»Klimaforskernes katastrofemeldinger er nyttesløse. Lad os snakke om de løsninger, der samtidig forbedrer verden og vores liv«

»Økobevægelsen har hidtil fortolket samfundet. Men det handler om at ændre det.«

Den medieglade sociologiprofessor Harald Welzer elsker at tale i slagord og overskrifter. Som en af Tysklands flittigste stemmer i klimadebatten vil han ikke bare have sine budskaber ud over rampen. Han vil også have, at de motiverer dem, der hører dem, til at forandre verden.

»Mit grundlæggende udgangspunkt er den simple sandhed, at håb motiverer, mens frygt lammer,« fortæller Harald Welzer til Information.

»På det punkt er den normale kommunikation om klimaforandringer, bæredygtighed og økologiske spørgsmål desværre ret håbløs. Vi bliver bombarderet med tekniske detaljer og katastrofemeldinger, men vi præsenteres stort set aldrig for alternative handle muligheder og alternative scenarier. Psykologisk set kan man bare ikke forvente proaktive handlinger som svar på en apokalyptisk retorik. Så lad os snakke om de løsninger, der samtidig forbedrer verden og vores liv.«

’Vil have handlet’

Efter mange år som forsker, debattør og forfatter til bøger som Klimakrige – hvad vi dræber for i det 21. århundrede tog Harald Welzer i 2012 konsekvensen af sin tro på positive fortællingers kraft og grundlagde den almennyttige stiftelse FuturZwei – stiftelsen for fremtidsduelighed i Berlin.

Navnet FuturZwei klinger ikke bare af en anden fremtid. Det er samtidig den grammatiske betegnelse for formen »vil have handlet« – altså en i fremtiden afsluttet handling, som netop er den mulighed, som Welzer vil udbrede.

»Der hersker i dag en voldsom frygt for fremtiden. Vi lever i en himmelråbende utopiløs tid,« siger han.

»Det hænger sammen med vores vækstøkonomi og nødvendighedens politik, som igen hænger sammen med frygtfortællinger om, hvordan vores samfund og økonomi er så og så sårbart og komplekst og globaliseret, at enhver omstilling vil true væksten, kontinuiteten, balancen. Samtidig er der en nostalgi efter tider med udsigt til evig vækst og social opstigning. Desto mere krampagtigt holder vi fast i den fossile tidsalders ubekymrede dage.«

Netop her ligger missionen for FuturZwei, som den 60-årige Welzer karakteriserer som et politisk, journalistisk og aktivistisk projekt, der fokuserer på forbilledlige historier om alternative, bæredygtige og fremtidsduelige måder at leve, arbejde og skabe økonomiske kredsløb på. I samarbejde med forskellige miljøorganisationer, universiteter og institutter støtter stiftelsen samfundseksperimenter, holder foredragsaftener og udgiver bøger og magasiner.

»Jeres oplyste læsere (i Information, red.) er sikkert bevidste om klimaforandringerne,« siger han.

»Men om de handler på denne bevidsthed, er noget andet. Desuden viser meningsmålinger, at langt de fleste mennesker i Vesten er – undskyld udtrykket – røvligeglade med klimaforandringerne eller bare helt har resigneret. Det skyldes også, at klimaforkæmperne knap nok har forsøgt at skabe realistiske modmodeller til vores hyperkonsumsamfund. Derfor er det så vigtigt at fortælle de historier, der ikke er moraliserende, men handlingsanvisende.«

Mennesket som udgangspunkt

Et typisk forbilledligt eksempel på en socialøkologisk transformation er økologiske andelslandbrug.

Her er der ikke bare er en økologisk og en klimamæssig gevinst, men også en stor social gevinst. Andre eksempler er historier om sociale og erhvervsmæssige pionerprojekter for den postfossile fremtid i de tyske brunkulsregioner eller mulighederne for at føre en så plastikfattig hverdag som muligt – vel at mærke ikke kun i klimaets og miljøets navn, men også fordi det kan forbedre vores hverdag.

»Se på hele omstillingen i vores måde at bevæge os på, som jo udgør en betragtelig del af menneskets CO2-udledning. Forestil dig en bilfri, cykelvenlig storby med et fremragende offentligt transportnet, som er gratis for alle,« siger Harald Welzer. Han holder en sjælden kunstpause i sin talestrøm.

»Ja, det er netop pointen: At disse storbyer også ville være fantastiske, selv hvis vi ikke oplevede klimaforandringerne. Det apokalyptiske klimaargument burde altså ikke stå i forgrunden, men derimod den gode storby. Tænk på alle de trafikdrab, vi kunne undgå. Tænk på al den plads og ro og rene luft, der ville være i en by som Berlin, hvis der ikke ræsede over en million forbrændingsmotorer rundt i byen,« siger den tyske professor.

»Tænk, hvis mennesket igen blev det naturlige udgangspunkt for byplanlægning og ikke biler. Hvis vi fik plads til at mødes i det offentlige rum i storbyerne eller dyrke vores grøntsager og hvad ved jeg. Når man ser det sådan, så står tvangen til en massiv reduktion af CO2-udslippet pludselig ikke i forgrunden, men derimod den positive længsel efter et bedre liv.«

Teknologisk lammelse

Et lammende klimaparadoks er i Harald Welzers øjne, at vi i Vesten godt nok lever i ufatteligt rige samfund med et historisk stort råderum til at skabe bæredygtige forandringer, men at vi samtidig føler enhver omvæltning desto mere truende. Det er i hans øjne også en af grundene til, at vi forholder os så ukritisk til den teknologiske udvikling, som mange blindt stoler på vil trylle klimaproblemet væk.

»De store it-koncerner har haft succes med at tage en slags åndeligt patent på vores teknologiske utopier,« mener Harald Welzer.

»De vil løse alle problemer i verden, gøre alt convenient og bæredygtigt – på deres præmisser. Så længe vi på det kulturelle niveau ikke gør os nogen seriøse forestillinger om vores fremtid, så får de teknologiske og digitaliserede forestillinger lov til at stå som den eneste vej frem. Men for det første ser de ikke just ud til at frigøre mennesket. For det andet tror jeg ikke på en grøn og bæredygtig økonomi alene på grundlag af den teknologiske udvikling. En stadig større effektivitet løser jo ikke problemet, når den bare sætter mere skub i forbruget.«

Oven i den teknologiske lammelse kommer hele vores økonomiske tænkning, der fortsat er anlagt på evig vækst. Her må vi i Welzers øjne affinde os med et faldende forbrug.

»Allerede i børnehavealderen lærer vi, hvor paradisisk der er på den anden side af det næste stykke konsum, og et par år senere lærer vi at forholde os til, hvor stærk den vækstøkonomiske historie er. Alligevel formår vi ikke at bryde logikken. Derfor er en af de store opgaver at vise, at det ikke bare kan lade sig gøre, men at det også kan være attraktivt at skabe alternativer til det nuværende konsumparadigme.«

Dysfunktionel kommunikation

Et stikord er nok til at udløse et mindre foredrag fra Harald Welzers mund. Men han vender igen og igen tilbage til pointen om, at vi skal skabe et helt nyt forhold mellem menneske og natur – og at det skal ses som en chance for menneskeheden.

»Vi skal ændre hele vores stofskiftesystem, vi skal omstrukturere hele samfundet og vores produktionsmåder. Det var i øvrigt også økologibevægelsens udgangspunkt, før den blev så teknologifikseret. Det er overvældende, men også en fantastisk opgave, der samtidig bærer en mulighed for at skabe en repolitisering,« siger Harald Welzer.

Trods peptalken er han selv alt andet end jubeloptimist. Som hans bog om klimakrige i det 21. århundrede viser, vil de globale ressourcekampe tage dramatisk til og tvinge klodens rigeste samfund til at afgive en del af deres ressourceforbrug. Alligevel er der ikke udsigt til, at tograders-målet opfyldes.

»De facto er der ingen global klimapolitik,« siger Welzer.

»Vi lever jo i en yderst velfungerende samfundsmæssig livsløgn. Vi har masser af institutioner, konferencer og eksperter på klimaområdet, men vi har stort set ikke ændret vores forbrugs- og produktionsmåder, og år for år stiger menneskets CO2-udledningen. Det er lidt som i dysfunktionelle parforhold, hvor man finder en måde at tale om problemerne, så man ikke behøver at ændre på dem.«

I den situation er det i den tyske professors øjne fint nok at gå med i en klimamarch eller skabe andre konventionelle protester.

»Jeg tror bare ikke så meget på demonstrationer som politisk udtryk. Vi skal have flere billedskabende og bevidsthedsforandrende aktioner, der peger mod en anden fremtid og motiverer.«

På spørgsmålet om, hvad det kunne være, svarer Harald Welzer kort og godt: Historier om at lykkes med alternative løsninger.

»Vi må aldrig må holde op med at fortælle os selv og hinanden: Jo, verden kan faktisk godt indrettes radikalt anderledes, end den er i dag. Og det kunne faktisk langt overvejende være forandringer til det bedre.«