Læsetid: 6 min.

Labour sender 40 procent af sine vælgere ud i kulden og kræver ny Brexit-afstemning

76-årige Frank Field anbefalede som den eneste Labour-parlamentariker i Liverpool et exit fra EU. Siden er han blevet smidt ud af partiet, og på partiets årskongres har Labour-medlemmerne netop besluttet at arbejde for en ny folkeafstemning. Hvem repræsenterer nu de 40 procent af Labours vælgere, der stemte ’leave’?
76-årige Frank Field anbefalede som den eneste Labour-parlamentariker i Liverpool et exit fra EU. Siden er han blevet smidt ud af partiet, og på partiets årskongres har Labour-medlemmerne netop besluttet at arbejde for en ny folkeafstemning. Hvem repræsenterer nu de 40 procent af Labours vælgere, der stemte ’leave’?

Stefan Rousseau

26. september 2018

LIVERPOOL – Medlemmerne på Labours årskongres i Liverpool vedtog ved en afstemning tirsdag, at partiet fremover skal arbejde for en ny folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab.

Dermed har partiets medlemmer undsagt og i nogen grad undermineret partileder Jeremy Corbyn, der hidtil blankt har afvist en ny folkeafstemning med henvisning til, at »brexit betyder brexit«.

Men ikke nok med det. Labours medlemmer har også med sin opbakning til en ny folkeafstemning sendt en våd – eller måske snarere en rød – klud i hovedet på de 40 procent af partiets vælgere, som stemte for leave ved Brexit-afstemningen i 2016. Sandsynligheden for en ny afstemning er stadig lav, men beslutningen spiller ind i en leave-fortælling om en liberal politisk elite, der ikke lytter til folket.

For at få indtryk af splittelsen i Labour skal man blot forlade kongreshallen på havnekajen i Liverpool og krydse Mersey-floden til valgkredsen Birkenhead, der var en af de mange Labour-højborge i Nordengland, som stemte leave i 2016.

Normalt stemmer omkring 70 procent af vælgerne i Birkenhead på Labour, men til Brexit-folkeafstemningen i 2016 må en del have trodset partiets remain-linje for at sikre leave-siden et samlet flertal på 51,7 procent i valgkredsen.

Hos Ward’s Fish på Birkenheads marked er holdningen til en eventuel ny afstemning om Brexit da også klar.

»Det ville være et forræderi imod Brexit, hvis der kom en ny folkeafstemning. Men det undrer mig ikke, at Labour ender med at gå ind for det. Labour er i dag mere Nordlondons Labour, end det er Nordenglands Labour,« siger fiskehandleren Nigel Ward, som selv stemte leave.

Det var i Nordlondons bydel Islington, at den stærke remain-fortaler Tony Blair i 1990’erne skabte New Labour, og det er også i Islington, at Jeremy Corbyn i dag har sin valgkreds.

På den anden side af fiskedisken bakker stamkunden og den mangeårige Labour-vælger Tom Morton sin fiskehandler op.

»Leave-stemmen her i Birkenhead handlede blandt andet om, at folk ikke følte, at politikerne i Westminster lyttede til dem og tog deres bekymringer om især indvandring fra EU-landene alvorligt. Folk var ikke dumme. De kunne godt se, at politikerne ikke kunne gøre noget ved indvandringen, så længe vi var med i EU. Derfor stemte vi leave,« forklarer den ældre, gråsprængte herre.

Brexit-rebellen

Selv om Birkenhead kun ligger tre minutters togtur fra Liverpools centrum, er de to byer lige så forskellige, som det liberale storby-Labour og det traditionelle Labour.

Mens ungdommen flytter fra Birkenhead, der har en overvægt af ældre med arbejderklassebaggrund, har Liverpool formået at skabe økonomisk vækst og et nyt image som en universitets- og kulturby. Mere end 15.000 studerer i dag på et af byens fire universiteter mod kun 2.000 for 25 år siden, og Liverpool er den by uden for London, som i samme periode har oplevet den største økonomiske vækst.

I Birkenhead er halvdelen af befolkningen mellem 16 og 64 år på overførelsesindkomst. De lokale stoltheder er fodboldklubben Tranmere Rovers, som spiller i 5. division, og skibsværftet Cammell Laird, der i sin gyldne æra i 1930’erne byggede Atlantdampere og havde 20.000 ansatte.

Selv om skibsværftet stadig trives og blandt andet skal bygge hangarskibe for den britiske flåde, har det i dag kun 850 ansatte, hvoraf mange er fra Østeuropa. En nylig strejke på værftet handlede om, at de britiske værftsarbejderes lønningerne blev underbudt af billigere arbejdskraft østfra.

En af dem, som lyttede til Birkenhead-vælgernes bekymringer, var den lokale Labour-parlamentariker Frank Field. Den nu 76-årige politiker har siddet i parlamentet siden 1979 og anbefalede et leave som vejen frem, hvis der skulle sættes en stopper for EU-indvandringen fra Østeuropa.

Som Labour-politiker repræsenterede Field en snart uddøende race. Han er opvokset som arbejderdreng i 1950’ernes London og adskiller sig på det punkt fra Labours yngre parlamentarikere, der typisk har middelklassebaggrund.

Hans vej ind i politik gik ikke gennem universitetsuddannelser eller politiske karrierejob, men via et dybtfølt kristent engagement i kirkelige velgørenhedsorganisationer. Fields fokus har altid været på de såkaldte ’værdigt trængende’. Han er kendt som en strammer, når det kommer til velfærdsydelser, der ikke er ledsaget af krav om arbejde.

Værdigrundlaget kan betegnes som socialkonservativt, og netop derfor er Field i høj grad på bølgelængde med den del af den hvide ældre britiske arbejderklasse, som stemte leave. Meningsmålinger har således vist, at leave-vælgerne i modsætning til remain-vælgere ikke mente, at multikulturalisme, socialliberalisme, feminisme og immigration var et gode for samfundsudviklingen.

Ligesom leave-vælgerne er Field i opposition til det liberale middelklasse-Labour, der i dag tiltrækker de unge veluddannede, de internationalt orienterede og EU-positive, samt de socialliberale.

For Field er loyalitet til lokalområdet og det nationale fællesskab centrale værdier, og han har været konsistent i sin EU-skepsis gennem det meste af sin politiske karriere.

Smidt ud af Labour

Frank Field har flere gange siden Brexit-afstemningen peget på, at der eksisterer et hul mellem Labours parlamentarikere og vælgere, når det kommer til synet på EU. Blot syv ud af 222 parlamentarikere anbefalede leave i 2016, mens altså 40 procent – knap fem millioner – af Labours vælgere stemte for det. Det hul ville Field gerne hjælpe til med at lukke ved at repræsentere leave-vælgerne.

Men Fields strategi slog grueligt fejl. Han er i dag smidt ud af Labour, og historien om, hvordan det skete, vidner om, at Labour i dag har svært ved at rumme leave-vælgernes parlamentarikere. Field har selv forklaret, at han gik i protest over antisemitisme i Labours rækker, men sandheden er, at han blev skubbet ud af partiet på lokalt plan på grund af hans Brexit-position.

Det fortæller Tony Norbury, der er medlem af det lokale Labour-parti for Birkenhead og omegn.

Ifølge ham skete Frank Fields store fejltagelse i juni, hvor han reddede Theresa Mays regering fra et truende nederlag i parlamentet, hvilket muligvis kunne have åbnet for en ny Brexit-afstemning.

»Field satte sin loyalitet til Labours leave-vælgere højere end partidisciplinen og udsigten til, at vi muligvis kunne have væltet May-regeringen og fået et valg, hvis hun havde tabt afstemningen. Det var rent forræderi. Det førte til, at vi i den lokale valgkreds stillede ham et mistillidsvotum. Derfra gik det slag i slag,« forklarer Tony Norbury.

Hans forklaring er et partindlæg i sagen, og desværre har Frank Field ikke ønsket at udtale sig i lyset af følsomme politiske situation i byen. Men ifølge Fields støtter skulle Tony Norbury og hans folk i det lokale Labour-parti have brugt bøllemetoder og slet skjulte mordtrusler til at presse Fields folk ud af partiet for at svække Field. Tony Norbury skulle være en af hovedmændene i en lille klike på partiets yderste venstrefløj, der ifølge Fields folk skulle være de samme militante ideologer, der huserede i Labour i 1980’erne.

Med sin alder, sorte habitjakke, stramme cowboybusker og spidse sko kunne Tony Norbury måske godt minde om en gammel punker, men selv afviser han blankt udlægningen. Demokratiet inden for Labour-partiet har i stedet fravalgt Field, påpeger Norbury. 

Men Frank Fields afsked er symptomatisk for den udvikling, der er sket inden for det sidste års tid i Labour, mener Kevin Hickson, professor i britisk politik ved Liverpool Universitet.

»Det var de progressive Brexit-modstandere på Labours højrefløj, som slog sig sammen med partiets Corbynister på venstrefløjen om at få Frank Field smidt ud. At venstrefløjen som Tony Norbury slår til, skyldes, at højrefløjen i løbet af det sidste halve års tid har fået mobiliseret fagforeningerne, Momentum og Corbynisterne i kampen for en ny folkeafstemning. Som EU-skeptiker havde Frank faktisk fået begge fløje i partiet imod sig,« siger Hickson.

Nu har Tony Norbury selv tænkt sig at stille op som Labour-kandidat i Birkenhead, hvis det skulle komme til et hurtigt Brexit-valg. Udsigten til, at Field stiller op imod ham som uafhængig kandidat, får ikke Norbury til at ryste på hænderne.

»Jeg er sikker på, at jeg vil vinde, fordi jeg vil kunne trække på opbakningen fra hovedparten af Labour-medlemmerne i lokalafdelingen. De Labour-medlemmer, der vælger at støtte Field som uafhængig kandidat i en valgkamp, vil automatisk blive ekskluderet fra Labour, så de vil nok tænke sig godt om,« siger Norbury.

Det åbne spørgsmål er, hvem der så skal repræsentere Birkenheads fiskehandler, hans stamkunde og de øvrige 40 procent af Labour-vælgerne, der stadig gerne vil sige farvel til EU.

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
Ejvind Larsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Lad os først enes om at Labour er et demokratisk parti - så det er lidt tåbeligt at sige de sender nogen som helst ud i kulden. Jeremy Corbyn og John McDonnell har sagt at kongressen beslutninger vil blive respekteret,at man vil stemme imod no-deal i house of commons,forlange et ny-valg,hvis de vinder vil de forhandle en aftale med EU - og det er den der skal til folkeafstemning. Noget der kan accepteres af af alle fløje i partiet som et demokratisk kompromis.
Jeg fatter ikke Information´s evige Labour-bashing. Hvad skal det gøre godt for ?

Eva Schwanenflügel, Anders Graae, Steen Sohn, Ejvind Larsen, Henrik Leffers, Henrik L Nielsen, Niels Duus Nielsen, Jan Jensen, Jens Winther og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Og forresten - at trække eet medlem ud af 550.000 og fortælle hans historie (case) er mildest talt åndssvagt. Labour er blevet verdens største arbejderparti så klart at der findes mange forskellige meninger.

Eva Schwanenflügel, Jan Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Torben, du mener vel ikke, at Information skal holde op med at ANALYSERE Labour? Det er da uhyre interessant, at den engelsk gammel-overklasse er lykkedes med at forlede venstrefløjen til at være imod EU - og at Labours leder ikke gør noget for at distancere sig fra venstrefløjens holdning.

Wiki om Frank Fields;
In August 2018, he resigned the Labour whip in response to alleged anti-semitism in the party, whilst also citing a "culture of intolerance, nastiness and intimidation" in local parties. Dvs. at Frank Field var illoyal overfor labour-ledelsen og løb efter mainstream-medierne, som af med Corbyn.

Videre:
Field lost a confidence vote in his constituency party a month before his resignation, after siding with the government in Brexit votes Illoyal igen.

Lidt mere...
In May 2008, he (Fields ) said that Margaret Thatcher "is certainly a hero".

Han var vist også røget ud af Socialdemokratiet...

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Også fra lederen: "...sandheden er, at han blev skubbet ud af partiet på lokalt plan...".

Altså virker nærdemokratiet i Labour, alt er gået til efter reglerne, og forsvaret for Frank Fields falder fra hinanden. At han anklager Corbyn for at være anti-semit viser også, at han ikke jængere rigtigt ved, hvad han taler om.

https://www.youtube.com/watch?v=ytfXwFHBR6I

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Storbritannien er et af de lande hvor klassekamp giver mest mening - Det er hvad Labour med Jeremy Corbyn gør - i modsætning til hvad Tony Blair og New labour gjorde - Det var bare klasseforræderi.

Trond Meiring, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Ejvind Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Corbyn synes at være blevet langt mere EU-venlig, hvilket store dele af partiet hilser velkomment - for mange var hans vankelmodighed netop deres eneste eller væsentligste modstand imod ham.
Folk kan jo bare stemme nej, hvis de stadig mener det; men for mange er det først nu tydeligt, hvad udmeldelsen vil betyde, og det er ikke, hvad de havde tænkt sig. Så stemningen for at blive i EU er gået voldsomt frem - samtidig med at det vel også er klart, at der aldrig i realiteten var et flertal i befolkningen, men at mange afstod fra at stemme i optimistisk tro på, at det aldrig ville kunne blive til udmeldelse.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Mathiasen, Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen og Erik Pedersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Vi har brug for Labour i EU - som medkæmpere for den store omvæltning,paradigmeskifte i den økonomisk neo-liberale dogmatiske sparepolitik der er ved at ødelægge hele den samlende ide bag fredsprojektet for Europa.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Torben Bruhn Andersen, Anders Graae og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Og her kunne brexit være et godt udgangspunkt for Labour i den genforhandling der under alle omstændighed kommer - for een ting kan man være helt sikker på - Storbritannien vil ikke acceptere en "en til en" tilbagevending til EU og da slet ikke efter al det rod Theresa May har brugt to år på at skabe.

“Medlemmerne på Labours årskongres i Liverpool vedtog ved en afstemning tirsdag, at partiet fremover skal arbejde for en ny folkeafstemning om Storbritanniens EU-medlemskab.”
Det er simpelthen ikke rigtigt. Ikke hvis man skal tro hvad The Guardian skriver: “Labour’s formal position is now that the party will seek a public vote on Brexit if parliament rejects Theresa May’s deal and it cannot force a general election.” Det er da to forbehold der vil noget.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

40 af Labour vælgerne stemte leave.
Den procentdel er nok faldet markant, efter det gik op for vælgerne at de var blevet forført af højtråbende galninge.
Det betyder jo ikke at alt er godt ved den nuværende situation i EU.

Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Mathiasen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Enhver kan forstå, at det er temmelig dumt at støde 40% af sine vælgere væk. Når Labour alligevel ikke synes at begribe det, er forklaringen de grimme udsigter, der er ved Brexit. Ordføreren Keir Starmer skal have improviseret, - talt udenfor manuskript, da han i går sagde, at remain, altså en aflysning af Brexit, selvfølgelig stadig er en mulighed.

Om det så vitterligt var dumt eller Starmer er et stykke foran de fleste, det kan vi bedømme, hvis en hel række forudsætninger bliver opfyldt i de næste uger, en folkeafstemning derefter bliver gennemført, og man bagefter undersøger, hvordan Labours vælgere har forholdt sig.

Den socialistiske avis Morning Star har lige lagt hele Corbyns tale på nettet.

Steffen Gliese, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Afslutningstalen kan ses på YouTube under Labour Liverpool 18
Det blev ikke tale om en ny folkeafstemning om Brexit.

Det er uklart hvad der menes med "en ny folkeafstemning" om Brexit. I EU-traktaten er der ikke nogen fortrydelsesparagraf. Det man sikkert mener er at UK kan indsende en ny ansøgning om medlemsskab af EU. En sådan ansøgning skal godkendes af alle 27 medlemslande. Spørgsmålet er så om alle lande vil godkende en sådan ny ansøgning på de de gamle betingelser (f.eks. Thatcher's rabatordning).

Jørgen Mathiasen

@Nille Torsen,
Det er fuldstændigt uklart, hvad en folkeafstemning kommer til at handle om, men nok nogenlunde klart, at en ansøgning om et medlemsskab i EU bliver det ikke.
I mellemtiden har Corbyn stillet nogle betingelser op for at stemme for en aftale med EU, hvor det vigtigste er, at UK bliver i toldunionen. Det vil Bruxelles gerne tale med ham om, men om May også vil, er foreløbig uvist.

Kim Folke Knudsen

Det er fuldstændig logisk og fornuftigt at afholde en ny Afstemning om tilhørsforholdet til EU.

For nu er det ikke en følelse eller en stemning om flygtninge der stemmes ud fra. Nu er det kolde facts handel og velfærd som er på bordet.

Hvis GB ikke får en aftale, så skal briterne vise gennem konkurrence at de kan gøre sig gældende på det europæiske marked med toldsatser mellem EU og GB.

Det bliver ikke en gratis omgang og slet ikke i et land, hvor uligheden i forvejen er stor efter års konservativt styre.

I Nordirland er situationen med BREXIT heller ikke lystig. Hvis EU´s ydre grænser skal være troværdige, så kan der ikke pludselig laves dispensationer og oprettes åbne grænser mellem EU og naboområder udenfor EU. Uanset hvor ædelt et formål en åben grænse mellem Nordirland og Republikken Irland må være.

En ny afstemning bør afholdes, når der foreligger fuldstændig klarhed, om konsekvenserne af et BREXIT. Er der en aftale eller er der ingen aftale. Så kan briterne vælge, hvilken vej de vil. Det er deres valg.

En udmeldelse af EU vil med en ny afstemning få troværdighed. Ingen vil kunne påstå senere, at briterne ikke kendte konsekvenserne af deres nej.

En afstemning der ender med REMAIN vil give plads for at genoptage en forhandling om forholdet mellem GB og EU indenfor medlemskabets rammer.

Jeg synes personligt at det er en stor ulykke for Danmark, at en tæt allieret i Europa briterne forlader det europæiske samarbejde. Danmark drager nytte af, at der er en partner, som kan afbalancere Frankrig og Tysklands fremtidige dominans i det europæiske fællesskab.

Kim Folke Knudsen, her må det dog mht. åbne grænser anføres, at den skandinaviske pasunion bestod med både Sverige og Norge udenfor fællesskabet.