Der er stadig ikke faldet ro over Tyskland efter de seneste ugers drab, dødsfald og højreradikale demonstrationer i de østtyske byer Chemnitz og Köthen. Årsagen ligger i høj grad i en kamp om begreber som »hetz« og »pogrom«, men også i myndighedernes fumlende tackling af begivenhederne i Chemnitz, mener sociologiprofessor og ekstremismeforsker Steven Schäller fra Dresdens Tekniske Universitet.
»Selv om de brugte mange af de samme kanaler som Pegida, var politiet i Chemnitz overrumplet over, hvor hurtigt rekrutteringen af højreradikale, hooligans og nynazister foregik, men også hvor mange konservativt sindede lokale borgere, der valgte at gå med i optoget,« siger han.
»I Köthen var politiet derimod forberedt på den hurtige mobilisering, og det blev fra politisk side kommunikeret, at det ikke nødvendigvis er en god idé at slutte sig til protesterne.«
Det brune Sachsen
I sociologens øjne kommer vi til at se mange flere af den slags scener, hvor nynazister, højreradikale og AfD-vælgere blandes. De forfatningsfjendtlige symboler og udsagn kan godt nok retsforfølges, men det kan ikke forhindres, at de højreradikale netværk under dække af demonstrationsfriheden bruger denne slags anledninger til at samles og påberåbe sig en personlig sorg over hvert dødsfald, hvor indvandrere er involveret.
Alligevel kritiserer Schäller de seneste ugers debat og bakker op om Sachsens ministerpræsident Michael Kretschmers kritik af mediernes generaliserende fordomme.
»Det er skræmmende at se, hvordan selv de tyske medier stiller fjerndiagnoser og udspyer platte fordomme om forholdene i øst. Jeg kan faktisk godt forstå, at folk ikke føler sig repræsenteret eller taget alvorligt i forbundstyske medier og politik,« siger han.
Selv om han åbent taler om nynazistisk medvirken, er han enig med Kretschmer i, at man skal være mere varsom med begreber som »hetz« og »pogrom«.
»Disse ord har en specifik betydning, som handler om en målrettet forfølgelse af større grupper, og som peger tilbage i den tyske historie. Men der var tale om enkelttilfælde, som bør fordømmes som sådanne. Desuden tager Kretschmer ikke bare afstand for at positionere sig politisk, men også for at beskytte Sachsens omdømme,« siger han.
»I de seneste cirka fem år har der været en decideret ’Sachsen-bashing’, hvor refleksbegreber som ’det brune Sachsen’ har sat sig fast og fået deres eget selvbekræftende liv. Samtidig er der også foregået en stærk moralisering af debatten, som er benzin på begge fløjes bål – både for de højreradikale og for dem, som angriber enhver nuancering eller relativering for at ville nedtone højreradikale tendenser,« siger Steven Schäller.
»Befolkningen i Sachsen er tilsvarende polariseret.«
Primitiv demokratiforståelse
At enkelte begreber overhovedet kan udløse så stor en strid, tyder i sig selv på en voldsom moralisering af debatten, påpeger Steven Schäller. Han forstår derfor heller ikke, at en upolitisk autoritet som chefen for den øverste tyske efterretningstjeneste, Verfassungsschutz, målrettet og uden beviser skaber forvirring om begreberne og begivenhederne.
»Det støtter klart AfD og hele det højrepopulistiske og højreekstreme protestmiljø, der lever af at så tvivl om begreber og begivenheder. Dermed har de f.eks. nemmere ved at hævde, at de, som bruger naziparoler og heiler, er indslusede provokatører, mens de selv er almindelige borgere.«
Den strategi udgør en essentiel del af de højreradikales forfalskning af historien, som Steven Schäller udtrykker det. Med deres primitive demokratiforståelse tror de ligefrem på slagordet »vi er folket«, og de ser nutidens Tyskland og »løgnepressen« som et »DDR 2.0«.
»Det er en stærk fortælling, at netop Sachsen gik forrest i oprøret i 1989, og mange tror vitterligt på at kunne skabe en revolution fra højre med gadedemonstrationer,« siger Steven Schäller.
»Dermed overser de den absurde selvmodsigelse i, at de bruger deres grundlovssikrede ytringsfrihed til at påstå, at forbundsrepublikken med alle sine stærke demokratiske institutioner skulle være et autoritært regime som DDR.«
AfD’s sejr
I hele debatten har AfD fået en udvidelse af diskurserne mod højre foræret helt gratis. Det hænger sammen med, at alle anstødelige udtalelser og overlap med højreradikale grupper tages op i medierne, og at der prompte kræves afstandtagen fra det øvrige politiske spektrum, mener Steven Schäller.
»Derfor ligger AfD også konstant i top i mediernes opmærksomhedsøkonomi – altså præcis det, som de lever af som protestparti uden en udbygget social- og arbejdsmarkedspolitik.«
Den strategi er yderst succesfuld i øst, hvor AfD har stærke rødder i de segmenter, der socioøkonomisk står svagere. I det tidligere Vesttyskland har partiet derimod stadig solide rødder i det mere konservative borgerskab fra partiets grundlæggelsesfase.
»Det er de radikale stemmer, som har det politiske momentum i AfD for tiden, ikke mindst i landsforbundene i øst. De sidder stærkt i landsdagene, de har god tid til at positionere sig, og de får stærk opmærksomhed ved denne slags lejligheder som i Chemnitz. Derfor kan de moderate konservative stemmer i AfD kun håbe på, at radikaliseringen ikke fortsætter,« siger Steven Schäller.
»AfD er allerede lykkedes med at gøre højrepopulismen salonfæhig og skabe en helt ny politisk tone og stil i Tyskland. Men hvis man ser på f.eks. Italien, Østrig, Sverige eller Danmark, så er det nærmere en europæisk normalisering.«
