Læsetid: 6 min.

Nyt om mordforsøget på Sergei Skripal og to andre historier fra verdens gang

Den ene af de to mistænkte for mordforsøget på den tidligere russiske dobbeltagent Sergei Skripal er tilsyneladende oberst i Ruslands militære efterretningstjeneste, skriver undersøgende britisk medie. Mulig svindel med EU-midler til asylansøgere i Grækenland. Og så er der udført ’damage control’ på »oprørsøvelsen« i Merkels bagland
Ruslan Bosjirov (t.v.), der på russisk stats-tv har bedyret sin uskyld i sagen om mordforsøget på Sergei Skripal, hedder ifølge internetmediet Bellingcat i virkeligheden Anatolij Tjepiga og er højtdekoreret oberst i Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU.

Ruslan Bosjirov (t.v.), der på russisk stats-tv har bedyret sin uskyld i sagen om mordforsøget på Sergei Skripal, hedder ifølge internetmediet Bellingcat i virkeligheden Anatolij Tjepiga og er højtdekoreret oberst i Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU.

Ritzau Scanpix

29. september 2018

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Mistænkte i Skripal-sagen er angiveligt russiske undercoveragenter

For cirka to uger siden trådte de to hovedmistænkte for mordforsøget på den tidligere russiske dobbeltagent Sergei Skripal frem på russisk stats-tv. Aleksandr Petrov og Ruslan Bosjirov, som de kaldte sig, havde et klart budskab: De havde intet haft at gøre med forgiftningen af Skripal og hans datter, der fandt sted den 4. marts i år i den engelske by Salisbury. De var »uskyldige turister«, der blot var interesserede i den lokale katedral.

Nu mener det undersøgende internetmedie Bellingcat og The Insider imidlertid at have identificeret Ruslan Bosjirovs sande identitet: Han skulle i virkeligheden være Anatolij Tjepiga, en højtdekoreret oberst i Ruslands militære efterretningstjeneste, GRU. I 2014 modtog Tjepiga landets fornemmeste statshæder, ’Helt af Den Russiske Føderation’. Flere kilder har ifølge Bellingcat bekræftet den mistænktes identitet – og mediet har desuden fremfundet pasbilleder af Anatolij Tjepiga fra 2003, der tilsyneladende er samme person som manden i Ruslan Bosjirovs pas.

»Dette fund eliminerer enhver tilbageværende tvivl om, at de to mistænke i novichok-giftangrebene var russiske officerer, der udførte en hemmelig statsmission,« skriver Bellingcat.

Undercover i ni år

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har tidligere forsikret offentligheden om, at de to mistænkte er uskyldige civile, men eftersomHelt af Den Russiske Føderation’-hæderen overrækkes personligt af præsidenten og kun uddeles en håndfuld gange om året, har Putin sandsynligvis kendt til Anatolij Tjepigas rigtige identitet.

Oberst Tjepiga er 39 år, uddannet fra et russisk elitemilitærakademi i 2001 og har de seneste ni år arbejdet som undercoveragent under aliasset Ruslan Bosjirov, skriver Bellingcat. Han har modtager over 20 militærdekorationer for sin tjeneste og har blandt andet været udstationeret i Tjetjenien og Ukraine.

En talskvinde fra det russiske udenrigsministerium Maria Zakharova har blankt afvist beskyldninger på Facebook.

»Der er ingen beviser,« skriver hun.

Den russiske avis Kommersant har imidlertid talt med folk på oberst Tjepigas hjemegn i landsbyen Berezovka i Amur-regionen. De genkender ham ud fra de fotos, britisk politi har frigivet af Ruslan Bosjirov. Folk i landsbyen ved godt, at han er i efterretningstjenesten, siger en anonym kilde.

»Det er 100 procent ham. Øjnene er næsten sorte, og det er hans stemme,« siger en anden med henvisning til interviewet på russisk tv. 

Bag Bellingcat står den britiske journalist Eliot Higgins, der tidligere har undersøgt nedskydningen af Malaysia Airlines Flight MH17 i Ukraine, krigene i Syrien og Irak og mexicanske narkotikakarteller.

Bellingcat forventer at kunne offentliggøre Aleksandr Petrovs sande identitet inden for få uger, skriver The Guardian.

  • Anklager om snyd med EU-midler til flygtninge

EU vil nu undersøge anklager om, at der er blevet svindlet med midler, som egentlig skulle være kommet asylansøgere i Grækenland til gode. Det meddelte EU’s antisvindelenhed OLAF i denne uge, få dage efter at en græsk avis bragte påstande om misbrug med dele af de 1,6 mia. euro, som Grækenland har fået tildelt af EU til håndtering af migrantkrisen.

Ifølge avisen Fileleftheros skulle lokale entreprenører have misbrugt deres tætte forbindelser til landets forsvarsminister til at stikke penge, der ellers skulle gå til modtagecentre, i egne lommer.

Det græske forsvarsministerium står for distribueringen af midlerne. Forsvarsminister Panos Kammenos reagerede på rapporten bragt fredag ved at anklage den græske avis for injurier, og hen over weekenden blev tre journalister, inklusive chefredaktøren, tilbageholdt af politiet.

Det skriver den græske avis Kathimerini.

Oppositionen kalder tilbageholdelsen af journalisterne for »bøllemetoder«, der har som mål at lukke munden på kritikere.

Tirsdag fortalte en talsmand for OLAF til nyhedsmediet Politico, at man har iværksat en undersøgelse, som skal fokusere på »påståede uregelmæssigheder vedrørende leveringen of EU-finansierede fødevarer« til flygtninge i Grækenland. Talsmanden vil dog ikke oplyse, om undersøgelsen er foranlediget af de anklager, som den græske avis fremfører.

Beskyldningerne om forsvundne midler til flygtninge kommer, samtidig med at forholdene i græske flygtningelejre kritiseres stadig skarpere. I den største lejr, Moria, som ligger på øen Lesbos, bor der 9.000 personer – tre gange flere end lejren har kapacitet til. Nødhjælpsorganisationer har de seneste uger rapporteret ekstremt uhygiejniske forhold, en epidemi af selvmordsforsøg blandt lejrens børn, voldsomme psykiske og helbredsmæssige problemer og udbredt vold.

I et åbent brev til de græske myndigheder beskriver 19 humanitære organisationer forholdene i Moria som »beskæmmende«.

Oppositionen angriber regeringen for at forsøge at modgå kritikken i stedet for at forbedre tilstandene.

»Det, som sker i Moria, er en skændsel for vores land,« siger landets oppositionsleder, Kyriakos Mitsotakis, ifølge Kathimerini. »Grækenland har modtaget 1,6 mia. euro i tilskud, og regeringen har skabt den værste flygtninge- og migrantlejr i verden. I stedet for at komme med en undskyldning forsøger regeringen at intimidere og forfølge alle, der forholder sig kritisk.«

Myndighederne har nu annonceret planer om at mindske antallet af personer i Moria.

  • Merkels bagland lægger en dæmper på »kansleroprøret«

Resultatet slog ned som et lyn i det politiske Berlin: Ganske overraskende og mod Merkels udtrykkelige vilje vandt ’Ralph hvem?’, som Der Spiegel kaldte CDU-politikeren Ralph Brinkhaus, tirsdag i denne uge afstemningen om posten som gruppeformand i CDU/CSU.

Både den forbløffede tavshed over valgresultatet og Brinkhaus’ ukendte figur gjorde det tydeligt, at søsterpartierne ikke valgte Ralph Brinkhaus til, men fravalgte den siddende gruppeformand Volker Kauder, der i Merkels samfulde 13 år som kansler har holdt hendes ryg fri i partibaglandet i små og store reformer og kriser – ikke mindst i flygtningekrisen. Straks efter afstemningen indrømmede Merkel da også, at hun så det som et klart nederlag.

Valget og den nye distance mellem partigruppen og kansleren øgede usikkerheden i den tyske regering, der i forvejen er labil efter sommerens regeringskriser som følge af stridighederne mellem Seehofer og Merkel. I løbet af ugen har de tyske medier været tilsvarende præget af kommentarer og analyser af kanslerens kaotiske magttab i CDU, der kan ende med at gå hurtigere, end selv Merkels kritikere tør håbe på.

Fra oppositionens side talte FDP om »en selvafmontering« og Die Linke om »et kansleroprør«, mens AfD-leder Alice Weidel ser »Merkel ved vejs ende«.

Fra FDP’s chef Christian Lindner lød kravet tilmed, at Merkel bør gennemføre en tillidsafstemning i forbundsdagen, så hun »enten kan genvinde tabt tillid eller afgive føringen«. I Tyskland er det et parlamentarisk instrument, som kansleren kan bruge til at teste, om hun eller han fortsat har flertallet af parlamentarikerne bag sig – i modsat fald kan forbundspræsidenten opløse forbundsdagen og udløse nyvalg. Men Merkels talsmand nægtede onsdag blankt, at en tillidsafstemning er på tale.

I de følgende dage understregede flere højtstående CDU-politikere som ministerpræsident Armin Laschet, at Merkel trods nederlaget fortsat har partiets opbakning. Også den ny gruppeformand Ralph Brinkaus har i flere interviews betonet, at »CDU/CSU-fraktionen fortsat står bag Merkel«. Selv den stærkt Merkel-kritiske CDU-politiker Hans-Peter Willsch har udtalt, at mediernes og oppositions udlægning af et »Merkel-mytteri er for meget sagt«.

At et CDU uden en oplagt efterfølger til Merkel lægger en dæmper på gemytterne, og at oppositionen er i valgkamphumør efter »CDU’s øvelse i oprør«, er ikke overraskende, mener avisen Die Zeit på lederpladsen. Men avisen holder fast i, at Merkels dage er talte, og at hun snarest skal bekymre sig om en ny magtfordeling internt i CDU, hvis hun ikke skal væltes ukontrolleret.

»En chance for hende ville være at gøre det, som hun egentlig aldrig ville: At aftræde som partiformand for at give et tegn på opbrud. Hun ville dermed skulle dele magten for at holde fast i den sidste spids af sin egen magt,« skriver Die Zeit.

»Efter tirsdagen afstemning har Merkel muligvis ikke noget andet valg.«

Udviklingen afhænger bl.a. af resultaterne af oktober måneds delstatsvalg i Bayern og Hessen. For uanset om Horst Seehofer overlever et bayersk katastrofevalg som CSU-formand og indenrigsminister, så kan dårlige valgresultater betyde, at Merkel kan blive tvunget til at afgive posten som partiformand, lyder det fra interne kilder i CDU/CSU. Også selv om hun med henvisning til kansler Gerhard Schröders fald i 2005 flere gange har betonet, at det ikke er den vej, hun ønsker at gå.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu