Læsetid: 8 min.

Ny tysk venstrefløjsbevægelse: »Vi oplever en krise i det tyske demokrati«

Sahra Wagenknechts venstreorienterede samlingsbevægelse ’Aufstehen’ er nu officielt gået i luften som en slags debatforum på tværs af partierne. Men det er uvist, om den overhovedet kan flyve, og om der er brændstof nok til at samle den splittede tyske venstrefløj
Tirsdag fik Tyskland endelig nogle svar på, hvad den venstreorienterede samlingsbevægelse Aufstehen er for en størrelse. Sahra Wagenknecht fra Die Linke stod som ventet i centrum, men både hun og de øvrige paneldeltagere kæmpede for at formidle et budskab: at man vil skabe en ny social og basisdemokratisk bevægelse, der skal rykke det tyske partilandskab mod venstre og samle venstrefløjspartierne.

Tirsdag fik Tyskland endelig nogle svar på, hvad den venstreorienterede samlingsbevægelse Aufstehen er for en størrelse. Sahra Wagenknecht fra Die Linke stod som ventet i centrum, men både hun og de øvrige paneldeltagere kæmpede for at formidle et budskab: at man vil skabe en ny social og basisdemokratisk bevægelse, der skal rykke det tyske partilandskab mod venstre og samle venstrefløjspartierne.

Bernd von Jutrczenka

5. september 2018

»Et stort flertal i Tyskland ønsker sig et stærkere socialt sammenhold, en højere mindsteløn og bedre socialsikring, når de bliver ældre.«

Sahra Wagenknecht fra partiet Die Linke kigger beslutsomt ud over havet af kameraer og journalister, der er troppet op i presselokaler et langt stenkast fra den tyske Forbundsdag i Berlin. De vil alle høre, hvad den venstreorienterede bevægelse Aufstehen med Wagenknecht som styrkvinde har på hjertet.

»Flertallet ønsker et mere socialt land,« siger hun.

»Deraf kan man slutte, at venstrefløjspartierne i Tyskland må have gjort noget forkert.«

Ud af egen pose

Venstrefløjspartierne, som Wagenknecht refererer til, er hendes eget parti Die Linke, hvor den 49-årige gruppeformand er på kant med den øvrige ledelse. Det er De Grønne, som denne dag repræsenteres af Ludger Volmer, der engang var en trofast støtte for udenrigsminister Joschka Fischer, og som i dag beklager sig over, at De Grønne er blevet »liberalkonservative«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Espen Bøgh
  • Bjørn Pedersen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Thorkil Søe
Torben K L Jensen, Espen Bøgh, Bjørn Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Thorkil Søe anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Svær fødsel efter langvarige og hårde veer - må det gå den nyfødte godt.

David Breuer, Henrik Peter Bentzen, Espen Bøgh, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar

Hvis man vil vide mere om Austehen, kan man gå ind Wagenknechts hjemmeside og høre et par interviews, hun de sidste dage har givet landets to største tv-kanaler, hvor hun redegør for målet med den nye bevægelse.

Kristian Rikard, Henrik Peter Bentzen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

- Måske er der håb forude for den sociale stat, hvor vi erkender vi eller har en berettigelse alene i og med vi er født ind i staten.

Et opgør med den liberale statsledelse og dens tro på de liberale dogmer er sandelig tiltrængt, og har længe været savnet.

Liberalismen vil kun sig selv det godt, - bedraget med "de altid først vil medarbejderne det bedste", er en skrøne af rang, og er en "sandhed" der hører til på den anden side af sandheden grænse.

Liberalismen er i sit væsen imod staten, for udnyttelse og selvbestemmelse, - altså en slags statsanarkister, - der selv bil bestemmer hvad de mener er ret - og her kommer alle andres meninger slet ikke i betragtninger.

Det er jo ikke uden grund de fører sig frem i skattely i stor stil, - det er nemlig ikke staten der skal bestemme over deres penge, - men omvendt vil gerne tjene deres penge på deres varer ved salg i de enkelte lande, - så intet under de hylder og ønsker princippet om varernes, tjenesternes og kapitalens frie bevægelighed.

Hvis staterne derimod fravalgte de varer fra virksomheder, der ikke vil betale skat i de enkelte lande, men sende pengene i skattely i stedet for, - så fik piben helt sikkert en helt anden lyd, for hvorfor skal det være skattefrit at bringe sine varer ind i f.eks. EU og tjene penge ved salg af sine varer, og bruge løs - gratis af landenes infrastruktur uden at være med til at betale herfor samt for udbygningen og vedligeholdelsen af infrastrukturen!?

Infrastrukturen der omfatter uddannelse, videreuddannelse, politi, brandvæsen, retsvæsen, veje, broer, togdrift, kommunikation, hospitaler osv., osv. - som de selvsamme virksomheder gør brug af når de ansætter medarbejdere, - der via disse statslige infrastrukturer gør det fordelagtigt for virksomhederne af have kvalificeret arbejdskraft til rådighed, som eller ikke ville kunne lade sig gøre i et udviklingsland.

Det er derfor naturligt de deltager i landets økonomi med afgifter og skatter, så samfundet kan fungere til alles bedste - og ikke kun via skattely alene til deres bedste!

Ellers må vi udelukke dem fra at tjene penge i vores samfund med deres produkter, for deres manglende økonomiske deltagelse i samfundet med at betale for de strukturudgifter, som de så flittigt benytter gratis, - for der er jo intet i kapitalens "butikker" der er gratis, - det princip holder de nemlig stærk fast i skal være gældende.

Ole Henriksen, Per Torbensen, Torben K L Jensen, Roselille Pedersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar