Modviljen mod Trump og hans manglende klimapolitik har sat skub i den grønne udvikling i USA

Greg Lemmons hører ikke til den type amerikaner, hvis instinkt er at give op og tilpasse sig nymodens omstændigheder, bare fordi andre gør det.

Som borgmester i den lille by Abita Springs i oliestaten Louisiana faldt det ham derfor ikke naturligt at acceptere delstatsregeringens forsikringer om, at olieudvindingsteknologien, fracking, skulle være uskadelig for lokale beboere, miljøet – og i et globalt perspektiv – klimaet.

»Jeg kæmpede i Vietnamkrigen og indåndede Agent Orange (gift, der blev benyttet af den amerikanske hær for at få træerne i Sydvietnams jungle til at tabe bladene, så de kunne se guerillastyrkers tilholdssteder, red.). I årtier kunne vi soldater ikke få en redelig forklaring på vores sygdomssymptomer fra regeringen, så jeg har lært at være skeptisk indstillet overfor myndighederne,« fortæller borgmester Greg Lemmons på andendagen for en international klimakonference, der blev afholdt i San Francisco i sidste uge.

Inden Lemmons blev borgmester i 2013 i den lille by med 2.500 indbyggere nord for New Orleans, hørte han om de skadelige konsekvenser, som frackingteknologien kan forårsage. Så han påtog sig at undersøge sagen.

»Jeg havde hørt, at der skulle bores i den nordlige del af amtet, så jeg begyndte at køre rundt og lede. Til sidst fandt jeg de her kæmpe og støjende boremaskiner. Man kunne høre dem milevidt. De havde fældet en lille skov, og grundvandet var blevet forurenet af de kemikalier, de bruger til fracking. I en nærliggende flod så jeg døde fisk.«

I kort afstand fra boremaskinerne fandt Lemmons også en legeplads. Det er på trods af, at det er blevet konstateret, at børn bosat nær olieboringer med fracking hyppigere får astma end andre.

»Senere fandt jeg ud af, at delstatens regering havde givet olieindustrien tilladelse til at bore uden at holde offentlige høringer i de berørte boligområder. Folk anede intet om fracking og de helbredsskadelige virkninger, og slet intet om miljøskader og klimaopvarmning,« erindrer borgmesteren.

Så han indkaldte til en offentlig høring i Abita Springs. 300 mødte frem.

»Der var kun et lille mindretal på ti personer, som var positivt indstillet over for fracking, så nu har vi lagt sag an ved domstolene. Det er en lang og sej kamp, og vi kan ikke vente på udfaldet,« understreger Lemmons.

I mellemtiden har den lille by i det politisk konservative Louisiana igangsat en omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energi. Man har allerede installeret 180 solbatterier på hustage. Folk er begyndt at købe elektriske biler. Og den første station til opladning af elbiler er blevet opstillet.

Byer bærer byrden

Historien om Abita Springs er ikke enestående for et Amerika, der for alvor er begyndt at vågne op til klimaforandringer og påbegynde omstillingen til en økonomi, der afvikler afhængigheden af fossile brændsler.

Den ene amerikanske by efter den anden er begyndt at opstille ambitiøse klimamål for de næste år og årtier. Storbyer såvel som mindre byer forpligter sig til, at 100 pct. af deres elektricitet skal komme fra vedvarende energikilder i løbet af 15-20-25 år alt afhængig af de lokale omstændigheder.

Midlerne er kendte: vindmøller, solbatterier, vandkraft, energieffektive foranstaltninger i bygninger, genbrug og affaldssortering til kompost, benzindrevne bybusser afløst af elbusser.

»Nu da forbundsregeringen under præsident Donald Trump er fraværende i klimapolitik, må byer, amter og delstater gå sammen om at skabe økonomiske incitamenter for at lægge vores økonomi om. Jeg tror på, at kapitalismen kan klare det, blot vi politikere styrer erhvervslivet i den rigtige retning,« siger Debbie Raphael, miljøborgmester i San Francisco.

De mange initiativer i byer, delstater og erhvervslivet blev lagt frem på Global Climate Action Summit her i San Francisco i sidste uge. Her var Greg Lemmons, Debbie Raphael og en lang række andre lokale ledere samlet for at aftale nye lokale bidrag til at indfri Parisaftalens mål.

Også Los Angeles’ borgmester Eric Garcetti var her. Han fortalte i den anledning om et indkøbsprogram, der vil tilføre Los Angeles 2.000 nye elbusser. Og i løbet af nogle få år vil alle kulkraftværker i storbyen være afmonteret.

»I de sidste fem år er der blevet skabt 27.000 nye stillinger i grønne selskaber,« sagde Garcetti.

I Salt Lake City har borgmester Jackie Biskupski forhandlet en ny kontrakt på plads med det lokale energiselskab Rocky Mountain Power, der sikrer, at 80 pct. af millionbyens elektricitet vil være fremstillet af sol- og vindkraft i 2032.

»I vores konservative delstat Utah har tre andre byer – alle regeret af Republikanere – fulgt op med lignende planer. Vores Republikanske guvernør har vendt på en tallerken og erklærer nu, at klimaforandringer er menneskeskabte, og at det påligger delstaten at ændre sin energipolitik,« sagde den Demokratiske borgmester Biskupski.

Seattles Borgmester Jenny Durkan kunne fortælle om byens planer for en omlægning og udvidelse af det kollektive trafiksystem og indkøb af elbusser og kommunale elbiler.

»I Seattle har vi denne sommer mærket klimaforandringerne tæt på. Der har været dage, hvor luftforureningen var værre end i Beijing på grund af skovbrande. Vi har aldrig før haft så meget smog.«

Hun advarede også:

»Vi kan ikke vente på at vælge en ny præsident. Det er presserende, at byer og delstater gør en ekstra stor indsats.«

Indtil nu har over 400 amerikanske byer med 70 mio. indbyggere annonceret nye klimainitiativer. Men det vil ikke være nok til at opfylde de mål, som præsident Barack Obama satte for reduktion af USA’s udledning af drivhusgasser for 2025 og 2030. Det vurderes, at delstater og byer kun vil kunne bidrage med halvdelen.

Præsidenten har bedyret, at USA vil framelde sig sine forpligtelser i Parisaftalen. Men som Al Gore bemærkede i en tale til klimakonferencen i San Francisco:

»Selve udmeldelsen kan først træde i kraft ti dage efter præsidentvalget i november 2020, så en anden præsident kan blot melde os ind igen.«

Californien i spidsen

Ideen til klimakonferencen blev undfanget af FN’s tidligere generalsekretær for klimakonventioner, costaricaneren Christiana Figueres. Den har til formål at bygge bro mellem FN-topmødet i Paris i 2015 og en opfølgende konference i den franske hovedstad i 2020.

Figueres spurgte dengang i Paris Jerry Brown, Californiens guvernør, om han var interesseret i at være vært. Brown havde ikke svært ved at overbevise borgmesteren i San Francisco om at stille bygninger og mandskab til rådighed. Det gav den berømte by ved Stillehavet lejlighed til at reklamere for sig selv som et sted, hvor bestræbelserne på at stoppe klimaforandring er helt i front.

»Meningsmålinger har over en lang årrække vist, at et klart flertal af californiere går stærkt op i at beskytte miljø og klima. Vi kan godt lide at stå i spidsen, og så hersker der her i San Francisco-området en pionerånd og fast tro på, at ny teknologi kan hjælpe os godt på vej,« siger Kathryn Phillips, direktør i miljøorganisationen Sierra Club, der blev grundlagt i Californien i 1892.

Og Californiens politikere har ikke holdt sig tilbage i deres bestræbelser på at vise verden, at deres ambitioner for omstilling til vedvarende energi er tårnhøje.

Californiens økonomi er siden finanskrisen i 2008 vokset hurtigere end nogen anden amerikansk delstats, og i dag har Californien verdens femtestørste bruttonationalprodukt. Det betyder f.eks., at delstatens økonomi er større end Frankrigs.

Parallelt med den voldsomme økonomiske vækst er det samtidig lykkedes for Californien at bringe udledningen af CO2 tilbage til niveauet i 1990 ved at have en aggressiv klimapolitik. Det er sket gennem lovgivning i parlamentet.

Men det er selvsagt ikke nok.

I sidste uge vedtog parlamentet en lov, der skruer ambitionerne højere op. Oprindeligt skulle 50 pct. af Californiens elektricitetsforbrug være dækket af vedvarende energikilder i 2030. Nu er målet sat op til 60 pct. I dag produceres en tredjedel af elektricitet af vind, sol og vandkraft. Endemålet er 100 pct. i 2045.

Men hvordan springer Californien fra 60 pct. i 2030 til 100 pct. i 2045? Kan vedvarende energi vitterligt forsyne så meget elektricitet til en økonomi på 2.500 mia. dollar om året? Svaret er: formentligt nej.

»De tilbageblivende 40 procentpoint vil formentlig blive opnået gennem energieffektive tiltag,« forudser Kathryn Phillips fra Sierra Club.

Elbiler og CO2-satellit

Og så er der Californiens konstante hovedpine: 14,5 mio. køretøjer, der sender mange megaton CO2 ud i atmosfæren hvert år. Siden begyndelsen af 1970’erne har Californien fået bevilget dispensation for de standarder, forbundsstaten gennem lov fastsætter for bilers benzinøkonomi.

Dispensationen hænger sammen med et tykt lag af sundhedsfarlig smog, der i 1970’erne og 1980’erne lagde sig ned over storbyer som Los Angeles, San Diego og San Francisco.

Biler solgt i Californien skal derfor udstyres med motorer, der udstøder mindre kultveilte pr. kilometer end i andre stater. Men 13 andre delstater har gennem årene fået en lignende dispensation fra forbundsstaten.

Nu vil Trump-regeringen imidlertid indføre en landsomfattende standard for udstødning, der er lavere end Californiens. Præsidenten har beordret miljøagenturet EPA til at lave en forordning i samarbejde med amerikanske bilfabrikanter, men initiativet vil blive udfordret af Californien og andre delstater ved forbundsdomstole.

I mellemtiden arbejdes der febrilsk i Californien med at fremstille elbiler, der kan konkurrere på pris med benzindrevne køretøjer. Målet er at have fem mio. elbiler på gaden inden for de næste fem år. Flere virksomheder er i gang med at accelerere produktionen af opladningstationer og placere dem overalt i den store delstat.

»Vi planlægger at have 1,5 mio. stationer opstillet i USA i 2025,« gav Pat Romano, direktør for den californiske producent ChargePoint, tilsagn om på klimakonferencen i San Francisco.

Den måske mest overraskende og potentielt vigtigste nyhed på klimakonferencen blev leveret af Californiens guvernør Jerry Brown i en ultrakort, afsluttende tale.

»Videnskaben om klimaforandring bliver stadig udsat for angreb. Truslen fortsætter med at vokse. Så nu har vi i Californien besluttet at opsende vores egen ’forbandede’ satellit, der skal indsamle oplysninger om omfanget af drivhusgasser sendt ud i atmosfæren, og hvor de stammer fra,« sagde guvernøren med et tilfreds smil om munden.

En californisk satellit sendt i kredsløb om Jorden vil være en torn i øjet på præsident Trump, der i maj måned besluttede at udfase NASA’s overvågning af drivhusgasser ved hjælp af fly og satellitter. NASA’s data skulle bl.a. anvendes til at måle de fremskridt, hvert land har forpligtet sig til inden 2030 under klimaaftalen i Paris.

Satellitten vil blive bygget af et privat selskab, Planet Labs, der blev grundlagt i 2010 af forskere ved NASA. Alle data indhentet fra atmosfæren vil blive samlet i et selskab kaldt Climate Data Partnership og stillet gratis til rådighed for stater og forskere.

Satellittens apparatur vil være i stand til med stor præcision at spore, hvorfra udslip af CO2, metan og andre drivhusgasser stammer. Det vil således blive vanskeligt for de enkelte lande at snyde på vægten, når de offentliggører resultaterne af deres indsats for at opfylde nationale reduktionsmål erklæret under Parisaftalen.