Læsetid: 9 min.

Den økologiske økonomiteori fortæller os, at menneskets og naturens velvære er hinandens forudsætninger

Vi må forstå det økonomiske kredsløb som indlejret i naturens helhedsorganisme for at kunne takle klimakatastrofen og den galopperende ulighed – og opdage et velbefindende hinsides forbrugerismen. Sådan lyder den økologiske økonomis forskrifter, der er et af få konkrete økonomiteoretiske alternativer til det eksisterende paradigme
Robert Costanza var protegé for den økologiske økonomis hovedfigur Herman Daly. Han har været med fra begyndelsen, og i dag er han professor på Crawford School of Public Policy på det australske nationaluniversitet. Og han vil særligt gøre opmærksom på samspillet mellem jord og mennesker. ’Det hele er ét integreret system. Vi er ikke adskildt fra naturen,’ lyder det.

Robert Costanza var protegé for den økologiske økonomis hovedfigur Herman Daly. Han har været med fra begyndelsen, og i dag er han professor på Crawford School of Public Policy på det australske nationaluniversitet. Og han vil særligt gøre opmærksom på samspillet mellem jord og mennesker. ’Det hele er ét integreret system. Vi er ikke adskildt fra naturen,’ lyder det.

Sofie Amalie Klougart

1. oktober 2018

Lidt uden for Stockholm ligger helt ud til vandkanten det eksklusive glamourhotel, Saltsjöbaden. Facaden er hvid og majestætisk med vinduesrammer og altaner i mørkt, nøgent træ, mens en sti af perlegrus leder forbi tætklippede kraftgrønne plæner til indgangen, der hviler bag to nypudsede joniske søljer.

For 36 år siden mødtes en broget skare af økologer, energianalytikere, andre naturvidenskabsmænd og en håndfuld økonomer i hotellets skønmaleriske omgivelser på foranledning af den svenske marineøkolog Bengt-Owe Jansson, der sad i bestyrelsen hos den inviterende fond Wallenbergstiftelserna.

Målet var at afholde et symposium, der forenede økologi og økonomi. Og det lykkedes. Med den amerikanske økonom Herman Dalys skelsættende oplæg om »alternative strategier for integration af økonomi og økologi«, blev det første stille skridt i retning mod udformningen af en egentlig økologiske økonomiteori taget.

Som man kunne læse her i avisen i sidste uge, står vi i dag i en situation, hvor finanskrisen har efterladt en dyb mistillid til det herskende neoliberale økonomiparadigme. Alligevel er der mangel på farbare alternativer. Og her kommer den økologiske økonomi ind, idet den repræsenterer en konkret og håndgribelig mulighed for at gøre op med den eksisterende teoriforståelse. 

Der var et langt og langsomt tilløb til en nytænkning af økonomiteorien op gennem 1960’erne, hvor miljø- og klimadagsordenen drypvist var blevet del af den offentlige bevidsthed anført af den videnskabelige udvikling på området.

I begyndelsen var det spørgsmål om pesticider, atomaffald og kemisk gødning, der hovedsaligt blev diskuteret, med i start-1970’erne udvidede samtalen sig til også at omhandle befolkningstilvækst, fødevareforsyning og ressourceknaphed med udgangspunkt i den amerikansk biolog Paul R. Ehrlichs The Population Bomb og Romklubbens berømte undersøgelse, The Limits to Growth.

I 1972 – ti år inden mødet på Saltsjöbaden – blev der afholdt et andet møde i Stockholm: FN’s konference om det menneskelige miljø. En begivenhed, der bevidnede et folkeligt pres for mere viden og en kvalificeret offentlig samtale om miljø og klima.

Det var dog først i 1987, da gruppen fra Saltsjöbaden med en lang række nytilkomne mødtes i Barcelona, at betegnelsen »økologisk økonomi« blev den officielle ramme for den nye tilgang.

Og derfra gik det stærk. Samme år udkom Brundtlandrapporten fra FN, der agiterede for internationalt samarbejde for en bæredygtig fremtid. Og året efter blev den økologiske økonomi institutionaliseret med grundlæggelsen af The International Society for Ecological Economics, mens tidsskriftet Ecological Economics udkom første gang i 1989.

Herman Daly blev bevægelsens galionsfigur, men i praksis blev både forskersammenslutningen og tidsskriftet drevet af hans protegé Robert Costanza, der var præsident for foreningen frem til 1998 og redaktør frem til 2002. Siden da har Costanza arbejdet med økologisk økonomi på en lang række universiteter verden over – fra Portland til Stockholm – og i dag er han professor på Crawford School of Public Policy på det australske nationaluniversitet.

Robert Costanza er med andre ord den rette til at udlægge den økologiske økonomiteori.

Indlejret i naturen

»Den grundlæggende idé bag økologisk økonomi er, at økonomien er indlejret i naturen. Hvis du kigger på Jorden fra Månen kan du se, at det hele er ét integreret system. Vi er ikke adskilt fra naturen, og det er stadig mere tydeligt, at vi snart bliver nødt til at forstå, hvor afhængige vi er af resten af naturen som livsstøtte. Det er en afgørende forskel fra den traditionelle forståelse af økonomien,« siger Robert Costanza.

Økologisk økonomi er ikke en snævert defineret økonomisk skole, men snarere en broget skare af ideer, der overskrider fagspænd og discipliner og kombinerer elementer af både natur- og samfundsvidenskab.

Det basale synspunkt, at den menneskelige økonomi og de økologiske systemer er meget mere sammenflettede, end det almindeligvis anerkendes, betyder, at vi må være opmærksomme på, hvor meget økonomien (den økonomiske aktivitets forurening) fylder i planetens samlede kredsløb.

Her er logikken, at jo større økonomien bliver – i kraft af befolkningstilvækst, øget forbrug og økonomisk vækst – des større er risikoen for, at selve forudsætningen for menneskeliv på planeten knuses i det lange løb. Selve naturens bæreevne trues simpelthen af umådeholden økonomisk aktivitet, og naturen er som bekendt betingelsen for vores eksistens. 

»Det er et spørgsmål om, hvordan vores produktion og forbrug i de konventionelle markeder påvirker det økologiske livsstøttesystem. Der er et tradeoff. Vi må indse, at der er grænser for den materielle produktion og vores forbrug,« siger Robert Costanza.

I den herskende økonomiske teori reduceres klimapåvirkningen og den økonomiske aktivitets påvirkning af resten af naturen blot til såkaldte eksternaliteter: omkostninger som personer uden for den markedsøkonomiske transaktion påføres. En mindre sag – ikke et »tradeoff«.

Ifølge Costanza er eksternaliteterne dog ikke blot undtagelser, men gennemtrængende og vedvarende kendetegn ved økonomien, der i takt med at befolkningen vokser og produktionen øges kun bliver af stadig større betydning.

»Bare kig på ordet: eksternalitet. Det bliver anset som noget, der er eksternt i forhold til det, som de i virkeligheden bekymrer sig om, nemlig markedet. Økonomerne ser på eksternaliteter som mindre bivirkninger, som vi sagtens kan håndtere, men det bliver mere og mere åbenlyst, at eksternaliteterne er større end internaliteterne (gevinsten for dem, der udfører markedstransaktionen, red.),« siger Robert Costanza.

Hinsides markeder og økonomisk vækst

Mainstreamøkonomerne overvurderer altså ifølge Costanza, hvad markedet er i stand til at løse – der hersker simpelthen en overoptimisme i forhold til markedsmekanismen. Det betyder ikke, at vi fuldstændig skal opgive brugen af markeder, men vi skal gøre os klart, hvilke varer, goder og ressourcer de er i stand til at fordele. 

»Markeder er værdifulde institutioner og glimrende værktøjer til at fordele en bestemt kategori af ressourcer, men der er en lang række af ting, som bidrager til vores velbefindende – vores sociale interaktioner, kultur og naturkapital – som ikke bør underlægges markedsmekanismen,« siger Robert Costanza.

Der findes med andre ord fænomener, som den herskende økonomitænkning ikke er i stand til at håndtere. Og det økologiøkonomiske udsyn handler derfor basalt set om at udvide vores begreb om, hvad der er værdifuldt – som den danske professor i økologisk økonomi Inge Røpke har skrevet, er »priser ikke meget værd, når det kommer til vurderingen af værdier«.

»Den dominerende økonomi fokuserer udelukkende på markeder, men vi bliver nødt til at tænke på hele systemet og alt det, der bidrager til bæredygtig menneskeligt velbefindende. Og vi ved, at der er mange ting uden for markedet, som bidrager meget markant til vores velbefindende. Derfor bliver vi nødt til at analysere alle disse bidrag for at træffe bedre beslutninger,« siger Robert Costanza.

Og det kan vi kun gøre, hvis vi finder nye måder at måle samfundets samlede velfærd på. 

Derfor har det været en bunden opgave for de økologiske økonomer at udarbejde en alternativ indikator til at måle velbefindende. Et mål, der også indberegner miljømæssige og sociale faktorer, og dermed kan adskille samfundsfremskridt fra økonomisk vækst – et mål, der viser udviklingen i dét, vi rent faktisk ønsker at forøge.

»BNP måler en meget begrænset delmængde af det, der bidrager til vores velbefindende. Spørgsmålet er, hvor vi ønsker vækst? Vi ønsker at forøge vores samlede livskvalitet, ikke bare vores forbrug og produktion,« siger Robert Costanza.

Et bud er det såkaldte GPI-mål (genuine progress indicator), som Robert Costanza blandt andre har arbejdet på efter Herman Daly og John Cobb oprindeligt formulerede indekset i 1989. Her medtages ulighed, kriminalitetsniveau, fattigdomsrate og forurening blandt andet som omkostninger i det samlede regnskab.

Og selv om Costanza anerkender, at GPI ikke er en fejlfri måleenhed, tilbyder det alligevel et mere retvisende billede end bruttonationalproduktet. Kigger man på GPI-indikatoren har vi gjort landvindinger i planetens samlede velfærd siden slutningen af 1970’erne (se graf).

Ser vi på den rigtige kurve?

Mens den globale udvikling i bruttonationalproduktet (BNP) pr. indbygger har været stødt stigende siden slutningen af 1940’erne, flader den økologiske økonomis alternative indikator GPI (Genuine Progress Indicator) ud i slut-1970’erne. GPI inddrager sociale og klimatiske faktorer og ikke kun den økonomiske aktivitet. Forskellen på udviklingen i de to mål udtrykker ifølge de økologiske økonomer, at selv om velstandsniveauet er vokset på globalt plan, gør det samme sig ikke gældende, når man kigger på den samlede livskvalitet.

»Vi har ikke gjort reelle fremskridt i meget lang tid, fordi de negative bivirkninger er begyndt at opveje økonomiens positive bidrag,« siger Robert Costanza.

Det kan man ifølge Costanza aflæse konsekvenserne af på en lang række områder. Han mener, at det er tydeligt, at sammenhængen mellem økonomisk vækst og livskvalitet bryder sammen, når man har nået et vis velstandsniveau og de skadelige sociale eftervirkninger melder sig.

»Det fører til konkurrence om status, mere angst og mere depression – en masse ting, der påvirker livskvaliteten betydeligt,« siger Robert Costanza.

Han mener, at man kan tale om én del af verden som værende »overudviklet« – vi producerer simpelthen for meget bras og for lidt af de sociale, kulturelle og naturfunderede faktorer, der øger velværet. Mens andre dele af verden er »underudviklede« og har brug for at øge den materielle produktion og forbruget.

Bevidstheden om naturens begrænsninger gør således spørgsmålet om omfordeling og lighed helt afgørende for de økologiske økonomer – både inden for og mellem lande og desuden mellem generationerne.

Løsningen er derfor at pejle efter en ny ledestjerne, der ikke blot kalder på øget økonomisk aktivitet, men også rummer de andre ting, der gør tilværelsen meningsfuld.

Og på det politiske plan er der allerede iværksat vigtige initiativer – Costanza nævner blandt andet Wellbeing Economy Alliance, hvor hensigten er at samle individer, grupper og regeringer, der tænker samme baner.

For nylig mødtes en gruppe lande – blandt andre New Zealand, Costa Rica, Sverige og Slovenien – i Skotland for at indlede en samtale mellem de nationalregeringer, der interesserer sig for mere retvisende velstandsindikatorer og andre økologiøkonomiske grundideer.

Den økologiske økonomi er ikke en virkelighedsfjern utopi.

Narkomansamfundet

Men spørgsmålet er, hvordan vi – også på individniveau – forstår, at flere penge eller ting ikke automatisk øger livskvaliteten. Den intuitive fornemmelse af, at der eksisterer en evig lineær sammenhæng mellem økonomisk vækst og velbefindende.

Hvordan kan den økologisk økonomi effektueres i praksis?

Costanza mener, at løsningen findes i at udvide vores perspektiv og overveje, hvilken fremtid vi egentlig ønsker os. Frem for at bruge al tiden på at bekymre os om, hvilke politikere vi skal stemme på, eller hvilke initiativer vi gerne ser på kort sigt, skal vi engagere os i en grundlæggende diskussion om, hvad en god tilværelse er. 

»Du får en meget bredere konsensus blandt folk, hvis du spørger dem, hvilken verden de virkelig ønsker,« siger Robert Costanza, der ad flere omgange har gennemført spørgeskemaundersøgelser om emnet i Australien.

Det er ifølge Costanza »den manglende brik i vores demokratier«, at vi ikke beskæftiger os med at forestille os alternative fremtider. Og det er en udfordring, som man ikke uden videre overkommer. Costanza mener, at man kan forstå vores nuværende forhold til det eksisterende økonomiske vækst for enhver-prisparadigme som en slags narkomani, en misbrugsafhængighed.

Derfor har han kigget på, hvordan vi behandler enkeltindividers misbrug for at lede efter mønstre, der kan overføres til samfundsskala.

»Det værste, du kan sige til en misbruger, er: ’Du gør alt det forkert. Stop med det!’ Men det er præcis den måde udfordringerne i forhold til økonomisk vækst og klima bliver præsenteret i offentligheden – så det er egentlig ikke så underligt, at folk bliver defensive og benægtende,« siger Robert Costanza.

Det, der ifølge Costanza omvendt lader til at virke i afhængighedsbehandling, er at engagere misbrugerne i en diskussion af deres ambitioner og livsmål, og derfra arbejde baglæns og se, hvad der så skal til for at opnå dem. Det er dét, der motiverer folk til at foretage de nødvendige adfærdsændringer.

»Ideen er på tilsvarende manér, at tænke over samfundets livsmål. Så snart man framer samtalen på den måde, står det klart, at flertallet ikke ønsker business as usual på ubestemt tid,« siger Robert Costanza.

Den økologiske økonomi kan således sammenfattes som en fokusforskydning.

Et brud, som den amerikanske økonom Kenneth Boulding allerede i 1966 – længe før mødet i Saltsjöbaden – malede et skarp portræt af. I The Economics of the Coming Spaceship Earth beskrev han poetisk om skiftet fra en »cowboyøkonomi« uden grænser eller hensyn til en »rummandsøkonomi, hvor Jorden er et ensomt rumskib uden begrænsede reservoirer af noget som helst, hverken i forhold til udvinding eller forurening«.

Det er dét, det økologiske økonomiteori fortæller os: Vi er ikke cowboydere – vi er rummænd.

Serie

Vi tager økonomien tilbage

Økonomien er taget fra os. Vi forstår den ikke og har ikke magt over den. Og når vi ikke forstår økonomien, kan vi ikke stille dem, der har magten over den, til regnskab – endsige forandre den.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Søren Christensen
  • Randi Christiansen
  • Leo Nygaard
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Søren Christensen, Randi Christiansen, Leo Nygaard, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Økologi er oprindelig et begreb skabt af Ernst Haeckel( wikipedia). Det var ganske vist en naturens husholdning tanke, der lå bag, men at opfatte det som en "natur økonomi" er en fatal fejltolkning.
Når man så går videre, og bruger en moderne tolkning af begrebet, som nok er meningsfuld, men totalt umulig at afgrænse og kombinere den med et andet fuldstændig håbløst begreb, økonomi, kan alt begrundes.
Økonomi ligner Ludo derved, at kun så længe de regler vi selv har opsat følges, giver det mening.

Neoliberalismen har vist, at verden ikke kan overleve, da den fører til en større koncentration af kapitalen, på bekostning af både jordens ressourcer og den almindelige befolkning. Neoliberalismen kan kun eksistere ved en større og større gældsætning, ligesom i et pyramidespil. Pengemængden (= større gæld) fremkommer ved at bankerne skaber disse "elektroniske penge" ud af den blå luft ved at geare "pengebehovet". - Det er måden som storkapitalen tænker på - og som de har fået politikerne til at tro på, at det skaber vækst - der er årsagen til at der forbruges flere af jordens ressourcer, end der skabes.
Jorden har ressourcer nok til ALLE; - men ikke nok til alles GRÅDIGHED.
Derfor er denne artikel en god og dybdegående analyse af udviklingen, og samtidig et godt eksempel på, at det er nødvendigt at NYTÆNKE den økonomiske udvikling, netop ud fra det menneskelige perspektiv, og IKKE ud fra et økonomisk...!!!

Mathis Weidanz, Bent Gregersen, Steffen Gliese, Arne Thomsen, Eva Schwanenflügel, Helene Kristensen, Ejvind Larsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

" Økologisk økonomi er ikke en snævert defineret økonomisk skole, men snarere en broget skare af ideer, der overskrider fagspænd og discipliner og kombinerer elementer af både natur- og samfundsvidenskab."

Viser økonomi som et redskab til strukturere de nødvendige samfundsforhold. Derfor slet ikke økonomer, der kan komme med svaret, men beslutningstagerne verden rundt, der først skal definere det nye samfund.
Som Daly siger : "For overhovedet at kunne tage sådan en opgave alvorligt, må man indse, at vækstøkonomien har kurs mod et omfattende sammenbrud"

Derefter skal økonomer hjælpe med at vise, hvordan økonomien kan støtte, istedet for at være en stopklods. Som designeren, der skal bruge håndværkeren til at virkeligøre sin idè.

Men de kommer på arbejde med at holde sig fri af modstanderne - den dominerende finansverden.
Hertil kommer demokratiets træge beslutningsproces, som skal føre til andre, fremsynede politikere. Det er svært at være optimist, selv om der er ideer nok på tegnebordet.

" Økonomerne ser på eksternaliteter som mindre bivirkninger, som vi sagtens kan håndtere, men det bliver mere og mere åbenlyst, at eksternaliteterne er større end internaliteterne "
Interessant betragtning, at de to skal bytte plads.

Det store spørgsmål er stadig ubesvaret. Kan vi, med vores stadigt voksende antal jordboere, bevare GPI niveauet UDEN økonomisk vækst ? Kan vi fortære kloden og stadig bevare den ?

Bent Gregersen

Økologisk Økonomi og dens forankring i Stady State Economy i organisationen
CASSE (Center of the Advancement of Stady State Economy) kan findes på
http://steadystate.org/discover/definition/

Den knæsatte økonomi skal selvfølgelig gøre hvad der muligt for at lommefyldernes arbejdsfrie indkomster ikke forstyrres af virkelighedens barskhed. Et angreb på ”friheden”.

Gregersen - Linket virker ikke.

Herman E. Daly : Ecologikal Economics and Sustainable Development - 2008.
Udgivet på dansk : Nødvendighedens Økonomi - 2009