort set ikke ændret vores forbrugs- og produktionsmåder, og år for år stiger menneskets CO2-udledningen. Det er lidt som i dysfunktionelle parforhold, hvor man finder en måde at tale om problemerne, så man ikke behøver at ændre på dem.«

I den situation er det i den tyske professors øjne fint nok at gå med i en klimamarch eller skabe andre konventionelle protester.

»Jeg tror bare ikke så meget på demonstrationer som politisk udtryk. Vi skal have flere billedskabende og bevidsthedsforandrende aktioner, der peger mod en anden fremtid og motiverer.«

På spørgsmålet om, hvad det kunne være, svarer Harald Welzer kort og godt: Historier om at lykkes med alternative løsninger.

»Vi må aldrig må holde op med at fortælle os selv og hinanden: Jo, verden kan faktisk godt indrettes radikalt anderledes, end den er i dag. Og det kunne faktisk langt overvejende være forandringer til det bedre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Olaf Tehrani
  • Steffen Gliese
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Torben K L Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Britta Hansen
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Niels Duus Nielsen, Olaf Tehrani, Steffen Gliese, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Lise Lotte Rahbek, Britta Hansen, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Virkelig rart at læse.
Hvis et lidt syrligt spørgsmål er tilladt - hvor er det så, det er galt henne, siden det går så langsomt?

Torben Skov, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ja selvfølgelig kan det lykkes at leve anderledes.
Men hvordan var det nu med eksemplerne og forandringsanvisningerne.. ? :-)

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

"Forestil dig en bilfri, cykelvenlig storby med et fremragende offentligt transportnet, som er gratis for alle -"
Ja, ja, ja - det er den slags visioner, vi har brug for - som kan give os gå-på-mod ;-)

Torben Bruhn Andersen, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom, Verner Nielsen, Steffen Gliese, Carsten Munk og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Niels K. Nielsen

Lomborg bliver nok rehabiliteret en dag, hvor fakta og løsninger vejer tungere end følelser og politiske dagsordener.

Klimaforskernes katastrofemeldinger er nyttesløse....Ja, det er da rigeligt bevist de seneste 30 år. Forskerne har såmænd intet andet gjort siden starten af 1990'erne end at fremlægge deres modellerede, målingsbaserede klimaforskning - hvor en ganske god del i dag har vist sig at holde vand. Nu er det lige oppe i tiden - også herhjemme efter en varm sommer - at ævle løs om, at vi skal ændre forbrug og bla, bla. Men ærligt talt så sker der - og er sket - ganske lidt, også på personplan. En finurlig krølle er danske landmænds jammer over en tilsyneladende dårlig majshøst i år. Ingen har nævnt, at det var stigende temperatur, der gennem 1980'erne og 1990'erne overhovedet muliggjorde majsdyrkning i DK i større skala. Jeps, positive løsningsforslag vil langt være at foretrække fremfor 'katastrofe'-meldinger, men vi hælder fortsat hovedet mod de teknologiske fix fremfor mod en egenindsats.

Torben Bruhn Andersen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen, Ejvind Larsen, Peder Bahne, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Trond Meiring og Jørgen Clausen anbefalede denne kommentar
Jørgen Clausen

Alt imens vi snakker om konsekvenser om klimaforandring og mangel på bæredygtighed stiger forureningen og overforbruget dag for dag. Der kommer der ude i den store verden ikke færre fossil drevne køretøjer. CO2 udledningen falder ikke. Tvært imod er der udsigt til den stiger så langt øjet rækker https://ing.dk/artikel/opec-olieforbrug-slaar-alle-rekorder-de-naeste-fe.... Antallet af mennesker, som får økonomi til at deltage i festen vokser og vokser markant år for år og det i milliontal.

Ikke for at være lyseslukker, men det grænser sig til en nærmest umulig opgave at bremse denne her udvikling. Selvfølgelig, man har lov at håbe. Men samtidig vil det nok være rettidig omhu, at forberede sig på det ikke får den håbefulde udgang vi alle ønsker os.

Vi har kendt problemstillingen i årtier uden at gøre noget seriøst ved det andet end lidt debat og småjusteringer. Alt i mens produktionen og forbruget køre derudaf på højtryk som aldrig før af alle mulige overflødige ting og sager i markedsøkonomiens hellige navn. Politikerne snakker kun om vækst, økonomi og nødvendigheder og andet umiddelbart let fordøjelig.

- Ellers er der politisk larmende tavshed.

Torben Skov, Niels Duus Nielsen, Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen, Carsten Munk, Niels-Simon Larsen, Trond Meiring og Steen Voigt anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Money makes the world go round - kom med alle de positive eksempler hvor hele samfundet tjener penge på BÅDE gynger og karruseller med hensyn til billigere ren energi og et billigere sundhedsvæsen ved at forurene mindre.

@ Jørgen Clausen: Noget, vi umiddelbart kan gøre:
Stop import af kul til vore kulkraftværker.
Importer istedet el fra CO2-fri atomkraft.
Ca. halvdelen af Frankrigs el kommer fra atomkraft - uden problemer!

Jørgen Tryggestad

Verden skal investere massivt i infrastruktur til brint (= nul CO2-udslip, vanddamp er eneste forbrændingsprodukt) som brændstof til transport-sektoren, især til lastvogne, busser, tog og færger/skibe.
Brinten skal produceres via elektrolyse, og el'en til elektrolysen skal primært hentes fra grøn energi som vindmøller, solceller og vandkraft. På den måde kan den produceres decentralt i små enheder til en konkurrencedygtig pris , og den kan lagres og fyldes på en bils brinttank lige så hurtigt som benzin og diesel kan påfyldes.

I Nord-Tyskland ruller nu et første brinttog, i Californien og videre ud i USA er der langt fremskredne planer om et net med 700 stk. brinttankstationer som i første omgang primært skal servicere et firecifret antal brint-lastvogne der over, i Portugal lancerer Toyota Europa en ny brintbus næste år.

På høje tid at politikerne sætter brint på klima-landkortet for alvor. Her er der enorme klima- og miljøgevinster at hente både på kort og lang sigt. Dette kan kun gå for langsomt.

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Jeg kunne godt tænke mig at se et Danmarkskort indtegnet med en meters vandstigning. Gad vide om det ikke ville påvirke huspriserne? Orkanen Bodil fik adskillige huse gjort våde i Isefjord og Roskilde fjord. Hvor mange af jer vil købe et hus i vandkanten?

Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, Ejvind Larsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Her er da et projekt - men man burde i højere grad søge sammen i verden om at løse disse problemer og så give fanden i ideen om, at 'ting koster noget'. Nej, men de kræver en indsats og en fordeling af ressourcerne efter, hvor de gør størst fyldest, og det er sjældent, hvor der flest penge til at betale dem.
https://www.facebook.com/vicenewscanada/videos/2123268237703397/
I Danmark har vi jo også levet i en liberalistisk misforståelse i 30 år - hvor der fuldstændig er set bort fra, at vi som samfund gik fra 'ikke at have andet råstof end det, der sidder i hovederne på ungdomme', som vi sagde i 70erne, til at være selvforsynende med og eksporterende energi, først fossile brændstoffer, dernæst teknologi til vedvarende energiformer. Havde vi behandlet Grønland mere lige, ville vi sammen med dem være stået stærkere med egne råstoffer til danske virksomheder.
Men nu går det hele så en anden vej, og lad os håbe, at nogle faktisk formulerer visionerne for en bedre tilværelse, der ikke bygger på slaveri og alt for overdreven hedonisme. https://www.facebook.com/vicenewscanada/videos/2123268237703397/

Torben Skov, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

når problemets kerne er et vanvittigt overforbrug, af først og fremmest fossile brændsler men også af alt andet, så er det simpel logik at vi skal begrænse væksten for at løse problemet,
faktisk skal vi have regression i alle rige lande, og alle som lever i overflod skal reducere deres forbrug drastisk,
det er slet ikke nok at vi kører vores fornøjelsesture i lidt mindre biler som går længere på literen, unødvendig bilisme skal helt væk,
desuden skal "brug og smid væk" stoppes helt, vi skal kun lave produkter som holder, kan repareres, og ikke skal kasseres, og der skal kun fremstilles nødvendige produkter,
og så skal vi "se ned på" dem som har svært ved at fatte at de for længst ejer mere end nok, og bliver ved med at købe ting som skal vise de har succes, enhver idiot kan rage til sig, det kræver derimod noget at indse at man allerede har nok, så vi bør beundre og respektere de ydmyge og nøjsomme som er tilfredse med lidt,
for det er jo helt åndssvagt at man skal være sygeligt grådig hvis man skal respekteres, i dag hedder det "han har gjort det godt" om mennesker som ejer en masse,
det burde i stedet hedde "han kan da vist ikke få nok" om samme person,
og så burde man sige "han gør det vel nok godt" om personer som trives helt uden statussymboler men bruger sin tid på at leve, i stedet for på at tjene penge og skaffe sig flere ting.
det vil gå ud over økonomien hører jeg folk sige, og ja det er netop meningen økonomien i de rige lande er gået grassat, og det er problemet så selvfølgelig skal der bremses op.

Per Torbensen, Niels-Simon Larsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Duus Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Vi har brug for at bruge meget mindre, for at genbruge - men først og fremmest har vi brug for at udvikle metoder til at bekæmpe klimaforandringerne, herunder at udvikle energikilder, der nedbringer CO2, metan og andre skadelige gasser i atmosfæren. Sammen med en cyklisk forståelse af de naturligt forekommende, men kun langsomt opbyggede ressourcer er det, hvad der skal redde fremtiden. Mindre forbrug vil være både fantastisk og nødvendigt - ikke mindst i form af genbrug og af moderne fremstillingsmetoder, der vil bygge på konkret efterspørgsel fremfor udbud.

Som der står på min nye lighter:

Keep
calm
and
smile

WTF?!? var min første reaktion da jeg så den, men så indså jeg at megen visdom er at finde i de ord. Ikke hvis man læser dem bogstaveligt, men de forklarer, hvordan/hvorfor vi lader stå til.