Læsetid: 6 min.

Læg al alarmisme til side og lad os diskutere, hvilken planet vi ønsker at leve på

Den amerikanske miljøforsker Erle Ellis opfordrer til, at vi dropper dommedagsprofetier om fossile brændstoffers indlysende skadevirkninger på klimaet og i stedet tager fat på en bredere debat om, hvilken planet vi ønsker at leve på
Dommedagsprofetier er ikke løsningen i kampen mod klimaforandringerne, mener den amerikanske miljøforsker og forfatter Erle Ellis.

Dommedagsprofetier er ikke løsningen i kampen mod klimaforandringerne, mener den amerikanske miljøforsker og forfatter Erle Ellis.

Felix Schmitt

8. september 2018

NEW YORK – »Hold nu op med at forudsige verdens ende og vores civilisations sammenbrud. Lad os i stedet søge at finde løsninger på, hvordan vi kan skabe en bedre fremtid for alle mennesker på vores planet.«

Dette er den amerikanske miljøforsker og forfatter Erle Ellis’ budskab til en klimabevægelse, som i dag går på gaden i storbyer verden over for at protestere mod de politiske beslutningstagere og den fossile brændselsindustris langsomme indsats mod menneskeskabte klimaforandringer.

Professor Erle Ellis uddyber sit budskab:

»Dommedagsprofetier kan have den modsatrettede virkning på folk. Det er vigtigt at slå alarm, når man skal finde løsninger på presserende problemer som f.eks. ozonhullet i 1980’erne. Men når det gælder omstillingen fra fossile brændstoffer til et system baseret på energikilder, der er uskadelige for planetens klima, vil det kun ske over en længere tidsperiode. Den bedste tilgang er derfor at diskutere, hvad det er for et samfund, vi vil have, og hvordan vi finder den rette formel.«

Ellis mener, at klimaforskere – herunder ham selv – over tid har begået en monumental fejl, som har kostet dyrebar tid.

»Vi har udlagt problemet som komplekst og foreslået lappeløsninger – som f.eks. at øge skovbestanden for at opsuge CO2 udledt i atmosfæren. I stedet burde vi fra begyndelsen have stemplet drivhusgasser som en forureningskilde. Det ville offentligheden have forstået, og det ville have gjort det lettere for politikere at argumentere for at eliminere fossile brændstoffer,« siger Ellis, der underviser på University of Maryland.

Han taler via Skype fra Mainz i Tyskland, hvor han deltager i et møde i en arbejdsgruppe, der prøver at finde frem til en definition af en geologisk tidsalder, hvor mennesket gennem sine aktiviteter – i særdeleshed i højt udviklede samfund – påvirker planeten og dens atmosfære.

I sin nye bog Anthropocene: A Very Short Introduction fremlægger Ellis argumenter for og imod at kalde den geologiske tidsalder, vi lever i, for Antropocæn – en tid domineret af menneskets udnyttelse af naturen.

Den amerikanske professor giver i bogen et historisk perspektiv på det dynamiske forhold mellem mennesker, fauna, flora, hav, jord og klima gennem titusinder af år – et tidsrum, hvor planeten er blevet opvarmet og nedkølet flere gange, og hvor menneskelige aktiviteter som landbrug og skovafbrænding langt tilbage i tiderne har påvirket klimaet. Ligesom i dag.

»Geologiske tidsaldre strækker sig normalt over millioner eller hundredtusinder af år. Et par tusind år er bare et øjeblik i Jordens alder. Men efter min mening lever vi nu i Antropocæn. Menneskenes samfund har altid påvirket alle Jordens sfærer – og klimaet,« konstaterer han.

Klimaets ukendte variable

Professor Ellis er kompromisløs i sin overbevisning om, at fossile brændstoffer skal ud af alle samfunds energisystemer.

»Det giver ingen mening at tale om et loft for, hvor meget atmosfæren kan tilføres af CO2 og metan. Uagtet om det er et enkelt ton eller 360 megaton. Ingen ved, hvor følsomt klimaet er. Vi kan lige så godt erkende, at fossile brændstoffer skal afskaffes totalt og arbejde imod det mål.«

Samtidig fremhæver han, at man ikke må stirre sig blind på fossile brændstoffers negative effekt på planetens klima. Menneskeheden har gang i mange andre aktiviteter, der skader Jordens økosystem.

»Der er millioner af forureningskilder. Vores aktiviteter har et potentiale i sig til at forårsage en masseudryddelse af dyrearter. Det er vigtigt at beskytte habitater (levesteder, red.) for dyr i naturen. Hvis vi fortsætter ad den sti, vi følger nu, risikerer vi, at halvdelen af alle dyrearter uddør. Det kan blive en million arter. Det må vi ikke glemme midt i vores bekymring over den globale opvarmning.«

»Jeg håber meget, at vi kan få vores energisystem omstillet til vedvarende energikilder. Vi er på vej, men det betyder langtfra, at vi har løst alle Jordens miljøproblemer. Vi vil stadig stå tilbage med mange alvorlige miljøudfordringer.«

– I din bog beskriver du, hvordan nogle dyrearter besidder en forbavsende evne til at tilpasse sig et skiftende miljø og hvordan biosfæren kan tilpasse sig menneskelige aktiviteter og klimaforandringer. Betyder det, at nogle arter vil have lettere end andre ved at overleve f.eks. global opvarmning?

»Det afhænger af arten. Videnskaben forsker netop i, hvilke arter der er bedre egnede til at overleve antropogene ændringer som klimaforandringer, der i øvrigt sker hurtigere end nogensinde siden dinosaurernes massedød. Nogle arter kan ikke emigrere hurtigt nok. Så der vil være både tabere og vindere.«

»Nogle arter vil klare sig fint. Tænk på myg, der kan emigrere fra den tropiske zone. Eller vandrefalke, bjørne og prærieulve, som kan overleve i byer. Men der er mange andre arter, der ikke er egnede til at tilpasse sig, og som vil være truet af massedød.«

– Kan man vende problemstillingen om og lidt abstrakt spørge, hvorvidt Jordens økosystem – ligesom nogle dyrearter – er i stand til at tilpasse sig menneskeskabte forandringer, selv drivhusgasser?

»Ingen ved, hvor følsomt klimaet er over for drivhusgasser. Man kan opstille mange modeller. Der er alle mulige grunde til at tro, at jo mere CO2, vi udleder i atmosfæren, desto mere følsomt bliver klimaet. De historiske analogier er ikke særligt brugbare. Måske vi er heldige og vinder i lotteriet. Det kan være, at opvarmningen vil være mindre end frygtet, hvis vi fortsætter med udledningen. Men jeg er ikke villig til at tage risikoen.«

En varmere planet er beboelig

– Vil civilisationen kunne overleve, hvis temperaturen pludselig stiger voldsomt og havene rejser sig?

»Mit syn på det spørgsmål har udviklet sig over tid. Efter min mening er det muligt for samfund at tilpasse sig livet på en varmere og mere forurenet planet med mindre biodiversitet end i dag. Det er ikke uundgåeligt, at vores samfund bryder sammen.«

»Hvilke befolkningscentre i USA oplever den største tilvækst? Det gør Las Vegas og Phoenix, hvor sommertemperaturer gør det umuligt at leve uden luftafkøling. I en vis forstand har menneskene altid søgt at indrette miljøet, så vi kan leve i det. Det vil vi fortsætte med at gøre, selv om der givetvis vil være tabere.«

»Men det fundamentale spørgsmål er, hvorvidt vi virkelig ønsker at leve i en luftafkølet boks, og når vi går udenfor at møde kun domesticerede dyr og et anlagt miljø. Det er ikke en fremtid, jeg ønsker. Jeg foretrækker biodiversitet.«

– Kan menneskearten overleve at miste en million dyrearter?

»Ja, det tror jeg godt, vi kan. Men vi bør råbe højt: Det er ikke en planet, vi vil leve på. Lad os sørge for at undgå det.«

– Hvorfor er det en dårlig idé at male fanden på væggen, som nogle klimaaktivister gør. Hjælper alarmisme ikke til at mobilisere folk?

»Jamen, verden ender altså ikke, fordi vi skader den med vores forurening. Vi videnskabsfolk burde aldrig have påstået, at vores samfund kan bryde sammen, hvis menneskene fortsætter med at ændre klimaet. Hvem lytter til det budskab? Vi burde have sagt: CO2 og metan er forurening og skal derfor stoppes. Punktum.«

– Du har skrevet, at ideen om naturlige grænser for vækst er meningsløs. Hvorfor?

»Helt basalt vil menneskene altid påvirke naturen. At sætte grænser svarer til at overlade en del af Jorden til sig selv, at ophøre med at påvirke den og påstå, at det er en bedre tilstand. Men det er en urealistisk løsning. Du kan ikke efterlade en park uberørt. Den skal plejes. Ellers risikerer du, at de indfødte plantearter uddør.«

»Det er meningsløst efter de mange tusinde år, vi har påvirket naturen, at tro, vi bare kan overlade den til sig selv. Vi er 7 milliarder mennesker på Jorden. Vi bliver nødt til at engagere os i biosfæren.«

»Ingen kan kende planetens øvre grænse for udnyttelse og forbrug. Hvem fastlægger den grænse? Hvilke eksperter har ret? Vi ved ikke, hvor mange mennesker der kan leve på Jorden. Måske en billion. Men det ville betyde, at alle skal leve som høns i et bur. Spørgsmålet er uinteressant. Det interessante spørgsmål er, hvordan vi ønsker at leve på planeten.«

Erle Elllis: ’Anthropocene – A Very Short Introduction’. Oxford University Press, 2018.

Serie

Er klimakampen ved at blive en fælles kamp?

En sommer næsten uden regn og med skovbrande i mange lande har sat sig spor i folk. Stadig flere tager konsekvensen af en ny indsigt og begynder at lægge deres liv om for at skåne klimaet. I meningsmålinger rykker klimabekymringen frem blandt vælgerne. I denne serie opsøger vi de nye initiativer og bevægelser. 

Seneste artikler

  • Middelfarts grønne planer bliver til virkelighed i Danmarks mindste fjernvarmeværk

    19. september 2018
    Middelfart har i de seneste år markeret sig med en række roste klimaprojekter. Kommunens borgmester og klimachef mener, at de opnår resultater ved at fokusere på konkrete handlinger frem for at snakke om store mål – og ved at gøre den grønne omstilling til en grobund for fællesskaber. Den måske største succeshistorie finder man i landsbyen Føns: Danmarks mindste fjernvarmeværk
  • Paven har taget den grønne sag til sig. I Latinamerika har det skabt forandring

    19. september 2018
    Paven har markeret sig som forkæmper for klimaet, og det har fået en varm modtagelse og skabt forandringer i Latinamerika. Anderledes ser det ud længere nordpå i USA
  • Costa Ricas klimaambitioner er større end Danmarks

    18. september 2018
    Den lille centralamerikanske republik kan få vanskeligt ved at nå målet om at blive CO2-neutral i 2021. Men landets ambitioner er alligevel større end Danmark, siger forsker. ’Vi har en enorm og smuk opgave foran os,’ lyder det fra landets leder
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Benno Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Steffen Gliese
  • Maria Francisca Torrezão
  • Kurt Svennevig Christensen
Ejvind Larsen, Benno Hansen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Maria Francisca Torrezão og Kurt Svennevig Christensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ingen af de såkaldte ledere, for dens sags skyld klimaforskere tør belyse den åbenlyse menneskelige forøgelse af verdensbefolkningen med 260.000 nye mennesker pr. dag. De siger sig selv det ikke kan forsætte, hvad skal det nytte jeg ikke spiser kød, ikke flyver, når ingen forstår hvert nyt menneske æder sig gennem alt vi har af natur, spiser resten af Amazonas. Bliver vækstforbrugere som du og jeg.

Touhami Bennour

Hvilke planet? En planet, hvor der ikke extreme højre. Ekstreme højre begynder at være mere truende end klimaforandring.

Forestille hvis mennesker kunne leve som fisk, delt som "stime fisk", hvor de stærkste æder de svageste?
Altså lever som fisk i havet og lever af hinanden? Nogle bliver Hajer, andre torsk, osv.