Læsetid: 13 min.

Økonomien bliver aldrig som i gamle dage. Det er slut med høj vækst

Gennem det seneste halve århundrede er evnen til vækst i den globale økonomi aftaget. Mindst fire strukturelle faktorer taler for, at perioden med høj vækst er slut
Produktivitetsfremmende teknologier har i høj grad båret den historiske BNP-vækst. Nu kniber det med at fastholde produktivitetsvæksten, og samtidig er produktionens pres på miljø og klima begyndt at give bagslag i form af miljøforringelser og klimaændringer med f.eks. hedebølger og tørke, der kan undergrave produktionen og dermed BNP-væksten.

Produktivitetsfremmende teknologier har i høj grad båret den historiske BNP-vækst. Nu kniber det med at fastholde produktivitetsvæksten, og samtidig er produktionens pres på miljø og klima begyndt at give bagslag i form af miljøforringelser og klimaændringer med f.eks. hedebølger og tørke, der kan undergrave produktionen og dermed BNP-væksten.

Ritzau Scanpix

17. september 2018

Det bliver aldrig som i de gode gamle dage.

Selv om markant økonomisk vækst fortsat forfølges som det centrale mål for økonomisk politik, så breder erkendelsen sig af, at tidligere tiders høje vækstrater ikke kan genskabes. Som det f.eks. hedder i en analyse i fagtidsskriftet Economic Issues, forfattet af de to svenske forskere Eva Alfredsson, Kungliga Tekniska Högskolan, og Mikael Malmaeus, Swedish Environmental Research Institute:

»Af en række forskellige grunde kan de nødvendige betingelser for den hastige økonomiske vækst de seneste 200 år – globalisering, billige energikilder og gennemtrængende teknologisk forandring – være udfordret i årtierne, der kommer. Det er åbenbart, at der hersker betydelige usikkerheder om økonomisk vækst i fremtiden. Ud fra et samfundsmæssigt planlægningsperspektiv konkluderer vi, at en politik baseret på antagelsen om, at den økonomiske vækst vil fortsætte, er uklog og risikabel.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Morten Wieth
  • Katrine Damm
  • odd bjertnes
  • Eva Schwanenflügel
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Søren Sommer
  • Curt Sørensen
  • Steffen Gliese
  • Hans Larsen
  • Anders J
  • Ejvind Larsen
  • Henrik Leffers
  • Niels-Simon Larsen
  • Hans Ditlev Nissen
  • Dorte Sørensen
  • Kurt Nielsen
  • Torben K L Jensen
Jesper Eskelund, Morten Wieth, Katrine Damm, odd bjertnes, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen, Søren Sommer, Curt Sørensen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Anders J, Ejvind Larsen, Henrik Leffers, Niels-Simon Larsen, Hans Ditlev Nissen, Dorte Sørensen, Kurt Nielsen og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

En lang snak uden om kernen i vores problemer. I kan snakke økonomisk teori så længe i vil, men problemet er misbrug af jordklodens muligheder og ophobning af værdier på stadig færre hænder.

Steen K Petersen, Henrik Olsen, Henrik Peter Bentzen, Carsten Nørgaard, Flemming Berger, Steffen Gliese, Tom Andreæ, Ole Frank, Bettina Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor ikke holde op med at måle i vækst og i stedet arbejde for at øge ALLE menneskers gode livsbetingelser.
Mindre vækst , bedre arbejdsvilkår og levevis vil også være et gode for klimaet , sundheden, osv.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Mogens Holme, Anne Eriksen, Leo Nygaard, Holger Madsen, Steffen Gliese, Ejvind Larsen, Ole Frank og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Traditionelle vækst økonomer er en religiøs sekt, der er intet galt med religiøse sekter, de har ret til deres meninger, men ikke til deres fakta, tro er tro og fakta bygger på evidens.

Det er således tåbeligt, at forbinde traditionelle vækst økonomers religiøse sekt med viden om økonomi.

Traditionelle vækst økonomer er en religiøs sekt, hvor økonomisk vækst på olie, gas og kul afbrænding, er påstås skabende mindre fattigdom i verden og værende til glæde og fremgang for befolkningerne i de påståede avancerede økonomier.

Det er naturligvis vigtigt at befolkningen leveres en ny opbyggende faktuel debatkultur i omstillingsprocessen, ikke mindst til det kommende valg, der indrager ofrene for den mangeårige politiske fanatiske religiøse indoktrinering uden noget faktuelt grundlag i videnskablig evidens.

Ingen nulevende økonom har til dato kunne skabe, samlet set global vækst, uden brug af energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Ingen nulevende traditionelle vækst økonom har til dato kunne beskrive et alternativ, der kan skabe samlet set global vækst i fremtiden, uden energi fra afbrænding af kul, olie og gas.

Konklusionen er, at den traditionelle religiøse vækst økonomer sekten, på olie, gas og kul afbrænding generelt samlet set, ikke har forstået hvad gode økonomiske forhold er, har ikke forstået skabelsen af samlet set økonomisk vækst, rimelig fordeling af den samlede velstand og på den ’lange bane’ bekæmpelse af fattigdom.

Den videnskablig evidens om sektens vildfarelse:
‘Fattigdom og sult’.

Verdens forskere skriver samstemmende andre steder:
Forskerne konkluderer, at det globale samfunds ageren i ‘det kommende årti eller to’ får afgørende indflydelse på kloden de næste 10.000 til 100.000 år.”
Link: https://www.dr.dk/nyheder/udland/dominoeffekt-kan-fa-klimaet-til-ga-amok

“Vedvarende energi som biomasse, vind og sol udgør mindre end ‘tre procent’ af det samlede energi forbrug i 2015 og den andel falder.
Link: http://www.drivkraftdanmark.dk/Viden/Statistik/Globalt%20forbrug%20af%20...

»Ved udgangen af 2017 tegner de globale udledninger af CO2 fra fossile brændsler og industri til at stige med omkring to pct., sammenlignet med året før,«
Link: https://www.information.dk/udland/2017/11/tre-stabile-aar-slaar-klimafor...

“Sult i verden stiger igen, drevet af konflikter og klimaforandringer, fastslår FN-rapport”
Link:http://un.dk/da/dk_news-and-media/sult-i-verden-stiger-igen-drevet-af-ko...

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Thomas Barfod og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Alene ordet "økonomisk vækst" gør mig kvalm.

Eva Schwanenflügel, Henrik Olsen, Henrik Peter Bentzen, Anne Eriksen, Holger Madsen, Steffen Gliese og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

@ Peter Knap
Artiklen er en kort præcis forklaring på, hvordan vi er nået til den aktuelle situation. For nogle af os er forklaringer både nyttige og nødvendige.

Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Er der nogen der kan forklare hvordan netto-investeringerne som procent af BNP kan være negative? Som det fremgår af fig. 1. Hvad er netto-investeringerne? Investeringerne minus hvad? Udbetalt udbytte?, afskrivninger? ..?

Lars Steffensen

"Mindre vækst , bedre arbejdsvilkår og levevis vil også være et gode for klimaet , sundheden, osv."
Dorthe Sørensen

Det er bemærkninger som denne, der udstiller hvad "bekymring over klimaforandringer" også er. Og måske især er: Et argument for at bremse økonomisk udvikling, der anfægter alle med økonomisk succes som "miljøsvin", kortsigtede udbyttere og moralsk korrumperede undertrykkere. Hvilken jo i noget grad forklarer, hvorfor teorien om menneskeskabte klimaforandringer har så meget medvind blandt folk, der på ingen måde er er i stand til eller interesserede i at vurdere teorien på videnskabelige præmisser.

Vækst er resultatet af den menneskelige griskhed, en iboende egenskab, der ikke fjernes frivilligt.
Griskheden er indlejret i systemet, som nu presses af klodens tilstand.
Nu er det tid til at tilbagebetale det stjålne og anerkende, at naturens rigdomme tilhører alle borgere i alle lande.
Dette er en sag for folket via politikerne - ikke for økonomer.
Men økonomer kan hjælpe til, når en ny verdensorden skal indføres.
Også her i landet.

Jørgen Wind-Willassen

Det helt store problem omtales desværre ikke -befolkningsvæksten.
Roden til alt ondt - også væksten.
Fra 2,5 mia til over 7 mia på 50 år.
Altså 4500millioner flere menneske på 50 år. Deraf den voldsomme vækst i BNP.
Den må nødvendigvis være mindst på samme %- sats som befolkningsvæksten, blot for økonomisk at opretholde levestandard niveauet.
Hertil kommer så væksten i levestandarden.
Ejendommeligt at den problematiseres i Information.
Men verdens fattige skal åbenbart ikke have det bedre.

Ejvind Larsen, Henrik Peter Bentzen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Tænk, Lars Steffensen, jeg synes, at de pågældende økonomer siger nøjagtigt det samme som Dorthe Sørensen.

Lars Steffensen

@Steffen

"Tænk, Lars Steffensen, jeg synes, at de pågældende økonomer siger nøjagtigt det samme som Dorthe Sørensen."

Ja. Pointen er faktisk at det er et meget udbredt synspunkt. Og altså lidt for udbredt til at synspunktet typisk er baseret på en vurdering af den videnskab, som det angiveligt er baseret på.

WW - Det er vist bevist, at i samfund med dårlige forhold, avles flere børn. og omvendt.
Det hele hænger sammen.

Nej, Leo Nygaard, det er sådan set ikke bevist. Og i modsætning til gængs viden - apropos min ordveksling med Lars Steffensen - er der ingen historiske eksempler på, at faldende fødselstal har øget væksten i noget samfund. Som bekendt skete velstandsudviklingen i Vesten på ryggen af historiens største fødselsårgange.

Det høje i afrikanske lande skyldes jo i høj grad verdensdelens kroniske underbefolkning, dels som følge af ranet af arbejdskraft i de århundreder, hvor der blev hentet slaver, dels de gentagne epidemier, herunder sidst AIDS, der mange steder berøvede landene det meste af den generation, der skulle have skabt værdierne.
Og når du siger lav fødselsvækst i Danmark, så falder den jo sammen med den iflg. økonomerne siden sidst i 60erne faldende produktivitet.

Thomas Dynesen, nettoinvesteringer er investeringerne i en bestemt periode, minus nedskrivningerne. De kan sagtens være negative, hvis bruttoinvesteringen er konsekvent lavere end afskrivninger. Når det gælder for store økonomier, kan tyder på at produktiviteten er faldende.

Touhami Bennour

Noget skal man lave. hvis der mindskes i produktionen et sted skal der bygges op et andet sted, således nul vækst gavner verdens økonomi. Også uden fattigdom har man brug for øget økonomisk aktivitet et andet sted. Ex. bygning eller ikke af en Metro spiller ingen rolle i bekempelsen af fattigdom, men Metro skal man have. Altså vækst skal der være nogle steder. Det er muligt og meget enkelt
Problemet er i det kapitalistisk samfund skal altid tænkes på fortjeneste til det investirede kapital. I nogle steder, hvor der er penge at tjene, der bygges store og moderne projekter, som i Ex. Saudi Arabien. Saudi Arabien kan betale, punktum. Men de fleste lande vil gerne bygge landet, men har ikke rede penge, altså det skal bygges på kredit, Hvis vi vil bygge hurtig alle lande, skal De vestlige firmaer være med. De har teknologie og erfaring, Man sparer ikke penge med nul vækst, så det er bedre at beskæftiger kapitalen i stedet for vækst i i-lande.
Jeg tror ikke at et i- land vil gå med at bygge virksomheder på kredit. Det skabe problemer for hele planen. Det vil ikke forhindre disse, som ikke har rede penge, at gå til Kina for ex. og handle med Kina, så vækst fortsætter andre steder. Og nul vækst i i-lande bliver bare "arbejdesløs".

Martin Sørensen

Hvorfor, forstår man ikke begrebet vækst. og kalder det ved sit rette navn nemlig "UDVIKLING".

har vores moderne samfund et alvorligt behov for yderligere udvikling ja bortset fra at vi har den bundne opgave og drive det samfund vi nu har men uden brug af olie kul og naturgas, i en nogenlunde resurse balance. ja så må vi nok kalde os for nogenlunde fuldt ud udviklede.

Trods dette forsætter vi med at ha en økonomisk model som forudsætter vækst. forudsætter et stadigt øget resurse forbrug som der forlængst er blevet et totalt tomt intetsigende ligegyldigt forbrug, en maskine der fortære ressourcer og producere affald.

ja vores vigtigste resurse af dem alle jorden bliver degenereret af. dette samfunds skrigen efter stadig dårligere kvalitet til stadigt lavere pris. mens vi primært producere affald.

Som Georgist har jeg et simpelt og enkelt svar. beskat resurseforbruget. og lad resurse neutrale handlinger være skattefrie. vores samfund kan ikke overleve når vi sender jordrenten op til en lille eksklusiv elite, der til stadighed. gør sig selv rigere og rigere på alle andres bekostning. mens de køber sig til indflydelse. og total monopolisering. derfor bliver de rige rigere og alle vi andre fattigere. for affalds maskinen det moderne samfund. virker så hjulet køre stadigt hurtigere, mens flere og flere bliver smidt ned i prekariatet, væk fra, mellemklassen så bliver eliten rigere og rigere på vores alle andres bekostning.

kød bliver helt automatisk dyre når vi beskatter resurserne, hvorfor jo kød kræver mere jord end grøntsager, ret simpel logik trods dette så koster et pund kød nærmest det samme som et kg kartofler. hvilket ikke giver nogen form for logisk mening med mindre man er oplyst om hvordan vi ødelægger verden med vores affalds maskine. fritager vi alle ikke resurse belastende aktiviteter fra skattebyrden. så vil vi få flere af dem, og pålægger vi alle resurse belastende aktiviteter med skat så vil der blive mindre af den.

Giver det logisk mening. at vi som det mest naturlige i verden skifter en vaskemaskine, hvis leje eller pakning er gået i stykker skifter et helt tv fordi en enkel. enhed i fjernsynet er sprunget. nej vel. dette er affalds maskinen med sine billige tilbud i elgiganten power og ligende køb brug og smid væk. hvem bekymre sig om fremtiden.

lav vores penge uden gæld. brug provenuet til at erstatte skat på arbejde og momsen på arbejde. opkræv fuld grundskyld af vores jordværdier, så jorden mister sin spekulations værdi, så det igen giver mening at kød faktisk bør være noget dyre end det er idag. mens vi bør betale en hel del mindre i husleje end vi gør idag. vi har så problemet med de multinationale selvskaber der ikke betaler deres del noget sted i verden. her er jeg så personligt, villig til at vi med vores moderne penge som bliver digitale. betaler en fast transaktionsafgift af alle transaktioner, som giver en meget lille skat for arbejde. mens de mulinasionale nu ikke kan slippe fri, når de sender penge ud af landet, da afsenderen altid betaler. dette er min personlige holdning. og personligt ser jeg ikke, noget alternativ til denne løsning.

martin sørensen medlem af retsforbundets landsledelse
https://retsforbundet.dk/

nils valla, Leo Nygaard og Jørgen Lejf Hansen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Lars Steffensen
" ... Et argument for at bremse økonomisk udvikling, der anfægter alle med økonomisk succes som "miljøsvin", kortsigtede udbyttere og moralsk korrumperede undertrykkere. ... "
Der er næppe grund til at kaste sådanne udtryk efter de med økonomisk succes - det er, trods alt, accepteret at søge sin egen lykke. Men der er grund til, at gøre dem opmærksom på konsekvenserne for andre af deres handlinger, som er ganske i overenstemelse med den fremmeste økonomiske videnskab, men ikke med den økologiske.

Jens Thaarup Nyberg

" ... teorien om menneskeskabte klimaforandringer har så meget medvind blandt folk, der på ingen måde er er i stand til eller interesserede i at vurdere teorien på videnskabelige præmisser."
Måske nok, men de af os der er i stand til og interesserede, havde nok sagt fra, hvis vurderingen faldt ud til teoriens ugunst.

Touhami Bennour

Velstand i vesten skete i en tid med stor udvandring fra Europa ( det taler man aldrig om) til bl. den nye verden AMERIKA. den var sikkert med højt fødselstal.
'
Til gengæld de tidliere Warshava pakts lande har lav fødselstal, dengang og nu.

Pudsigt at "vækst" er blevet så meget et mantra for økonomer, at de glemmer matematikken: "»Siden 2002 har væksten i ressourceomkostninger reduceret væksten i andre goder med 0,4 pct. årligt« og dermed altså reduceret nytteværdien for samfundet af det skabte BNP, påpeger Alfredsson og Malmaeus.". Nej - det har reduceret væksten i nytteværdi. Ikke den samlede nytteværdi.
Det kunne i øvrigt være interessant, hvis man kunne se vækstens andel af spild: Smid-væk omkostninger og omkostninger til total nyttesløse ting eller ting hvis eneste nytteværdi er at fremme væksten. Gad vide om en kurve over "nyttig vækst" ville bevæge sig under 0. Man kan narre nogle få mennesker altir, alle mennesker en kort tid, men man kan ikke narre alle mennesker altid.