Læsetid: 9 min.

Korruptionsskandalen, der smadrede brasiliansk politik og sendte millionærer og højtstående politikere i fængsel

Med godt to uger til det brasilianske præsidentvalg står landet uden klare favoritter til posten. En af de primære årsager er den korruptionssag, der har bredt sig til 11 latinamerikanske lande og i dag kaldes verdens største. Opklaringen begyndte næsten ved en tilfældighed
22. september 2018

Det var nok de færreste i Brasilien, der havde forestillet sig, at der skulle komme det store ud af, at myndighederne den 20. marts 2014 arresterede Paulo Roberto Costa, der var tidligere direktør for raffinaderi- og forsyningsenheden i det statslige, brasilianske olieselskab, Petrobras.

Arrestordren på Paulo Roberto Costa var udstedt af den dengang ukendte og ganske unge delstatsdommer Sergio Moro, og sigtelsen lød på medvirken til hvidvaskning. En politiefterforskning havde afsløret, at Costa havde modtaget en luksusbil i form af en Range Rover i gave fra en i forvejen kendt bagmand inden for pengehvidvaskning, Alberto Youssef.

Costa blev dog hurtigt løsladt igen af en højesteretsdommer, der ikke fandt beviserne tilstrækkeligt solide, men friheden varede kort. Politi- og anklagemyndighed havde fået adgang til bankkonti tilhørende Costa og Petrobras, og de viste tegn på omfattende og systematisk hvidvaskning og muligvis også korruption.

I maj 2014 blev Costa derfor atter arresteret – nu med tunge beviser imod sig – og i august besluttede han at samarbejde med anklagemyndigheden: Costa ville både afsløre detaljerne i et omfattende bestikkelsessystem, og han ville vidne imod andre involverede i sagen. Til gengæld ville han selv få sin straf reduceret.

»Vi havde aldrig forestillet os en sag så stor, end ikke i vores drømme. Det var en mindre efterforskning, og vi havde ingen idé om, hvad vi ville finde,« fortalte Marcio Adriano Anselmo, en af de oprindelige efterforskere af sagen i december 2014 til det spanske dagblad El País.

Siden er sagen endt med at brede sig til den absolutte top i brasiliansk erhvervsliv og den politiske elite på tværs af partier, og den er direkte årsag til, at Brasilien står uden klare favoritter til præsidentposten, når landet om mindre end en måned går til valg.

’Operation bilvask’

Efterforskningen, der tilbage i 2013 var begyndt som et forsøg på at afdække en underverden af mindre hvidvaskere – fortrinsvis i storbyerne Brasilia og Sao Paulo, hvor små forretninger som benzinstationer, hoteller og bilvaskehaller blev brugt til at vaske sorte penge hvide – udviklede sig inden for kort tid til efterforskning af systemisk korruption, der i sidste ende involverede en lang række af Brasiliens mest magtfulde politikere.

Pengesporene fra de mange små hvidvaskere ledte nemlig til Petrobras-direktør Costa, der i anklagemyndighedens varetægt og med udsigt til en mildere straf detaljeret fortalte om, hvordan det statslige olieselskab systematisk havde krævet bestikkelse fra entreprenører i forbindelse med tildelingen af opgaver og kontrakter. 

Eksempelvis opførelsen af et raffinaderi eller en rørledning, og hvordan pengene først blev vasket hvide for derefter at blive sendt til konti i lande som Panama, Antigua eller Schweiz, for endeligt og efter et sirligt skema at blive fordelt ud blandt politikere, partikasser og alle involverede.

Inden udgangen af 2014 var mere end 50 højtstående ansatte i Petrobras, herunder endnu en af selskabets direktører samt en række ansatte i flere entreprenør- og energiselskaber, arresteret, sigtet og tiltalt, og i løbet af 2015 bredte skandalen sig ind i det politiske system.

I april 2015 arresteredes Arbejderpartiets kasserer, Joao Vaccari, og i august var det formanden for kongressen, Eduardo Cunha, fra partiet Brasiliens demokratiske bevægelse, PMDB, der kom under anklage. Senere samme måned blev Arbejderpartiets Jose Dirceu, der tidligere var kabinetschef i Lulas regering fra 2002 til 2005, arresteret. De tilbageholdte blev tilbudt mildere straffe, hvis de samarbejdede – og det var der flere, der gjorde. 

I offentligheden er korruptions- og bestikkelsessagen blevet kendt som ’Operation bilvask’, operación lava jato, fordi en bilvask er en typisk og velegnet forretning til hvidvaskning, da det er svært at kontrollere stedets reelle indtjening.

Men sagen blev snart synonym med Latinamerikas største private forretningskonsortium, den brasilianske entreprenørvirksomhed Odebrecht S.A., der har en stribe af underselskaber inden for konstruktion, energi og transport, og som har vist sig at være den største kilde til bestikkelse – ikke bare i Brasilien, men i hele Latinamerika.

Lula vs. Moro

En af de mange tilbageholdte, der valgte at samarbejde med den brasilianske anklagemyndighed for selv at slippe med en mildere straf, er Leo Pinheiro, tidligere øverste leder for entreprenørvirksomheden Grupo OAS S.A.

Et fotografi viser Leo Pinheiro sammen med tidligere præsident Lula da Silva i en luksuslejlighed i kystbyen Guaruja, og påstanden fra anklagemyndigheden er, at lejligheden til en værdi af 1,1 million dollar var en gave til Lula som tak for en række offentlige kontrakter.

Den udlægning bekræftede Pinheiro over for dommer Moro i retten, og Lula da Silva blev derfor idømt ni års fængsel for korruption i juli 2017. Dommen blev anket af Lula, men blev stadfæstet i januar 2018 ved Brasiliens andenhøjeste retsinstans, der samtidig hævede straffen til 12 års fængsel.

Selv om det ikke udelukkende var Pinheiros vidneudsagn, der fældede Lula for korruption, var det i høj grad ham som vidne, der afgjorde sagen. Derfor peger Lulas tilhængere på, at han er offer for et komplot, og de mener, at dommer Sergio Moro blot løber den brasilianske højrefløjs ærinde. Det samme hævder Lula ved enhver given lejlighed. Senest i en nylig kronik i The New York Times:

»Et afgørende bevis i retssagen imod mig var et vidneudsagn fra en, der fik reduceret sin egen straf som en del af en handel. Med andre ord, det var i hans personlige interesse at fortælle myndighederne præcis dét, de ønskede at høre.«

Lula får opbakning fra både FN’s særlige udsendinge for menneskerettigheder og fremtrædende politikere som Bernie Sanders i USA, der peger på, at dommen imod Lula er så tvivlsom, at den tidligere præsident bør gå fri, indtil hans sag er prøvet ved sidste retsinstans.

Også hjemme i Brasilien er dommer Sergio Moros metoder blevet heftigt debatteret – og kritiseret. Moro gør i vid udstrækning brug af vidneudsagn fra sigtede, der samarbejder for at få nedsat deres straf, ligesom Moro har været rundhåndet, når politi- og anklagemyndighed har bedt om at tilbageholde sigtede og mulige vidner. Moro sørger bevidst for, at de involverede bliver presset så meget, som det juridiske system kan bære.

Det paradoksale er, at det er præsident Dilma Rousseff – Lula da Silvas håndplukkede efterfølger – der i 2013 strammede lovgivningen, da hun kom under massivt folkeligt pres, så det blev muligt at forhandle med vidner og sværere at blive løsladt mod kaution. Det var valgår og Rousseff var presset af dårlig økonomi, stigende politikerlede og krav om handling. Arbejderpartiet havde tidligere i 2004 været involveret i en omfattende korruptionsskandale, og derfor var det et naturligt sted at vise handlekraft.

Skandalen breder sig fortsat

Sergio Moro hyldes også vidt og bredt for sin kompromisløse kamp imod korruptionen. Før Moro og ’Operation bilvask’ var det næsten utænkeligt, at højtstående politikere og mangemillionærer – toppen af samfundet – blev straffet for korruption og misbrug af offentlige midler.

Samtidig har skandalen bredt sig til langt ud over Brasiliens grænser. Afsløringen af, hvordan Odebrecht S.A., Brasiliens store entreprenørvirksomhed, der opererer i stort set hele Latinamerika, bestikker sig til offentlige kontrakter, trækker foreløbigt spor til 11 andre latinamerikanske lande, hvor flere sager imod tidligere og nuværende politikere er på vej. Senest i marts i år måtte Perus præsident Pedro Pablo Kuczynski trække sig på grund af beskyldninger om at have modtaget bestikkelse fra Odebrecht.

I Brasilien fortsætter efterforskningen af korruption omkring Odebrecht og andre selskaber, og en lang række af landets politikere er fortsat i søgelyset. Det gælder blandt andre Brasiliens nuværende præsident, Michel Temer. Og nu synes valgkampen altså uden favoritter, selvom der er mindre end en måned til første runde af præsident- og parlamentsvalget.

Lula fører alle meningsmålinger stort, men sidder fængslet og kan ikke stille op, mens nummer to i meningsmålingerne, højrefløjens Jair Bolsonaro, fortsat er ved at komme sig efter et knivattentat for mindre end to uger siden. Ingen andre kandidater har foreløbigt høstet mere end fem-seks procents opbakning i målingerne, og Arbejderpartiet har først for ganske få dage siden trukket Lula som officiel kandidat og i stedet valgt at pege på Fernando Haddad, der ikke nyder stor popularitet.

Som Michael Shifter, præsident for tænketanken Inter-American Dialogue, siger om den aktuelle situation, er den både »meget kompleks og meget usikker«.

»Landet er blevet polariseret, og det virker som om, at der ikke er nogen, der ønsker den politiske midte. Det er bemærkelsesværdigt, at der er én kandidat fra det yderste højre og tre fra venstrefløjen (…) For de vælgere, der ønsker noget på midten, er der intet. Det hele er meget polariseret«, sagde Michel Shifter i sidste uge i programmet Presseklubben på NTN24.

Odebrecht i Latinamerika

Odebrecht S.A. er Latinamerikas største entreprenørvirksomhed og – har det vist sig – også den største kilde til systematisk korruption på kontinentet.

Ifølge efterforskningens foreløbige resultater har Odebrecht bestukket sig til offentlige kontrakter for minimum 3,3 millarder dollar i mindst 11 lande i Latinamerika og Caribien.

En siddende præsident (Peru), adskillige tidligere præsidenter samt mere 100 navngivne politikere i Latinamerika er foreløbigt under enten efterforskning eller allerede dømt i sagen.

I alt er det afsløret, at Odebrecht har betalt mindst 788 millioner dollar i bestikkelse – størstedelen i Brasilien, men mindst ti andre lande er også involveret. Odebrechts daværende direktør, Marcelo Odebrecht, blev i marts 2016 idømt 19 års fængsel for bestikkelse, men dommen er over to omgange blevet reduceret, fordi Odebrecht har samarbejdet med anklagemyndighederne og accepteret at betale 2,6 milliarder dollar i bøde. Odebrecht afsoner i dag sin dom i husarrest.

Odebrecht og dets mange underselskaber er i dag udelukket fra at byde på nye offentlige opgaver i flere af de lande, hvor de opererer, og selskabet har tabt enorm værdi under skandalen. Før skandalen havde selskabet mere end 180.000 ansatte i 21 lande og en årlig omsætning på 40 milliarder dollar. Fra 2016 faldt selskabets omsætning til 26 milliarder dollar og antallet af ansatte til omkring 80.000.

Venezuela

Efter Brasilien (hvor mindst 349 millioner dollar er betalt i bestikkelse) er Venezuela det land, hvor Odebrecht har brugt flest penge på bestikkelse.

»Han bad om 50 millioner dollar, og jeg accepterede at betale ham 35 millioner,« forklarede direktøren for Odebrecht i Venezuela, Euzenando Azevedo, om sit møde med repræsentanter for Venezuelas præsident, Nicolas Maduro.

I alt er der ifølge efterforskningen blevet betalt 98 millioner dollar i bestikkelse til repræsentanter for den venezuelanske regering i forbindelse med tildelingen af offentlige kontrakter.

Den Dominikanske Republik

Ifølge efterforskningen har politikere og repræsentanter fra Den Dominikanske Republik modtaget 92 millioner dollar i bestikkelse. Den dominikanske statsanklager har foreløbigt rejst tiltale imod 14 højtstående politikere og bedt om, at deres politiske immunitet ophæves, så de kan retsforfølges.

Panama

Den panamanske statsanklager har indtil videre åbnet 26 sager om korruption begået fra 2004 og frem. I alt har Odebrecht betalt 59 millioner dollar i bestikkelse i Panama, blandt andet til personer og familiemedlemmer til tidligere præsident Juan Carlos Varela.

Ecuador

I Ecuador har myndighederne modtaget 35,5 millioner dollar i bestikkelse i forbindelse med bygningen af blandt andet en metro i hovedstaden Quito. Tidligere vicepræsident Jorge Glas er under efterforskning, ligesom tidligere præsident Rafael Correa er kommet i den ecuadorianske statsanklagers søgelys.

Argentina

Selv om efterforskere i Argentina hævder, at beløbet er langt større, er Odebrecht foreløbigt dømt for at kanalisere 35 millioner dollar i bestikkelse til politikere og embedsmænd for at sikre mindst tre forskellige offentlige kontrakter. Hovedmistænkt i Argentina er Julio de Vido, der var minister for planlægning og infrastruktur under tidligere præsident Cristina Fernandez de Kirchner.

Peru

Peru er ramt hårdt af skandalen, hvor mindst 29 mio. dollar i bestikkelse har fundet vej til flere tidligere præsidenter.

Tidligere præsident Alejandro Toledo (2001-2006) er sigtet for at have modtaget 20 millioner dollar i bestikkelse. Han er flygtet til USA, hvor han er eftersøgt. Ekspræsident Ollanta Humala (2011-2016) er sammen med sin kone fængslet frem mod en retssag, og senest i marts 2018 måtte daværende præsident Pedro Pablo Kuckzynski trække sig, fordi han havde modtaget 782.000 dollar fra Odebrecht.

Guatemala

Omkring 18 millioner dollar er blevet brugt til at bestikke myndighederne i forbindelse med en større vejkonstruktion under tidligere præsident Otto Perez Molino.

Colombia

Myndighederne i Colombia har modtaget 11 millioner dollar i bestikkelse. Tidligere præsident Juan Manuel Santos er under efterforskning for at have modtaget bestikkelse under sin valgkampagne i 2014, men nægter sig skyldig.

Mexico

Ifølge efterforskningen skulle politikere i Mexico have modtaget 10,5 millioner dollar i bestikkelse fra Odebrecht mellem 2010-2014. Hovedmistænkt i Mexico er tidligere direktør for det statslige olieselskab Pemex, Emilio de Lozoya.

Serie

Brasilien til tælling

Den 7. oktober holder Latinamerikas største økonomi og mest folkerige land parlaments- og præsidentvalg midt i et virvar af økonomiske problemer, politisk kaos og korruptionssager. I tre artikler redder vi trådene ud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er jeg den eneste, der tænker, at der er visse ting vi godt kunne lære af brasilianerne her i Europa?

/O

Alvin Jensen, Jacob Tomra og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

At tale eller lære af korruptionTil forargellse for Vesten? Det er en meget kendt sag. Heldigvis det foregår ikke på det samme måde som i Brazilien eller andre forhenværende diktaturer.
Alligevel,milliarder af doller bliver sendt til banker og investirenger i virksomheder eller fast ejendom af de tidligere og nuverende corrupte leder i det "arabiske forår"'
-Alene Kadhafi har ifølge undersøgelser til gode i Europa 500 milliarder dollar-. Disse penge er tabt penge for folket. Jeg har hørt kunne Libyen få igen 18 milliarder tilbage. Men resten ? det samme med andre væltede leder i det såkaldte "arabiske forår. " Jeg undre mig at venstre fløj kender intet udover "uligheden."i Europa.

I april kom en lydfil frem, hvis autenticitet siden blev komfimret af det brasilianske flyvåben. Her kan man hører de personer som - i fly - førte Lula til fængslet. Én siger at han har lyst til at smide affaldet(Lula) ud af vinduet. en anden advarer mod, at der er aflytningsudstyr på flyet.

Lydfilen er her: https://www.youtube.com/watch?v=_9UhpQFLhLc