Søndag rullede det tunge skyts atter igennem Pyongyangs gader. Missiler, kampvogne og fodsoldater i strækmarch markerede 70-året for stiftelsen af den Demokratiske Folkerepublik Korea – bedre kendt som Nordkorea. 50.000 tilskuere overværede militæroptoget. På ærespladsen lod en storsmilende Kim Jong-un sig hylde af taktfaste tilråb.
Blandt de fremmødte udenlandske gæste var repræsentanter fra Kina og Rusland samt delegationer fra Cuba, Venezuela, Iran og Syren. Også Mauretaniens præsident og den franske skuespiller Gérard Dépardieu, der siden 2013 har haft russisk statsborgerskab, havde fundet vej til begivenheden. En broget forsamling, der vidner om Nordkoreas globale status. Når Nordkorea sender fødselsdagsinvitationer ud, kommer der ikke mange svar.
Alligevel er der sket meget, siden landet sidst holdt nationaldag. For et år siden havde styret netop foretaget sin sjette og hidtil største atomprøvesprængning. En sprængning, der var større end de fem foregående tilsammen. Krigsretorikken var på sit højeste. Sådan ser den nordkoreanske virkelighed ikke længere ud.
Kim Jong-un har inden for et halvt år holdt adskillige møder med Kinas partichef og præsident, Xi Jinping, og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in. Sågar det første møde mellem en nordkoreansk leder og en amerikansk præsident er det blevet til. Håndtrykket mellem Donald Trump og Kim var lige til historiebøgerne – men det var dyrt købt.
Flere nukleare tests
Nordkoreas vej ud af international isolation er gået via dets våbenprogram. Under Kim Jong-un er antallet af missil- og nukleare test steget markant.
»Hvis Nordkorea havde været smarte, havde de stoppet deres våbenudvikling i 2016, da de havde udviklet mellemdistancemissiler. Det gjorde de ikke. I stedet pressede de på og gik hele vejen til langdistancemissiler sidste år og gennemførte den til dato største atomprøvesprængning. Hvad de gjorde, var at blive en tydelig trussel for USA. Det kan amerikanerne ikke leve med,« lyder det fra den sydkoreanske nordkoreaekspert Oh Joon.
Han er i dag pensioneret, men var tidligere Sydkoreas ambassadør ved FN og blandt andet involveret i de seneste nedrustningsforhandlinger i 2006. Han vurderer, at selvom Kim Jong-un på den måde har tiltvunget sig anerkendelse som en atommagt, har han bragt landet i en situation, der bliver meget svær at komme ud af.
»Alene sidste år blev FN’s sanktioner strammet tre gange, så Nordkoreas eksport nu er på en tiendedel af, hvad den var før, mens importen af vigtige ressourcer som olie er blevet stærkt begrænset. Nu er Nordkorea ikke et normalt land, men blev Sydkorea underlagt den form for sanktioner, ville det kollapse på under et halvt år,« siger han.
Et katastrofeår
Nordkorea opgør ikke økonomiske nøgletal, men ifølge den sydkoreanske nationalbank var 2017 et katastrofeår. Væksten gik i minus, og den samlede økonomi skrumpede med 3,5 procent. Det værste resultat siden 1997, hvor landet var ramt af hungersnød. Om den negative trend fortsætter i år, afhænger i høj grad af Kina. Stort set alle Nordkoreas økonomiske aktiviteter med omverdenen går gennem nabolandet.
Den kinesiske ledelse ønsker ligesom USA og Sydkorea en atomfri koreansk halvø. Med sine nyerhvervede militære muskler udgør Nordkorea en trussel i regionen, der kan lede til et våbenkapløb, hvor Sydkorea og Japan kan se sig nødsaget til også at udvikle atomvåben. Hverken krig eller våbenkapløb er i Kinas interesse. Derfor har forholdet mellem de ellers tætte allierede de seneste år været præget af mistillid. Møderne mellem Xi Jinping og Kim Jong-un det sidste halve år handler mere om realpolitik end et pludseligt tøbrud i relationerne. Og selvom Kina næppe vil tillade, at den nordkoreanske økonomi går helt i stå, har Beijing skrevet under på internationale sanktioner, der ikke bare kan ignoreres.
»Nordkorea er underlagt de hårdeste sanktioner nogensinde. Så kan det godt være, at Kina vil holde regimet i live, men der er grænser for, hvor meget Kina kan smugle ind i landet uden at blive opdaget. De kan muligvis gøre det med olie, fordi det er svært at vide, hvad der løber igennem en olierørledning, men det nordkoreanske folk vil også forbruge og rejse, og de ved efterhånden godt, hvordan verden ser ud udenfor. Uden at give sit folk økonomisk udvikling kan jeg ikke se, at Kim Jong-un kan beholde sin magt i længden,« siger Oh Joon.
Stor pr-sejr
Han beskriver to fremtidsscenarier for Nordkorea. I det ene efterlever Nordkorea USA’s krav om helt at skille sig af med alle atomvåben og den teknologi, der bruges til at fremstille dem. Ifølge Oh Joon er scenariet ikke helt utænkeligt, fordi Nordkorea stadig ville have forskere og eksperter, der er i stand til, på få år, at bygge et nyt atomprogram op fra bunden.
For Donald Trump er det en fristende løsning. Mediedækningen af forløbet, hvor alle fysiske dele af atomprogrammet pakkes ned og sendes ud af landet, ville være en stor pr-sejr. Efterfølgende kunne sanktionerne lempes og Kina og Sydkorea kunne engagere Nordkorea i nye økonomiske samarbejder.
Det andet scenarie ender mindre lykkeligt. Her forsøger Kim Jong-un at trække tiden eller at udlevere dele af sit atomprogram, fordi han frygter at ende som libyske Muammar Gaddafi, der lod sig afruste og få år senere blev styrtet og dræbt.
»Alle tidligere forsøg på at lave nedrustningsaftaler med Nordkorea er kuldsejlet på grund af Nordkoreas manglende vilje til at deklarere alle deres våben og råstoffer. Atomteknologi er unik i den forstand, at den er nærmest umulig at skjule. Hvis vi havde en meget lille smule plutonium i det her rum i dag og fjernede det efter kort tid, ville man om 20 år stadig kunne se, hvor meget plutonium, der havde været. Verificeringen kan altid afsløre, om de deklarerede mængder er korrekte. Ved at tjekke reaktorer og andre faciliteter kan man sige med sikkerhed, hvor meget der er fremstillet, så man kan ikke bare gemme halvdelen,« forklarer Oh Joon.
I det scenarie gentager historien sig selv, og forhandlingerne bryder sammen – og trusselssituationen på den koreanske halvø forværres igen.
Både i Washington og Seoul vil søndagens nordkoreanske fejring blive analyseret nøje. Kim Jong-un har før brugt lignende begivenheder og mærkedage til at signalere, hvor han står. Værd at bemærke er det, at militærparaden ikke inkluderede fremvisning af langtrækkende missiler.
Gået i stå
Udadtil giver det nordkoreanske styre udtryk for, at man er villig til en total afrustning af missil- og atomprogrammet. Sidste uge mødtes Kim Jong-un med en delegation sydkoreanske forhandlere og understregede her det samme budskab. Mødet var del af planlægningen forud for et nyt møde med den sydkoreanske præsident senere på måneden. Men de afgørende forhandlinger finder sted mellem USA og Nordkorea. Og på den front er tingene gået i stå. De positive udmeldinger under og efter topmødet i Singapore er forstummet, og begge sider venter på indrømmelser fra den anden part.
I Nordkorea er nationaldagen blandt landets vigtigste helligdage sammen med Solens Dag og Den Skinnende Stjernes Dag, der er henholdsvis Kim Il-sung og Kim Jong-ils fødselsdage. Kim Il-sung var Kim Jong-uns farfar og nationens landsfader. Det var ham, der med god hjælp fra Sovjetunionen, blev den første premierminister tilbage i 1948.
I dag er tredje generation Kim ved magten. Både verden og Nordkorea har ændret sig, siden ’Den Store Leder’ og ’Den Kære Leder’ herskede. Kim Jong-un har fra starten haft som erklæret mål at forbedre økonomien og styrke militæret på samme tid. Han kan blive tvunget til at vælge.
